Jylland – Sort sol


At opleve Sort sol er en virkelig gammel drøm, som nu gik i opfyldelse.
Det var en fantastisk oplevelse.
Vores sortsol tur er en all inklusive oplevelse, så det er med hotel, mad (suppe og tapas) og tur.

Vi ankom til Marskhotellet i Højer lidt i 15.
Her skal vi bo i 2 nætter.
Marskhotellet ligger lige i hjertet af Højer, inde på torvet.
Det er et fint hotel hvor alle værelser faktisk er rummelige studiolejligheder med et lille køkken.
Du kan læse mere om hotellet og sort solturen på deres hjemmeside.
Marskhotellet

Det røde hus er cafeen “Fruens vilje” og det gule hus er selve hotellet “Marskhotellet”
Vores værelse, rummeligt med et lille køkken

Klokken 17.45 skal vi mødes med Jan som er vores guide til sortsol turen.
Men inden, så gik vi over i cafeen som ligger lige ved siden af hotellet.
Cafeen hedder Fruens Vilje og ejeren af cafeen samarbejder med hotellet.
Så hvis man har morgenmad med i sit ophold eller ønsker at tilkøbe det så er det her i Fruens Vilje at der spises.
Men også hvis man har købt sortsol turen som en pakke så er der suppe før afgang og tapas til bagefter inkluderet.
Og det er her i Fruens Vilje at det indtages.

Så ca. klokken 16 smuttede vi over i Fruens Vilje for at spise suppe.
Det var en dejlig grønsagssuppe.
Som også John kunne spise.

ÅÅÅÅHHHJAAA lige en ting.
Connie i Fruens vilje er også byens Chocolatier, hun laver selv al chokolade der bliver solgt i cafeen.
Så selvfølgelig skulle vi smage.
Så efter at vi havde spist suppe skulle vi lige have en kop te og chokolade.
Det skulle vi dog tilkøbe, det indgår ikke i prisen for sortsol pakken. 🙂

Klokken 17.45 kom Jan og hentede os ved cafeen.
Jan har turbureauet Marskture og de har rigtig mange spændende ture på programmet.
Du kan læse mere om Marskture her:
Marskture

Første stop på turen var Lægan pumpestation.
Det er Tøndermarskens største pumpestation som afvander et stort område, bl.a. rundt Tønder by.
Den er åben så at man kan komme ind og se den.
Aller øverst oppe er der en stor model over området, over hele Tøndermarsken.
Jan er en formidabel formidler, som har nemt ved at fortælle så at det bliver interessant.
Jan fortalte om marsken og om fuglelivet, men selvfølgelig mest om stære.
Det er jo derfor vi er her.
Udenfor var vi rigtig heldige at se en fiskeørn.
Den kredsede rundt i luften og nogen gange kom den faktisk meget tæt på.

Stærene kommer

Vi kørte videre mod vores mål.
Hvilket i øjeblikket er Haasberg i Tyskland, som ligger lige i nærheden af Aventoft.
Stærene har nogle forskellige steder de ynder at overnatte.
De vil dog helst være rigtig mange, så føler de sig mere sikre.
Stærene begynder at komme i store mængder til tøndermarsken i september måned.
De bliver cirka i en 5 ugers tid, hvor de spiser sig tykke og fede.
Hver dag kommer der nye grupper af stære til.
Så det hele kulminerer i slut september og start oktober, hvor de sidste stære når at ankomme, før de første flyver videre.

Man kan jo se sort sol både forår og efterår.
Og der er fordele ved begge årstider.
Om foråret er der ikke så mange stære der kommer nordpå.
Mange er døde i løbet af vinteren.
Jeg mener det i gennemsnit er 400.000 som overlever og flyver nordpå.
Men dem der kommer er mere forårsglade og der er nok en hel masse hormoner i luften.
Så de er noget mere livlige.
Om efteråret når de skal sydpå igen har de fået unger og har mere end fordoblet sit antal.
Så er vi oppe i millioner af stære.

Nu hvor vi var afsted omkring den 8-9 september så vi virkelig mange stære.
Det var en kæmpe stor oplevelse.
Stærene kom i kæmpe store flokke, det var et virkelig fint skue.

Da vi kom tilbage til Højer, gik vi ind på cafeen.
Fordi der var der dækket op til tapas aften.
John fik en god vegetarisk tapas tallerken.
Jeg er jo ikke vegetar så min tapas tallerken var fyldt med lækre lokale specialiteter.
Drikkevarer skal man dog købe ved siden af.

Mig, John og Jan nyder tapas på Fruens Vilje.

Man kan se sortsol på flere måder.

-Man kan gøre en hel lille ferie ud af det.
Og det er den oplevelse vi valgte, det er det jeg fortæller om her ovenover.
I den tur er der inkluderet hotel, suppe, sortsol tur, stor tapastallerken.
Du for lige linket igen: 🙂 Marskhotellet

-Men selvfølgelig kan man også bare booke selve sortsol turen.
Man behøver ikke at spise suppe og tapas eller at bo på lige dette hotel for at komme på sortsol tur med Jan.
Så skal man bare møde på torvet i Højer, ved turens start tidspunkt.
Man kan booke turen direkte på Marsktures hjemmeside.
Og dette link for du også lige igen: 🙂 Marskture

-Man kan køre ud selv og så være heldig at finde det rigtige sted.
Der findes måske hjemmesider hvor det bliver opdateret, hvor de fleste stære går til ro.

De der stære er ligeglade med landegrænser.
Det de gerne vil have er et godt sted at sove, hvor de kan sidde i sikkerhed.
De bedste steder ligger faktisk i Tyskland.
Så man skal HUSKE PAS
og hvis man som os har en leje bil som ikke må krydse grænsen, så får man mest ud af at tage på en arrangeret tur.

Udgivet i Jylland, Syd Jylland, Ture i Danmark | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

En lille intro til vores kobberbryllupstur ned langs med Jyllands vestkyst.

Mig og John har lige fejret kobberbryllup.
Men ingen af os er til stor fest, så i stedet for valgte vi at tage på tur.

Vi mødte hinanden den 8 marts i 2007.
(og blev gift på dagen 3 år senere)
Den aller første tur vi tog på sammen bare nogle dage efter at vi mødt hinanden var på en tur ned langs Jyllands vestkyst.

Vores lille dyt er ved at blive kørt ned af en rød fartbølle.

Vi startede oppe i Skagen.
Desværre kom vi ikke længere end til Fanø, den gang, fordi at jeg fik ondt i ryggen.
Vi havde ellers planer om at vi skulle hele vejen ned til grænsen dengang også.

Det vil vi så denne gang.
På vores kobberbryllupstur skal det lykkes os at komme hele vejen.

Vi kom med som sidste bil fordi vi var så lille på færgen mellem Agger og Thyborøn.

Vi har lejet bil, fordi det giver altså en frihed at have bilen.
Vi lejede bil ved Oscar i Middelfart.
Selvom det ikke kun var lutter gammen.
Vi har lejet bil mange gange i andre lande og vi har aldrig været udsat for at der er begrænsning på kilometerne.
Vi havde kun 100 km om dagen og så kunne man kun tilkøbe max, 400 km.

Først tænkte jeg at det klarer vi:
Danmark er jo ikke så stort og afstandene er ikke som i Australien.
Men selv i Danmark kommer man ikke særlig langt for 100 km.

Vores lille dyt ved Tvindmøllen.

