Spanien- En lille inspirationsguide til Benidorms omegn

Jeg vil ikke skrive en guide til Benidorm.
Fordi det er en turistby som de er flest.
Eller måske ikke alligevel, Benidorm er hakket større.
Benidorm er istand til at skaffe sengepladser til mere end ½ milion besøgende pr nat.
Dette er en præstation som kun Paris og London kan gøre efter her i Europa.
Benidorm er den by der har flest skyskrabere pr. indbygger i verden.
Den har over 400 højhuse (mindst 12 etager)

Jeg ville aldrig drømme om at komme her om sommeren.
Men her om vinteren synes både mig og John at byen kan noget.
Det er billigt at bo her og lejlighederne er af god kvalitet.
Klimaet her på costa Blanca er også noget af det bedste i hele Europa her om vinteren.
Derfor er vi også kommet tilbage og det er 3. gang vi er her i Benidorm nu.
Som sagt Benidorm kan noget, og noget af det den kan, er at være et rigtig godt udgangspunkt for at komme på tur.
Mange steder er du afhængig af at have en bil eller man bliver nødt til at købe en dyr tur for at kunne komme ud.
Men fra Benidorm er der rigtig mange udflugts muligheder som du kan tage på egen hånd og med offentlig trafik og dem vil jeg lige samle til jer.

I dette indlæg har jeg kun fortalt om steder jeg selv har besøgt, der har dog sneget sig et enkelt indlæg ind om en vandretur som jeg gerne vil gå engang.

Men har du som læser med her besøgt et sted som jeg ikke kender til, må du mægtig gerne dele det med mig.
Kriteriet er dog at man skal kunne komme derhen på gåben fra offentlig transport eller offentlig transport lige til “dørren”.

Vandreture:
I gåafstand fra Benidorm kan man komme ud på nogle hyggelige vandreture.
-Man kan selvfølgelig promenere ad strandpromenaden som i sin helhed er ca 5,5 km lang, Levante og Poniente.
Strandpromenaden langs med Levante stranden er den mest turistede, med cafeer og restauranter helt ud til promenaden.
Stranden er flot, med gyldent sand og et strand bibiliotek 🙂 som bliver flittigt benyttet.
Gåturen fører dig nu en lille smule op i byen.
Du kan f.eks lige slå et smut hen til Balcon del mediterranio.
Her er udsigten god både langs med Levante stranden, ud over havet og langs Poniente stranden.
P1170823
Vi går nu ned af trappen til den lille havn.
Herfra kan du komme ud på forskellige bådture, bl.a. til klippen som ligger et lille stykke ude og den ser ud til at følge dig hvor du end går.
Efter havnen kommer du til en lille park.
Inde i denne park finder du en masse hvide duer og de er tamme.
Hvis du vil kan du sagtens få dem til at sidde på dig.

P1100612

Levantestranden



Ponientestranden


Her starter Poniente strandens strandpromenade.
Denne del af promenaden er mere stille.
Dog ikke altid.
Benidorm er kendt for sin allsang.
Det er de lokale som mødes og så bliver der sunget.
Det er i parken med duerne eller nede på stranden som dette foregår.
Langs med promenaden støder man også ind i en masse gymnastik grupper.
Men ellers er denne del af promenaden mere stille. 🙂
Man skal over vejen for at besøge en cafe og der er ikke helt så mange af dem.
For enden af Poniente stranden kan man gå videre op i byen for at komme videre til Cala Finestrat som er en hyggelig lille bugt.

Cala Finestrat


Den tæller ikke med i de 5,5 km.
Men Cala Finestrat er et besøg værd.

-Fra Cala Finestrat er der en vandretur op til et vagttårn.
Oppe fra vagttårnet er der en smuk udsigt.
Du kan læse mere om vores tur her.

Udsigt oppe fra vagttårnet, med sierra helada i baggrunden.

-Ved Levante strandens nordlige ende befinder den lille bjerkæde, Sierra Helada sig.
Sierra Helada strækker sig fra Benidorm og hen til nabobyen El Albir og der er vandreruter fra begge byerne.

Tur nummer 1, Der er en hyggelig vej ud til et vagttårn.
Den er meget nem da den er asfalteret.
Den har sikkert før været en bilvej, men det er den ikke mere.
Nu er der kun gående og cyklister.

Tur nummer 2, Oppe på den nærmeste top mod Benidorm er der et kors.
Man kan nøjes med at gå op til korset og nyde udsigten og evt have madpakker med.
Men turen er i hvert fald 80% på asfalt i gennem bebyggelse så måske ikke særlig interessant.
Men udsigten oppe fra korset er rigtig fin.
Når vi stod deroppe syntes vi at det var turen værd.

Tur nummer 3, Oppe ved korset starter også den vandrerute som tager dig hele vejen over bjerkæden.
I den anden ende kan du gå ned til byen El Albir og tage en bus hjem derfra.
Det er en spektakulær vandretur som vi har gået 2 gange.
Den ene gang fra Benidorm – El Albir.
Den anden gang fra El Albir – Benidorm.

Tur nummer 4. Samme sted som turen over bjergkæden starter/slutter i El Albir, er der også en vandretur ud til et fyrtårn.
Det er en smuk tur som du kan læse om her.

Byer
Vi har besøgt nogle af byerne rundt omkring Benidorm.
-El Albir, er den hyggelige naboby som du kan gå til over Sierra Helada.
Denne by er meget norsk.
Stranden er ikke så flot som i Benidorm, da den her er meget stenet.

El Albirs strand og promenade.

Alicante er en oplagt dagsudflugt.

-Vilajoyosa, er en hyggelig farvelade by med rulletrapper når du skal op fra stranden igen. 🙂
Du kan læse om vores besøg her.

-Calpe
Der går både tog og bus til Calpe.
Men busstationen er tættere på centrum end hvad togstationen er.
Calpe er en rigtig hyggelig by med en fin strandpromenade.
Jeg har skrevet om vores besøg her.
I Calpe er der også et lille naturreservat, Peñon del Ifach.
Den ligner en hugtand og du kan vandre op på toppen.
Du kan læse om min tur her.

Andet
-Fonts de Algar, er en række vandfald man kan besøge.
Du kan læse om vores besøg her.

