Og længst inde var der det kristne slot som blev bygget af monarkerne, jeg går ud fra at det er Ferdinand og Isabella det er tale om.

Det sidste som vi ikke rigtig så, så faktisk kun ud til at være en mur. Men det var langt væk oppe i bakkerne så der kan have været mere. Men vi kunne alligevel ikke komme derhen.
Der har man bygget en kæmpe stor Jesus statue. Ikke så stor som den i Rio, men stor det var den nu alligevel.

Som EU-borger er det gratis at komme ind.
Og der er åbent hele dagen, ikke noget med lukket for siesta.

På vej ned derfra, gik vi forbi Katedralen, den ville vi også lige ind og se, nu hvor vi var her.
Den så ud som mange af de spanske katedraler eller kirker, bare lidt mindre.
Det koster 3€ at komme ind.
De har siesta lukket, så vi nåede derind lige inden de lukkede. Klokken var ca 13 da vi kom.

Nu skulle vi finde noget at spise.
Men helt ærligt, hvor svært kan det være.
I Almeria er det dog sværere end hvad man skulle tro.
Vi gik gade op og gade ned og syntes ikke rigtig vi kunne finde en eneste restaurant.
Og her stopper vi den historie, resten er lidt ulækkert i hvert fald for John!!!!

Om eftermiddagen gik vi på museum.
Almerias arkæologiske museum. Det var rigtig godt. Området rundt omkring Almeria har en lang historie.
Der er huler hvor der har boet neanderthalere, der har også boet stenalderfolk som har lavet hulemalerier. Der er også en del bosætninger fra andre rigtig gamle civilisationer.
Det er fascinerende hvordan tiden går og når man får det udstillet på et museum bliver det endnu tydeligere.
Se denne søjle f.eks.


Den viser udviklingen her i området de sidste 500000 år.
Vi brugte lang tid her inde, det hele var rigtig spændende og det var rigtig godt vist frem.

Igen… er man EU-borger er det gratis at komme ind… Nej det var vist gratis for alle.
Det er åbent tirsdag 14.30 – 20.30, onsdag – lørdag 9 – 20.30, søndag 9-14.30

Så startede vi vores tur. På hovedgaden ligger der er en masse cafeer. Dem ville vi besøge på vej tilbage.
Det er hyggeligt at bare slentre rundt i byen, her er en meget afslappet atmosfære.
Det tror jeg dog ikke det er om sommeren, så er der nok anderledes gang i den.

Snart forlod vi byen bagved os og begav os ud i dette meget anderledes landskab, som bærer præg af at det er Europas tørreste og solrigeste sted. Her er altid sommer siges der.. Også i dag!
Her er kaktusmarker…

Ja det er nemlig rigtig, kan man ikke dyrke andet må man dyrke kaktus.
Og I og vi er ikke de eneste som synes det er mærkelig, det gør mit staveprogram også, den vil meget gerne ændre kaktusmarkerne til kaktusbrændevin

Området er et gammelt vulkanskt område, men bare roligt det er 7 millioner år siden de var i udbrud.
Vi kom ned til en rigtig fin strand, ”Playa de los genoveses”, her spiste vi vores madpakker i skyggen af et lille træ.

Og jeg fandt en rigtigt fin lille konkylie, en sådan en har jeg aldrig fundet før. Troede næsten ikke at sådan nogle var til at finde her i Europa.
Og så fandt jeg et halvt søpindsvin også.

Her var vi så nødt til at vende om, men vi nåede da at gå langs med hele stranden før vi vendte rundt.

Vi mødte en mand fra England som vi stod og snakkede lidt med.
Han var bidt af en gal vandrestøvle og han gik på en rute som går helt fra Cadiz, ned forbi Cabo de Gata og videre op mod den franske grænse nord for Barcelona.

Tilbage i byen igen gik vi lige en lille tur ned til deres havn, hvor der også er en masse hyggelige restauranter.
Og så nåede vi lige at få noget at drikke på en cafe før bussen gik tilbage.

