Halland – Svensker krigenes mindesmærker i Halland


Her i Halland har vi ikke rigtig fundet nogle spor efter snapphanerne.
Ikke på samme måde som nede i Skåne.
Vi har ikke fundet huler de gemte sig i, eller statuer eller andre ting som vi fandt i Skåne.

Her i Halland er de mindesmærker vi har fundet været mærker efter direkte krigshandlinger mellem den danske og den svenske hær.

Slaget ved Axtorna
Den nordiske syvårs krig varede fra 1563-1570.
Det største slag fandt sted den 20 oktober 1565, her på Axtorna hede.
Svenskerne havde en hær på 12000 mand og danskerne havde en hær på 8000 mand.
Danskerne vandt dette slag og svenskerne blev tvunget til at trække sig tilbage.
Danskerne blev tilbage på slagmarken og begravede de faldne fra begge sider i massegrave.
Der var 3000 i alt som faldt den dag.
Den nordiske syvårskrig var den længste og mest ødelæggende af alle svenskerkrigene.
Den blev afsluttet med freden i Stettin uden en egentlig vinder.
Sverige skulle betale 150000 rigsdaler i løsen for Älvsborg. (den 1. Älvsborgløsen)
På heden er der sat et mindesmærke og et informationsskilt.
Vi kørte også op af den nærmeste lille vej, der kom vi op på en bakke, hvor vi havde en god udsigt ud over området.

Her nedenfor bragede de to hære sammen.

Freden i Knäred
Efter kalmarkriget, som varede fra 1611 til 1613 blev der underskrevet en fredskontrakt.
Dette foregik mellem de 2 små byer der hedder Sjöared og Sjöaryd.
Sjöared ligger i Halland, daværende Danmark og Sjöaaryd ligger i Småland.
Fredsforhandlingerne foregik ude på broen over en lille å som skilte de 2 lande ad.
Der er ikke meget tilbage af åen, men broen kan man faktisk stadigvæk se.
Her står også Fredsstenen, til minde om begivenheden.

Fredstenen i Sjöared

Freden bliver kaldt for “Freden i Knäred”.
Knäred ligger 11 km vest for Sjöared.
Og det var her at de danske forhandlere var indlogeret.

Inde på hotellet i Knäred har de et vægmaleri af fredskontrakten.
Jeg gik ind og spurgte om jeg måtte se maleriet og det måtte jeg gerne.

Hotel Freden i Knäred
Vægmaleri af fredskontrakten i 1613

Lige i nærheden af hotellet står der yderligere et minde om begivenheden.
Den hedder “at slå bro mellem de nordiske lande”.
I 2013 var det 400 år siden at kriget blev afslutet og det blev fejret i den forbindelse blev der også doneret penge til et mindesmærke.
Efter en konkurrence hvor en dansk kunstner vandt, blev hans kunstværk indviet i november 2021.

At slå bro mellem de nordiske lande

Ved siden af skulpturen er der også en fredsand.
Den er da meget sød!!!

En fredsand

Slaget ved Genevad
Efter “freden ved Brömsebro” i 1645 mistede Danmark Halland til svenskerne i 30 år.
I 1657 prøvede Danmark på at få tilbage noget af sit tabte land.
Og i Genevad lidt sydøst for Halmstad stødte de 2 hære sammen.
Det var svenskerne som vandt dette slag og der er sat et mindesmærke efter slaget.
Du finder mindesmærket ud langs med vej 15, oppe på nogle klipper lige ved en samling træer.
Desværre bliver området ikke holdt så når græsset er højt og markerne står med sine planter så er det ikke så nemt at komme derhen.
Det er meget nemmere om vinteren, hvor der ikke er noget meter højt græs.
Danmark tabte hele kriget som varede fra 1657-58.
Dette resulterede i Freden i Roskilde 1658, hvor Danmark også mistede bl.a. Skåne, Blekinge og Bornholm.
Og selvfølgelig ville de heller ikke få Halland tilbage efter 30 år.

Slaget ved Genevad

Vi fik dog Bornholm tilbage i 1660, efter fredsforhandlingerne i København.
Da vi direkte efter freden i Roskilde kastede os ud i endnu en krig med hinanden.
Men det vil jeg ikke komme nærmere ind på da det ikke har noget med Halland at gøre.

Slaget ved Halmstad
I stedet hopper jeg videre til Slaget ved Halmstad, som også bliver kaldt for slaget ved Fyllebro.
Dette slag stod den 17 august i 1676.
Heller ikke denne gang gik det så godt for Danskerne som var nødt til at flygte.
Det er blandt andet fra dette slag at Danskafallet i Simlångsdalen har fået sit navn.
I mit indlæg om danskafallet har jeg skrevet om den historien.
Ved Halmstad, eller rettere ved Fyllebro er der 3 mindesmærker sat op.
Det første er et informationsskilt om selve slaget.
Dette skilt står der hvor de 2 hære bragede sammen.
Du finder stedet lige på den anden side af tankstationen oppe på en lille bakke.
Her vejrer også en dansk og en svensk vimpel.

Det næste mærke er mindestenen for slaget.
Den står oppe på en bronzealderhøj.
Man kan se den ude fra vej 15.
Hvis man kommer indefra Halmstad, ligger den på højreside efter den 2. rundkørsel.

Og det sidste mærke er Lützowstenen.
Den er sat for Joachim Friederich Lützow.
Han var tysk men var oberstløjtnant i den danske hær.
Da danskerne var nødt til at trække sig tilbage og flygte, blev han og kæmpede videre så at så mange som muligt af danskerne skulle nå at flygte.
Han nåede at slå 17 mand før han selv faldt.
Denne sten finder du hvis du fortsætter en smule længere ud af vej 15 og kører ind på den næste lille vej.
Du finder mindesstenen på din højrehånd efter ca. 100 meter.

Lützow stenen
Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Halland – Grænsen mellem Sverige og Danmark

I 1050 holdt den danske og den svenske konge et møde.
De diskuterede hvor grænsen mellem de 2 lande skulle gå.
Fra Danmark er det Kong Svend Estridsen og fra Väster Götland er det Emund Slemme.
De 2 konger havde begge 6 udpegede rådgivere som nok er dem der har taget hånd om alt det hårde arbejde.
De blev enige om 6 steder hvor der skulle være grænsesten.
5 af dem er her på grænsen mellem Halland og Småland og den sidste er ved Brømsebro mellem Blekinge og Småland.
Grunden til at der ikke er flere end de 6 der er nævnt er nok fordi de 6 er placeret steder hvor grænsen drejer.
Småland var også til store dele ugennemtrængelig land, så man har nok ikke ment at det var nødvendigt, med flere grænsesten bl.a. mellem grænsesten 5 og 6.

Kort over grænsestenene fra 1050

Der findes en del skrevne kilder, som beskriver begivenheden.
Den ældste, er rent faktisk også Sveriges ældste eksisterende bog, den indeholder bl.a ældre Västgötalagen.
Den håndskrevne bog er fra 1285 men västgötalagen skulle være allerede fra 1220.
Så før den tid har begivenheden nok kun fandtes i en muntlig tradition.
Begivenheden bliver kaldt for “Landamäri” på Svensk og hvis du googler det så er der masser af læsning.

Efterhånd som tiden er gået har der været behov for at revidere grænsen.
Grænsen har flyttet sig eller der har simpelthen været brug for flere mærker efterhånd som grænseområderne er blevet mere tilgænglige.

Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 har den næst ældste grænseliste.
På denne liste er de fleste mærker åer og søer, som ikke er helt lige så sjove at gå på jagt efter som sten.
Så vi har ikke besøgt så mange mærker fra denne liste.

I 1554 og 1555 blev der lavet 2 lister.
Den fra 54 er den svenske og den fra 55 er den danske.
Om man derefter satte sig ned og sammenlignede de 2 lister fortæller historien ikke noget om.
De har nok bare startet en krig…

I 1603 er det kommet endnu en svensk liste.
Dette er den sidste liste der er blevet lavet da Halland, Skåne og Blekinge stadigvæk var Dansk.