Puig de campaña, klippen med det sjove hak.
Den kan man vandre op på.
Vi har ikke gjort det endnu, men jeg har skrevet dette indlæg med information fordi at bl.a jeg selv ikke skal glemme det og blive inspireret til at få det gjort.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Benidorm – Et besøg ved Fonts d’Algar

Fonts de Algar er en række små og halvstore vandfald som ligger samlet ved byen Callosa d’en Sarria, kun 15 km fra Benidorm.
Sidste gang vi var her i Benidorm havde jeg undersøgt forskellige udflugtsmål og disse vandfald var et af dem.
Men det var også et af dem som vi ikke nåede at besøge.
Jeg havde faktisk helt glemt alt om dem, indtil jeg blev mindet om dem af en af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen.

Vi undersøgte hvordan vi kom derhen og den næste dag tog vi afsted.
Desværre er ikke vejret med os, så det er temmelig overskyet, men heldigvis holdt det tørt.

Vi købte vores billetter og gik ind.
Der var små og halvstore vandfald over det hele.
Vandet piplede frem fra alle steder og dannede vandfald.
Det så virkelig ud som et lille eventyrland.

Der var også nogle lidt større vandfald, gemt inde bagved nogle klipper.
De var rigtig flotte i mod klipperne.

Inde på området er der en gåtur på 1,5 km man kan gå.
Vi gik over en bro og så går man op af en masse trapper, med vandfald til både højre og venstre.
Oppe på toppen bliver det mere fladt og en del af vandet er blevet dæmmet ind ligesom levadaerne på Madeira.
Efter at have gået et stykke ved denne levada så kommer man hen til et mere åbent sted.
Her er endnu nogle vandfald, men nogle af dem er meget små. 🙂


Man må gerne bade i de små naturlige pools, men i dag var der ikke nogen som badede.
Det er det for koldt til.
Vi fortsatte så langt ud vi kunne komme.
Så blev stien spærret af en bom, så vi regnede med at de ikke ville have at vi gik længere ud, det så ellers ganske spændende ud der på den anden side.

På vej tilbage gik vi mod deres arboretum, det er en slags botanisk have, men der var ikke rigtig noget at kigge på.
Så enten bliver det ikke vedligeholdt eller så var der ikke så meget fordi det er vinter.
Ved arboretumet er der et picnic area og en legeplads og endnu en indgang.
Man må nemlig ikke spise mad henne ved vandfaldene, det må man kun ved picnic områderne.


Vi gik dog ikke ud ved den indgang ved arboretumet, vi gik tilbage igen da vi lige ville have et sidste kig på vandfaldene.
Da vi havde fået det ville vi gå og da vi kom ud kiggede vi lige ind og så at der var et helt hjørne af parken som vi havde misset.
ØV…. tænkte vi, vi besluttede os for at gå tilbage og spørge om vi ikke nok måtte komme ind igen og se det vi havde misset.
Det måtte vi heldigvis gerne.

Det var dette vandfald vi havde misset.

I området udenfor vandfaldene er der en række restauranter og cafeer.
Området skulle være kendt for deres risretter. (Paella)
Simpelthen verdens bedste risretter. (En reklame vi hørte i vores bus)
Vi prøvede det dog ikke, da vores eneste bus gik tilbage mod Benidorm allerede 13.30.

Infoboks:
-Bus nummer 18 kører langs avenida de mediterraneo, på den side som er tættest på vandet.
-Bussen starter ved Cala Finestrat og samler folk op både ved Poniente stranden og Levante stranden og inde i byen.
-Om vinteren kører bussen kun 1 gang ud og 1 gang hjem.
Den starter 9.55 i Cala Finestrat og kommer til sidste stop på Avenida Mediteraneo (stoppestedsnummer 207) ca 10.20.
Og så kører den hjem igen fra Algar 13.30.
Jeg ved ikke om der er flere afgange om sommeren.
-Det koster 7,5€ for en retur.
-Man bliver sat af ved turistinformationen og så er det ca. 1 km at gå til vandfaldene.
Man følger bare vejen og kommer til et skilt hvor der står at det er hovedindgangen ind af en sti til venstre.
-Det koster 4€ om vinteren at komme ind og se vendfaldene
5€ om sommeren.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , | 1 kommentar

Spanien – Vandretur på Ifach klippen i Calpe

Peñón de Ifach er en 332 meter høj kalkstens klippe som ligger ved byen Calpe.
Klippen blev dannet den gang, hvor Afrikas kontinentalplade støtte sammen med den europæiske, det kan I godt huske ikke?? 😀

Ifach klippen er Calpes vartegn og nok også hele Costa Blancas vartegn.
I 1987 blev klippen udnævnt til naturpark, da man på klippen finder bl.a sjældne planter.
Det er Spaniens mindste naturpark og måske også Europas mindste.

Denne fantastisk smukke klippe kan man kravle op på, helt op til toppen.
Selvom det måske ser lidt umuligt ud udefra.
Man skal da også om på den anden side for at komme op til toppen.

Indgangen til Ifach klippen

Jeg har længe haft lyst til at besøge stedet og vandre op til toppen.
Desværre havde John ikke lyst, så jeg tog alene afsted.
Så jeg besluttede mig for at kun vandre så længe jeg følte mig tryg.
Det er nemlig pletvis en ganske vild vandretur, hvor det eneste der holder dig på klippen er nogle kæder.
Og da de hvide kalkstensklipper mange steder er helt blankpoleret af alle de fødder der har gået der før, som samtidig bliver fugtige på skyggesiden så er det en noget glat affære.
Men det er en smuk tur og det er alle besværlighederne værd.

Ved naturparkens start, ved foden af klippen er der en parkeringsplads, derefter er det bilfrit.
Så begynder turen opad på bredde veje, da lige disse veje i starten er for biler.
Nok for naturparkens personale.
Jeg endte oppe ved et besøgscenter.
Desværre nåede jeg ikke derind, jeg er en smule under tidspres.
Men der er også toiletter og vandfontæner her.

Besøgscentret


Turen fortsatte opad på en hyggelig stenbelagt sti.
Stien består af en masse hårnålesving og jo højere jeg kom op, jo smukkere blev udsigten over Calpe by og bjergkæderne i baggrunden.
Jeg kunne faktisk se hele vejen til Benidorm.