Men det andet vi skal her, nemlig ud i national parken Cabo de gata, det skal vi. Vi var rundt og fandt ud af lidt i dag.
Der er 2 selskaber der kører dertil.
Alsa kører til byen Cabo de gata, tror jeg nok.
Den kører i hvert fald ikke til San Jose, som er den by inde i national parken som den anden bus kører til. Og hvilket der er bedst det ved jeg ikke.
Det andet busselskab, hedder Bernardo, men de havde ferielukket i deres billet salg så dem kunne jeg ikke spørge. Men vi så deres busser på gaden. Så det var ikke hele firmaet der holdt lukket

Hvad har vi så lavet i dag foruden at være på turistkontoret og på busstationen.
Jo, vi fandt deres meget flotte strand og hyggelige strandpromenade, hvor vi gik en meget lang tur. Vi fandt også en cafe som vi syntes var rigtig hyggelig. Den besøgte vi 2 gange. En gang før vi gik tur langs med stranden og en gang til da vi kom tilbage.
Vi var en runde inde i deres historiske centrum med katedral og andre bygninger.
Men har man været så mange andre steder var det faktisk ikke noget særligt. Katedralen havde siesta lukket da vi var forbi, så jeg kan selvfølgelig kun sige hvordan jeg syntes den så ud udefra.
Og der var det bare en stor firkantet klods.

Vi var på jagt efter en park hvor vi bare kunne sidde på en bænk men det var faktisk lidt svært. Jeg orkede ikke flere cafeer. Vi havde allerede været på 3 og jeg havde allerede fået frisk presset appelsinjuice, cola og vand og syntes ikke jeg kunne finde på mere jeg gerne ville have.
Men det er jo dejligt at have sådan nogle luksus problemer.

Da vi gik rundt i gaderne mødte vi lige pludselig John Lennon. Det var en meget pudsig oplevelse. Hvorfor havde han været her i Almeria???

Jeg fik taget et billed sammen med ham og så kunne vi læse at han havde været her i 1966 og at han skrev ”Strawberry fields forever” her. Tænk at denne by kan inspirere til noget som helst

Men faktisk, Almeria er faktisk det nedbørsfattigste og solrigeste sted i Europa.

Ordinær pris for at komme ind er 6€, men man får 2€ rabat per person hvis man kombinerer det med et besøg i hulerne også.
Og 4€ for at komme ind er også mere passende.

Vi havde næsten besluttet os for at vi ikke ville tage til Frigiliana, som er endnu en af de hvide bjergbyer i Sierra Nevada.
Vi har allerede været i 2 og en 3.de ville nok ikke være noget særligt.
Men da vi ikke havde andre planer at erstatte den med, så tog vi afsted alligevel.
Frigiliana ligger jo lige kun 7 km nord for Nerja, og bussen gik flere gange om dagen.
Og så er der nogle fine vandrestier rundt om Frigiliana, er der nogen der har fortalt os, eller så var det noget vi havde læst.
-Og vi er jo nogle hunde efter en god vandretur!!!
(Hrmmm… Det der udtryk med, ”at være en hund efter noget”, lyder altså ikke så godt i flertal!!

Da vi kom derop fandt vi ud af at stort set alt i byen var lukket fordi de holdt en eller anden byfest.
Vi ville jo gerne have været på turistkontoret for at få et kort over området og et kort med vandreruter.
Men ja… Det var lukket, men åbnede dog klokken 16 igen. Men HALLLÅÅÅÅÅ!!!! Hvor mange turister tror i selv der er efter 4, som ikke har lært byen at kende på egen hånd.

Så måtte vi jo klare os uden kort. Vi gik lidt rundt på må og få, her er jo ganske kønt og byen er jo ikke så stor så det gjorde ikke noget at vi ikke havde noget kort.
Men lige pludselig fik vi øje på nogle skilte, med en mand der vandrede på.

Og dem besluttede vi os får at finde ud af om det var en af dem vi skulle følge.
Det var jo bare at vælge en af dem, vi vidste jo ikke hvor nogen af dem endte eller hvor lange de var. Vi måtte bare vende om når vi ikke gad mere.
Vi ville lige have en flaske vand med. Men selvfølgelig havde vi ikke gået forbi nogle indkøbssteder på vejen.
Nå men så måtte vi da bare begrænse os endnu mere.
Vi begyndte at gå.

Og det gik opad, vi skulle huske at stoppe op en gang i mellem for at kigge ud over landskabet. Med Frigiliana som en hvid prik under os og endnu længere væk Nerja og Middelhavet.
Da vi nåede op til toppen af den første forhindrende bakke, så vi et skilt mod et cafe.
-JUBBBIIIII!!! Lad os gå derhen og få noget at drikke.
Den skulle have åbent, den åbnede hverdag klokken 11.30. Og klokken var nu over 12. Så vi var fulde af fortrøstning da vi begyndte at lede os hen imod cafeen.
Da vi endelig kom derhen var det lukket de holdt ferielukket, indtil den 20 januar. I dag er det den 20 januar… Hvor uheldig kan man få lov til at være.