Vi har brugt internettet en del for at finde information om grænsemærker og lokationer. (hvilket dog er meget sparsomt)
Men jeg har også købt bogen: Halländska riksgränsen af Bertil Karlsjö.
Jeg savner dog i bogen at han fortæller lidt mere om hvordan man finder grænsemærkerne.
Så efterhånd som vi har fundet grænsemærkerne har jeg sat nogle kordinater.
Nogle gange har jeg dog først sat dem efter at vi kom hjem og de er nok ikke helt præcise, men holder I bare øjnene åbne skal i nok finde dem.
Jeg har derefter arbejdet med at lave et kort, jeg ved ikke helt om det kommer til at fungere, men nu prøver jeg.

Tryk på linket for at komme til kortet. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre for at få det som et billed her.

Her nedenunder vil jeg fortælle om de grænsemærker som vi har været ude og kigge på.
Min liste starter sydfra og går nordpå.

(Her kommer et nyt billed)

Den første sten vi prøvede at finde var “hvide sten“.
Som i den aller første grænse dragning er sten nummer 5 og den er en af de oprindelige 6.
Den står på det punkt hvor Skåne, Halland og Småland mødtes.
Skåne, Halland og Blekinge er Danmark, så grænsen kommer ovre fra Blekinge og der hvor de 3 landsdele mødes er der behov for en grænsesten fordi her drejer grænsen nordpå op langs Hallands grænse.
I dag ligger stenen inde på Skånsk jord ved den meget lille by Healt.
Er det overhoved en by når der kun er 2 huse???
Vi havde fundet en artikel fra 1969 om Hvide stenen og den har vi nærstuderet.
Det er J. Svennung som har skrevet en artikel i Fornvännen.
Men selv med kort og beskrivelse var det virkelig svært at finde den.
Det er en vandreblok, vi leder efter, men en mindre en af slagsen.
Den er ikke afmærket, hvilket er rigtig synd.
Alle der er interesseret af historie ville da synes dette var et spændende sted at besøge.
Navnet har den måske fordi der vokser en slags hvid moss/lav/svamp på den.
Hvide kan dog også betyde vidne, at denne sten vidner om grænsen.
Vi har været der 3 gange og lede efter stenen.
Tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang.
På landmäteriet fandt jeg et kort hvor den var afmærket og på google maps fandt jeg efterfølgende at den også var til at finde.
Jeg har bare søgt på google/maps så mange gange og ikke fundet den, men lige pludselig dukkede den op.
Den er faktisk rimelig nem at komme frem til.
Fordi den ligger ved en ældgammel vej, som nu er en hulvej og den følger man indtil man står ved stenen.
Hulvejen er dog ikke så stor eller dyb, så man skal have øjnene med sig.
Men den er absolut til at se ude fra grusvejen som du kommer gående af.
kordinater: 56.405428 13.474455

(Kommer nyt billed her)

Vi har selvfølgelig også været og kigget på Storesjö som er den sø der i dag viser hvor grænsen er.
Den blev grænsemærke i 1554 og står kun med på den svenske grænseliste.

Herefter går grænsen nordpå.
Ikke langt fra det lille sted Fälleberga, der ligger Ryggehall.
Ryggehall er en kæmpe stor vandre blok.
Stenen er revnet helt igennem og blevet delt i 2.
Det var den åbenbart også tilbage på det tidspunkt den blev til en grænsesten fordi grænsen gik lige igennem stenen.
Ryggehall blev et grænsemærke i 1555.
Vi havde lidt besvær med at finde stenen og kiggede på mange andre sten også.
Men da vi fik øje på den på afstand var vi ikke i tvivl, dette var stenen.
Grunden til at den var svær at finde var at vi havde fundet 2 forskellige kort på nettet som viste hvor stenen skulle være.
De viste det samme sted, som var det forkerte sted.
Så her er mine kordinater og så tror jeg det bliver noget nemmere at finde frem til stenen.
56.447405, 13.467305

Ryggehall

Vi fortsætter en lille smule nordpå.
Den næste sten vi har været og kigget på er faktisk 3 fantastisk smukke sten i flotte omgivelser.
Disse sten står kun med på den svenske grænseliste fra 1554.
Men da vi havde set et rigtig flot billed af dem ville vi også se dem på rigtig.
Stedet var dog noget svært at finde.
Vi havde plottet den ind forkert på googlemaps, ikke så meget, men vi havnede i en grantræsskov og der var kun grantræer så lang øjet kunne række.
Vi vidste nemlig at vores sten skulle ligge i en lille bøgeskov.
Og gran og bøg kan vi kende forskel på… 😀
Da vi kæmpede os frem gennem granskoven så vi lige pludselig at der begyndte at komme flere og flere bøgeblade på jorden.
-Så må der da komme nogle bøgetræer på et tidspunkt tænkte vi og ganske rigtig.
Efter et stykke tid kom vi ud i en bøgetræs skov og der var en masse store sten.
Og inden længe så fandt vi disse basser som bliver kaldt Kyssehalla.
Kordinaterne er: 56.488408, 13.454005

Kyssehalla

Det næste grænsemærke er Lagan.
Ikke Lagan som helhed, fordi den løber i den forkerte retning. 🙂
Grænsen krydsede Lagan ved Majenfors.
Ved Majenfors, som i dag ligger i Småland, var der i gamle dage et 11 meter højt vandfald.
Dette vandfald er blevet ødelagt af statkraft som har bygget et vandkraftværk her.
Måske hed det ikke lige statkraft dengang, men det er dem der er der nu.
Men fra 1554 og frem til 1645 var vandfaldet et naturligt grænsemærke mellem Danmark og Sverige.

Majenfors

Den næste sten var lidt svær at finde.
Man skulle tro at det ville være rimelig nemt da dette mærke er ganske karakteristisk.
Det er nemlig 2 store stenblokke der ligger ovenpå hinanden.
Og mærket ligger i en højspændningsrydningsbane, på googlemaps så det ud til at der ikke var mange høje træer, men det var forkert.
Vi havde et billed af hvad vi ledte efter og der så det ud til at stenen skulle så rimelig frit, dog med nogle kendemærker. (en cypress og noget vådmark)
Som I kan se på billederne er stenene ikke så frie mere.
Dette er en sten der hed Wlffæbæcs rør på Valdemar sejrs tid og dette grænsemærke er da også en der står med på hans grænseliste i hans jordebog fra 1231.
jeg har prøvet at sætte nogle kordinater 56.563612, 13.446458.

Ulfsbäcksrør
Ulfsbäcksrør

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen og stod og kiggede på inf

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen ved Rönnös sydlige parkeringsplads og stod og kiggede på informations skiltet, så så vi et billed af en sten og nedenunder stod det at det var en tidligere grænsesten.
Lige pludselig blev dette sted en hel del mere spændende.
Det er ikke mærket på informations skiltet hvor man finder grænsestenen, men vi håbede at vi ville finde den alligevel.
Vi fulgte hvid rute og lige pludselig kom der et skilt som viste vejen mod grænsestenen.
Stenen hedder Kullestenen.
Det er en stor vandreblok som hviler oppe på en meget mindre sten.
Det ser faktisk ganske fantastisk ud.
Det er nemt at finde derhen da det er godt skiltet.
Kullestenen blev et grænsemærke i 1554.

kullestenen
Kullestenen

I samme område ligger der en sø, Båssjön.
Denne lille sø er også et grænsemærke.
Den står med helt tilbage i Valdemar Sejrs jordebog og har været med på alle grænselister lige siden.
Vi kom forbi denne sø mod slutningen af vores tur rundt på den hvide rute.
Men man kan også køre derhen.
Søen ligger nemlig helt ud til vejen, som du kommer kørende af når du vil parkere på den sydlige parkeringsplads.

Næste grænsesten vi har kigget på er Klyvahall.
Det er en meget stor sten som er blevet frostsprængt i 2 stykker.
Kløften er så stor at man nemt burde kunne gå i mellem de to stenblokke.
Man kan ikke fordi bondemanden har valgt at sætte pigtråd op lige netop der.
Jo vi gjorde det alligevel, men det resulterede også i 2 huller på mine bukser.
Dette grænsemærke ligger rigtig nemt tilgængeligt, helt ud til vejen.
Grænsen mellem Halland og Småland går faktisk stadigvæk her, så her har den ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev til et grænsemærke.