Man går her på udsiden af bjerget i hårnålesvingene så længe der er bevoksning.
Der hvor bevoksningen stopper finder du tunnelen.
Det er en tunnel der blev lavet i 1918.
Tunnelen deler vandreturen op i 2 dele, hvor turen bliver drastisk vildere når du stikker næsen ud af tunnelen på den anden side.

Jeg begyndte at gå, men blev hurtigt i tvivl om jeg overhoved havde lyst til det.
Jeg syntes klipperne var glatte og følte mig ikke helt tryg ved at vandre alene.
Der var dog andre på ruten, men ikke så mange og dem der var tættest på var en del forran.
Jeg besluttede mig for at prøve et lille stykke mere, da jeg lige pludselig blev indhentet bagfra.
Han begyndte at tale til mig og så viste det sig at han var fra Sverige.
Han tog mig under hans vinger og var villig at vente på mig da jeg var lidt langsommere.

Det var fint at have nogen at vandre med, i sær et sted som dette.
Man kan sagtens vandre alene og det var der også mange der gjorde, men der sker årlige ulykker her oppe på klippen.
Mig og Lars fik snakket om stort og småt og jeg glemte helt at jeg havde haft lyst til at give op og vende rundt.

Turen deler sig op hvor man kan vælge at gå ud til et udsigtspunkt der hedder mirador Carabiners.
Der var 315 meter ud til udsigtspunktet og 550 meter op til toppen.
Vi startede ud med at gå ud til udsigtspunktet.
Det var en smuk tur.

Når vi kom til “vejkrydset” igen så gik vi mod toppen.
Det skulle kun være 550 meter til toppen, men klipperne var glatte og det var generelt bare virkelig besværligt underlag.
Jeg kunne mærke at det nok ville være bedst for mig at stoppe medens legen var god.
Som jeg skrev i starten er jeg en smule under tidspres, jeg havde nemlig fundet ud af at der ikke kørte nær så mange busser tilbage til Benidorm som jeg troede.
Jeg ved hvor langsom jeg er til at gå ned af bjerge.
Så da jeg syntes det blev alt for besværligt så sagde jeg til Lars at nu var jeg nødt til at vende rundt.
Og så begyndte jeg den langsomlige tur ned og ganske rigtig den tog lang tid.
Jeg kom hen til bussen kun 15 minutter før den kørte.

Her vendte jeg rundt.

Jeg nåede dog lige en tur langs med standpromenaden, så at jeg kunne få et billed af Ifach klippen på afstand.

Infoboks:
-Det er gratis at komme ind i naturparken og bestige Ifach.
-køb vand og snacks nede i byen, det kan ikke købes i besøgs centret.
-Hav gode vandresko på. Klipperne er glatte.
-Børn under 12 år må kun gå så langt som til tunnelen.
-Du behøver ikke lommelygte for at komme igennem tunnelen, den er 50 meter lang og der er kæder at holde fast i.
-Jeg tog Alsa bus fra avenida Europa i Benidorm.
Man kan få en åben returbillet
T/R: 5,60€
-Få en køreplan, hvor du køber din busbillet og tjek hvilke dage afgangene er.
Jeg havde set at der var mange afgange mellem 15.30 og 18. men det viste sig at 5 ud af 6 afgange kun kørte lørdag eller søndag.
Så jeg kunne komme hjem 15.30 eller 19.40 fordi det var en hverdag.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , | 1 kommentar

Benidorm – Gåtur til Faro l’Albir

(Opdateret jan-20)
Vi tog bus nummer 10 til nabobyen El Albir.
Bussen kører fra Avenida del mediterraneo og den kører regelmæssigt, 4-5 gange i timen.
På Avenida del Mediterraneo så stopper den flere steder, i hvert fald mellem avenida de europa og avenida de Ametlla de mar.
(Måske er det langs hele avenida del Mediterraneo.)
Det koster 1,5€ for en enkelt tur mellem Benidorm og Playa del Albir.

Vi stod af bussen nede ved stranden i Albir.
Og nu hvor vi alligevel gik forbi nogle cafeer så ville John lige have sin morgenkaffe.
p1170909
Lige i svinget, hvor vejen ned til stranden og turistinformationen er går der også en vej opad.
Det er vejen opad du skal vælge, men der er skilte. 🙂
Jeg har lige lavet et kort på google map hvor turen oppe i bjerget starter.
Ved indgangen er der toiletter og lidt længere ind er der også en vandhane med drikke vand. (Både til mennesker og hunde) 🙂

Hele turen går kun en lille smule opad, det er en meget nem rute at gå på, da den er asfalteret.
I starten af turen er der lavet nogle udsigtsteder, hvor man kan gå ud og nyde udsigten over byen og stranden.
På resten af turen er det ikke nødvendigt fordi der har man hele tiden frit udsyn.
p1170895
P1100423
På et tidspunkt skulle man, hvis de da ikke lige havde sprængt en tunnel igennem bjerget, have klatret over en bjergkam.
Men det behøvede vi ikke. 🙂
Man kan inde i tunnelen se spor efter de huller man har borret for at sprænge hul igennem.

På nogle af klippeblokkene var der fossiler fra dyr der har levet der for flere millioner år siden.
Klipperne med nogle af de tydeligste spor finder man lige på den anden side af tunnelen.
Man regner med at sierra Helada er 70 millioner år gammel og blev dannet da Afrika lige gav “Spanien” et lille tryk.
p1170899
For enden af stien når man så hen til fyrtårnet.
Fyrtårnet har begrænset åbningstid.
Men var åbent i dag hvor vi var der.
Inde i fyrtårnet er der en lille udstilling om livet som fyrpasser i gamle dage og lidt om dyre og plantelivet i sierra helada.
Fra fyrtåernet var der nogle mægtig gode udsigter.
P1100446
p1170912
På vej op var vi gået forbi 3 forskellige D-tours.
Tættest på fyrtårnet var en vej ned til noget vandforsyningsværk. Den valgte vi fra.
Derimod syntes vi at den næste lød mere spændende. 🙂
Det var nemlig ned til en okkermine og ned til ruiner fra huse som har haft en funktion i forbindelse med minen.
Nu er det ikke på asfalt mere nu er det næsten rå bjergklipper vi går ned af.
Det skal nok blive hårdt at komme opad igen.
Men det er en spændende tur og meget flot og nogle steder meget stejl.
Vi gik forbi nogle slaggesteder og kunne ikke lade være med at beundre de rødfarvede sten.