Heldigvis havde vi valgt at leje bilen i Middelfart.
Det havde godt nok været mange, mange spildte km, hvis vi havde lejet den fra KBH og bare skulle fra a til b, for at kunne starte på selve turen.
Ja, det havde været næsten hele turens kilometer der var brændt af på at komme til starten af turen.

Vi har lejet bilen i 9 dage, altså har vi 900 km og så tilkøbte vi max antal ekstra km som er 400 km.
Så i alt har vi 1300 km.

vores lille dyt ved Højer sluse.

For hver dag havde vi fundet kortest mulige vej fra hotel til hotel.
Ud fra det prøvede vi så at prikke ind de vigtigste seværdigheder og de steder vi absolut ikke ville gå glip af.
Der var mange ting som vi blev nødt til at springe over.
Men som sagt vi fik set og oplevet nogle gode ting, så vi havde en fantastisk tur.

Vores lille bil ved Højer mølle.

Jeg tænker at jeg vil starte bagfra.
Da det vi lavede sidst jo er klarere i erindringen.
Men også fordi at mange af de ting som vi så længere nordpå har jeg allerede skrevet om her på bloggen.
Jeg vil dog opdatere dem, meget er sket i mellemtiden.

Udgivet i Jylland, Ture i Danmark | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sverige – specielle steder i Syd Sverige

Jeg vil her fortælle om 5 specielle steder som vi har besøgt her i Syd Sverige.
Der findes sikkert mange flere. (Så måske kommer der flere dele)
Det er steder skapt af mennesker, som hver på sin måde har været orginaler.
Man kan stadigvæk besøge disse steder og de har nogle yderst interessante historier at fortælle.

En ting mere før vi begynder:
Findes der sådane steder i Danmark???
Eller er vores land for lille med alt for lidt plads, til at disse historier kan få lov til at udfolde sig??

Jeg tænker lidt at ham der lavede verdenskortet i Jylland kom ganske tæt på.
Jeg skriver det i datid da det i dag lader til at være en forlystelses park, med mange besøgende, arrangementer og dyr entré.

Södertos fæstning:
Langt ude på et gærde i Söderto, som ligger ved Hörby, er der et mærkeligt hus.
I 1894 blev Karl-Göran Persson født i dette hus.
Den gang var det et helt almindeligt hus, hvor han boede sammen med sin far, mor og søskende.
Men i begyndelsen af 1930erne begyndte der at ske noget.

Karl-Göran begyndte at rive hele indretningen ud, lave forstærkede piller, han fik slæbt utallige sække cement og en masse forskelligt skrot derhen.
Projekt Söderto befæstning var startet.
Og frem til sin død i 1975 blev han ved med at bygge på huset.
Hans mål var at beskytte sig selv, sin familie og naboer og til og med kongen mod angreb fra Rusland.
Det angreb kunne komme hvilken dag det skulle være.
Til kongen havde han sørget for et pengeskab, hvor han kunne opbevare kronjuvelerne.
Men ikke nok med det, han havde også sørget for at kongen havde et badekar.

Det han armerede sit fort med var alt det skrot han kunne samle sammen.
Så det er alt fra cykelskærme til spande og rustne dåser som han murede ind i væggene.
Vi så også en enkelt pissepotte.
Den østlige væg blev ekstra forstærket fordi det var jo fra øst at angrebet ville ske.

Vil du besøge Sveriges eneste hjemmelavede fort, så er det et meget interesant besøg.
Du finder nemt södertos fästning på googlemaps.
Der er så man kan parkere ude ved vejen.

Gunnars Karussell:

Gunnar Karlsson fra Höghult var en tusindkunstner.
Han var bonde, havde et lille savværk og en jern drejebænk, desuden hjalp han med håndværksmæssigt arbejde rundt omkring i nabolaget.
Da Gunnar blev 65 år i 1972 besluttede han sig for at få noget af den barndom som han aldrig fik som barn.
Så han gik ud i skoven for at bygge sig en karrusel.
Han dæmmede op en bæk og byggede et vandhjul, til den installerede han en gearkasse fra en gammel volvo.
Så byggede han selve karruselen som han satte ovenpå vandhjulet.
Til at sidde på i karruselen havde han fundet 4 havebænke, som han skruede fast i gulvet.
Gunnar havde nu sin helt egen vanddrevne karrusel midt ude i skoven.

Nu er det gået 50 år og Gunnars karrusel står stradigvæk der ude i skoven.
Der løber dog ikke noget vand under karruselen mere og skoven er kommet tættere på.
Brædderne er ved at være møre og der er et skilt at man går ombord på eget ansvar.
Jeg kan forestille mig at det ikke anbefales at gå ind i karruselen eller at prøve på at starte den ved håndkraft.
Men vi tog chancen…
Vi snurrede rundt og rundt og havde en virkelig sjov oplevelse her i Gunnars karrusel.

Det var en fantastisk ting at finde.
Den eneste måde man kan finde den på er at bruge Google map, for der er ingen skilte der fører ind i skoven til den.

Jerlovs observatorium:

Emil Jerlov blev født i 1891 i Eslöv, som ligger næsten midt i Skåne.
I sine unge år læste han medicin, men hans store interesse var astronomi.

Under anden verdenskrig var det jo svært at få importeret kul og gas, så der skulle bruges noget der fandtes indenfor landets grænser.
Der blev bygget tørvefabrikker over hele landet.
Men efter kriget glemte man hurtigt alt om tørv og tilbage stod fabrikkerne stille og forladte.

En af disse fabrikker lå ved den lille by Vittsjö, som ligger på grænsen mellem Skåne og Småland.
Den ligger et godt stykke ind i skoven og Emil besluttede sig for at bygge sit eget astronomiske observatorium her.
Denne bygning passede perfekt, det er langt til nærmeste by og konstruktionen var stærk og stabil nok til at kunne bære en roterende kupel, med et teleskop og anden udrustning.

Vejene rundt om det nye observatorium gav han navne, såsom Vintergatan, Astronomvägen.
Da vi var der kunne man ikke længere læse de vejskilte Emil havde lavet, de var der dog stadigvæk.
Men vejene har bibeholdt hans navne og der er nu nye skilte.

Da Emil døde i 1976, så blev observatoriumet tømt og efterladt til sin egen skæbne.
Som årene gik glemte man alt om Emils observatorium og huset fik lov at forfalde.
Kuplens hjul rustede og satte sig fast og gulvbrædderne begyndte at blive møre.
Så sent som i 2018 kunne man stadigvæk komme op og ind i bygningen.
Det kan man desværre ikke mere.
Stigen er blevet taget væk og kupplen er der heller ikke mere.

Jerlovs observatorium er markeret på google maps, så det skulle være ganske nemt at finde derhen.

Bilkirkegården:
Bilkirkegården ved Ryd har jeg skrevet om tidligere.
Et spøjst sted med biler fra 40,50 og 60erne.
Den historie kan du læse her:
Småland – Kyrkömosse bilkirkegård

Cinema obscura:
Denne lille biograf er af nyere dato.
Og falder ikke helt ind i kategorien af en sær mands verk.
Kvinden som byggede den, byggede den til et projekt på en skole nede i Malmö.
Den blev senere flyttet til sin nuværende plads, som er lige syd for den meget lille by Bygget.
Hvor du skal være velkommen til at opleve den.
Den står lidt svært tilgængeligt tæt på skov.