Nå men, her ville vi så vende om, men vi så, at lidt længere fremme var der en anden vej, som så ud til at løbe i den retning som vi gerne ville.
Så i stedet for at gå den samme vej tilbage ville vi prøve denne nye.
Og rigtig nok, den første os ned til byen igen. Med en super flot udsigt over hele horisonten.
Vel nede i byen igen, fandt vi en Restaurant hvor, vi fik lidt at spise og en masse at drikke.
Vi skulle både have Vand, pepsi og John toppede det hele med en Cortado Grande.

Derefter var vi klar igen til at se lidt mere af byen.
Det var heldigt at vi tog herop, Byen er virkelig et besøg værd.

Nu vil jeg ønske jer god læsning!!

Det er i denne sal at der om sommeren også er koncerter. Så der er tribuner med siddepladser. Jeg kan forestille mig at akustiken er god et sådan et sted. Men vi afprøvede det nu ikke. Stemningen indbød ikke rigtig til det
Her inde var der også en kæmpestor stalaktit som vi troede var den store. Vi stod længe og beundrede den og tænkte den er da nok stor.

Vi fik en overraskelse da vi kom ind i det næste rum og fik øje på den rigtige. Den var noget, for at ikke sige meget større end den vi havde set lige før.

I hele hulen er der en afmærket sti man skal følge og stien tog os hele vejen rundt om den kæmpe store stalagtit.

Det koster 8,50€ at komme ind.
Åbningstiderne er fra (vinter) 10 – 14 og 16 – 18.30, (sommer) 10 – 19.30
Med billetten for man også rabat til Nerjas historiske museum.

Vi tog ind til Torre del Mar allerede kl.10 fordi så havde vi lidt tid til at se den by også. Og det var vist nok meget godt fordi bussen stoppede ikke der hvor vi troede den ville stoppe, så vi skulle jo starte forfra med at finde rundt i byen og finde stoppestedet hvor, vores næste bus kørte fra.
(Vi havde nærstuderet google maps aftenen før for at kunne finde rundt)

Med lidt hjælp fra folk på gaden fandt vi derhen.
Bussen til Competa kører fra en gade der hedder: Calle Doctor Fleming 1 og busselskabet hedder ”Loymer”.
Vi nåede at se en del af Torre del Mar medens vi ventede og vi nåede også at gå på cafe og få Churros med chokolade. Mums!!!!!
Jeg blev selvfølgelig køresyg på vej derop, og det selvom jeg havde spist køresyge piller.
Men jeg skulle bare hvile lidt og drikke en cola på en cafe, så fik jeg det bedre igen.
Competa er jo en bjergby så gaderne går meget op og ned, så man skal vælge hvor man vil gå med omhu.

Når man kommer med bussen bliver man sat af nedenunder byen, lige ved turist informationen. Hvilket jo er meget godt, så kan man hurtigt få sig et kort over byen.
For at komme ind i centrum bliver man nødt til at gå opad.

I hjertet af byen finder man en rigtig hyggelig plads, hvor der er cafeer, butikker og deres faktisk meget smukke kirke. Den har nogle flotte malerier udenpå, men vi var aldrig inde i den. Og så har den et rødt kirketårn, som stikker ud mod alt det hvide.

Vi gik lidt rundt i gaderne, medens vi ledte os hen til et udsigtspunkt som lidt minder om noget Gaudi kunne have bygget. Men det er dog ikke ham.


Udsigten over byen var rigtig god derfra.
Men vi havde ikke så meget tid vi skulle ned igen og med bussen.
Da vi kom ned til busstopstedet igen, sad vi og ventede og ventede og kunne ikke forstå hvorfor bussen ikke kom. Indtil jeg kiggede på min mobil og fandt ud af at det var en time til den kørte. Vi orkede ikke gå hele vejen op i centrum igen, men fandt en cafe på halvvejen.

Tilbage i Torre del Mar gik vi en tur nede ved stranden før vi skulle prøve at finde den busstation hvor bussen kørte fra