Ruinerne kan man desværre ikke gå rundt i mellem.
Så vi fortsatte på stien.
Og kom rundt om klippen og ud på den anden side til en lille stenet strand.
Vi havde desværre ikke fundet minen som vi var på vej ned til og troede lidt vi havde misset den.
Men vi håbede på at vi ikke behøvede at gå tilbage af samme sti.
p1170922
Den 3. D-tour den skulle nemlig gå ned til denne lille stenede stand så vi håbede på at vi kunne gøre det hele til en rundtur.
Det kunne vi og lige pludselig kom vi da også til minen.
Vi havde slet ikke misset den.
John kravlede ned i den.
Men jeg var lidt en kylling og blev oppe.
p1170936

p1170938

p1170934

Efter besøget i minen så fortsatte vi på stien og ganske rigtig lige pludselig var vi oppe på den asfalterede vej igen.
Lige der hvor vi regnede med at komme op, nemlig ved D-tour 3.
P1100428
P1100453

***************************
We took bus 10 to the neigbour village El Albir. You take the bus from Avenida del mediterraneo.
We got off the bus at the beach. The hike starts here.
At the entrance to sierre helada there is toilets and a little further in there is drinking water as well. The hike is quite easy as it on asphalt road all the time, but it slowly climbs to 112 meters.
At the end of the road there is a lighthouse. It’s not always open, but it was today when we where there. On the way back we made a small but hard D-tour. We went down to a ockremine. down on the buttom there was some ruins from houses that had belonged to the mine. But at first we didn’t find the mine.
But in the end we did.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , | 6 kommentarer

Rejseåret 2019

Hvor kan dog et sådan rejseår være både forunderligt og foranderligt.

Sidste års koncept med at rejse januar-marts og derefter i september eller oktober og december var et hit som vi tænkte skulle være fremgangsmåden i fremtiden.
Vi rejser jo ikke rigtig mere om sommeren da vi jo har vores dejlige kolonihave.
Men det holdt ikke helt, det blev lidt anderledes men ikke meget.

Januar-Marts
Vi startede året ud med en rundrejse på Sicilien.
Sicilien er en rigtig dejlig ø som vi nød at rejse rundt på.
Vi rejste langs med kysten hele vejen rundt og det tog det meste af 1½ måned.
Vi rejste rundt med bus og tog.

Derefter fløj vi op til Venedig.
Venedig har længe været en drøm og nu skulle den drøm gå i opfyldelse.
At vi så fik Venedigs berømte karneval med i hatten havde vi ikke helt regnet med. 🙂
Turen fortsatte med tog og bus til Bologna og Rimini og San Marino.

San Marino er den lille bjergstat oppe i bjergene ved Rimini.
Det er en lille selvstændig stat, midt inde i Italien.

Sommeren
Både mig og John har fødselsdag om sommeren og vi valgte begge 2 at vi ville fejre vores respektive dage i mor og fars sommerhus på Söderåsen i Sverige.

November-December
I efteråret var planerne lagt for en tur gennem Schweitz-Liechtenstein-nord Italien men heldigvis var hverken billetterne købt eller hotellerne bookede.
Jeg fik nemlig en besked fra min fætter og han kom med et tilbud som simpelthen var for godt til at afslå.
Han og hans kæreste manglede et sted at bo mellem 1 november og 1 april.
Han spurgte simpelthen om vi kunne tænke os at fremleje vores lejlighed ud i den periode.

Da vi nu skal være afsted i så mange måneder så var vi nødt til at omlægge vores rejsebudget.
Både Schweitz og Liechtenstein er dyre lande at rejse i…
Så farvel til dem og Hej Hej til Portugal med Madeira i 2019 og Spanien og Frankrig i 2020 🙂

Vores rejse gennem Portugal begyndte i Faro og så rejste vi op gennem Portugal til Porto.
Denne del af turen tog det meste af 1,5 måned.
Fra Porto tog vi over til Madeira og Porto Santo hvor vi var i ca. 12 dage.
Men mine indlæg fra Portugal lader lige vente på sig, da jeg er en rigtig sløv padde for tiden.

Årets allersidste rejse går også i år til Sverige, hvor vi fejrer nytår sammen med min mor og far og lillebror med kæreste.

Rejseåret 2019 bød på:
– 140 rejsedag
– 4 besøgte lande
– Hvoraf 1 land var nyt.

Til allersidst vil jeg sige 1000 tak fordi I læser med.
Jeg vil ønske jer allesammen et rigtig godt nyt år.
Og vi ses i det nye år til flere rejser.

P.S Jeg har fået nogle nye sutsko. 🙂
På vores allersidste rejse dag, ude i lufthavnen fandt jeg dem…
“All I see is MAGIC”

Udgivet i Rejse | Tagget , , , , , , | 4 kommentarer

Portugal – Et besøg i Silves

Silves blev grundlagt af romerne men blomstrede først under maurerne.
Silves var tilmed Algarves hovedstad dengang Algarve var arabisk/maurisk fra det 9 til det 12 århundret.
Silves var et stort forsvars anlæg og et vigtigt handelscentrum.
Bådene sejlede nedad Arade floden og sejlede videre mod Nordafrika.

Jeg kunne ikke lade være med at grine når jeg så Arade floden.
Jeg havde jo læst at Algarve havde nogle dovne floder og denne flod er simpelthen så doven at vandet slet ikke er stået op i dag.
Det er svært at forestille sig at her har været bådtrafik i gammel tid.
Jeg har dog læst at floden delvist ændrede løb efter jordskælvet i 1755.
I dag, hvor jeg var på besøg, var det meget lavvandet så ikke engang de turistbåde jeg havde læst om kunne sejle der.

Bussen stoppede lige ved turist informationen, så det første jeg gjorde var at gå derind og købe et kort over byen.

Derefter fulgte jeg den dovne flod hen til den romerske bro.
Som hehe ikke er fra romertiden.
Ligesom i Tavira har Silves en flot bro som de stædigt kalder for den romerske bro.
I begge tilfælde er der tale om broer fra middelalderen, de ligner faktisk også lidt hinanden.
Men broen her i Silves er under restaurering, så det er ikke meningen at man skal gå over den.