Grunden til at den fik lov til at være med her i samlingen er at det er en så anderledes ting at opleve midt ude i naturen.
Den er med på google maps, den er dog lidt svær at finde.
Da der ikke rigtig er nogle veje eller stier ud til den.
Men markeringen på google maps er korrekt, det var i hvert fald sådan vi fandt derhen.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

København – Planetstien i Hvidovre

Opdateret 5/8-2022

-Skal vi så starte ude ved Pluto??
-Nej, vi starter ved solen og tager ud til Pluto og så tager vi tilbage samme vej igen.
Sådan kan en konversation nemt foregå hjemme hos os.

Men hvor ender man så???
Jo, man ender såmænd ved Valbyparken.

Det er jo rigtig dejligt vejr, så derfor skulle vi jo ud og finde på noget.
Vi har både cyklet og gået turen og de 2 oplevelser har jeg forsøgt at skrive sammen.

Vi cyklede igennem Valbyparken, af den smukke poppelallé, ud mod vandet.
Ude ved vandet drejede vi til højre.
Vi fulgte vandet indtil vi kom til en bro.
På den anden side af broen er det, du finder starten på planetstien.
Solen befinder sig oppe på en bakke.
Bakken hedder simpelthen bjerget, i hvert fald på googlemaps.
Når du kommer over broen skal du en smule til venstre, den første sidevej til højre skal du dreje ind af.
Er du på gåben så kan du holde øje med en lille sti ind til højre lige ved starten af side vejen.
Af den kommer du også op til solen og du behøver ikke gå forbi de første planeter før du har set solen. 🙂

Solen står som sagt oppe på bjerget med en flot udsigt over store dele af nogle ydre dele af KBH.
Det er faktisk en ganske betagende udsigt.

P1070025

Hele planetstien er ca. 6 km og solens og planeternes størrelse og afstande til hinanden skulle passe i målestoksforholdet 1:1000000000 (måske har jeg glemt nogle nuller)
Planet stien blev lavet af en 9.de klasse fra Frydenhøjskolen i år 2000.
Her ved solen er der information om selve stien.
Da stien ikke er markeret så vil jeg foreslå at du tager et billed af ruten.
Der er dog kort over ruten ved alle planeterne så hvis kortet er overmalet med graffiti 😦 det ene sted kan man tage et billed et andet sted.
Solen, Merkur, Venus, Jorden og Mars ligger ganske tæt på hinanden og der behøver man måske ikke kort men derefter bliver afstandene længere.

Stien starter med solen oppe på bjerget i Kystagerparken og ender ude ved Vestvolden.
I Avedøre kan man sagtens finde hen til Avedøre S-tog station og tage toget hjem.
Hvis man er på cykel vil man nok hellere bare cykle hjem. 😉

P1070022

Fra Solen cyklede vi til Merkur, Venus, Jorden og Mars.
Disse planeter ligger ganske tæt på hinanden.
Ved hver planet var der et skilt som fortalte om planeten vi stod ved.
Og på bagsiden er der kort over ruten.
Det var faktisk meget interessant.
Ved Jorden havde de også lavet månen.

P1070038


Det havde de nemlig ikke gjort ved de andre planeter.
Men så har Jupiter også 67 styk af slagsen, og Saturn har 62.
Den flotteste planet er Saturn med sine meget tydelige ringe.
Men den er ikke den eneste planet med ringe.
Faktisk så har også Jupiter, Uranus og Neptun ringe men de er ikke nær så tydelige.
Saturn fandt vi ved Hvidovre havn som er et super hyggeligt sted.
Det er hyggeligt at gå og kigge på både, men her er også nogle spisesteder.

Ofte når vi går denne tur stopper vi faktisk her i Hvidovrehavn.
Så går vi af Strandhavevej op igennem Frihedens butikcenter og ender ved Frihedensstation, hvor vi tager toget hjem.

P1070046

Efter Hvidovrehavn bliver man nødt til at gå oppe på Hvidovre strandvej et stykke.
Der hvor du skal dreje ned mod vandet igen er der et cykelskilt hvor der står “Dæmningsstien”.
(Sjovt nok er der ikke nogle skilte eller markeringer til Planetstien)
Ude på dæmningen går du forbi Uranus.

På vej ind mod Avedøre by kommer du forbi den sidste planet før Pluto og det er Neptun.

Planetstien ender ude ved Vestvolden, hvor Pluto befinder sig.
Pluto befinder sig dog ikke på selve stien, men et stykke derfra oppe på en bakke.
Der er ikke nogen markering til den.
Der er kun en lille sti i svinget i slutningen af planetstien.
Måske er det for at henvise til at den ikke rigtig tæller med blandt planeterne mere.
Den kører nemlig ikke i samme bane som resten af planeterne og man har fundet ud af at den er en af mange i Kuiperbæltet.

P1070059

Ved Vestvolden kan man fortsætte mod Santiago, hvis det er det man har lyst til.
Det havde vi dog ikke i dag. 🙂
I stedet ville vi finde Avedøre station og så håbede vi at de havde en 7/11, så vi kunne få noget at drikke.
Der var dog kun en lukket grillbar. (Så ud til at være permanent lukket)
Hvis man ikke skal ind og spise på spisestederne i Hvidovrehavn og hygge sig, så synes jeg det er for dyrt at bare købe noget at drikke der.
Og så er der ikke rigtig flere indkøbsmuligheder på ruten.
Så man skal huske vand og snacks hjemmefra.

P1070075

I stedet cyklede vi ud forbi Avedøre værket og nogle store vindmøller der ude.
Før vi vendte snuderne mod Valbyparken igen, hvor vi fik en is.

**************
I have bought a new bike, so today we went out biking.
In Copenhagen there is a 6 km long trail that is called the Planet trail.
And that on we biked today.
We startet at the sun and passed by all the planets.
Next to all the planets there was also information about the universe and the planets themself.

Udgivet i København, Ture i Danmark | Tagget , , , , , , , | 2 kommentarer

Småland – V2 raketen/nedslaget i Småland.

Vi havde ikke de store planer for hvad vi ville se her i Glassriket i Småland.
Så John gik på jagt efter en sjov og interessant historie.
Og det var da også det han fandt…

Hitler og Wernher von Braun’s V2 raketter var et frygteligt våben der slog tusindvis af Englændere og Belgierer ihjel i 1944.
Det gik især hårdt ud over borgerne i Antverpen, men også London og Sydengland blev hårdt ramt.
Men inden da lavede de en prøve opsendelse, den allerførste V2 raket ramte den 13. Juni 1944 ned her i det østlige Småland.
Ikke langt fra den lille by Bäckebo.
Den blev affyret fra deres raketstation i Peenemünde som ligger 340 km væk. Tidligere havde hele 6 stk V1 raketter ligeledes landet i Sverige (og en enkelt på Bornholm) så det var formentlig med fuldt overlæg.
Det hul i Jorden den skabte, det var det vi skulle ud og se i dag.

V2 raketten slog heldigvis ingen Svenskere ihjel for den detonerede i 1½ kilometers højde.
Men folk fik et chock og ruderne revnede af lydtrykket i byen Bäckebo.
Den lavede et 5 meter bredt og 1½ meter dybt krater der hvor raketmotoren landede.
Nogle måneder senere begyndte bombardementet af Antverpen og London. 😦

Ved krateret har man lavet en mini udgave af V2 raketten.
Og ved I hvad den ligner??
Jeg synes virkelig at den ligner rumraketten fra Tintin.
I 1953 udgav Hergé “Tintin på månen”.
Det er nemt at forestille sig at V2 raketten var inspiration til hans rumfarkost.
Selv mønstret passer.