Klyvahall
Klyvahall og pigtråd

Hårabjär er det næste grænsemærke vi har besøgt.
Det er første gang vi har gået efter at finde en bakke.
Men det er der jo en grund til og det er at der er en sten oppe på toppen af bakken.
Ja, der er en sten oppe på toppen og en kæmpe en af slagsen.
Men det er ikke den vi ledte efter.
Pukestenen skal stå heroppe på bakken også.
Da vi kom op på bakken, gik vi forbi den store sten og gik en smule ned igen.
Ind til vi kom hen til 3 andre store sten, ikke lige så store som den oppe på toppen, men også store.
Den ene af disse sten er Pukestenen.
Puke betyder ond ånd eller spøgelse.
Navnet har den fået efter det ansigt som man kan finde på stenen.
Kan du finde ansigtet???

Hårabjär
Pukestenen

Den næste sten vi har besøgt blev først et grænsemærke i 1603.
Det var et mærke de besluttede at sætte efter lokale stridigheder mellem bønderne i danske Bassalt og svenske Singeshult.
Denne sten er ikke særlig stor og det kors der skulle være ridset ind i kunne vi ikke se.
På den anden side af vejen er der også sat en sten det er en velbevaret lænsgrænse sten fra 1772.
Lige ved grænsestenen starter der en natursti ud i Porsbjärs naturreservat.
Som er en dejlig og smuk gåtur.

Pantadala

Videre nord på ligger Korshall i Byaöö.
Også denne ligger stadigvæk på grænsen, så her har grænsen heller ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev et grænsemærke.
Stenen er ikke så stor som nogle af de andre sten, men den er fin alligevel.
De har ridset et stort dybt kors i toppen af stenen.
Denne sten kan være lidt svær at finde, da der ikke er noget skilt til den og den ikke kan ses fra vejen.
Men når du har fundet den er du ikke i tvivl fordi der er et skilt ved selve stenen.
Mine kordinater er kun vejledende, men jeg vil mene de er meget tæt på.
Du finder stenen oppe på en lille bakke inde i skoven.
56.793832 13.314419

Korshall i Byaöö

Det næste sted er med på listen fra 1050, det er sten nummer 4, Vraksnäs.
Vraksnäs skulle være en lille næsten ubefindtlig odde ude i søen store Frillen.
Men der er ikke nogen stor eller mærkelig sten.
Så det er nok mest troligt at det er den store Bronzealder røse som ligger lige ved søen.
Der er et skilt ved røsen at man mener at det var denne, der var tænkt på som grænse.

Vraksnäs
Vraksnäs med strora Frillen i baggrunden

Blackehall var næste sten vi tænkte vi ville se.
I følge kortet og beskrivelsen i bogen om grænsemærkerne ville den være nem at finde, den skulle nemlig ligge lige ved siden af vejen.
Og den skulle være ca 0,5*2*4 meter stor.
Alltså ikke sådan til at overse.
Vi fandt den dog ikke i første forsøg.
Vi vendte lige bilen og kiggede igen.
Inde i et lille skovsparti fik John lige pludseligt øje på den stolpe, hvor grænsemærke skiltet er på.
Stenen ligger i et våd område er helt overgroet med mos og ligner faktisk ikke en sten, men en KNÅÅÅL.
(Det er fynsk og skal helst udtales på den måde og betyder en knold. Fynsk er det eneste der hjælper mod den skuffelse der ramte os) 🙂
Kordinaterne er: 56.944055 13.188672

Blackahall

Næste sted vi har kigget på er ikke en sten men vand.
Jeg ved at jeg højere op skrev at vand ikke er lige så spændende som sten, men dette grænsepunkt har de været enige om lige siden Valdemar Sejrs tid.
Så dette punkt står med på både de danske og svenske grænselister.
(Valdemars jordebog, 1554, 1555 og 1603)
Vi var i Rydöbruk for at kigge på Knystahall i vintertøj og jernbruget, så opdagede vi at vi jo var meget tæt på det sted hvor Klubbån løber ud i Nissan og lige netop dette punkt er grænsemærket.
Hvis du tænker de 2 åer som et Y, så kom vi oppe fra og gik lige ind i Yet og så de 2 åer flyde sammen.
Der er bygget en lille “mole” derude.
56.952847 13.132992

Sendæ os

Næste sten vi har besøgt er Knystahall.
Den er med på grænselisten fra 1554.
Det er den største sten jeg nogensinde har set.
Den ligger midt i byen Rydöbruk ud til byens hovedvej.
Så den er nem at finde.
Nissan løber igennem denne by og Knystahall viser hvor grænsen har krydset åen.

Knystahall

Nord for byen Rydöbruk ligger byen Kinnared og lidt nord fra den by ligger næste sten, som er en af de oprindelige 6.
Det er Kinnesten.
Den var svær at finde og måske fandt vi ikke den rigtige.
Den sten vi fandt var meget svært tilgængelig og den er ikke afmærket.
Men det var den eneste store sten som vi fandt der i nærheden.
Men måske vil vi gøre et nyt forsøg på et tidspunkt og så vil jeg opdatere her.

Længere nordpå finder du søen Fegen.
Den har markeret grænsen siden Valdemar Sejrs tid.
Grænsen gik tværs over søen ca. midt på søen.

Søen Fegen

Næste sted på vores grænse tur er også en af de 6.
Danabäcksstenen er nummer 2 sten af de oprindelige 6 og den sidste vi havde tilbage at finde.
Nummer 1 sten findes ikke mere, eller den har ikke kunnet blive lokaliseret.
Denne sten er til gengæld virkelig nem at finde.
Man ser den fra vejen, men den er også godt skiltet.
Danabäcksstenen er en stor flytteblok.

Danebäcks stenen
Danebäcks stenen

Ikke langt fra Danabäcksstenen findes der flere grænsemærker som vi også var og kiggede på.
Der er faktisk en afmærket vandringssti du kan gå som, med afstikkere, går forbi flere grænsemærker.
Vandrestien hedder grænseleden.
Vi besluttede os for at gå noget af den.

Vel afmærkede afstikkere på Grænseleden

På den måde kom vi forbi svarttjärn som blev et grænsemærke i 1554.
Svarttjärn er en lille sø ude i skoven.
Ude fra vejen er der et skilt mod søen, men vejen derhen er virkelig dårlig og ikke en vej hele tiden.
Vi brugte gpsen på telefonen for at gå i den rigtige retning.
Men udover at den engang har ageret grænsemærke så er denne lille sø blevet dannet af et meteornedslag.
Hvilket gjorde den noget mere spændende for os.

Svart tjärn

Næste sten på grænseleden er Danastenen.
Mange forveksler denne sten med Danabäcksstenen som jeg skrevet om højere op.
Danastenen blev et grænsemærke i 1554.
Denne sten er en meget stor sten næsten helt rektangulær.
Stenen er blevet undersøgt og man mener at denne sten er blevet flyttet herhend af mennesker, nok mest troligt under stenalderen.
Man kan se at den er blevet “bygget op” undertil.
Jeg mangler et dansk ord for det svenske “Pallat upp”.
Men hvilken funktion den har skullet opfylde, det ved man ikke.

Danastenen

Vi fortsatte lidt langs med grænseleden og kom hen til Danasø.
Denne sø er også et grænsemærke.
Danasøen har været et grænsemærke lige siden 1231 og er nævnt i Valdemar Sejs jordebog.

Danasjö

Grænseleden fortsatte videre forbi flere gamle grænsemærker.
Men vi valgte at vende om ved Danasøen.
Dette er også så langt nordpå vi er nået i vores jagt på grænse mærker.
Jeg ved ikke helt hvornår der kommer flere steder på listen.
Men jeg vil opdatere siden når det sker.

Men en ting har slået mig, medens jeg har skrevet dette indlæg.
At nogle steder har grænsemærkerne været virkelig svære at finde og der er næsten ikke nogen information om dem og de er ikke mærket på nogen som helst måde.
Og så er der andre mærker som har næsten deres egen hjemmeside og de er virkelig godt afmærkede.
-Hvide sten og Kinnesten er 2 sten som har været virkelig svære at finde og måske er det stadigvæk ikke de rigtige sten vi har fundet.
-Danebäckstenen er virkelig nem at finde med egen hjemmeside og er meget tydeligt afmærket.
Gränsleden går også lige her forbi og så kan du komme til at se endnu flere mærker.

Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , | 3 kommentarer

Blekinge – På tur langs Mörrums å.