Jeg drejede ind i byen og gik af hyggelige små gader op mod resterne af en byport, Portas da Cidade de Silves. Noget af belægningen lige ved byporten er meget gammelt, helt tilbage til 1300-tallet.

Jeg gik forbi katedralen som er en gotisk katedral eller rettere sagt indgangs partiet er det eneste der er tilbage fra den gotiske katedral.
Katedralen blev nemlig til store dele ødelagt under jordskælvet i 1755.
Lige nu er det dog under restaurering, så vi kunne ikke komme ind.
Dem der arbejdede, arbejdede dog for åbne døre så vi kunne godt se den alligevel.
Katedralen ville åbne den 31 oktober igen, hvilket var den dag jeg var der.
Men med hele gulvet revet op så det ikke ud til at det var indenfør den nærmeste halvetime den åbnede.
Men selvfølgelig der stod ikke årstal på, så rent faktisk ved vi jo ikke om det var den 31 oktober i år. 😀

Lige rundt om hjørnet ligger borgen.
Den kæmpe store røde borg som er Algarves største borg.
Udenfor står der en statue af den første kristne erobrer Sancho den 1.
Jeg læste en historie om at Sancho den 1. fik hjælp fra bl.a. danske korsfarere til at erobre Silves, de plyndrede og slagtede byens indbyggere.
Derefter sejlede danskerne videre for selv at blive slagtede i det hellige land og Silves blev arabisk igen.
Jeg gik en rundtur oppe på borgmuren og nød udsigten ud over landskabet.
I forårs månederne skulle der være rigtig mange mandeltræer der og de er bare så smukke når de blomstrer.
Men nu er det efterår og udsigten er stadigvæk smuk.


Jeg nåede også en tur på deres arkæologiske museum.
Museet er bygget op om en gammel brønd som de fandt i et gammelt hus der skulle rives ned.
Brønden er fra arabertiden i 1000-tallet.
Desværre kan man ikke komme ned i den.
Den er ellers 18 meter dyb og der går en spiral formet trappe derned.
Og det er selvfølgelig spiral trappen jeg vil ned af, ikke brønden. 😀
Jeg så en lille film og det så meget spændende ud.
Man kan dog komme en lille smule ned, ned til det første vindue og kigge ned i brønden.
Selvfølgelig indeholder museet også andre fund fra Silves og omegn.


Tiden var ved at løbe fra mig og jeg havde læst at den bedste udsigt over byen, med slot og katedral, fik man om man gik lidt op af hovedvejen, N124, udenfor byen.
Så jeg gik ned til den dovne flod igen.
Jeg kunne jo ikke krydse via den romerske bro så jeg var nødt til at tage en anden bro.
Men de ligge heldigvis tæt på hinanden.
Ovre på den anden side af floden drejede jeg til højre og så gik jeg derudaf 🙂 deropad.
Ude ved vejen lige udfor indkørslen til den romerske bro for man et meget godt billed.
Men man kan fortsætte længere op, der bliver man dog nødt til at gå over vejen, da fortovet forsvinder på den side tættest på byen.
Men her for man et rigtig godt billed.

Infoboks:
-Bus, der kører ikke vildt mange busser mellem Albufeira og Silves. Jeg kunne tage hjem klokken 13.35 eller 17. Det er altså et lidt stort hul, når man synes at kl 15 havde været helt perfekt.
Det koster ca. 9 € t/r
Jeg havde et 3-dages kort, som gælder med bus i Algarve.
-Togstationen ligger 1,5 km udenfor byen. 😦
-Dette er indtil videre det eneste sted hvor jeg var nødt til at betale for et bykort.
50 cent
-Man kan købe en kombi billet til både slottet og det arkæologiske museum og en vinsmagning nede ved torvet.
Det kostede 3.90€
Selvfølgelig kan man også købe billetterne hver for sig:
Slottet kostede 2.90€
Museet glemte jeg at kigge.

Udgivet i Portugal, Rejse | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Ankomst til Algarve

Hvorfor skal Norwegians fly altid være så tidligt om morgenen.
Sådan føles det i hvert fald.
Klokken 6.35 skulle vi med flyet til Algarve.
Så vores vækkeure ringede allerede klokken 2.20.

Turen gik rigtig fint.
Fra Faros lufthavn tog vi bus nummer 16 ind til centrum.
Vi skulle med helt til ende stationen, så det var nemt at komme af det rigtige sted.
En billet kostede 2,35€
Vi havde fundet en køreplan på nettet, men den kørte den ikke efter.
Busserne kører dog rimelig regelmæssigt, ca. hver 45 minut.
Vi var dog heldige, vi havde regnet med at vi havde en vente tid på 20 minutter.
Men lige som vi kom hen til busstoppet kom bussen og så kørte vi når bussen var fuld, men ca. 15 minutter før den tid vi havde set på køreplanen på nettet.

Da vores fly fløj så tidligt så var vi jo også meget tidligt fremme.
Vores værelse var ikke klart den gang vi kom og damen i receptionen sagde at vi gerne måtte lade vores bagage stå, så ville hun bære det op på værelset når værelset var klart.
Vi fik dog vores nøgle med det samme, så kunne vi bare gå ind når vi kom tilbage.
Hun foreslog at vi kunne gå med på Faros free walking tour som startede klokken 11.

Det er en lille smule sjovt at tænke på.
-At klokken 2.20 ringede vores vækkeure hjemme i Danmark og klokken 11 gik vi med på en guided rundtur i Faro.

Vi bor på et lille guesthouse inde i centrum.
Et lille hyggeligt sted.
Der er dog en del larm fra gaden om natten, da vi bor i området hvor der er en del barer.
Det har ejeren dog taget til efterretning.
Der stod en lille velkomstgave på vores værelse når vi kom op og i gaven var der bl.a. ørepropper. 🙂

Vi glæder os til at finde ud af hvad dette område har at byde på.

Udgivet i Portugal, Rejse | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Italien-Ankomst til Rimini og lidt om vores dage i Rimini

Byen Rimini var egentlig ikke på vores liste over byer der skulle besøges.
Men den sneg sig ind da vi opdagede vores brøller med at gøre vores bryllupsdag til en rejsedag.
Vi overvejede nogle forskellige muligheder og den ene var at forlænge vores ophold i San Marino med en nat.
Men så interessant er San Marino heller ikke, vi nød vores 3 overnatninger men 4 overnatninger ville have været 1 for mange.
Den anden mulighed var at tage nogle overnatninger i den Italienske badeby Rimini.
Og da transporten på den måde kunne komme ned på ½ time, så lå det jo lige til højre benet.

Rimini er en bade by.
En fin sådan en af slagsen.
Rimini bliver skåret over på midten af jernbanen, hvor den gamle bymidte ligger på den ene side og stranden med alle hotellerne og turistgejlet ligger på den anden.

Riminis strand
Rimini har den fineste sandstand og den strækker sig km efter km.

Det er den samme sandstrand fra by til by, eller er det Rimini der er meget langstrakt.
Nogle steder er stranden op til 200 meter bred.
Der er dog ikke nogen strandpromenade at prale med.
Når man kommer gående ad Lungomare så er stranden opdelt i afdelinger som tilhører de forskellige hoteller som ligger på den anden side af vejen.
Her om vinteren kunne vi bare gå igennem hvor vi ville med jeg ved ikke om man kan det om sommeren.
Lige netop dette synes jeg kan virke lidt usympatisk, i sær hvis man skal tilhøre et specielt hotel for at kunne bruge områderne.
Det ser dog kun ud til at det er det første stykke af stranden som hotellerne har lagt beslag på, de sidste 50-100 meter mellem områderne og havet er bare dejlig sandstrand, som det er en fornøjelse at promenere af.
I hvert fald her om vinteren, jeg ved jo ikke om hotellerne lægger beslag på hele strækningen ned til havet om sommeren.

Også her om vinteren synes jeg at turistdelen af byen emmede af feriestemning.
Det var faktisk også her vi fandt den restaurant som vi endte med at spise på på vores bryllupsdag.
Vi havde ellers været oppe i Rimini by, hvor jeg går ud fra at flere lokale spiser end her ud til stranden i turistdelen.
Men da vi ikke gik efter en speciel restaurant hvor vi viste at her lavede de rigtig god mad.
Så gik vi i stedet efter hvor hyggeligt det så ud.
Vi vandrede midtbyen tynd efter en hyggelig restaurant.
Men syntes ikke rigtig at vi kunne finde en.
Da vi endelig fandt en, hvor det var hyggeligt at sidde udenfor så havde de reserveret til et større selskab.
Vi endte næsten hjemme hos os selv i turistdelen og der fandt vi en meget hyggelig restaurant.

Vi nåede også at besøge nogle cafeer, men kvaliteten på kaffe er generelt god her så vi gik lidt efter hvor det var hyggeligt at sidde udendørs og hvor man kunne nyde solen eller udsigten.
Nede ved havnen fandt vi en god cafe, den havde dog ikke udsigt over vandet.
Men det var super dejligt at sidde og nyde solen.
(Det er jo vinter/tidligt forår, så vi søger jo solen, det gør man måske ikke så meget i Juli 😀 )
En god udsigt det havde cafeen “America graffiti diner” derimod. 😀
Cafeen var lidt amerikansk inspireret og er normalt noget vi springer over, når vi nu ikke er i USA.
Men placeringen helt ude på stranden på 1. etage gjorde at vi gav stedet et forsøg.
Det var et skønt sted at sidde.

Den gamle bydel er også hyggelig.
Med masser af cafeer, gågader og hyggelige pladser.
Den gamle bydel har også nogle rigtig fine minder fra gammel tid.
De har en bro, Tiberius broen, fra romer tiden, den er ca. 2000 år gammel og den er stadigvæk i brug til både biler, cyklister og gående.
Marecchia floden har en gang i tiden løbet under her, men den er blevet omdirigeret og det vand broen står i i dag er en del af en kanal som ender i Parco XXV aprile, XXV april parken.


Går man så lige igennem centrum og ud på den anden side kommer man hen til Augustus porten.
Det er en over 2000 år gammel byport, den blev bygget under kejser Augustus.

Udgivet i Italien, Rejse | Tagget , , | Skriv en kommentar

San Marino – San Marino et spændende besøg

Det siges at San Marino blev grundlagt den 3. september år 301 af en kristen stenhugger, som hed Marinus.
Han og andre kristne flygtede fra Diocleticans romerrige.
(Ja, den Diocletican som boede i det palads som Split i Kroatien er bygget op om.)
De bosatte sig på toppen af det 749 meter høje bjerg Monte Titano, som var næsten umuligt at indtage.
I starten var det kun lige toppen, altså San Marino by.
Men i 1400-tallet blev det udvidet med de omkringliggende byer således at det i dag udgør 61.2 km2, hvilket svarer til øen Fanø.
I 1860erne fik de lov til at beholde sin selvstændighed da Guiseppe Garibaldi var igang med at samle hele Italien.
Af den grund er Garibaldi nationalhelt i San Marino og har fået sin egen statue på sin egen plads.

San Marino er ikke medlem af EU, men de bruger alligevel Euro som møntfod og de har også deres eget særpræg på mønterne ligesom alle andre Eurolande, derfor er deres mønter et yndet samlerobjekt.
På denne 2 Euro fra San Marino, ser I Marinus med bjerget Monte Titano, med sine tre flotte borge langs toppen, i sine hænder.

Landet er momsfrit og lever hovedsageligt af bankdrift, våbensalg, og af de 3 millioner turister der kommer hvert år (hovedsaglig Italienere på 1-dags tur fra Rimini). På den måde er San Marino blevet til et af verdens rigeste lande.

Vi synes at man lærer et land meget bedre at kende hvis man bor der.
Så derfor ville vi ikke kun tage på en dags udflugt men vi valgte at have 3 overnatninger i landet.
Vi bor ikke i San Marino by.
Vi havde fundet et hotel i Borgo Maggiore som ligger lidt ned af bjergsiden.
Men vi er heldige at bussen stopper lige udenfor vores hotel.

Jeg kan faktisk ikke huske hvorfor vi valgte at bo på dette hotel.
Der er helt sikkert også fine hoteller oppe i byen.
Men en af fordelene ved at bo et andet sted er at man for set lidt mere.
San Marino som land har ikke de store turist attraktioner, det er landet i sig selv som er attraktionen.
Så jeg tror ikke at vi ville have fået at set andet end San Marino by, hvis vi havde boet der.
Fordi hvorfor skulle man dog tage udenfor byen når der ikke rigtig er andet at opleve.
Nu fik vi også set Borgo Maggiore og den hyggelige gåtur ned langs med bjerget.
Og det var faktisk alle tiders.