Man har defineret at rummet starter ved 100 km’s højde og dermed var V2 raketten verdens første rumraket, idet den kunne nå helt op i 208 km’s højde ved lodret start.
V2 rakettens udviklere Wernher von Braun slap for straf efter 2. verdenskrig, fordi Amerikanerne ville have ham til at lave en rigtig måneraket.
(De havde åbenbart også læst Tintin?) 🙂
Så derfor viderudviklede han sin V2 raket, til verdens kraftigste raket nogensinde: Det blev til Saturn V som de brugte i Apollo programmet.

Du finder krateret ude i skoven i nærheden af en lille skovvej.
Fra bäckebo skal du køre på vej 125 mod Alsterbo.
Et sted midpå er der en sidevej mod Nybro og den skal du dreje ned af.
Når du har drejet fra skal du hurtigt dreje til venstre igen ind på en skov vej.
Denne vej skal du følge indtil du kommer hen til skiltet med bomben.
Her er lidt plads til at parkere og der er også information.
Og så går turen ind i skoven.
Turen derhen er afmærket.
Det du kommer hen til er det hul i jorden der blev dannet da rakettens motor landede på jorden.
Der er et informationsskilt og en kopi af raketten.

Udgivet i Rejse, Småland, Sverige | Tagget , , | 2 kommentarer

Andalusien – Playa Monsul

Der er nogle meget flotte strande her omkring San Jose.
Nogle er bare bitte små og andre lidt større.
Men fælles for dem er at de ligger omkranset af dramatiske klipper.
De 2 mest kendte strande her ved San Jose er playa Genovese og lidt længere væk Playa Monsul.
Og det er playa Monsul vi vil besøge i dag.
Ikke nok med at den er flot, men lige netop denne stand har været med i flere film.
En af dem er Indiana Jones og det sidste korståg.
Det er der hvor Harrison Ford og Sean Connery bliver jagtet af et fly og Sean Connery for alle fuglene til at flyve op på flyet, det er her på Playa Monsul.
En anden film er Never endning story.
På et tidspunkt er han oppe og flyve på den hvide drage og han falder af.
Han lander på Monsul stranden.

indgangen til naturparken

Fra vores hotel fulgte vi skiltene mod playa Monsul.
Der hvor byen stopper, stopper også asfaltvejen og det bliver til en grusvej.
Det er en meget bred grusvej, med biler i begge retninger.
Der er en fartgrænse på 20 km i timen og de fleste overholder det da vejen sine steder er rigtig dårlig.
Jeg syntes det var fint at gå der, selvom der kom biler.

Vi skulle lige op og kigge på møllen som står ganske tæt på indgangen.
Fra møllen går der også en vandresti ned til Genovese stranden.
Vi fortsatte dog af grusvejen.
Cabo de gata er et gammelt vulkansk område og vi snakkede om, hvor dramatisk og smukt vi syntes at det var.

På et tidspunkt deler vejen sig op, den ene går ned til parkeringspladsen ved Genovese stranden og den anden fortsætter mod Monsul stranden og også videre forbi.
Herfra var der 2,5 km tilbage til vores mål, Monsul stranden.

Det gik faktisk forbavsende hurtigt.
Lige pludselig pegede John og sagde her skal vi ned.
Jeg kunne ikke se nogen sti, så jeg syntes vi skulle gå noget længere.
Men så pegede han igen og så fik jeg øje på stranden.
Jo, det var den rigtige strand, og en lille intermistisk sti fik jeg også øje på.
Hvis vi havde gået lidt længere ville vi have kommet hen til parkeringspladsen og den officielle sti ned til stranden.

Vi var lidt ærgerlige over at John havde glemt sin paraply der hjemme på hotellet.
Det kunne ellers have været lidt sjovt at prøve på at genskabe billedet fra filmen. 🙂
Men nu måtte vi nøjes med en selfie.

Jeg fandt lige filmklippet på youtube.

Der er flere spændende klipper på stranden.
Klipperne har virkelig eroderet på en sjov og dramatisk måde.
Lige rundt om det bortre hjørne var der endnu en lille strand.
Men det er ikke en strand man skal besøge i højvande.
Den har ikke nogen anden vej væk end den lille sandstribe under klipperne som forbinder den med Monsul stranden.

I den anden ende, der hvor klippen fra Indiana Jones befinder sig ser klipperne også spøjse ud.
Hele området er jo gamle vulkaner, så her er jo sikkert en masse basalt.
Hele klippevæggen ligner i hvert fald en gigantisk basaltkupp.
Basaltpiller med sine karakteristiske 6 kantede former.

Lige ved siden af Monsul stranden ligger der en strand mere, cala de la media luna, det er kun en gåtur på ca 500 meter.
Den er også meget fin.

Cala de la media luna

På vej tilbage stødte vi på en vandresti, som så lidt mere spændende ud end grusvejen vi var kommet af.
Den besluttede vi os for at følge, da vi regnede ud at vi ville komme ned til Genovese stranden og der fulgte vi den vandre sti vi kender så godt for at komme tilbage til vores hotel.

Fra playa monsul til den lille nabostrand
Udgivet i Andalusien, Rejse, Spanien | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Halland – På besøg i Knäred

Knäred er en lille by, som vi holder meget af at besøge.
Det er ikke fordi at byen har så meget i sig selv at byde på, i form af restauranter, cafeer, butikker osv.
Det er mere den historie den har at fortælle og selvfølgelig naturen rundt omkring.
Knäred har ca. 1200 indbyggere og du finder byen i Hallands sydøstligste hjørne.
Så måske er byen ikke så stor men den er smæk fyldt af historie og smuk natur.

Vi startede vores tur henne ved Kvarnfallet, som ligger lidt nord for byen ud med prästgårdsvägen.
Faldet er ikke så stort, men selve vandmøllen er et museum med kaffeservering og der er nogle forskellige kunstatalierer og værksteder i de omkring liggende bygninger.
Desværre var det aldrig åbent da vi var der. (Vi var jo her midt i coronanedlukningerne og desuden udenfor sæson)
Du finder også Brovikens bryggeri museum her.
Brovikens bryggeri er ikke større end hvad det ser ud til og har til huse i vandmøllens gamle hønsehus.
Du kan læse mere om møllen her på deres blog.
Kvarnen i Knäred (Den er på svensk)

På den anden side af åen er prästaskogen, der er et meget smukt naturområde med vandrestier.
Fra parkeringspladsen kommer man over åen via en hængebro.
Vi gik en kort tur:
Vi gik over hængebroen og så gik vi langs med åen indtil vi kom til næste bro.
Ved denne bro er der faktisk endnu en lille seværdighed.
Der er en sliberende som man mener er fra stenalderen.
(Vi har også set disse sliberender nede i Skåne ved den lille by Vånga)
Denne bro gik vi over og gik tilbage langs med åen til vandmøllen.

Der er dog mange flere vandreture end vores lille korte og de fleste er mellem 4- 14 km lange.
Så der er lidt til enhver smag.

På vej ind mod centrum af Knäred fra Kvarnfallet kommer man forbi ruinerne fra byens gamle kirke som er en kirke fra 1200-tallet.
Knäreds kirkeistorie er faktisk ganske sjov eller rettere lidt tragisk, i hvert fald for sognebørnene.
I 1847 blev det besluttet at byen skulle have en ny kirke.
Den stod færdig i 1849.
På dagen for indvielsen styrtede den sammen.
Heldigvis 2 timer for selve indvielsen fandt sted så der var ikke nogen inde i kirken.
Det var tårnet der styrtede ned over kirken og kløvede den så at murene faldt udad.
I 1853 stod endnu en kirke færdig og heldigvis holdt denne kirke og det er den kirke som er der i dag.