Mörrumså flyder igennem Mörrum by, som har givet navn til åen.
Det er Blekinges største å og den er 186 km lang.
Den har sin kilde langt oppe i Småland ved en by der hedder Lindshammar.
Den har været kendt for sine laks lige siden 1200 tallet.
Valdemar Sejrs har i 1231 beskrevet Mörrumsån i sin jordebog.
Det kommersielle laksefiskeri er dog nedlagt og nu er det lystfiskere som kommer her.
Den største laks der er blevet fanget vejede 26,72 kg.

I Mörrum ligger laxenshus, som er et meget spændende sted.
Det er her du kommer for at fiske feks.
Men vil du ikke fiske kan du bare nyde omgivelserne.
Jeg skal dog ikke kunne sige hvordan det er når lystfiskeriet er på sit højde punkt.
Men her i marts måned så er det et skønt sted at besøge.

Fiskesæsonen er jo ikke startet endnu, så det så ud som om selve fiskekontoret var lukket.
Der er også en udstilling, men den var også lukket pga corona.
Der er også en cafe og restaurant på området som i øjeblikket holder frokoståbent fra tirsdag til fredag.
Men vi nåede desværre ikke at afprøve den da vi var på besøg en mandag og en lørdag.

Området rundt laxenshus er det vildeste sted på åen som vi såg.
Her fosser vandet virkelig, det er en ganske mægtig oplevelse.
Og det er bare så super smukt at følge med i vandets kræfter.
Der er bygget broer og platforme så at man kan komme rundt og kigge på åen fra alle mulige vinkler.
Vi er ganske sikre på at vi så en odder.
Men desværre er der ikke åbent i nogen af butikkerne så vi kunne ikke gå ind og spørge om det var en odder eller om det bare var en mega stor rotte.
Desværre så har jeg ikke mit rigtige kamera lige nu som kan zoome.
Så jeg har ikke et godt billed af dyret. Men det kan lige skimtes mellem stammerne over åen.

Langs med Mörrumsåen er der en vandresti der hedder Laxaleden.
Den går ned langs med åen og på stien går man forbi flere spændende steder både kulturelt og naturmæssigt.
Mörrumåen er et smukt sted med en masse at kigge på.
Der er flere broer du kan gå ud på og kigge på vandet når det fosser frem under dig.
Nogle broer er mere spændende en andre.
En bro vi prøvede at gå ud på fordi man kunne komme ud på en ø midt ude i åen, var en lille smule vakelvoren.

Noget længere ned af åen, faktisk lige ved motorvejsbroen, E22, så er der en sjov hængebro.
Da vi ikke skulle over den ville John ikke med op.
Men jeg ville prøve den.
Man går der ud på eget ansvar og der må maks være 8 personer på den af gangen.
Men da vi som sagt ikke skulle over den så gik jeg kun ud til midten og så vendte jeg om igen og gik tilbage.

Lidt syd for motorvejen går stien væk fra åen.
Vi gik ind i et lille bysamfund og det så ikke ud som om at stien ville komme tilbage til åen lige med det samme, så vi besluttede os for at vende rundt.
Men vi nåede at gå forbi dette spøjse hus/garage/værksted.
Læg mærke til de meget gamle bensinstandere.

Vi gik også forbi præsteegen.
Jeg kender desværre ikke historien bag egen og hvorfor den hedder lige det.

Næsten i starten på vores tur gik vi forbi en gammel stor fabriksbygning.
Det er en gammel stivelses fabrik.
Jeg har desværre ikke kunnet finde hvad den bruges til i dag.
Mange ruder var balrede, så måske står den tom.
Men på den ene væg ud mod åen er der en kæmpe stor klatrevæg, så måske er den ikke så tom alligevel.
Her er også en bro over åen og fra Laxenshus og hertil kan man gå på begge sider af åen.

Lidt efter fabriksbygningen har nogen hængt et svingetov ud over åen.
Brædder er hamret op på stammen som en trappestige.
Den så meget sjov ud.
Og sådan blev vi ved med at finde små spøjse ting langs med hele åen.

Alt i alt er det en virkelig spændende og smuk tur.
Nogle steder kan man gå på begge sider af åen.
Så man kan gå ud på den ene side og hjem på den anden.

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Blekinge – Stenhuggeriet på Tjurkö

I 1862 kom Franz Herman Wolff fra Tyskland hertil for at købe rettigheder til at bryde sten.
Han startede en stor virksomhed herude.
De lavede først og fremmest gadesten og kantsten i virksomheden, men de lavede også andet.
Bl.a. lavede de stenpillerne til den tekniske højskole i Berlin.
Måske er de der stadigvæk.
Når Virksomheden var som størst havde den over 1000 ansatte.

De har lavet en rigtig god og informativ gåtur på ca 1,5 km.
Gåturen er markeret, rigtig godt markeret enda 🙂
På denne tur kommer man forbi flere forskellige steder som har med virksomheden at gøre, men man kommer også igennem noget meget flot natur.
Turen starter oppe ved restaurationsgården, hvor også parkeringen er.
Inde i restaurationsgården har Blekinges museum en udstilling om stenhuggeriet.
Men der er lukket lige i øjeblikket så vi var ikke inde og så hvad det var eller om der også er en restaurant og cafe.
Vi begyndte gåturen ned mod havnen hvor stenene blev udskibede.

Man kommer også forbi det store åbne brud.
Det har sikkert været et mega hårdt arbejde men nu mange årtier senere så ser bruddet virkelig flot ud.
Vi stod i lang tid og skuede ud over det kæmpe store hul og nød den dramatiske natur.
Jeg kunne også rigtig godt lide farverne.
Jeg kom også til at tage lidt for mange billeder fra forskellige vinkler. 🙂

Der var også mange små brud rundt omkring og de var forbundet med jernbane.
Jernbanen kørte også ned til havnen, stenboderne og til centrale opsamlingssteder.
På jernbanen kørte der små vogne som blev læsset med sten.
Spor fra de gamle jernbane skinner kan du også se heromkring.

Vi gik forbi et lille velholdt hus, som vi kunne læse var en huggebod.
Herinde har der stået 2 mand og knakket sten.
Jeg tænker at dyngerne af sten der ligger udenfor huset er resterne fra deres huggerier.
Vi kiggede ind af vinduerne, men opdagede da vi var på vej væk at vi sagtens havde kunnet komme ind i det lille hus.
Huset der står der nu er ikke det originale.
Dette er en rekronstruktion som blev bygget i 1987, efter et billed af en huggebod.
Og vinduerne som vi kiggede ind igennem er slet ikke vinduer, det er der de tog imod stenblokkene som skulle hugges.

Næste stop var krudt huset.
Også dette meget velhold.
Nu vidste vi at vi kunne komme ind i husene, så det skulle vi jo selvfølgelig.
Desværre var der ikke nogen dynamit.
Det havde vi dog ikke regnet med da det slet ikke var dynamit de brugte her i denne mine, men sort krudt.
Krudthuset ligger afsides fra resten af stenbrudet, da krudtet var meget sprængfarligt.
Man kan også se på huset at det er meget mere solidt bygget med nogle gedigne væge og lofter.

Vi er ved at nå enden på vores tur.
Her gik vi forbi nogle ruiner.
Det viste sig at det var nogle barakker som firmaet have ladet opføre til deres arbejdere.
Et botilbud til ungkarlene og til de fattigste familier.
Der var 8 af disse barakker og i hvert hus var der 8, 1-værelses lejligheder uden køkken og i hver af disse lejligheder boede der mellem 6-8 personer.

Det aller sidste stop var lighuset.
Virksomheden har været sit helt egen lille samfund med sine 1000 arbejdere og deres familier.
Stenbruddet har helt sikkert også været en farlig arbejdsplads.
Der er sket ulykker og mennesker er døde af sygdom og andet.
Og indtil de skulle begraves blev de opbevaret her.

Dette udendørs museum var virkelig et spændende besøg.
Du finder Tjurkø som den sidste i en række af øer der er forbundet med broer og dæmninger.
Når du har kørt forbi Karlskrona ude på E22 så kommer du til en rundkørsel med skilte mod Sturkø og Tjurkø.
Når du kommet over til Tjurkø er der brune vejskilte mod “Tjurkö stenhuggeri omr”.