San Marino by er en rigtig smuk by, men den ligger jo på en bjergtop, så den er ikke ligefrem flad. 😀
Der er nogle parkeringspladser i forskellige niveauer men der er elevatorer som forbinder til de øvre niveauer af byen.
Så hvis man bliver nødt til at parkere på en parkeringsplads længere ned så gør det ikke så meget der er elevatorer som kan tage en, en etage op og så kan man tage en elevator mere og til sidst står man udenfor byporten.
Fra en af parkeringspladserne som ligger lidt ned af bjerget kan man tage en svævebane op til byen.
(Den var dog lukket om vinteren)

Efter morgenmaden gik vi ud og tog bussen op til byen.
“Busstationen” i San Marino by er en af de øvre parkeringspladser.
Derfra tog vi en elevator en gade op.
Da vi kom ud af elevatoren fik vi øje på byporten og gik derhen.
Fra byporten er der ikke flere elevatorer, så er det kun egen maskine. 🙂

Det var sjovt at gå rundt og kigge i butikker, vi vindues shoppede dog mest.
Der var nogle fantastiske smykker i smykke butikkerne og nogle virkelig lækre tasker i taskebutikkerne og sådan fortsatte det med tøj, ure m.m.
Vi gik fra butik til butik og kiggede på designs som jeg ikke synes jeg har set andre steder og så lige pludselig fik vi knaldet et maskinegevær lige op i hovedet.
Vi blev godt nok noget overraskede over alle de mange våbenbutikker der findes her.
Man kan ligefrem se store tunge maskingeværer i montre ude på gaderne ved nogle af butikkerne.
Der er “Libera vendita” hvilket betyder frit salg.
Jeg går ud fra at det betyder at man bare kan gå ind og købe et våben, ligesom man i nabobutikken kunne gå ind og købe en taske.

San Marinos turistinformation finder du ved den øvre station for svævebanen på contrada da Omagnano 20.
Her inde kan du selvfølgelig få den information du behøver om dit besøg i San Marino.
Hvis du vil ud og vandre på mere end turen mellem tårnene som jeg skriver om lidt længere ned og Costa dell’ Arnella, så kunne det være en ide at slå et smut forbi turistinformationen og få et vandre kort.
Der er en vandrerute oppe fra bjerget og ned som hedder sentiero della Rupe, vi prøvede at finde den men lykkedes ikke helt.
Vi endte med at opgive.
Inde på turistinformationen kan du også for 5€ få et turistvisum i dit pas.
Det er da en lidt spøjs souvenir.
Vi fik det dog ikke, men det er da en lidt sjov ide.

Monte Titano, med katedralen til højre og så kan man se det 1. og det 2. tårn.


San Marinos vartegn må være de 3 tårne som står langs med bjergryggen.
Og mellem tårnene har de lavet en vandresti.
Det var faktisk en rigtig fin vandretur og et “must do” i San Marino.
Vi startede med et besøg i deres basilika.

Den ligger lige ved en lille park, Orti Borghesi.


Parken ligger helt ud til klippekanten så der er en flot udsigt ud over landet.
Det var her vi fik øje på en spøjs bygning som vi regnede ud ikke lå så langt væk fra vores hotel.
Den besluttede vi os for at undersøge lidt nærmere når vi kom ned igen.
Men lige nu fortsatte vi vores tur.
På hyggelige veje langs med bymuren fortsatte vi indtil vi kom hen til et vampyr museum.
De har faktisk et underligt udvalg af museer her i byen.
Der er 5 nationale museer, de er ganske normale, det er bl.a. 2 af de vagttårne vi går forbi på denne vandretur.
Det er mere de private som er lidt aparte synes jeg.
Som sagt er der dette vampyr museum… Er der nogen der ved om San Marino er kendt for deres vampyrer/vampyrhistorier???
Der er også et torturmuseum.

Vi gik bare forbi vampyr museet og kom kort derefter hen til det første vagttårn.
Det ser ganske flot ud.

Og som sagt så er det et museum man kan komme ind og se.
Det koster 4,50€ at komme ind.
Man kan også få en combibillet som inkluderer 2 valgfri museer, denne billet koster 6,50€
Man kan få endnu en combibillet som inkluderer alle 5 museer og er gyldig i 10 dage for 10,50€
Disse priser gælder kun for de nationale museer.

Efter at have kigget på vagttårnet og udsigten gik turen videre.
Vejen mellem dette vagttårn og det næste er flot.
På nogle af strækningerne mellem tårnene er der souvenirbutikker og cafeer.
Ikke så mange af dem, hverken cafeer eller butikker var åbent her om vinteren.
Men vi fandt en cafe der var åben, hvor vi lige kunne stille tørsten.

Det andet tårn er også meget flot og her befinder du dig på Titano bjergets højeste punkt.
Her kan du også besøge et museum for antikke våben.
Dette tårn er også et af de nationale museer, (Se prislisten ovenover)

Vi fortsatte vores tur hen til det 3. tårn.
Dette tårn kan man ikke komme ind i.
Men udsigten er fin.

Vandreturen mellem tårnene slutter ved Piazzale M. Gandhi.
Herfra kan du fortsætte ad Sentiero della Rupe og det var også det vi troede at vi gjorde men vi kunne se at stien førte i en helt forkert retning.
Så efter et stykke tid så vendte vi rundt, da stien fortsatte i den forkerte retning og det ikke så ud til at ændre sig.


I stedet for gik vi af nye veje ind mod centrum og kom lige pludselig forbi en tunnel med et tog i.
Der har været en togbane mellem San Marino og Rimini.
Det kunne altså være lidt sjovt hvis de fik den op at køre igen.
Men det er længe siden at der sidst har kørt et tog.
Togbanen stod færdig i 1932 og den kørte frem til 1944.

Da vi skulle ned af bjerget igen havde vi set at der var en vandresti.
Vi gik ud af klippeporten og gik ad Costa dell’Arnella.