Hvis man er historie interesseret kan det måske have interesse at lige stoppe og kigge på Karl XI brønd og på markedspladsen.
De 2 ting ligger lige i nærheden af hinanden på samme side af vejen.
Brønden ligger skråt overfor kirkeruinen og markedsboderne ligger lidt længere ind mod byen.
Sagnet fortæller at Karl IX sammen med sine mænd stoppede ved brønden for at drikke da han var på vej til slaget i Fyllebro i 1676 , som danskerne tabte.
Du kan læse lidt mere om slaget ved Fyllebro her:
Halland – Svenskerkrigenes mindesmærker i Halland

I ældre tid låg Knäreds centrum her ved den gamle kirkeruin og markedsboderne. Markedsboden som står på pladsen for byens markeder er vist nok bygget i 1920erne.
Der blev afholdt markeder 4 gange om året.
Det allersidste marked blev afholdt i 1940erne engang.

Ved Knäred blev Knäreds fredskontrakt underskrevet efter kalmarkriget som varede fra 1611 – 1613.
Selvom det hedder “freden i Knäred” så foregik det hele faktisk ca. 11 km øst for Knäred i Sjöared.
Det er nemlig der grænsen befinder sig.
På pladsen er der rejst en mindesten.
Men inde i selve Knæred er der også nogle mindesmærker.
Dem kan du læse mere om i mit indlæg om disse mindesmærker:
Halland – Svensker krigenes mindesmærker i Halland

Åen Lagan løber igennem byen og der er nogle fine gåture langs med den.
Vi startede at gå langs med åen fra Knäreds campingplads og friluftsbad til nummer 2 vandkraftværk.
Ja der ligger mange vandkraftværker her i området i Lagan.
Men desværre nåede vi ikke mere, det var hele tiden meningen at vi skulle komme tilbage og gå mere.
Men det nåede vi aldrig.

I Knäreds omegn er der meget smuk natur.
Nord for Knäred ligger Rönnö naturreservat med gode afmærkede vandreture og 2 flotte grænsemærker.
Endnu lidt længere nord for Knäred ligger Flammafallet som jeg har skrevet om her:
Halland – flammafallet og Danskafall

Ryggahall, grænsesten nummer 5, indenfor køreaftand fra Knäred.

Grænsemærker:
Frem til 1645 var Halland dansk og derfor er der en Dansk/Svensk grænse her, som jo skulle markeres.
Fra Knäred kan man relativt nemt komme til at se flere af disse grænsemærker.
Som sagt så er der 2 i Rönnönaturreservat som er nemt tilgænglige, men der er også andre.
Alle grænsemærker fra nummer 1 til nummer 29 ligger indenfor en kortere køretur fra Knäred.
Du kan læse mere om denne grænse og grænsemærkerne i vores gratis ebog, som kan downloades ganske gratis her:
Gratis bog – Danmarks glemte grænse

Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Gratis bog – Danmarks glemte grænse

Der har været lidt stille på bloggen i flere måneder efter hånden.
Men det skulle forhåbelig være slut nu.
Det er nemlig sådan at mig og John har haft super travlt med at skrive en bog.

Knystahall

I 2021 boede vi i Halmstad i næsten 3 måneder og her i starten af 2022 var vi igen næsten 3 måneder i Halmstad.
I disse 6 måneder gjorde vi vores feltarbejde til vores bog.

Vi faldt over den gamle grænse mellem Danmark og Sverige og syntes det var virkelig spændende.
Det hele startede helt tilbage i 1050, hvor danske Svend Estridsen og svenske Emund slemme mødtes og aftalte den aller første grænse dragning.
Siden dengang er grænsen blevet revideret mange gange og der er kommet flere grænsemærker til.
Mer om alt dette kan I læse i vores bog.

Kullesten

De har brugt mange forskellige slags kendemærker i naturen til disse grænsemærker.
Det kunne være søer, åer, bakker og sten.
Vi synes at de sjoveste at finde var stenene, så det er dem vi har koncentreret os om.
Men der er lidt af de andre ting også.

Ryggehall

Jeg har skrevet et indlæg om grænsestenene som du kan læse om her:
Halland – grænsen mellem Danmark og Sverige
Da vi besluttede os for at udgive denne bog så holdt jeg op med at opdatere indlægget.
Nu kan du i stedet for downloade vores gratis ebog om Danmarks glemte grænse.

Download bogen her på: DANSK og SVENSKA

Jeg håber at I vil synes at bogen er lige så spændende som vi.
Og vi håber at I har lyst til selv at tage ud og finde nogle grænsesten.

GOD FORNØJELSE!!!!!!!!!

Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , | 3 kommentarer

Halland – Svensker krigenes mindesmærker i Halland


Her i Halland har vi ikke rigtig fundet nogle spor efter snapphanerne.
Ikke på samme måde som nede i Skåne.
Vi har ikke fundet huler de gemte sig i, eller statuer eller andre ting som vi fandt i Skåne.

Her i Halland er de mindesmærker vi har fundet været mærker efter direkte krigshandlinger mellem den danske og den svenske hær.

Slaget ved Axtorna
Den nordiske syvårs krig varede fra 1563-1570.
Det største slag fandt sted den 20 oktober 1565, her på Axtorna hede.
Svenskerne havde en hær på 12000 mand og danskerne havde en hær på 8000 mand.
Danskerne vandt dette slag og svenskerne blev tvunget til at trække sig tilbage.
Danskerne blev tilbage på slagmarken og begravede de faldne fra begge sider i massegrave.
Der var 3000 i alt som faldt den dag.
Den nordiske syvårskrig var den længste og mest ødelæggende af alle svenskerkrigene.
Den blev afsluttet med freden i Stettin uden en egentlig vinder.
Sverige skulle betale 150000 rigsdaler i løsen for Älvsborg. (den 1. Älvsborgløsen)
På heden er der sat et mindesmærke og et informationsskilt.
Vi kørte også op af den nærmeste lille vej, der kom vi op på en bakke, hvor vi havde en god udsigt ud over området.

Her nedenfor bragede de to hære sammen.

Freden i Knäred
Efter kalmarkriget, som varede fra 1611 til 1613 blev der underskrevet en fredskontrakt.
Dette foregik mellem de 2 små byer der hedder Sjöared og Sjöaryd.
Sjöared ligger i Halland, daværende Danmark og Sjöaaryd ligger i Småland.
Fredsforhandlingerne foregik ude på broen over en lille å som skilte de 2 lande ad.
Der er ikke meget tilbage af åen, men broen kan man faktisk stadigvæk se.
Her står også Fredsstenen, til minde om begivenheden.

Fredstenen i Sjöared

Freden bliver kaldt for “Freden i Knäred”.
Knäred ligger 11 km vest for Sjöared.
Og det var her at de danske forhandlere var indlogeret.

Inde på hotellet i Knäred har de et vægmaleri af fredskontrakten.
Jeg gik ind og spurgte om jeg måtte se maleriet og det måtte jeg gerne.