Jeg har langt om længe fået en Instagramkonto. Du skal være mere end velkommen at følge mig der: Instagram

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , | 1 kommentar

Blekinge – Besøg på Sturkø, Tjurkø og Senoren


Disse 3 små øer er øer i den Blekingske skærgård, lige lidt sydøst for Karlskrona.
De er alle 3 rigtig hyggelige.
De er meget nemme at besøge da de ligger tip, tap træsko forbundet med broer eller dæmning.
Fra fastlandet kører du over en ganske imponerende bro for at komme hen til Senoren.
Midt på øen, på hovedvejen ligger der et supermarket.
Og det er stort set det. 🙂
Øen er ganske lille.
Den har dog en badeplads.

Senoren og Sturkø er også forbundet med en bro.
Den er ikke lige så imponerende som den første bro vi kørte over.
Lige i starten af øen ligger Västra Skällön naturreservat.
Der ville vi stoppe og lige få strukket benene lidt.
Der er ingen afmærkede stier, men området er ikke så stort og der er en tydelig sti rundt i hele reservatet.
En lille bonus var at vi fandt ud af at her i reservatet er der en rune sten.
Vi fandt runestenen lidt bagved toilet huset.
Også Sturkø har sit eget supermarked og ellers ikke så meget andet.

Da vi kørte rundt på øen så vi dog dette hus med en meget spøjs forhave.

Mellem Sturkø og Tjurkø er der en dæmning som man kører over.
Vi kørte hen til Finskan, som er et lille udskibnings sted, derfra kunne vi se yderligere en ø.
Men den kunne vi desværre ikke komme ud til.
Øen vi kunne se er Kungsholmen og på øen ligger Kungsholmsfortet.
Fortet er stadigvæk i brug i det svenske forsvar, så man kan ikke bare komme over til øen.
Man kan dog komme på en guidet rundtur om sommeren.
Man kan få mere information inde på turistinformationen i Karlskrona.
Vi kørte videre til Herregårdsviken.
En rigtig hyggelig lille havn.


På vejen tilbage stoppede vi ved stenbrudet.
Tjurkø er kendt for sit stenbruds område.
Det kan du læse mere om her:
Stenhuggeriet på Tjurkö

Jeg har langt om længe fået en Instagramkonto. Du skal være mere end velkommen at følge mig der: Instagram

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Blekinge – Hælleristninger i Blekinge

Også her i Blekinge kan du finde hælleristninger.
Jeg synes dog de er mere interessante på Österlen nede i Skåne.
Du kan læse mere her: Hælleristninger på Österlen


Øst for Karlskrona er der en meget spændende halvø.
På denne halvø har man fundet nogle af Blekinges bedste samlinger af hælleristininger.
Ude på halvøen besøgte vi 2 steder.
Men på vej derud langs med E22 er der også et lille sted med hælleristninger, som vi lige stoppede ved.

Det første sted var hælleristingerne i Vallby.
Dette område er ikke så stort.
De tydligste ristninger er “2” skibe, men de er begge rigtig flotte.
Og den ene er et skib på 3 etager. 🙂
Eller så er det bare 3 skibe der er blevet ristet meget tæt på hinanden.
Så faktisk er der 4 skibe.
Du finder disse hælleristninger inde på en gård i Vallby.
Der er blevet lavet så at du har adgang til klippen med skibene.
Jeg har lige forstået fidusen ved kordinater og er blevet meget glad for dem, så nu får du også nogle af mig så at du kan finde hen til de smukke skibe.
56.186702, 15.790805

Det næste sted vi besøgte er det sted som er mest kendt.
Det hedder Hästhallen.
Den har fået sit navn efter et af billederne, som er af 2 heste.
Vi har været i Karlskrona før, i 2013, og der var vi også og kiggede på disse hælleristninger.
Bare på disse 8 år er hælleristningerne blevet meget mere utydelige.
Når man tænker på at de blev hakket ind i Bronzealderen og de har holdt, så er det da ærgerligt at de er blevet så utydelige på bare 8 år.
Vi havde besvær med at finde hestene og vi kun tror at måske vi fandt dem.
Men der er andre billeder som stadigvæk er meget fine.
Blandt andet et skib med et menneske ombord.
Det er nemt at finde hen til dette sted da det er med på google maps.
Kordinaterne for parkeringspladsen er følgende og derfra skal du bare følge stien ind i skoven til hælleristningerne:
56.118910, 15.830288

Det sidste sted vi kiggede på hælleristninger er Högadal.
Dette sted er ikke så stort, men det er fuldpakket med billeder.
Der er nogle virkelig flotte skibe.
Også på disse skibe kan man se mennesker ombord.
De er lidt i over størrelse af båden men pyt, det gør billederne mere spændende.
Der er også et billed som er blevet tolket som en ræv.
Du finder den lille ræv, skråt ovenover den største af bådene.
Du finder disse hælleristninger på Konungshamnsvägen, mellem Jämjö og konungshamn.
Du får lige kordinaterne til parkeringspladsen og derfra er der pile i hvilken retning du skal gå for at finde hælleristningerne.
56.157904, 15.891528

Jeg har langt om længe fået en Instagramkonto. Du skal være mere end velkommen at følge mig der: Instagram

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – På besøg i Karlskrona

Karlskrona Sveriges orlogsby og med på Unescos verdensarvsliste.
Byen blev grundlagt i 1680 af Karl XI.
Han ville anlægge landets nye marinebase i Karlskrona og nu 340 år senere så er det stadigvæk her den ligger.

Der bor ca 35.000 mennesker i byen.
Karlskrona ligger på en hel masse små øer, 33 for at være helt precis. 🙂
Centrum finder du ude på den yderste ø som hedder Trossö.
Centrum er rigtig hyggelig med mange rigtig flotte huse.
Et stort torv med 2 store kirker, hyggelige gågader, en spøjs tunnel, en klokkestabel og en af Sveriges ældste trækirker.

Kirken Ulrica Pia er en af Sveriges ældste trækirker.
Det lidt spøjse navn på en kirke er latin og betyder “Den fromme Ulrica”
Ulrika Eleonora var Sveriges dronning og datter af Danmarks Frederik 3.
Vi kunne desværre ikke komme ind i kirken men udenfor står der en figur af “Gubben Rosenbom”, som er et lidt sjovt besøg værd.
Gubben Rosenbom skulle have været en konstapel ved flåden, som plejede at gå rundt og tigge for at forsørge sin familie.
Men han står også nævnt i et kirkeligt protokol fra 1793 at han ikke tigger til sig selv men har hjulpen mange fattige og små i byen.
Han samler stadigvæk penge sammen og vi fik da også lagt et lille bidrag.

Lige ved siden af Trossö ligger Stumholmen.
Herude var i gamle dage byens epedemisygehus.
Bygningerne står der stadigvæk.
Der var et epedimisygehus, et koge hus og et desinfiktionshus.
Kronohäktet, som er et fængsel, ligger også her på denne ø.
Det blev bygget i 1910.
Her har aldrig siddet nogle farlige krimenelle.
Det har været militærnægtere og civile som ventede på rettegang som blev sat her.
Det er i dag et vandrehjem.
Man har bibeholdt cellerne, så når du bor her bor du i en fængselscelle.
I gamle dage skulle fangerne indlevere sine madrasser kl 6.30 og de fik dem ikke tilbage før klokken 19.
I dag lover de at du gerne må beholde madrassen hele dagen.
Marinemuseet ligger også her på denne ø.
Vi var dog ikke inde.
Hele området langs med vandet er rigtig hyggelig med grønne områder, en badeplads og bænke hvor man kan side og nyde tilværelsen og udsigten ud over Karlskrona skærgård.

På den anden side af centrum ligger Saltö og Dragsö.
En dag kørte vi ud til enden af Dragsö, hvor Troldeskoven ligger.
Ved campingpladsen er der en meget stor parkeringsplads, der stillede vi bilen og så gik vi på opdagelse i skoven.
Der skal nemlig være en hel masse små trolde og nisser.
Desværre så vi kun 3-4 stykker og en vi talte med sagde at de normalt bliver taget ind om vinteren.
Så de kommer sikkert ud og bliver luftet snart, når sommersæsonen starter.
Vi fandt dog også en elg og et kærlighedstræ.