Efter Costa dell’Arnella fortsatte vi af almindelige veje indtil vi nåede vores hotel.
Oppefra byen havde vi kigget ned og dannet os et overblik hvordan vi skulle gå for at slippe for at gå ude på de største trafikkerede veje.
Det lykkedes faktisk meget godt.
Det var lidt sjovt at stå oppe ved bymuren og kigge ned og se at hvis vi gik igennem lige de huse der nede så var der en genvej, som ville spare os for et rigtig langt stykke på trafikkerede veje.

John planlægger vores vej nedenfor bjerget 🙂

En af dagene gik vi ned af bjerget lidt tidligere fordi så kunne vi nå forbi “Gastromania”
Et lille hyggeligt spisested vi havde fundet i nærheden af vores hotel som serverede rigtig meget vegetarisk mad.
Desværre lukkede dette spisested allerede ved 16-tiden.

Og derefter gik vi på jagt efter den spøjse bygning vi havde set oppe fra San Marino by.
Det viste sig at være en kirke.
Lidt i stil med den vi havde set nede i Siracusa.
Denne havde bare ikke en lige så interessant historie knyttet til sig.

Vores 3 dage i San Marino var hurtigt overstået og så gik turen ned af bjerget igen.

Udgivet i Rejse, San Marino | Tagget , , , , | 1 kommentar

Ankomst til San Marino

Det er faktisk meget nemt at komme til San Marino.
San Marino er den lille bitte selvstændige republik som ligger oppe på et bjerg i Italien.
Det er verdens 5 mindste land og det er faktisk også Europas ældste land.
San Marino har nemlig været en selvstændig republik i 1700 år.
San Marino blev aldrig indlemmet i Italien, da alle de andre små stater et efter et blev en del af Italien i midten af 1800-talet, da Garibaldi var på spil.
Det er nemlig sådan at Garibaldi havde prøvet før at forene Italien, men det var ikke lykkes så godt og han var nødt til at flygte.
Han søgte tilflugt i San Marino, som tak fik de selv lov til at forblive selvstændige.

Når man krydser grænsen til San Marino kan man gennem busvinduet se at der kun er to hastighedsgrænser (for der findes ingen motorveje) og man ser også at landet er kommet med på UNESCO’s verdensarvsliste

Vi rejste fra Venedig her i morges.
Vi tog toget fra Venezia-Mestre til Bologna, der skulle vi skifte til et tog der kørte til Rimini og derfra skulle vi med bussen op til San Marino. 🙂
Det man lige skal tænke på når man skal fra Venedig med tog er at der er mange Typer/klasser af tog som koster forskelligt.

En togbillet koster mellem 20€ – 45€ afhængig hvilken togtype du vælger.
Frecciarossa og Frecciabianca er de dyreste, der er den halv dyre mellemvej at vælge Intercity tog eller man kan tage regionaltog.
Lige på denne strækning kan man vælge RV toge, som er hurtige regionaltoge.

Vi valgte at køre med RV toge som også var den billigste løsning.
Det kostede 20,10€
Det tog 4,15 timer med en pause til togskift i Bologna på 45 minutter.

Udsigt fra San Marino, ud mod havet.

Som sædvanlig købte vi vores billetter i en automat.
Da der var mange afgange at vælge mellem og kombinationer mellem togtyper, havde vi lige studeret trenitalias engelske hjemmeside der hjemme først, for at se hvilke forbindelser der passede os bedst.
Det hele kommer dog frem på maskinerne også, men når der er så meget at vælge mellem så kan det være en hjælp at have et overblik før man står ved maskinen.
Og det er absolut en hjælp at vide hvilke tog man vil med, hvis man køber dem personligt.

Mestre er en meget travl station og vi stod rigtig mange mennesker på perronen der skulle med det samme tog mod Bologna.
Heldigvis var det et dobbeltdækkertog som virkelig kunne tage fra.
Jeg havde lige frygtet at vi ville være nødt til at stå op.

Vores sidste stop på denne vintertur er faktisk Bologna, så da det alligevel var her vi skulle skifte tog, gik vi lige lidt rundt og fandt ud af hvor man skal købe lufthavnsbus billetter og i hvilken retning vores hotel ligger.
Det har vi så styr på når vi ankommer igen og behøver ikke bruge tid på det. 🙂

Derefter fortsatte vores tur mod Rimini.
I Rimini skal vi videre med bus, men vi har en ventetid på næsten 1,5 time.
Tiden brugte vi på at finde ud af hvor bussen holdt, hvor vi skulle købe billetter og så besøgte vi lige en cafe, hvor vi fik kaffe og kage. 🙂

Busselskabet der kører til San Marino hedder Bonelli.
På busselskabets hjemmeside står det at du køber billetterne ombord på bussen.
Men det har de lavet om på.
Da vi ankom til busstoppestedet så vi et opslag med at billetter skulle købes i tobaksbutikken 20 meter tilbage og da bussen kom var der da også 2 unge mennesker som blev sendt tilbage for at købe billetter.

Busstoppet i San Marino

Fra Togstationen kigger du over gaden og får øje på en grøn bar og en Burgerking.
Det er disse 2 du skal styre imod.
Tobaksbutikken, hvor du køber billetter, ligger i mellem de 2.
Når du har billetterne skal du gå forbi Burgerking og fortsætte nogle busskure længere væk.
Der er der skilte, at her stopper San Marino bussen.

Det koster 5€ at komme hele vejen til San Marino by.
Vi skulle dog af i Borgo Maggiore, hvor vores hotel ligger, det kostede 4,5€
Vi bad buschaufføren at stoppe ved vores hotel og heldigvis var der et stoppested 20 meter væk.
Det gør det også nemt når vi skal besøge San Marino by, det er nemlig den samme bus vi skal med.
Heroppe kan man godt betale billetterne på bussen.
Det koster 1,5€ at komme de sidste km op til byen.

Vi har dog allerede købt retur billetter, så den dag vi skal ned fra bjerget igen og tilbage til Rimini har vi allerede vores billetter.


Her i San Marino bor vi på det 4* hotel Gran hotel Primavera.
Det er nemlig vores bryllupsdag den 8 marts så vi ville bo lidt mere luksuriøst end hvad vi plejer.
Så er det bare ærgerlig at en kikser i vores planlægning gør at lige netop den 8 marts er en rejsedag.
Men så valgte vi da bare at også bo lidt pænere i Rimini som er vores næste stop. 🙂

 

Udgivet i Italien, Rejse, San Marino | Tagget , , , , | Skriv en kommentar