Hotel Freden i Knäred
Vægmaleri af fredskontrakten i 1613

Lige i nærheden af hotellet står der yderligere et minde om begivenheden.
Den hedder “at slå bro mellem de nordiske lande”.
I 2013 var det 400 år siden at kriget blev afslutet og det blev fejret i den forbindelse blev der også doneret penge til et mindesmærke.
Efter en konkurrence hvor en dansk kunstner vandt, blev hans kunstværk indviet i november 2021.

At slå bro mellem de nordiske lande

Ved siden af skulpturen er der også en fredsand.
Den er da meget sød!!!

En fredsand

Slaget ved Genevad
Efter “freden ved Brömsebro” i 1645 mistede Danmark Halland til svenskerne i 30 år.
I 1657 prøvede Danmark på at få tilbage noget af sit tabte land.
Og i Genevad lidt sydøst for Halmstad stødte de 2 hære sammen.
Det var svenskerne som vandt dette slag og der er sat et mindesmærke efter slaget.
Du finder mindesmærket ud langs med vej 15, oppe på nogle klipper lige ved en samling træer.
Desværre bliver området ikke holdt så når græsset er højt og markerne står med sine planter så er det ikke så nemt at komme derhen.
Det er meget nemmere om vinteren, hvor der ikke er noget meter højt græs.
Danmark tabte hele kriget som varede fra 1657-58.
Dette resulterede i Freden i Roskilde 1658, hvor Danmark også mistede bl.a. Skåne, Blekinge og Bornholm.
Og selvfølgelig ville de heller ikke få Halland tilbage efter 30 år.

Slaget ved Genevad

Vi fik dog Bornholm tilbage i 1660, efter fredsforhandlingerne i København.
Da vi direkte efter freden i Roskilde kastede os ud i endnu en krig med hinanden.
Men det vil jeg ikke komme nærmere ind på da det ikke har noget med Halland at gøre.

Slaget ved Halmstad
I stedet hopper jeg videre til Slaget ved Halmstad, som også bliver kaldt for slaget ved Fyllebro.
Dette slag stod den 17 august i 1676.
Heller ikke denne gang gik det så godt for Danskerne som var nødt til at flygte.
Det er blandt andet fra dette slag at Danskafallet i Simlångsdalen har fået sit navn.
I mit indlæg om danskafallet har jeg skrevet om den historien.
Ved Halmstad, eller rettere ved Fyllebro er der 3 mindesmærker sat op.
Det første er et informationsskilt om selve slaget.
Dette skilt står der hvor de 2 hære bragede sammen.
Du finder stedet lige på den anden side af tankstationen oppe på en lille bakke.
Her vejrer også en dansk og en svensk vimpel.

Det næste mærke er mindestenen for slaget.
Den står oppe på en bronzealderhøj.
Man kan se den ude fra vej 15.
Hvis man kommer indefra Halmstad, ligger den på højreside efter den 2. rundkørsel.

Og det sidste mærke er Lützowstenen.
Den er sat for Joachim Friederich Lützow.
Han var tysk men var oberstløjtnant i den danske hær.
Da danskerne var nødt til at trække sig tilbage og flygte, blev han og kæmpede videre så at så mange som muligt af danskerne skulle nå at flygte.
Han nåede at slå 17 mand før han selv faldt.
Denne sten finder du hvis du fortsætter en smule længere ud af vej 15 og kører ind på den næste lille vej.
Du finder mindesstenen på din højrehånd efter ca. 100 meter.

Lützow stenen
Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | 1 kommentar

Halland – Grænsen mellem Sverige og Danmark

I 1050 holdt den danske og den svenske konge et møde.
De diskuterede hvor grænsen mellem de 2 lande skulle gå.
Fra Danmark er det Kong Svend Estridsen og fra Väster Götland er det Emund Slemme.
De 2 konger havde begge 6 udpegede rådgivere som nok er dem der har taget hånd om alt det hårde arbejde.
De blev enige om 6 steder hvor der skulle være grænsesten.
5 af dem er her på grænsen mellem Halland og Småland og den sidste er ved Brømsebro mellem Blekinge og Småland.
Grunden til at der ikke er flere end de 6 der er nævnt er nok fordi de 6 er placeret steder hvor grænsen drejer.
Småland var også til store dele ugennemtrængelig land, så man har nok ikke ment at det var nødvendigt, med flere grænsesten bl.a. mellem grænsesten 5 og 6.

Kort over grænsestenene fra 1050

Der findes en del skrevne kilder, som beskriver begivenheden.
Den ældste, er rent faktisk også Sveriges ældste eksisterende bog, den indeholder bl.a ældre Västgötalagen.
Den håndskrevne bog er fra 1285 men västgötalagen skulle være allerede fra 1220.
Så før den tid har begivenheden nok kun fandtes i en muntlig tradition.
Begivenheden bliver kaldt for “Landamäri” på Svensk og hvis du googler det så er der masser af læsning.

Efterhånd som tiden er gået har der været behov for at revidere grænsen.
Grænsen har flyttet sig eller der har simpelthen været brug for flere mærker efterhånd som grænseområderne er blevet mere tilgænglige.

Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 har den næst ældste grænseliste.
På denne liste er de fleste mærker åer og søer, som ikke er helt lige så sjove at gå på jagt efter som sten.
Så vi har ikke besøgt så mange mærker fra denne liste.

I 1554 og 1555 blev der lavet 2 lister.
Den fra 54 er den svenske og den fra 55 er den danske.
Om man derefter satte sig ned og sammenlignede de 2 lister fortæller historien ikke noget om.
De har nok bare startet en krig…

I 1603 er det kommet endnu en svensk liste.
Dette er den sidste liste der er blevet lavet da Halland, Skåne og Blekinge stadigvæk var Dansk.

Vi har brugt internettet en del for at finde information om grænsemærker og lokationer. (hvilket dog er meget sparsomt)
Men jeg har også købt bogen: Halländska riksgränsen af Bertil Karlsjö.
Jeg savner dog i bogen at han fortæller lidt mere om hvordan man finder grænsemærkerne.
Så efterhånd som vi har fundet grænsemærkerne har jeg sat nogle kordinater.
Nogle gange har jeg dog først sat dem efter at vi kom hjem og de er nok ikke helt præcise, men holder I bare øjnene åbne skal i nok finde dem.
Jeg har derefter arbejdet med at lave et kort, jeg ved ikke helt om det kommer til at fungere, men nu prøver jeg.

Tryk på linket for at komme til kortet. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre for at få det som et billed her.

Her nedenunder vil jeg fortælle om de grænsemærker som vi har været ude og kigge på.
Min liste starter sydfra og går nordpå.