Parkering:
Nu hvor vi har bil har vi jo lige pludselig begyndt at interessere os gevaldigt for hvor vi kan parkere og hvor meget det koster.
Karlskrona er indelt i 2 zoner, den røde zone og den grønne zone.
Rød zone: Mandag til Fredag 13 kr/h mellem 9-16 og lørdag 9-14.
Grøn zone: Mandag til fredag 5 kr/h mellem 9-16.
Man kan også købe et ugekort til 300 kroner.
De kan bl.a. købes i udvalgte automater.
Vi overvejede at købe et ugekort, men vi fandt ud af at snirkle den, så det blev meget billigere.
Vores vandrehjem ligger i rød zone, men lige på grænsen til grøn.
Vi sørgede selvfølgelig for at vi var på tur til efter 16, så når vi kom ind til byen så var det gratis at parkere.
Vi parkerede i grønt område og købte kun en time mellem 9 og 10.
Fordi så behøvede vi ikke styrte ud af dørren klokken lidt i 9.
Alle hverdage var vi på tur udenfor byen og weekenden har vi brugt på at udforske byen.

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skåne – Skånes yderpunkter og Skåne bravaden

Jeg har lige fundet ud af at der er noget der hedder Skåne bravaden.
Det går ud på at man besøger alle Skånes yderpunkter.
For at fuldføre Skåne bravaden skal man dog have set alle 12 steder i løbet af et kalenderår.
Og det gør jeg mig ikke nogen illusioner om da jeg har set nogle af stederne allerede for flere år siden og ikke nødvendigvis føler at jeg behøver at se dem igen.
Så jeg nøjes bare med at samle dem her.

De 12 steder er følgende:
-højeste punkt
-laveste punkt
-midt punkt
-nordligste punkt
-østligste punkt
-sydligste punkt
-vestligste punkt
-nordvestligste odde
-sydvestligste odde
-sydøstligste odde
-kærnkraftodden
-nationalparksodden
Vi har lige lagt til en mere.
-nordøstligste punkt

Dengang vi boede oppe på Söderåsen i 2016 så fandt vi Skånes højeste punkt.
Det er ikke en imponerende højde, men alligevel meget højere end noget sted i Danmark. 🙂
Skånes højeste punkt er lidt over 212 meter og du kan læse om vores besøg og hvordan du finder derhen her:
Skånes højeste punkt.

Skånes laveste punkt, er faktisk også hele Sveriges laveste punkt og det ligger i Kristianstad.
Her befinder du dig 2,32 meter under havets overflade.
Området er inddæmmet land.
Havde du stået på dette sted i 1614, dengang Christian IV anlagde byen havde du stået under vand.
Dengang var dette område nemlig en del af Hammarsøen som du finder syd for motorvejen.
1860 blev der bygget en dæmning fordi der var behov for mere land at dyrke afgrøder på da befolkningen blev ved med at vokse.

Vi opdagede dette sted lidt tilfældig.
Vi skulle til Kristianstad og kiggede på googlemaps og lige pludselig dukkede “Sveriges laveste punkt” op på kortet.
Hvad er dog det for noget? det må vi vist undersøge lidt nærmere.
Der er en lille lysning med picnicborde, et monument og nogle informations standere.

Det samme skete faktisk da vi var i byen Höör.
På googlemaps så vi et punkt der hed “Skånes geografiske midtpunkt” og nu hvor vi har besøgt både det højeste og det laveste, så måtte vi da også besøge det midterste.
Her er der også et monument.
Det består af 3 dele.
Møllehjulet, selve skulpturkroppen og solen.
Den 4 oktober kl. 12 går solens stråler igennem skulpturkroppen og rammer midten som jeg går ud fra er møllehjulet.
Hvorfor det lige precis er den 4 oktober ved jeg ikke, måske fordi at det er kanelbullens dag. Hvem ved????

Nu hvor vi har set det højeste, laveste og midterste, så tænkte vi at det kunne da være sjovt at også se punkterne for nord, syd, øst og vest.
Og det var i forbindelse med vores søgen efter disse punkter at jeg faldt over Skånebravaden.
Skånebravadens hjemmeside er der udførlige vejbeskrivelser, hvordan man finder hen til punkterne.

Skånes nordligste punkt ligger kun en lille smule sydvest for Älmhult.
Den er markeret med et fint lille træskilt så at man ved at man har kommet til det rigtige sted.
Ude fra Ormakullavägen er der et skilt mod Gränsholmen som er den gård der ligger lige ved siden af.
Hvis du på googlemaps søger: gränsen skåne småland, älmhult, så kommer du det rigtige sted hen.

Skånes østligste punkt, ligger oppe i den nordlige del af Skåne, et stykke nord for Sölvesborg.
Desværre har ikke dette sted en markering, så det var svært at afgøre helt precis om vi nu var det rigtige sted.
Hele grænsen er markeret med et langt stengærde så det gælder om at finde det rigtige hak. 🙂
Punktet ligger lige lidt nord for Grundsjön.
Du skal dreje ind på Grundsjövägen og kort derefter er der en parkeringsplads og så fortsætter du langs med vejen lidt endnu.
Du kommer til et stengærde og lige på den anden side er der en shelterplads til dem der vandrer skåneleden, SL1.
Shelterpladsen ligger faktisk i Blekinge!! 🙂
Dette er det rigtige stengærde og så skulle du finde det rigtige hak 90 meter nordpå langs med stengærdet.

Skånes vestligste punkt er kullen.
Heller ikke dette sted er markeret.
Vi har været på Kullen mange gange, men om vi lige har ramt det punkt som tæller som det vestligste det ved jeg ikke.
Senest var vi og kiggede efter Palnatokes skrænt.
Jeg har desværre ikke nogle billeder.

Vi har også besøgt Skånes sydligeste punkt.
Når du kører på vej 9 mellem Ystad og Trelleborg kommer du forbi et skilt som peger ned mod Sveriges sydligste punkt.
Vi var der nede men det var en dag med heldags regn så vi gik aldrig ud af bilen.
Så dette er et punkt som vi måske vil genbesøge.

I Skånebravaden skal man også besøge nogle odder.
Den nordvestligste odde er på Bjærrehalvøen og det er Hovshallar.
Hovshallar er et naturreservat som ligger i, tadaaaa…. Det nordvestligste hjørne af halvøen.
Det er et super smukt område med masser af legoklipper.
Vi gik en dejlig tur, helt ned til stranden.
Jo, det går en hel del op og ned.
Men det er absolut strabaserne værd.

Skånes sydvestligeste odde er på den halvø hvor Skanör og Falsterbo ligger.
Vi var en koldt januar formiddag ude på måkläppen for at kigge efter sæler.
Desværre fik vi ikke set nogle inde på land.
Vi fik dog besøgt en masse steder i disse 2 byer.
Du kan læse mere i mit indlæg om Skanør og Falsterbo.
Skanör, Falsterbo og Måkläppen

Den sydøstligste odde er Sandhammaren.
Det er den meget flotte strand som går rundt hele rundningen af Skånes sydøstligste hjørne.
Men at lige frem at kalde den en odde, det ved jeg ikke rigtig. ????
Den dag vi var der regnede og blæste det, så med stor sandsynlighed så kommer vi igen på et andet tidspunkt.
Jeg har skrevet lidt om Sandhammaren i mit indlæg om Österlen, et af de sidste steder jeg beskriver i indlægget.
Blandet fra Österlen.

Nu har vi 2 odder tilbage.
Og det er kærnkraftsodden og nationalparksodden.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor de er taget med som yderpunkter.
Men det er ikke det som skal skille os ad.
Vi har nemlig besøgt dem begge 2.

Kærnkraftodden altså Barsebäck.
Som i følge Ernst Hugo Järregård i filmen “Riget” er Sveriges vagttårn.
Man går tæt forbi odden når man går på skåneleden mellem Barsebäcks havn og Löddeköpinge.
Vi har også på et tidspunkt kørt helt hen til kraftværket, vi ville nemlig se om de havde noget med guidede rundture eller anden information.
Men vi fandt ikke noget.
Vi besluttede os for at undersøge det på nettet da vi kom hjem, men glemte alt om det og har stadigvæk ikke fået det gjort.
Barsebäcks havn er et super hyggeligt sted.
Det er en lille by med en virkelig hyggelig marina med restaurant.
Der er også en god badestrand på den anden side af havnen, det er bare at følge Skåneleden.