(Her kommer et nyt billed)

Den første sten vi prøvede at finde var “hvide sten“.
Som i den aller første grænse dragning er sten nummer 5 og den er en af de oprindelige 6.
Den står på det punkt hvor Skåne, Halland og Småland mødtes.
Skåne, Halland og Blekinge er Danmark, så grænsen kommer ovre fra Blekinge og der hvor de 3 landsdele mødes er der behov for en grænsesten fordi her drejer grænsen nordpå op langs Hallands grænse.
I dag ligger stenen inde på Skånsk jord ved den meget lille by Healt.
Er det overhoved en by når der kun er 2 huse???
Vi havde fundet en artikel fra 1969 om Hvide stenen og den har vi nærstuderet.
Det er J. Svennung som har skrevet en artikel i Fornvännen.
Men selv med kort og beskrivelse var det virkelig svært at finde den.
Det er en vandreblok, vi leder efter, men en mindre en af slagsen.
Den er ikke afmærket, hvilket er rigtig synd.
Alle der er interesseret af historie ville da synes dette var et spændende sted at besøge.
Navnet har den måske fordi der vokser en slags hvid moss/lav/svamp på den.
Hvide kan dog også betyde vidne, at denne sten vidner om grænsen.
Vi har været der 3 gange og lede efter stenen.
Tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang.
På landmäteriet fandt jeg et kort hvor den var afmærket og på google maps fandt jeg efterfølgende at den også var til at finde.
Jeg har bare søgt på google/maps så mange gange og ikke fundet den, men lige pludselig dukkede den op.
Den er faktisk rimelig nem at komme frem til.
Fordi den ligger ved en ældgammel vej, som nu er en hulvej og den følger man indtil man står ved stenen.
Hulvejen er dog ikke så stor eller dyb, så man skal have øjnene med sig.
Men den er absolut til at se ude fra grusvejen som du kommer gående af.
kordinater: 56.405428 13.474455

(Kommer nyt billed her)

Vi har selvfølgelig også været og kigget på Storesjö som er den sø der i dag viser hvor grænsen er.
Den blev grænsemærke i 1554 og står kun med på den svenske grænseliste.

Herefter går grænsen nordpå.
Ikke langt fra det lille sted Fälleberga, der ligger Ryggehall.
Ryggehall er en kæmpe stor vandre blok.
Stenen er revnet helt igennem og blevet delt i 2.
Det var den åbenbart også tilbage på det tidspunkt den blev til en grænsesten fordi grænsen gik lige igennem stenen.
Ryggehall blev et grænsemærke i 1555.
Vi havde lidt besvær med at finde stenen og kiggede på mange andre sten også.
Men da vi fik øje på den på afstand var vi ikke i tvivl, dette var stenen.
Grunden til at den var svær at finde var at vi havde fundet 2 forskellige kort på nettet som viste hvor stenen skulle være.
De viste det samme sted, som var det forkerte sted.
Så her er mine kordinater og så tror jeg det bliver noget nemmere at finde frem til stenen.
56.447405, 13.467305

Ryggehall

Vi fortsætter en lille smule nordpå.
Den næste sten vi har været og kigget på er faktisk 3 fantastisk smukke sten i flotte omgivelser.
Disse sten står kun med på den svenske grænseliste fra 1554.
Men da vi havde set et rigtig flot billed af dem ville vi også se dem på rigtig.
Stedet var dog noget svært at finde.
Vi havde plottet den ind forkert på googlemaps, ikke så meget, men vi havnede i en grantræsskov og der var kun grantræer så lang øjet kunne række.
Vi vidste nemlig at vores sten skulle ligge i en lille bøgeskov.
Og gran og bøg kan vi kende forskel på… 😀
Da vi kæmpede os frem gennem granskoven så vi lige pludselig at der begyndte at komme flere og flere bøgeblade på jorden.
-Så må der da komme nogle bøgetræer på et tidspunkt tænkte vi og ganske rigtig.
Efter et stykke tid kom vi ud i en bøgetræs skov og der var en masse store sten.
Og inden længe så fandt vi disse basser som bliver kaldt Kyssehalla.
Kordinaterne er: 56.488408, 13.454005

Kyssehalla

Det næste grænsemærke er Lagan.
Ikke Lagan som helhed, fordi den løber i den forkerte retning. 🙂
Grænsen krydsede Lagan ved Majenfors.
Ved Majenfors, som i dag ligger i Småland, var der i gamle dage et 11 meter højt vandfald.
Dette vandfald er blevet ødelagt af statkraft som har bygget et vandkraftværk her.
Måske hed det ikke lige statkraft dengang, men det er dem der er der nu.
Men fra 1554 og frem til 1645 var vandfaldet et naturligt grænsemærke mellem Danmark og Sverige.

Majenfors

Den næste sten var lidt svær at finde.
Man skulle tro at det ville være rimelig nemt da dette mærke er ganske karakteristisk.
Det er nemlig 2 store stenblokke der ligger ovenpå hinanden.
Og mærket ligger i en højspændningsrydningsbane, på googlemaps så det ud til at der ikke var mange høje træer, men det var forkert.
Vi havde et billed af hvad vi ledte efter og der så det ud til at stenen skulle så rimelig frit, dog med nogle kendemærker. (en cypress og noget vådmark)
Som I kan se på billederne er stenene ikke så frie mere.
Dette er en sten der hed Wlffæbæcs rør på Valdemar sejrs tid og dette grænsemærke er da også en der står med på hans grænseliste i hans jordebog fra 1231.
jeg har prøvet at sætte nogle kordinater 56.563612, 13.446458.

Ulfsbäcksrør
Ulfsbäcksrør

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen og stod og kiggede på inf

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen ved Rönnös sydlige parkeringsplads og stod og kiggede på informations skiltet, så så vi et billed af en sten og nedenunder stod det at det var en tidligere grænsesten.
Lige pludselig blev dette sted en hel del mere spændende.
Det er ikke mærket på informations skiltet hvor man finder grænsestenen, men vi håbede at vi ville finde den alligevel.
Vi fulgte hvid rute og lige pludselig kom der et skilt som viste vejen mod grænsestenen.
Stenen hedder Kullestenen.
Det er en stor vandreblok som hviler oppe på en meget mindre sten.
Det ser faktisk ganske fantastisk ud.
Det er nemt at finde derhen da det er godt skiltet.
Kullestenen blev et grænsemærke i 1554.

kullestenen
Kullestenen

I samme område ligger der en sø, Båssjön.
Denne lille sø er også et grænsemærke.
Den står med helt tilbage i Valdemar Sejrs jordebog og har været med på alle grænselister lige siden.
Vi kom forbi denne sø mod slutningen af vores tur rundt på den hvide rute.
Men man kan også køre derhen.
Søen ligger nemlig helt ud til vejen, som du kommer kørende af når du vil parkere på den sydlige parkeringsplads.

Næste grænsesten vi har kigget på er Klyvahall.
Det er en meget stor sten som er blevet frostsprængt i 2 stykker.
Kløften er så stor at man nemt burde kunne gå i mellem de to stenblokke.
Man kan ikke fordi bondemanden har valgt at sætte pigtråd op lige netop der.
Jo vi gjorde det alligevel, men det resulterede også i 2 huller på mine bukser.
Dette grænsemærke ligger rigtig nemt tilgængeligt, helt ud til vejen.
Grænsen mellem Halland og Småland går faktisk stadigvæk her, så her har den ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev til et grænsemærke.

Klyvahall
Klyvahall og pigtråd

Hårabjär er det næste grænsemærke vi har besøgt.
Det er første gang vi har gået efter at finde en bakke.
Men det er der jo en grund til og det er at der er en sten oppe på toppen af bakken.
Ja, der er en sten oppe på toppen og en kæmpe en af slagsen.
Men det er ikke den vi ledte efter.
Pukestenen skal stå heroppe på bakken også.
Da vi kom op på bakken, gik vi forbi den store sten og gik en smule ned igen.
Ind til vi kom hen til 3 andre store sten, ikke lige så store som den oppe på toppen, men også store.
Den ene af disse sten er Pukestenen.
Puke betyder ond ånd eller spøgelse.
Navnet har den fået efter det ansigt som man kan finde på stenen.
Kan du finde ansigtet???

Hårabjär
Pukestenen

Den næste sten vi har besøgt blev først et grænsemærke i 1603.
Det var et mærke de besluttede at sætte efter lokale stridigheder mellem bønderne i danske Bassalt og svenske Singeshult.
Denne sten er ikke særlig stor og det kors der skulle være ridset ind i kunne vi ikke se.
På den anden side af vejen er der også sat en sten det er en velbevaret lænsgrænse sten fra 1772.
Lige ved grænsestenen starter der en natursti ud i Porsbjärs naturreservat.
Som er en dejlig og smuk gåtur.

Pantadala

Videre nord på ligger Korshall i Byaöö.
Også denne ligger stadigvæk på grænsen, så her har grænsen heller ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev et grænsemærke.
Stenen er ikke så stor som nogle af de andre sten, men den er fin alligevel.
De har ridset et stort dybt kors i toppen af stenen.
Denne sten kan være lidt svær at finde, da der ikke er noget skilt til den og den ikke kan ses fra vejen.
Men når du har fundet den er du ikke i tvivl fordi der er et skilt ved selve stenen.
Mine kordinater er kun vejledende, men jeg vil mene de er meget tæt på.
Du finder stenen oppe på en lille bakke inde i skoven.
56.793832 13.314419

Korshall i Byaöö

Det næste sted er med på listen fra 1050, det er sten nummer 4, Vraksnäs.
Vraksnäs skulle være en lille næsten ubefindtlig odde ude i søen store Frillen.
Men der er ikke nogen stor eller mærkelig sten.
Så det er nok mest troligt at det er den store Bronzealder røse som ligger lige ved søen.
Der er et skilt ved røsen at man mener at det var denne, der var tænkt på som grænse.

Vraksnäs
Vraksnäs med strora Frillen i baggrunden

Blackehall var næste sten vi tænkte vi ville se.
I følge kortet og beskrivelsen i bogen om grænsemærkerne ville den være nem at finde, den skulle nemlig ligge lige ved siden af vejen.
Og den skulle være ca 0,5*2*4 meter stor.
Alltså ikke sådan til at overse.
Vi fandt den dog ikke i første forsøg.
Vi vendte lige bilen og kiggede igen.
Inde i et lille skovsparti fik John lige pludseligt øje på den stolpe, hvor grænsemærke skiltet er på.
Stenen ligger i et våd område er helt overgroet med mos og ligner faktisk ikke en sten, men en KNÅÅÅL.
(Det er fynsk og skal helst udtales på den måde og betyder en knold. Fynsk er det eneste der hjælper mod den skuffelse der ramte os) 🙂
Kordinaterne er: 56.944055 13.188672

Blackahall

Næste sted vi har kigget på er ikke en sten men vand.
Jeg ved at jeg højere op skrev at vand ikke er lige så spændende som sten, men dette grænsepunkt har de været enige om lige siden Valdemar Sejrs tid.
Så dette punkt står med på både de danske og svenske grænselister.
(Valdemars jordebog, 1554, 1555 og 1603)
Vi var i Rydöbruk for at kigge på Knystahall i vintertøj og jernbruget, så opdagede vi at vi jo var meget tæt på det sted hvor Klubbån løber ud i Nissan og lige netop dette punkt er grænsemærket.
Hvis du tænker de 2 åer som et Y, så kom vi oppe fra og gik lige ind i Yet og så de 2 åer flyde sammen.
Der er bygget en lille “mole” derude.
56.952847 13.132992

Sendæ os

Næste sten vi har besøgt er Knystahall.
Den er med på grænselisten fra 1554.
Det er den største sten jeg nogensinde har set.
Den ligger midt i byen Rydöbruk ud til byens hovedvej.
Så den er nem at finde.
Nissan løber igennem denne by og Knystahall viser hvor grænsen har krydset åen.

Knystahall

Nord for byen Rydöbruk ligger byen Kinnared og lidt nord fra den by ligger næste sten, som er en af de oprindelige 6.
Det er Kinnesten.
Den var svær at finde og måske fandt vi ikke den rigtige.
Den sten vi fandt var meget svært tilgængelig og den er ikke afmærket.
Men det var den eneste store sten som vi fandt der i nærheden.
Men måske vil vi gøre et nyt forsøg på et tidspunkt og så vil jeg opdatere her.

Længere nordpå finder du søen Fegen.
Den har markeret grænsen siden Valdemar Sejrs tid.
Grænsen gik tværs over søen ca. midt på søen.

Søen Fegen

Næste sted på vores grænse tur er også en af de 6.
Danabäcksstenen er nummer 2 sten af de oprindelige 6 og den sidste vi havde tilbage at finde.
Nummer 1 sten findes ikke mere, eller den har ikke kunnet blive lokaliseret.
Denne sten er til gengæld virkelig nem at finde.
Man ser den fra vejen, men den er også godt skiltet.
Danabäcksstenen er en stor flytteblok.

Danebäcks stenen
Danebäcks stenen

Ikke langt fra Danabäcksstenen findes der flere grænsemærker som vi også var og kiggede på.
Der er faktisk en afmærket vandringssti du kan gå som, med afstikkere, går forbi flere grænsemærker.
Vandrestien hedder grænseleden.
Vi besluttede os for at gå noget af den.

Vel afmærkede afstikkere på Grænseleden

På den måde kom vi forbi svarttjärn som blev et grænsemærke i 1554.
Svarttjärn er en lille sø ude i skoven.
Ude fra vejen er der et skilt mod søen, men vejen derhen er virkelig dårlig og ikke en vej hele tiden.
Vi brugte gpsen på telefonen for at gå i den rigtige retning.
Men udover at den engang har ageret grænsemærke så er denne lille sø blevet dannet af et meteornedslag.
Hvilket gjorde den noget mere spændende for os.

Svart tjärn

Næste sten på grænseleden er Danastenen.
Mange forveksler denne sten med Danabäcksstenen som jeg skrevet om højere op.
Danastenen blev et grænsemærke i 1554.
Denne sten er en meget stor sten næsten helt rektangulær.
Stenen er blevet undersøgt og man mener at denne sten er blevet flyttet herhend af mennesker, nok mest troligt under stenalderen.
Man kan se at den er blevet “bygget op” undertil.
Jeg mangler et dansk ord for det svenske “Pallat upp”.
Men hvilken funktion den har skullet opfylde, det ved man ikke.

Danastenen

Vi fortsatte lidt langs med grænseleden og kom hen til Danasø.
Denne sø er også et grænsemærke.
Danasøen har været et grænsemærke lige siden 1231 og er nævnt i Valdemar Sejs jordebog.

Danasjö

Grænseleden fortsatte videre forbi flere gamle grænsemærker.
Men vi valgte at vende om ved Danasøen.
Dette er også så langt nordpå vi er nået i vores jagt på grænse mærker.
Jeg ved ikke helt hvornår der kommer flere steder på listen.
Men jeg vil opdatere siden når det sker.

Men en ting har slået mig, medens jeg har skrevet dette indlæg.
At nogle steder har grænsemærkerne været virkelig svære at finde og der er næsten ikke nogen information om dem og de er ikke mærket på nogen som helst måde.
Og så er der andre mærker som har næsten deres egen hjemmeside og de er virkelig godt afmærkede.
-Hvide sten og Kinnesten er 2 sten som har været virkelig svære at finde og måske er det stadigvæk ikke de rigtige sten vi har fundet.
-Danebäckstenen er virkelig nem at finde med egen hjemmeside og er meget tydeligt afmærket.
Gränsleden går også lige her forbi og så kan du komme til at se endnu flere mærker.

Udgivet i Halland, Rejse, Sverige | Tagget , , , | 4 kommentarer