Nationalparksodden er Stenshovedsnationalpark.
Du finder denne odde på Österlen, lige en smule syd for Kivik.
Vi besøgte dette sted i 2008, så før jeg begyndte at skrive blog.
Stedet kalder på en gentagelse, det blev bare ikke sidst vi var på Österlen, fordi der var så mange andre ting der var helt nye for os.
Vi er sikre på at der findes bundløse hullslanger der.
Du skal ikke spørge hvad det er fordi det er nok kun mig og John der ved hvad de er. 😉

Vi syntes det kunne være sjovt at se om vi kunne finde Skånes nordøstligste punkt.
Det punkt er desuden der hvor Skåne, Småland og Blekinge mødes.
Man skulle jo mene at det var et lidt sjovt punkt at besøge, men det er vist kun mig og John der synes det.
Punktet er svært at finde, det er svært at komme derhen og når man endelig kommer derhen er der ikke en skid.
Punktet ligger ude i en sø som hedder Store Grytsjön.
Så er det lidt sjovt at næsten lige der i søen hvor punktet skulle være er der en stor sten.
OK, tænkte mig og John, vi siger da bare at det er den der er mindesmærket for dette punkt.
Dette punkt er ikke med i Skånebravaden så dette punkt har vi selv lagt til.
Hvis man vil begive sig ud på disse strabadser så kan man lige unde sig et besøg i kirkeømosse bilkirkegård bagefter.
Det er et rigtig særpræget sted, som jeg synes er meget spændende.
Kyrkömosse bilkirkegård.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , | Skriv en kommentar

Skåne – Minder fra Snapphanetiden i Göingeområdet

Under 1600 talet spidsede stridighederne til mellem Sverige og Danmark.
Begge lande ville have Skåne, Halland og Blekinge.

Mor har en beskrivelse af en Snapphanerute som man kan køre, som vi lånte.
På denne rute er der 27 lokaliteter som man kan besøge, som på den ene eller den anden måde har tilknytning til Snapphanerne.

Vi har været rundt og besøge nogle af disse steder.
Nogle af historierne er rigtig barske.
Som feks fortællingen ved Matteröds kirke.
Ved Matteröd kirkes kirkegårdsmur blev i 1677 flere af Matteröds bönder myrdet af den svenske officer Alexander Hummerhielm.
Det skulle være en hævn fordi at nogle snapphaner havde slået nogle svenske soldater i hjel.

En anden endnu barskere historie er det der skete efter Loshults kuppet.
I byen Loshult, lige syd for Älmhult men stadigvæk i Skåne, blev den svenske hær om sommeren i 1677 overfaldet af Christian Vs hær med hjælp fra snapphaner.
Den svenske hær blev nødt til at flygte og måtte efterlade stort set hele den svenske krigskasse, som bestod af ca 30.000 daler.
I dagens møntværdi svarer det til ca. 70-80 milioner svenske kroner.

Dengang var det Karl XI som var Sveriges konge og han var en rigtig skiderik.
Undskyld mit fransk!!!
Han havde besluttet sig for at alle der boede i Lönsboda og omegn, Örkenessogn, var snapphaner og at det var dem der stod bag røveriet af hans krigskasse i Loshult.
Han satte gang i operation “udrydelse af alle snapphaner”
Læg lige mærke til hans ordvalg.
Heldigvis blev befolkningen advarede så de nåede at flygte til skovs.
Alle gårde blev først plyndret for alt af værdi, som ikke var meget, da de var meget fattige, derefter blev gårdene brændt ned.
Af sognens 62 huse og gårde var der kun 2 gårde er ikke blev brændt ned.
Sognens befolkning var nødt til at bo ude i skovene i flere år før de turde komme tilbage og prøve på at genopbygge deres gårde og huse.
I mellem tiden var sognens indbyggere faldet fra over 700 til kun ca 300.
Men heldigvis var det ikke kun fordi at folk døde.
De flygtede bl.a til Danmark.
Inde i Lönsboda er der et mindesmærke om dette.
Den finder du på Industrivej.

Det sted mange af sogneboerne flygtede til bliver kaldt for Snapphanehullet.
Stedet ligger langs med vej 15 og der er informations skilte, som man desværre ikke kan læse.
Der kunne virkelig trænge til at komme nogle nye skilte op.
Stedet ser ikke ud af så meget i dag.
Men i snapphane tiden har her været mere ufremkomligt og dette har været en mere sikker plads, end hvad det ser ud til i dag.

Lige i nærheden af Lönsboda ligger der en lille hule der bliver kaldt for smörhullet.
I følge historierne så brugte snapphanerne denne hule til at gemme proviant.
Men det var også her lokal befolkningen lagde mad til snapphanerne, så at de fik noget at spise.
Smørhullet ligger ikke langt fra svarta bergets stenbrud.
Du skal køre lige igennem stenbrudet for at komme derhen.
Der er skilte som viser vej gennem stenbrudet.
Normalt er jo et stenbrud en farlig arbejdsplads, hvor du ikke kan komme ind.
Men de har lavet en vej som det er meningen at man skal bruge.
På denne vej kommer du også hen til svarta bergets restaurant og kører du forbi restauranten så kommer du hen hvor smørhullet er.
Ude ved vejen, er der plads til at du kan køre ind til siden.
På den anden side af vejen begynder turen.
Den er markeret med gule markeringer og er en rundt tur på ca. 1300 meter.
Det er en dejlig tur i skoven og sjovt at komme hen til grotten og kigge ind i den.

Syd for Finjasøen finder du Hovdala, som også er blevet mærket af krigene mellem Danmark og Sverige.
Den 7 august 1678 blev Hovdala slot brændt ned af danske snapphaner og soldater.
Noget af det der klarede branden var dette flotte porttårn.

Dette porttårn har flere historier at fortælle:
I 1611 starter Kalmarkrigen, gæt mellem hvem???
-Selvfølgelig Danmark og Sverige.
I 1612 er den kun 16-årige nye svenske konge, Gustav II Adolf nede på et plundringstogt i Skåne.
2 gange prøver han på at indtage Hovdala, men ingen af gangene lykkes det ham.
Hvis du kigger efter på portene kan du se skudhuller.

I Hässleholm skette den sidste afrettelse af en Snapphane.
Det var i 1703.
Ved Röinge tingsted.
Der er en mindesten hvor tingstedet har været.

Andre steder med minder fra snapphanerne er lidt mindre drablige:
-I Vittsjö, Hässleholm og i Lönsboda er der snapphane statyer
Den i Vittsjö skulle forestille en historisk person.
Han hed Ubbe Simonsen og han var selvejende bonde i stora Frösholma by.
Han var først svenskervenlig men skiftede side.
Han døde i 1678 i kamp.
Statuen står lidt gemt i en kæmpe stor rododendronbusk.
På den anden side af vejen er der en tankstation.


-Den i Hässleholm er måske ikke en historisk person.
Jeg har dog læst at det kunne være Lille Mads, en af de mest kendte snapphane ledere i dette område.
Statuen står i Hässleholms Hembygdspark, lige ved museet.


-Den i Lönsboda er heller ikke en historisk person.
Den er til minde om snapphanetiden.
Det er den mest kendte af statuerne og bliver oftest vist når der er et eller andet om Snapphanerne i medierne.
Den står lige ved INGO tankstationen på vej 121.

I Vittsjö er der også nogle interessante steder man kan besøge.
Kongestenen og Gustav Adolfbroen har en lidt sjov historie.
I 1612 da Gustav II Adolf var på plyndringstogt i Skåne, gik det mange steder ikke helt som han havde planlagt og han var nødt til at flygte.
Der er en lille å nord for Vittsjö og her gik han igennem isen.
Han blev reddet af en af sine mænd.
Det var dog ikke mod drunkning han blev reddet, fordi åen er ikke særlig dyb.
Men mere mod at blive skudt eller taget til fange af danskerne.
Broen der er der nu er en rigtig flot stenbro, man kan også se brofæsterne fra den tidligere træbro.
I mellem disse 2 broer står kongestenen.
Det er en høj sten ude i vandet.

I Vittsjö var vi også henne og kiggede på voldanlægget efter borgen Vittsjöborg.
Det er en borg fra 1300 tallet.
Måske har borgen kun været i brug fra 1332 til 1360 da Skåne for en kort bemærkning var svensk.
Men der går historier om at Snapphanerne også brugte borgen og den blev da også kaldt for snapphaneborgen i starten af 1900-tallet.

Udenfor Arkelstorp finder du “Den store Trueds” kors.
Trued var en snapphane, som blev slået i hjel da han sad der.
Og hans venner ristede et kors til hans minde.

Jeg vil lige tilføje nogle flere snapphane lokationer, som er i nærheden, men de er ikke med i Snapphanerunden.
Men er man i bil er det ikke den store omvej.
Den første er Kastagropen og har man lige været og kigget på “Den store Trueds” kors så er det ikke så langt at køre videre.
I Kasta gropen finder du predikestolen.
Hvor historierne fortæller at Lille Mads stod og holdt sine taler for sine mænd.
Du kan læse mere om vores besøg både i Kastagropen og ved “Den store Trueds” kors her:
Blandet fra Vånga og omegn

Den anden er Hallaröds kirke.
På et stykke græs lige ved kirken er der nogle store gravsten i plænen.
I hvert fald den ene skulle være en snapphane grav fra 1678.
Du kan genkende hvilken det er på korset der er indridset.
Jeg har set et billed af den, hvor man også kan læse teksten, men det kan man ikke mere.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , , | 1 kommentar

Skåne-Fine vandreområder rundt om Finjasøen


Finjasøen ligger oppe i det nordlige Skåne.
Den nærmeste større by er Hässleholm som ligger nordøst om Finjasøen.
Hässleholm er i øvrigt en rigtig hyggelig by.
Områderne rundt Finjasøen, faktisk hele vejen rundt er vandreområder (både våde og tørre) eller strand.

Længst i syd ligger Hovdala slot.
Det Hovdala slot som står i dag er fra starten af 1500-tallet.
Den ældste del er den nordlige slotslænge.
En anden del som er af ældre dato er porttårnet som er fra 1600.
Hvis du kigger efter kan du i portene se skudhuller fra et af de talrige krige mellem Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om det i mit indlæg om Snapphaneruten. Minder fra Snapphanetiden i Göingeområdet
Ved Hovdala slot er der en flot slotshave, cafe og restaurant m.m.

Den nordlige fløj i forgrunden, fra 1511
Porttårnet fra 1600-talet. Træportene har skudhuller

Hovdala er stort og Inde på Hovdalas marker er de fleste af vandreruterne.
De har allesammen en farve, men udover det har de også et symbol og et navn.
Så ruten rundt om Finjasøen, som er den vi går, den hedder ikke bare lyserød rute.
Den hedder Finjasøleden og har en fugl med langt næb som symbol.
ÆÆHHH. den var ikke så god, men så denne her:
Den hvide rute hedder “Jagten på Gullspira” og har en ged som symbol.
Der er også Post Nillas led, den kan du faktisk følge hvis du kommer med toget ind til Hässleholm, den går lige forbi stationen før den fører dig ud i naturen.
Der er også Höjdarnas höjdarled og Hovdala leden.
Skåneledens nord til sydrute, SL2, går også ned langs med søen og igennem Hovdalas områder.

Der er også andre ting man kan kigge på.
Som vulkaner 🙂
For ca 100 milioner år siden fandtes der vulkaner her i Skåne.
Vi har allerede været ude og kigge på nogle stykker, men man kan jo ikke få nok af de der fætre.
Vil du læse mere om de Vulkaner vi har besøgt i Skåne kan du læse med her:
Rallate i söderåsens nationalpark
-Juskushall en skånsk vulkan
-Vulkanen ved N Rörum

Langs med “Hovdalaleden” og “Jagten på Gullspira leden” finder du rester fra vulkaner 2 steder.
Stederne er ikke så langt fra hinanden og man kommer lige til dem når man følger ruten.
(De 2 ruter har samme bane i dette område)
På de andre ruter vi har gået har de været gode til at sætte informations skilte op om hvad det er man kigger på.
Det har de desværre ikke her ved vulkanerne.
Vi kiggede efter den typiske 6 kantede form som basalt får + at der er bløde bakker tilbage fra hvor vulkanen var.

Vi var også et 3. sted og kiggede efter vulkaner.
Der fandt vi det informations skilt som vi havde ledt efter de andre steder, men vi fandt ikke nogle rester fra vulkaner.
Men ud til den vej som du kigger ned på når du står ved skiltet, der skulle der findes basalt rester.
Den gang de anlagde vejen gravede de en stor basalt kup frem.

En anden ting som du ikke skal misse når du er ved Hovdala er træhuset og de tre sheltre der hedder Birk, Birka og Ronja.
Træhusene og sheltrene ligger ikke langt fra hinanden og udsigten ud over området og søen er superbt.
Træhuset er et hus som kan lejes, men der er også en sommercafe, som jeg tror kunne være et meget hyggeligt besøg.
De 3 sheltre ligger rigtig flot og har også de en god udsigt.
Sheltrene er arkitekt tegnede og faktisk lidt sjove at se, da de ikke ser ud som shelters normalt gør.
Der er bord og bænke, hvor man kan sidde og have en picnic, selvom man ikke skal overnatte i shelteret.
Det er dog ikke et sted jeg ville overnatte.
Mest fordi at jeg faktisk synes det er for dyrt.
De skal bookes i forvejen og så koster det 200 til 300 kroner per shelter at overnatte.

Finjasöleden
Vi ville gå en af Finjasøens mange vandreruter og vi valgte Finjasø leden som går hele vejen rundt om søen.
Turen rundt er på 20 km.
Vi startede vores tur ved Mölleröd.
Mölleröd er mere et stednavn, end en by, som ligger ved byen Finja.
Byen Finja ligger ved Finjasøens nordlige bred.
Når du kommer kørende gennem Finja skal du dreje mod Mölleröd og Finjasjöleden.
På vejen ned mod søen kører du forbi Mölleröds slotsruin, hvor du lige kan stoppe hvis du har lyst til det og kigge på ruinerne fra det gamle slot der har ligget her.

Vi startede vores gåtur med at gå forbi Sveriges ældste boplads.
Man kan ikke se noget men de har gjort nogle fund her som nogle af Sveriges aller første indbyggere har efterladt sig.
Og der er et informationsskilt så man kan læse lidt om bopladsen.

Finjasöleden går derefter sammen med Alslingan og går igennem en alsump.
Som på dansk bliver Ellestien gennem en ellesump.
Desværre var turen gennem ellesumpen lukket pga oversvømmelse.
Men vi tænkte at vi ville gå så langt vi kunne og så måtte vi jo vende rundt når vi ikke kunne komme længere.
Det gik rigtig fint og vi kunne gå rigtig langt.
Ellesumpen bliver også kaldt for Europas regnskov.
Ruten har Sveriges længste træbro og det var denne som kunne være oversvømmet.
Det er en så spøjs oplevelse at gå inde i sumpen.
Det er virkelig en meget særpræget natur.

Der var heldigvis kun et sted træbroen var så oversvømmet at vi ikke kunne komme videre.
Der vente vi rundt og næste gang vi skulle gå så tog vi det stykke fra den anden side indtil vi kom til det samme sted.

Vi kom herhen i den ene ende. 🙂
Her stoppede jeg, men John gik lidt videre…
…Men til sidst kunne han heller ikke mere. 😉

Vi bor ikke så langt fra selve leden så en af etapperne startede vi hjemmefra og gik mod Hovdala.
Nu har vi forladt ellesumpen bagved os og naturen har ændret sig drastisk.
Nu går vi mellem bøg, birk og meget tørrere stier. 😉
Selvom vi går rundt om søen har vi endnu ikke rigtig set den.
I ellesumpen gik vi et stykke inde i sumpen og da vi kom ud af den skulle vi rundt om Skyrup golfbane.
Ikke før vi kom ind på Hovdalas ejendomme kom vi ned til vandet.
Men siden gik vi langs med vandet på hele sydsiden og et godt stykke op langs med østsiden.
Björkvikens strand er rigtig fin og jeg kan forestille mig at det er et populært sted om sommeren.

Björkvikens strand

Men desværre kan man ikke gå langs med vandet hele vejen op på østsiden.
Det er jo på denne side Hässleholm ligger og der begynder at så småt at komme huse.
Her bliver stien ført op på cykel/gangstien langs en bilvej et stykke.

Men lige så hurtigt det er muligt så kommer man ud i naturen og ned til vandet igen.
Og sådan fortsætter det et godt stykke op.
Det sidste stykke før vi igen kom hen til Mölleröd gik igen igennem skov et stykke fra søen.
Alt i alt nogle virkelig flotte 20 km.

Vi valgte at gå ruten rundt om søen som er på 20 km.
Men der er mange flere ruter som også de er på 20 km eller mere.
Der er selvfølgelig også kortere ruter.
De kortere ruter finder du primært inde på Hovdalas eget område.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar