Blekinge – Besøg på Sturkø, Tjurkø og Senoren


Disse 3 små øer er øer i den Blekingske skærgård, lige lidt sydøst for Karlskrona.
De er alle 3 rigtig hyggelige.
De er meget nemme at besøge da de ligger tip, tap træsko forbundet med broer eller dæmning.
Fra fastlandet kører du over en ganske imponerende bro for at komme hen til Senoren.
Midt på øen, på hovedvejen ligger der et supermarket.
Og det er stort set det. 🙂
Øen er ganske lille.
Den har dog en badeplads.

Senoren og Sturkø er også forbundet med en bro.
Den er ikke lige så imponerende som den første bro vi kørte over.
Lige i starten af øen ligger Västra Skällön naturreservat.
Der ville vi stoppe og lige få strukket benene lidt.
Der er ingen afmærkede stier, men området er ikke så stort og der er en tydelig sti rundt i hele reservatet.
En lille bonus var at vi fandt ud af at her i reservatet er der en rune sten.
Vi fandt runestenen lidt bagved toilet huset.
Også Sturkø har sit eget supermarked og ellers ikke så meget andet.

Da vi kørte rundt på øen så vi dog dette hus med en meget spøjs forhave.

Mellem Sturkø og Tjurkø er der en dæmning som man kører over.
Vi kørte hen til Finskan, som er et lille udskibnings sted, derfra kunne vi se yderligere en ø.
Men den kunne vi desværre ikke komme ud til.
Øen vi kunne se er Kungsholmen og på øen ligger Kungsholmsfortet.
Fortet er stadigvæk i brug i det svenske forsvar, så man kan ikke bare komme over til øen.
Man kan dog komme på en guidet rundtur om sommeren.
Man kan få mere information inde på turistinformationen i Karlskrona.
Vi kørte videre til Herregårdsviken.
En rigtig hyggelig lille havn.


På vejen tilbage stoppede vi ved stenbrudet.
Tjurkø er kendt for sit stenbruds område.
Det kan du læse mere om her:
Stenhuggeriet på Tjurkö

Jeg har langt om længe fået en Instagramkonto. Du skal være mere end velkommen at følge mig der: Instagram

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Blekinge – Hælleristninger i Blekinge

Også her i Blekinge kan du finde hælleristninger.
Jeg synes dog de er mere interessante på Österlen nede i Skåne.
Du kan læse mere her: Hælleristninger på Österlen


Øst for Karlskrona er der en meget spændende halvø.
På denne halvø har man fundet nogle af Blekinges bedste samlinger af hælleristininger.
Ude på halvøen besøgte vi 2 steder.
Men på vej derud langs med E22 er der også et lille sted med hælleristninger, som vi lige stoppede ved.

Det første sted var hælleristingerne i Vallby.
Dette område er ikke så stort.
De tydligste ristninger er “2” skibe, men de er begge rigtig flotte.
Og den ene er et skib på 3 etager. 🙂
Eller så er det bare 3 skibe der er blevet ristet meget tæt på hinanden.
Så faktisk er der 4 skibe.
Du finder disse hælleristninger inde på en gård i Vallby.
Der er blevet lavet så at du har adgang til klippen med skibene.
Jeg har lige forstået fidusen ved kordinater og er blevet meget glad for dem, så nu får du også nogle af mig så at du kan finde hen til de smukke skibe.
56.186702, 15.790805

Det næste sted vi besøgte er det sted som er mest kendt.
Det hedder Hästhallen.
Den har fået sit navn efter et af billederne, som er af 2 heste.
Vi har været i Karlskrona før, i 2013, og der var vi også og kiggede på disse hælleristninger.
Bare på disse 8 år er hælleristningerne blevet meget mere utydelige.
Når man tænker på at de blev hakket ind i Bronzealderen og de har holdt, så er det da ærgerligt at de er blevet så utydelige på bare 8 år.
Vi havde besvær med at finde hestene og vi kun tror at måske vi fandt dem.
Men der er andre billeder som stadigvæk er meget fine.
Blandt andet et skib med et menneske ombord.
Det er nemt at finde hen til dette sted da det er med på google maps.
Kordinaterne for parkeringspladsen er følgende og derfra skal du bare følge stien ind i skoven til hælleristningerne:
56.118910, 15.830288

Det sidste sted vi kiggede på hælleristninger er Högadal.
Dette sted er ikke så stort, men det er fuldpakket med billeder.
Der er nogle virkelig flotte skibe.
Også på disse skibe kan man se mennesker ombord.
De er lidt i over størrelse af båden men pyt, det gør billederne mere spændende.
Der er også et billed som er blevet tolket som en ræv.
Du finder den lille ræv, skråt ovenover den største af bådene.
Du finder disse hælleristninger på Konungshamnsvägen, mellem Jämjö og konungshamn.
Du får lige kordinaterne til parkeringspladsen og derfra er der pile i hvilken retning du skal gå for at finde hælleristningerne.
56.157904, 15.891528

Jeg har langt om længe fået en Instagramkonto. Du skal være mere end velkommen at følge mig der: Instagram

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – På besøg i Karlskrona

Karlskrona Sveriges orlogsby og med på Unescos verdensarvsliste.
Byen blev grundlagt i 1680 af Karl XI.
Han ville anlægge landets nye marinebase i Karlskrona og nu 340 år senere så er det stadigvæk her den ligger.

Der bor ca 35.000 mennesker i byen.
Karlskrona ligger på en hel masse små øer, 33 for at være helt precis. 🙂
Centrum finder du ude på den yderste ø som hedder Trossö.
Centrum er rigtig hyggelig med mange rigtig flotte huse.
Et stort torv med 2 store kirker, hyggelige gågader, en spøjs tunnel, en klokkestabel og en af Sveriges ældste trækirker.

Kirken Ulrica Pia er en af Sveriges ældste trækirker.
Det lidt spøjse navn på en kirke er latin og betyder “Den fromme Ulrica”
Ulrika Eleonora var Sveriges dronning og datter af Danmarks Frederik 3.
Vi kunne desværre ikke komme ind i kirken men udenfor står der en figur af “Gubben Rosenbom”, som er et lidt sjovt besøg værd.
Gubben Rosenbom skulle have været en konstapel ved flåden, som plejede at gå rundt og tigge for at forsørge sin familie.
Men han står også nævnt i et kirkeligt protokol fra 1793 at han ikke tigger til sig selv men har hjulpen mange fattige og små i byen.
Han samler stadigvæk penge sammen og vi fik da også lagt et lille bidrag.

Lige ved siden af Trossö ligger Stumholmen.
Herude var i gamle dage byens epedemisygehus.
Bygningerne står der stadigvæk.
Der var et epedimisygehus, et koge hus og et desinfiktionshus.
Kronohäktet, som er et fængsel, ligger også her på denne ø.
Det blev bygget i 1910.
Her har aldrig siddet nogle farlige krimenelle.
Det har været militærnægtere og civile som ventede på rettegang som blev sat her.
Det er i dag et vandrehjem.
Man har bibeholdt cellerne, så når du bor her bor du i en fængselscelle.
I gamle dage skulle fangerne indlevere sine madrasser kl 6.30 og de fik dem ikke tilbage før klokken 19.
I dag lover de at du gerne må beholde madrassen hele dagen.
Marinemuseet ligger også her på denne ø.
Vi var dog ikke inde.
Hele området langs med vandet er rigtig hyggelig med grønne områder, en badeplads og bænke hvor man kan side og nyde tilværelsen og udsigten ud over Karlskrona skærgård.

På den anden side af centrum ligger Saltö og Dragsö.
En dag kørte vi ud til enden af Dragsö, hvor Troldeskoven ligger.
Ved campingpladsen er der en meget stor parkeringsplads, der stillede vi bilen og så gik vi på opdagelse i skoven.
Der skal nemlig være en hel masse små trolde og nisser.
Desværre så vi kun 3-4 stykker og en vi talte med sagde at de normalt bliver taget ind om vinteren.
Så de kommer sikkert ud og bliver luftet snart, når sommersæsonen starter.
Vi fandt dog også en elg og et kærlighedstræ.

Parkering:
Nu hvor vi har bil har vi jo lige pludselig begyndt at interessere os gevaldigt for hvor vi kan parkere og hvor meget det koster.
Karlskrona er indelt i 2 zoner, den røde zone og den grønne zone.
Rød zone: Mandag til Fredag 13 kr/h mellem 9-16 og lørdag 9-14.
Grøn zone: Mandag til fredag 5 kr/h mellem 9-16.
Man kan også købe et ugekort til 300 kroner.
De kan bl.a. købes i udvalgte automater.
Vi overvejede at købe et ugekort, men vi fandt ud af at snirkle den, så det blev meget billigere.
Vores vandrehjem ligger i rød zone, men lige på grænsen til grøn.
Vi sørgede selvfølgelig for at vi var på tur til efter 16, så når vi kom ind til byen så var det gratis at parkere.
Vi parkerede i grønt område og købte kun en time mellem 9 og 10.
Fordi så behøvede vi ikke styrte ud af dørren klokken lidt i 9.
Alle hverdage var vi på tur udenfor byen og weekenden har vi brugt på at udforske byen.

Udgivet i Blekinge, Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skåne – Skånes yderpunkter og Skåne bravaden

Jeg har lige fundet ud af at der er noget der hedder Skåne bravaden.
Det går ud på at man besøger alle Skånes yderpunkter.
For at fuldføre Skåne bravaden skal man dog have set alle 12 steder i løbet af et kalenderår.
Og det gør jeg mig ikke nogen illusioner om da jeg har set nogle af stederne allerede for flere år siden og ikke nødvendigvis føler at jeg behøver at se dem igen.
Så jeg nøjes bare med at samle dem her.

De 12 steder er følgende:
-højeste punkt
-laveste punkt
-midt punkt
-nordligste punkt
-østligste punkt
-sydligste punkt
-vestligste punkt
-nordvestligste odde
-sydvestligste odde
-sydøstligste odde
-kærnkraftodden
-nationalparksodden
Vi har lige lagt til en mere.
-nordøstligste punkt

Dengang vi boede oppe på Söderåsen i 2016 så fandt vi Skånes højeste punkt.
Det er ikke en imponerende højde, men alligevel meget højere end noget sted i Danmark. 🙂
Skånes højeste punkt er lidt over 212 meter og du kan læse om vores besøg og hvordan du finder derhen her:
Skånes højeste punkt.

Skånes laveste punkt, er faktisk også hele Sveriges laveste punkt og det ligger i Kristianstad.
Her befinder du dig 2,32 meter under havets overflade.
Området er inddæmmet land.
Havde du stået på dette sted i 1614, dengang Christian IV anlagde byen havde du stået under vand.
Dengang var dette område nemlig en del af Hammarsøen som du finder syd for motorvejen.
1860 blev der bygget en dæmning fordi der var behov for mere land at dyrke afgrøder på da befolkningen blev ved med at vokse.

Vi opdagede dette sted lidt tilfældig.
Vi skulle til Kristianstad og kiggede på googlemaps og lige pludselig dukkede “Sveriges laveste punkt” op på kortet.
Hvad er dog det for noget? det må vi vist undersøge lidt nærmere.
Der er en lille lysning med picnicborde, et monument og nogle informations standere.

Det samme skete faktisk da vi var i byen Höör.
På googlemaps så vi et punkt der hed “Skånes geografiske midtpunkt” og nu hvor vi har besøgt både det højeste og det laveste, så måtte vi da også besøge det midterste.
Her er der også et monument.
Det består af 3 dele.
Møllehjulet, selve skulpturkroppen og solen.
Den 4 oktober kl. 12 går solens stråler igennem skulpturkroppen og rammer midten som jeg går ud fra er møllehjulet.
Hvorfor det lige precis er den 4 oktober ved jeg ikke, måske fordi at det er kanelbullens dag. Hvem ved????

Nu hvor vi har set det højeste, laveste og midterste, så tænkte vi at det kunne da være sjovt at også se punkterne for nord, syd, øst og vest.
Og det var i forbindelse med vores søgen efter disse punkter at jeg faldt over Skånebravaden.
Skånebravadens hjemmeside er der udførlige vejbeskrivelser, hvordan man finder hen til punkterne.

Skånes nordligste punkt ligger kun en lille smule sydvest for Älmhult.
Den er markeret med et fint lille træskilt så at man ved at man har kommet til det rigtige sted.
Ude fra Ormakullavägen er der et skilt mod Gränsholmen som er den gård der ligger lige ved siden af.
Hvis du på googlemaps søger: gränsen skåne småland, älmhult, så kommer du det rigtige sted hen.

Skånes østligste punkt, ligger oppe i den nordlige del af Skåne, et stykke nord for Sölvesborg.
Desværre har ikke dette sted en markering, så det var svært at afgøre helt precis om vi nu var det rigtige sted.
Hele grænsen er markeret med et langt stengærde så det gælder om at finde det rigtige hak. 🙂
Punktet ligger lige lidt nord for Grundsjön.
Du skal dreje ind på Grundsjövägen og kort derefter er der en parkeringsplads og så fortsætter du langs med vejen lidt endnu.
Du kommer til et stengærde og lige på den anden side er der en shelterplads til dem der vandrer skåneleden, SL1.
Shelterpladsen ligger faktisk i Blekinge!! 🙂
Dette er det rigtige stengærde og så skulle du finde det rigtige hak 90 meter nordpå langs med stengærdet.

Skånes vestligste punkt er kullen.
Heller ikke dette sted er markeret.
Vi har været på Kullen mange gange, men om vi lige har ramt det punkt som tæller som det vestligste det ved jeg ikke.
Senest var vi og kiggede efter Palnatokes skrænt.
Jeg har desværre ikke nogle billeder.

Vi har også besøgt Skånes sydligeste punkt.
Når du kører på vej 9 mellem Ystad og Trelleborg kommer du forbi et skilt som peger ned mod Sveriges sydligste punkt.
Vi var der nede men det var en dag med heldags regn så vi gik aldrig ud af bilen.
Så dette er et punkt som vi måske vil genbesøge.

I Skånebravaden skal man også besøge nogle odder.
Den nordvestligste odde er på Bjærrehalvøen og det er Hovshallar.
Hovshallar er et naturreservat som ligger i, tadaaaa…. Det nordvestligste hjørne af halvøen.
Det er et super smukt område med masser af legoklipper.
Vi gik en dejlig tur, helt ned til stranden.
Jo, det går en hel del op og ned.
Men det er absolut strabaserne værd.

Skånes sydvestligeste odde er på den halvø hvor Skanör og Falsterbo ligger.
Vi var en koldt januar formiddag ude på måkläppen for at kigge efter sæler.
Desværre fik vi ikke set nogle inde på land.
Vi fik dog besøgt en masse steder i disse 2 byer.
Du kan læse mere i mit indlæg om Skanør og Falsterbo.
Skanör, Falsterbo og Måkläppen

Den sydøstligste odde er Sandhammaren.
Det er den meget flotte strand som går rundt hele rundningen af Skånes sydøstligste hjørne.
Men at lige frem at kalde den en odde, det ved jeg ikke rigtig. ????
Den dag vi var der regnede og blæste det, så med stor sandsynlighed så kommer vi igen på et andet tidspunkt.
Jeg har skrevet lidt om Sandhammaren i mit indlæg om Österlen, et af de sidste steder jeg beskriver i indlægget.
Blandet fra Österlen.

Nu har vi 2 odder tilbage.
Og det er kærnkraftsodden og nationalparksodden.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor de er taget med som yderpunkter.
Men det er ikke det som skal skille os ad.
Vi har nemlig besøgt dem begge 2.

Kærnkraftodden altså Barsebäck.
Som i følge Ernst Hugo Järregård i filmen “Riget” er Sveriges vagttårn.
Man går tæt forbi odden når man går på skåneleden mellem Barsebäcks havn og Löddeköpinge.
Vi har også på et tidspunkt kørt helt hen til kraftværket, vi ville nemlig se om de havde noget med guidede rundture eller anden information.
Men vi fandt ikke noget.
Vi besluttede os for at undersøge det på nettet da vi kom hjem, men glemte alt om det og har stadigvæk ikke fået det gjort.
Barsebäcks havn er et super hyggeligt sted.
Det er en lille by med en virkelig hyggelig marina med restaurant.
Der er også en god badestrand på den anden side af havnen, det er bare at følge Skåneleden.

Nationalparksodden er Stenshovedsnationalpark.
Du finder denne odde på Österlen, lige en smule syd for Kivik.
Vi besøgte dette sted i 2008, så før jeg begyndte at skrive blog.
Stedet kalder på en gentagelse, det blev bare ikke sidst vi var på Österlen, fordi der var så mange andre ting der var helt nye for os.
Vi er sikre på at der findes bundløse hullslanger der.
Du skal ikke spørge hvad det er fordi det er nok kun mig og John der ved hvad de er. 😉

Vi syntes det kunne være sjovt at se om vi kunne finde Skånes nordøstligste punkt.
Det punkt er desuden der hvor Skåne, Småland og Blekinge mødes.
Man skulle jo mene at det var et lidt sjovt punkt at besøge, men det er vist kun mig og John der synes det.
Punktet er svært at finde, det er svært at komme derhen og når man endelig kommer derhen er der ikke en skid.
Punktet ligger ude i en sø som hedder Store Grytsjön.
Så er det lidt sjovt at næsten lige der i søen hvor punktet skulle være er der en stor sten.
OK, tænkte mig og John, vi siger da bare at det er den der er mindesmærket for dette punkt.
Dette punkt er ikke med i Skånebravaden så dette punkt har vi selv lagt til.
Hvis man vil begive sig ud på disse strabadser så kan man lige unde sig et besøg i kirkeømosse bilkirkegård bagefter.
Det er et rigtig særpræget sted, som jeg synes er meget spændende.
Kyrkömosse bilkirkegård.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , | Skriv en kommentar

Skåne – Minder fra Snapphanetiden i Göingeområdet

Under 1600 talet spidsede stridighederne til mellem Sverige og Danmark.
Begge lande ville have Skåne, Halland og Blekinge.

Mor har en beskrivelse af en Snapphanerute som man kan køre, som vi lånte.
På denne rute er der 27 lokaliteter som man kan besøge, som på den ene eller den anden måde har tilknytning til Snapphanerne.

Vi har været rundt og besøge nogle af disse steder.
Nogle af historierne er rigtig barske.
Som feks fortællingen ved Matteröds kirke.
Ved Matteröd kirkes kirkegårdsmur blev i 1677 flere af Matteröds bönder myrdet af den svenske officer Alexander Hummerhielm.
Det skulle være en hævn fordi at nogle snapphaner havde slået nogle svenske soldater i hjel.

En anden endnu barskere historie er det der skete efter Loshults kuppet.
I byen Loshult, lige syd for Älmhult men stadigvæk i Skåne, blev den svenske hær om sommeren i 1677 overfaldet af Christian Vs hær med hjælp fra snapphaner.
Den svenske hær blev nødt til at flygte og måtte efterlade stort set hele den svenske krigskasse, som bestod af ca 30.000 daler.
I dagens møntværdi svarer det til ca. 70-80 milioner svenske kroner.

Dengang var det Karl XI som var Sveriges konge og han var en rigtig skiderik.
Undskyld mit fransk!!!
Han havde besluttet sig for at alle der boede i Lönsboda og omegn, Örkenessogn, var snapphaner og at det var dem der stod bag røveriet af hans krigskasse i Loshult.
Han satte gang i operation “udrydelse af alle snapphaner”
Læg lige mærke til hans ordvalg.
Heldigvis blev befolkningen advarede så de nåede at flygte til skovs.
Alle gårde blev først plyndret for alt af værdi, som ikke var meget, da de var meget fattige, derefter blev gårdene brændt ned.
Af sognens 62 huse og gårde var der kun 2 gårde er ikke blev brændt ned.
Sognens befolkning var nødt til at bo ude i skovene i flere år før de turde komme tilbage og prøve på at genopbygge deres gårde og huse.
I mellem tiden var sognens indbyggere faldet fra over 700 til kun ca 300.
Men heldigvis var det ikke kun fordi at folk døde.
De flygtede bl.a til Danmark.
Inde i Lönsboda er der et mindesmærke om dette.
Den finder du på Industrivej.

Det sted mange af sogneboerne flygtede til bliver kaldt for Snapphanehullet.
Stedet ligger langs med vej 15 og der er informations skilte, som man desværre ikke kan læse.
Der kunne virkelig trænge til at komme nogle nye skilte op.
Stedet ser ikke ud af så meget i dag.
Men i snapphane tiden har her været mere ufremkomligt og dette har været en mere sikker plads, end hvad det ser ud til i dag.

Lige i nærheden af Lönsboda ligger der en lille hule der bliver kaldt for smörhullet.
I følge historierne så brugte snapphanerne denne hule til at gemme proviant.
Men det var også her lokal befolkningen lagde mad til snapphanerne, så at de fik noget at spise.
Smørhullet ligger ikke langt fra svarta bergets stenbrud.
Du skal køre lige igennem stenbrudet for at komme derhen.
Der er skilte som viser vej gennem stenbrudet.
Normalt er jo et stenbrud en farlig arbejdsplads, hvor du ikke kan komme ind.
Men de har lavet en vej som det er meningen at man skal bruge.
På denne vej kommer du også hen til svarta bergets restaurant og kører du forbi restauranten så kommer du hen hvor smørhullet er.
Ude ved vejen, er der plads til at du kan køre ind til siden.
På den anden side af vejen begynder turen.
Den er markeret med gule markeringer og er en rundt tur på ca. 1300 meter.
Det er en dejlig tur i skoven og sjovt at komme hen til grotten og kigge ind i den.

Syd for Finjasøen finder du Hovdala, som også er blevet mærket af krigene mellem Danmark og Sverige.
Den 7 august 1678 blev Hovdala slot brændt ned af danske snapphaner og soldater.
Noget af det der klarede branden var dette flotte porttårn.

Dette porttårn har flere historier at fortælle:
I 1611 starter Kalmarkrigen, gæt mellem hvem???
-Selvfølgelig Danmark og Sverige.
I 1612 er den kun 16-årige nye svenske konge, Gustav II Adolf nede på et plundringstogt i Skåne.
2 gange prøver han på at indtage Hovdala, men ingen af gangene lykkes det ham.
Hvis du kigger efter på portene kan du se skudhuller.

I Hässleholm skette den sidste afrettelse af en Snapphane.
Det var i 1703.
Ved Röinge tingsted.
Der er en mindesten hvor tingstedet har været.

Andre steder med minder fra snapphanerne er lidt mindre drablige:
-I Vittsjö, Hässleholm og i Lönsboda er der snapphane statyer
Den i Vittsjö skulle forestille en historisk person.
Han hed Ubbe Simonsen og han var selvejende bonde i stora Frösholma by.
Han var først svenskervenlig men skiftede side.
Han døde i 1678 i kamp.
Statuen står lidt gemt i en kæmpe stor rododendronbusk.
På den anden side af vejen er der en tankstation.


-Den i Hässleholm er måske ikke en historisk person.
Jeg har dog læst at det kunne være Lille Mads, en af de mest kendte snapphane ledere i dette område.
Statuen står i Hässleholms Hembygdspark, lige ved museet.


-Den i Lönsboda er heller ikke en historisk person.
Den er til minde om snapphanetiden.
Det er den mest kendte af statuerne og bliver oftest vist når der er et eller andet om Snapphanerne i medierne.
Den står lige ved INGO tankstationen på vej 121.

I Vittsjö er der også nogle interessante steder man kan besøge.
Kongestenen og Gustav Adolfbroen har en lidt sjov historie.
I 1612 da Gustav II Adolf var på plyndringstogt i Skåne, gik det mange steder ikke helt som han havde planlagt og han var nødt til at flygte.
Der er en lille å nord for Vittsjö og her gik han igennem isen.
Han blev reddet af en af sine mænd.
Det var dog ikke mod drunkning han blev reddet, fordi åen er ikke særlig dyb.
Men mere mod at blive skudt eller taget til fange af danskerne.
Broen der er der nu er en rigtig flot stenbro, man kan også se brofæsterne fra den tidligere træbro.
I mellem disse 2 broer står kongestenen.
Det er en høj sten ude i vandet.

I Vittsjö var vi også henne og kiggede på voldanlægget efter borgen Vittsjöborg.
Det er en borg fra 1300 tallet.
Måske har borgen kun været i brug fra 1332 til 1360 da Skåne for en kort bemærkning var svensk.
Men der går historier om at Snapphanerne også brugte borgen og den blev da også kaldt for snapphaneborgen i starten af 1900-tallet.

Udenfor Arkelstorp finder du “Den store Trueds” kors.
Trued var en snapphane, som blev slået i hjel da han sad der.
Og hans venner ristede et kors til hans minde.

Jeg vil lige tilføje nogle flere snapphane lokationer, som er i nærheden, men de er ikke med i Snapphanerunden.
Men er man i bil er det ikke den store omvej.
Den første er Kastagropen og har man lige været og kigget på “Den store Trueds” kors så er det ikke så langt at køre videre.
I Kasta gropen finder du predikestolen.
Hvor historierne fortæller at Lille Mads stod og holdt sine taler for sine mænd.
Du kan læse mere om vores besøg både i Kastagropen og ved “Den store Trueds” kors her:
Blandet fra Vånga og omegn

Den anden er Hallaröds kirke.
På et stykke græs lige ved kirken er der nogle store gravsten i plænen.
I hvert fald den ene skulle være en snapphane grav fra 1678.
Du kan genkende hvilken det er på korset der er indridset.
Jeg har set et billed af den, hvor man også kan læse teksten, men det kan man ikke mere.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Skåne-Fine vandreområder rundt om Finjasøen


Finjasøen ligger oppe i det nordlige Skåne.
Den nærmeste større by er Hässleholm som ligger nordøst om Finjasøen.
Hässleholm er i øvrigt en rigtig hyggelig by.
Områderne rundt Finjasøen, faktisk hele vejen rundt er vandreområder (både våde og tørre) eller strand.

Længst i syd ligger Hovdala slot.
Det Hovdala slot som står i dag er fra starten af 1500-tallet.
Den ældste del er den nordlige slotslænge.
En anden del som er af ældre dato er porttårnet som er fra 1600.
Hvis du kigger efter kan du i portene se skudhuller fra et af de talrige krige mellem Danmark og Sverige.
Du kan læse mere om det i mit indlæg om Snapphaneruten. (kommer snart)
Ved Hovdala slot er der en flot slotshave, cafe og restaurant m.m.

Den nordlige fløj i forgrunden, fra 1511
Porttårnet fra 1600-talet. Træportene har skudhuller

Hovdala er stort og Inde på Hovdalas marker er de fleste af vandreruterne.
De har allesammen en farve, men udover det har de også et symbol og et navn.
Så ruten rundt om Finjasøen, som er den vi går, den hedder ikke bare lyserød rute.
Den hedder Finjasøleden og har en fugl med langt næb som symbol.
ÆÆHHH. den var ikke så god, men så denne her:
Den hvide rute hedder “Jagten på Gullspira” og har en ged som symbol.
Der er også Post Nillas led, den kan du faktisk følge hvis du kommer med toget ind til Hässleholm, den går lige forbi stationen før den fører dig ud i naturen.
Der er også Höjdarnas höjdarled og Hovdala leden.
Skåneledens nord til sydrute, SL2, går også ned langs med søen og igennem Hovdalas områder.

Der er også andre ting man kan kigge på.
Som vulkaner 🙂
For ca 100 milioner år siden fandtes der vulkaner her i Skåne.
Vi har allerede været ude og kigge på nogle stykker, men man kan jo ikke få nok af de der fætre.
Vil du læse mere om de Vulkaner vi har besøgt i Skåne kan du læse med her:
Rallate i söderåsens nationalpark
-Juskushall en skånsk vulkan
-Vulkanen ved N Rörum

Langs med “Hovdalaleden” og “Jagten på Gullspira leden” finder du rester fra vulkaner 2 steder.
Stederne er ikke så langt fra hinanden og man kommer lige til dem når man følger ruten.
(De 2 ruter har samme bane i dette område)
På de andre ruter vi har gået har de været gode til at sætte informations skilte op om hvad det er man kigger på.
Det har de desværre ikke her ved vulkanerne.
Vi kiggede efter den typiske 6 kantede form som basalt får + at der er bløde bakker tilbage fra hvor vulkanen var.

Vi var også et 3. sted og kiggede efter vulkaner.
Der fandt vi det informations skilt som vi havde ledt efter de andre steder, men vi fandt ikke nogle rester fra vulkaner.
Men ud til den vej som du kigger ned på når du står ved skiltet, der skulle der findes basalt rester.
Den gang de anlagde vejen gravede de en stor basalt kup frem.

En anden ting som du ikke skal misse når du er ved Hovdala er træhuset og de tre sheltre der hedder Birk, Birka og Ronja.
Træhusene og sheltrene ligger ikke langt fra hinanden og udsigten ud over området og søen er superbt.
Træhuset er et hus som kan lejes, men der er også en sommercafe, som jeg tror kunne være et meget hyggeligt besøg.
De 3 sheltre ligger rigtig flot og har også de en god udsigt.
Sheltrene er arkitekt tegnede og faktisk lidt sjove at se, da de ikke ser ud som shelters normalt gør.
Der er bord og bænke, hvor man kan sidde og have en picnic, selvom man ikke skal overnatte i shelteret.
Det er dog ikke et sted jeg ville overnatte.
Mest fordi at jeg faktisk synes det er for dyrt.
De skal bookes i forvejen og så koster det 200 til 300 kroner per shelter at overnatte.

Finjasöleden
Vi ville gå en af Finjasøens mange vandreruter og vi valgte Finjasø leden som går hele vejen rundt om søen.
Turen rundt er på 20 km.
Vi startede vores tur ved Mölleröd.
Mölleröd er mere et stednavn, end en by, som ligger ved byen Finja.
Byen Finja ligger ved Finjasøens nordlige bred.
Når du kommer kørende gennem Finja skal du dreje mod Mölleröd og Finjasjöleden.
På vejen ned mod søen kører du forbi Mölleröds slotsruin, hvor du lige kan stoppe hvis du har lyst til det og kigge på ruinerne fra det gamle slot der har ligget her.

Vi startede vores gåtur med at gå forbi Sveriges ældste boplads.
Man kan ikke se noget men de har gjort nogle fund her som nogle af Sveriges aller første indbyggere har efterladt sig.
Og der er et informationsskilt så man kan læse lidt om bopladsen.

Finjasöleden går derefter sammen med Alslingan og går igennem en alsump.
Som på dansk bliver Ellestien gennem en ellesump.
Desværre var turen gennem ellesumpen lukket pga oversvømmelse.
Men vi tænkte at vi ville gå så langt vi kunne og så måtte vi jo vende rundt når vi ikke kunne komme længere.
Det gik rigtig fint og vi kunne gå rigtig langt.
Ellesumpen bliver også kaldt for Europas regnskov.
Ruten har Sveriges længste træbro og det var denne som kunne være oversvømmet.
Det er en så spøjs oplevelse at gå inde i sumpen.
Det er virkelig en meget særpræget natur.

Der var heldigvis kun et sted træbroen var så oversvømmet at vi ikke kunne komme videre.
Der vente vi rundt og næste gang vi skulle gå så tog vi det stykke fra den anden side indtil vi kom til det samme sted.

Vi kom herhen i den ene ende. 🙂
Her stoppede jeg, men John gik lidt videre…
…Men til sidst kunne han heller ikke mere. 😉

Vi bor ikke så langt fra selve leden så en af etapperne startede vi hjemmefra og gik mod Hovdala.
Nu har vi forladt ellesumpen bagved os og naturen har ændret sig drastisk.
Nu går vi mellem bøg, birk og meget tørrere stier. 😉
Selvom vi går rundt om søen har vi endnu ikke rigtig set den.
I ellesumpen gik vi et stykke inde i sumpen og da vi kom ud af den skulle vi rundt om Skyrup golfbane.
Ikke før vi kom ind på Hovdalas ejendomme kom vi ned til vandet.
Men siden gik vi langs med vandet på hele sydsiden og et godt stykke op langs med østsiden.
Björkvikens strand er rigtig fin og jeg kan forestille mig at det er et populært sted om sommeren.

Björkvikens strand

Men desværre kan man ikke gå langs med vandet hele vejen op på østsiden.
Det er jo på denne side Hässleholm ligger og der begynder at så småt at komme huse.
Her bliver stien ført op på cykel/gangstien langs en bilvej et stykke.

Men lige så hurtigt det er muligt så kommer man ud i naturen og ned til vandet igen.
Og sådan fortsætter det et godt stykke op.
Det sidste stykke før vi igen kom hen til Mölleröd gik igen igennem skov et stykke fra søen.
Alt i alt nogle virkelig flotte 20 km.

Vi valgte at gå ruten rundt om søen som er på 20 km.
Men der er mange flere ruter som også de er på 20 km eller mere.
Der er selvfølgelig også kortere ruter.
De kortere ruter finder du primært inde på Hovdalas eget område.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skåne – På besøg i den lille by Hörröd

Hörröd er en lille by på Linderödsåsen.
Havde det ikke været fordi at Skåneleden går i gennem byen ville jeg aldrig have vidst at byen eksisterede og heller ikke set dens seværdigheder.
Man skal bare holde øjnene åbne. 🙂

I Hörröd ligger der en kirke.
Jeg tror aldrig jeg har set en kirke som den.
De startede byggeriet i 1856 og den stod færdig 2 år senere.
Så det er jo ikke fordi den er så gammel.
Den er bygget i nyromantisk stil og malet i pastelfarver.
Jeg synes kirken ser rigtig flot ud med alle de farver.
Den kunne dog bruge lidt opfriskning.
Det er ikke noget man kan komme til at se, men noget der også gør denne kirke speciel er at når de skulle til at bygge kirken så ofrede de en hane.
Den blev begravet levende under en af hjørnestenene.
Det skulle være sidste gang i Sverige at dette skete. Heldigvis!!!
En historie fortæller at byen havde problemmer med trolde da de skulle til at bygge kirken.
Troldene blev ved med at flytte byggematerialet væk.
Og det stoppede først da de havde ofret hanen.
Hanen skulle også være de mørke dæmoners værste fjende.
Efter en uhyggelig nat er det en lise at endelig høre hanen gale samtidig som solens første stråler anes i horisonten.

Hørrød har haft en anden kirke før den nye.
Den er der dog ikke så meget tilbage af.
De har sat et kors for at vise hvor den stod og så har de sat nogle bænke.
Og vupti så har man jo en udendørs kirke.
Den gamle kirke ligger oppe på en bakke ikke langt fra pastelkirken.
Oppe på bakken står der også 3 gravsten, det er en ødekirkekård som ikke bliver brugt mere.
Der er sikkert flere gravsten men de er gemt under sneen.
I byen skulle der også være en pestkirkegård.
Den så vi ikke og jeg ved heller ikke om den er markeret så at man kan komme til at se den.

Bagved kirken kan du komme op på en rullestensås.
Det er lidt sjovt med en ås oppe på åsen.
Rullestensåsen hedder Jären eller Hörrödsåsen.
Det er smukt oppe på rullestensåsen.
Og det er lidt sjovt at gå oppe på toppen og kunne kigge ned til begge sider.
Rullestensåsen kan du følge næsten hele vejen til Agusa.

Lige i starten af rullestensåsen fra kirken af, finder du præstebørnenes kaffegrotte.
Byens præst i starten af 1900 tallet hed Jöns Nilsson Werner og han havde 3 børn.
De havde med hjælp fra præstegårdens dreng bygget en grotte som de brugte som legestue.
De har tegnet og skrevet på stenen og det er nok derfra navnet kaffegrotte er kommet.
På stenene står der nemlig:
-Velkommen i vores nissebo, se jer om, hvis I vil så skal vi en troldedrik til jer lave.
De har selvfølgelig skrevet det på svensk. 🙂
Det kan dog være lidt trikky at finde kaffegrotten fordi den er sat forkert på skiltet som står nedenfor åsen.
På skiltet står det at kaffegrotten ligger på højre side af skåneleden.
Men den ligger på venstre side, ned af bakken.

Udgivet i Rejse, Skåne, Sverige | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skåne – Blandet fra Vånga og omegn

Vånga er en lille bitte by, med ca. 250 indbyggere oppe i det nordøstlige Skåne.
Du finder byen nordvest for Skånes største sø, Ivösøen.
Byen har egentlig ikke så meget at byde på.
Men her er et vandrehjem, som er billigt og hyggeligt og det gør Vånga til et godt udgangspunkt for at komme ud og opleve en masse.
Her kommer et lille mix af de ting vi oplevede.


Barumkvindens grav
I 1939 fandt man en grav i byen Barum.
Graven indeholdt et siddende skellet.
Man troede i lang tid at det var en mand som man havde fundet, pga de ting man fandt i graven sammen med den døde.
Men senere undersøgelser har vist at det er en kvinde.
Kvinden døde for ca 6800 år f.v.t alltså for 8800 år siden.
Hun levede i maglemose kulturen i jæger/samler stenalderen.
Dette er et af sveriges bedste fund fra denne periode og skellettet er udstillet på Statens Historiska museum i Stockholm.

Der er sat en mindessten der hvor hun blev fundet og der er et skilt som fortæller om fundet.
Ude fra vejen, lidt syd for Barum, er der et lille skilt som peger ned mod stedet.
Man må ikke køre derned og der er desværre heller ikke rigtig nogen parkeringsplads.
Men på den anden side vejen er der et lille sted hvor traktorerne plejer at køre ud i marken, der kan man parkere.

Slibemærkerne ved Vånga bådplads
Lidt syd for Vånga ved Vånga bådplads er der nogle mystiske sten.
De er mystiske på den måde at der er dybe mærker i dem.
Man ved ikke hvordan de er lavet og hvorfor eller hvornår.
Men de kan godt være meget gamle, helt tilbage fra stenalderen.
Man har nemlig også fundet sådane mærker ved andre stenaldersbopladser.
Man tror at de er kommet af religiøse eller magiske ritualer.

Køretur mellem Oppmannaberget og Vångaberget, stenbrud, gode udsigter og kongestenen.
En lidt sjov køretur vi var ude på var det lille stykke land mellem Vångabjerget og Oppmannasøen.
Fra Näsumsvägen drejede vi ind mod Oppmanna.
Når vi kørt på denne vej 1,5 km drejede vi ind på Bergavägen og derefter igen mod stenbrudet.
Vi kørte helt op til stenbrudet.
Det er lidt sjovt at stenbrudet ligger oppe på toppen af bjerget.
Stenbrudet er stadigvæk i brug og det er rød granit der bliver brudt her.
Man kan selvfølgelig ikke komme ind på selve pladsen.
Men vi fandt et sted lige udenfor hvor vi kunne stille bilen og så kunne vi gå ude på kanten af det dybe hul og kigge og se at de nu arbejdede ordentlig.
Men vi fik også den flotteste udsigt over et kæmpe stort område.

Vi kørte tilbage til Bergavägen og for enden af Bergavejen drejede vi til højre mod Oppmanna søen. ,
På et sted har man virkelig en flot udsigt over søen.
På den anden side af søen så vi nogle flotte spir der stak op over trækronerne.
Dem kørte vi hen for at se da vi var færdige med denne rundtur.
Spirene tilhørte Karsholmsslot.
Slottet er kun halvprivat så man må gerne gå en tur i haven.
Og slottet er ganske flot.

I byen Oppmanna kan man komme til at se kongestenen.
Du skal følge Gullyckeskärsvägen.
Der ved en gård stillede vi bilen og så gik vi de sidste 150 meterne.
Inde i skoven er der masser af store sten.
Det er sten fra et tidligere stenbrud.
Der er kæmpe bunker af rød granit, som skærver og større sten.
Men der er også rigtig manga kæmpe store stenblokke.
Desværre kunne vi ikke finde den rigtige sten.
Jeg havde jo troet at der ville være en sten, som var nem at finde.
Og at der ved siden af stenen ville være et skilt så at man ikke var i tvivl.
Men her er rigtig mange sten og jeg viste ikke hvordan den skulle se ud.
Det ærgrer mig noget at jeg ikke havde googlet stenen først så jeg vidste hvad jeg skulle lede efter.
Det er Kong Oscar 1. og hans 3 sønner Carl, Oscar og August der i 1846 har været her og indgraveret sine navne i stenen.

Dødabyen
Nord for Vånga ude i skoven ligger døda byen.
Det er den gamle by Spångabro som har fået det navnet.
I midten af 1800 tallet voksede antalet af indbyggere i Vånga eksposivt og mange blev tvunget til at flytte ud i skovene og rydde plads til deres torp.
Det var et hårdt liv de levede ude i skoven, jorden var dårlig og meget stenet.
I Spångabro var der et 20tal torp.
Den sidste beboer flyttede fra Spångabro i 1950erne.
Og siden da har byen været overgivet.
Nu er der deværre ikke så meget at se mere.
Dem der arbejder i skoven er ikke så gode til at passe på stedet.
Der er dog nogle få torpruiner og stengærder som man kan se.
Og så er der resterne af denne vej.

Dette var hovedvejen ind til Vånga, som var den nærmeste større by, hvor de bl.a. gik i kirke.
Der er et skilt med et kort som fortæller hvor husene lå.
Fra Lejrevallen, som er et strövområde som ligger nord for Arkelstorp, er der en vandretur som går forbi her i dødabyen og videre til Kastagropen som jeg skriver om herunder.
Vandreturen hedder vildmarksruten.
Den er desværre ikke afmærket, men man kan åbenbart få nogle gps kordinater som man kan følge.
Jeg læste om det på nettet, men vi prøvede det ikke.

Kastagropen.
Kastagropen er en smuk sprække dal.
Ovenover sprækkedalen går der en vej som faktisk hedder Kastagropen og det var sådan vi fandt den på google maps.
Man kan ikke køre helt dertil.
Når man kommer sydfra er der pludselig en bom og så kommer man ikke længere.
Der stillede vi bilen og gik resten af vejen.
Fra bomen og hen til starten af kastagropen er der en lille km.
Der hvor det hele starter deler vejen sig og vi valgte at gå til venstre, fordi det er den vej der i følge googlemaps hedder Kastagropen.
Vejen går opad men vi går ikke inde i en sprækkedal og vi kunne heller ikke se noget der lignede, så vi var lidt mystificerede.
Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente og hvordan det ville se ud.
Men vi kunne se at i følge gpsen at vi var på vej hen mod et af kastagropens kendemærker.
Predikestolen er en stor udskydende klippe i sprækkedalen.
I 1600-tallet var dette et sted hvor snapphaner holdt til og fra predikestolen holdt Lille Mads taler for sine mænd.
Lille Mads er en af de kendte snapphane ledere.
Han hørte hjemme i disse områder af Skåne.
Fra vejen gik vi en smule ind i skoven da vi kom derhen hvor predikestolen skulle være.
Og VIÓLA, der var sprækkedalen. 🙂
Og predikestolen.
Vi måtte jo også ud og holde tale fra predikestolen.
Efter at have set den og været ude på den gik vi tilbage til vejen og fortsatte langs med vejen.
Det var meget heldigt vi gjorde det, fordi langt om længe fandt vi indgangen til selve sprækkedalen og kunne gå nede i dalen hele vejen tilbage.
Det var en super smuk tur langs med et lille vandløb.
Og hvor endte vi??
Jo vi endte somend i det vejkryds hvor vi havde valgt at gå til venstre, fordi at vejen hedder Kastagropen.
Jeg er dog ikke ked af at vi først havde gået hele vejen ovenover, fordi stenformationen predikestolen var sjovere oppefra end nedefra.

John er ude på predikestolen
Nu er vi kommet ind i sprækkedalen og jeg peger op på predikestolen.
Vi gik til venstre her, men sprækkedalen begynder faktisk hvor den røde pil peger.

Den store Trueds kors
Trued var snapphane og det siges at han sad her på denne sten da han blev slået i hjel.
Hans kammerater ristede dette kors i stenen til minde af ham.
Stenen kan godt være lidt svær at finde.
Fordi da den er nede på jorden så bliver den nemt dækket af jord og blade.
Man kan ikke parkere lige ved stedet, der er en lille indkørsel lidt mod Arkelstorp.
Derfra passerer man bommen og følger stien til venstre.
Tæt på vejen og den lille å er der heldigvis et skilt og lige der nede på jorden er stenen med korset.

Arkelstorps kumlet
En hel væg af kæmpe store sten.
Kæmpe store sten der rager næsten helt op til trækronerne.
Det var med stor ærefrygt vi kravlede rundt blandt disse giganter.

Vejene i dette område har ikke navne men numre og du finder de store sten langs med vej 4.
Fra gamla Arkelstorp skal du i første omgang køre mod kvarnfallet.
Der er skilt mod kvarnfallet.
Kvarnfaldets indkørsel ligger på vej 2, men den vej skal du bare køre forbi.
Næste vej til højre er vej 3, den skal du dreje ned af.
Den næste vej til venstre er vej 4, hvor du på venstre side begynder at se de store sten.

Udgivet i Skåne, Sverige | Tagget , , , , , , , , | 4 kommentarer

Småland – Kyrkömosse bilkirkegård

Har du nogensinde set Lukas Grahams video til sangen “you’re not there”?
Da jeg så den tænkte jeg meget på at det godt nok var et spændende og mærkeligt sted med alle de biler i forskellige stadier af forfald.
Jeg kunne også tænke mig at se et sådan et sted.
Men jeg tænkte at det bliver man nok nødt til at tage til USA for at finde.
Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg tænkte det var i USA?

Det er dog ikke nødvendigt at rejse helt så langt for at se en bilkirkegård.
Kun 50 km øst for Älmhult, der ligger Kyrkömosses bilkyrkogård.

I 1950erne hvor tingene begyndte at se lysere ud efter anden verdenskrig fik flere og flere biler.
Det var der i sær en mand som så store muligheder i.
Hans navn var Åke Danielsson og han havde før kriget købt en tørvemosse, Kyrkømosse, hvor han producerede tørv som han solgte.
I 40erne åbnede han en bilskrot i stedet for.
Han blev hurtig ekspert i reservedele og så begyndte han at sælge reservedelene.
Åke købte sin sidste bil i 1974, men derefter havde han stadigvæk reservedele nok til at han solgte dele helt frem til 1992.
I alle årene boede han ude i mossen, han byggede et lille hus med alt han behøvede og det står der stadigvæk.

Det hus som Åke boede i.


I 1992 flyttede han på plejehjem og bilerne og husene fik lov til at passe sig selv i en år række.
Men lige pludselig gik der politik i det, og kommunalbestyrelsen i Tingsryd ville rydde grunden.
Heldigvis var der mange som blev oprørte over kommunens beslutning og det medførte en lang række protester fra bl.a. Smålands Museum i Växjö og andre lokale kræfter.
I 2001 besluttede kommunalbestyrelsen så at bilkirkegården kunne blive liggende indtil 2050.
Gad vide hvor meget der egentligen er tilbage af bilerne i 2050??

Den dag vi er der har det lige sneet nogle dage forinden så alt ligger dækket af sne.
Det ser rigtig flot ud, det dækker over alle de reservedele der ligger og flyder over det hele.
Men sneen hæmmer også en smule og den gemmer bilerne.
Jeg kunne faktisk godt tænkte mig at komme tilbage en anden gang og se hvordan der ser ud uden sne, hvor man rigtig kan følge med i bilernes forfald.

Det er jo så moderne med “Van-life” lige i disse tider. Så her vil jeg presentere jer for John og mit nye gør det selv projekt!!! 😉

Malingen er for længst skallet af bilerne, i hvert fald de fleste.
Vi så en bil hvor den ene fremdør lige var faldet ud, der så den næsten nymalet ud. Rusten har forvitret metallet på bilerne.
Træer og buske gror op gennem vragene, som er ved at gå i ét med skoven.
Det er en helt speciel følelse man har når man går rundt her og kigger.
Det var en meget anderledes oplevelse som jeg er glad at jeg har oplevet.

Infoboks:
Kirkegården ligger ud til vej 119.
Kun nogle få km fra byen Ryd.
Der er skilt ude ved vejen og der er en god parkeringsplads.
Vil du nå at opleve de mange biler gemt i skoven, skal du ikke vente alt for længe.
Med årene gør naturen sit indtog, og med tiden vil skoven have opslugt de gamle biler.
Der er flere bilkirkegårde i Sverige.
Jeg har lige læst om bilkirkegården i Blåstnäs.

Udgivet i Rejse, Småland, Sverige | Tagget , , , , | 3 kommentarer

Rejse med bil – Når det går galt.

Efter Falkenberg gik turen videre til Jönköping.
Jönköping er en meget hyggelig by som ligger lige på Vätterns sydspids.
Men desværre nåede vi ikke at få det maximale ud af byen.
Fordi allerede dagen eftet vores ankomst til byen gik vores bil i stykker.
Og så blev vi sat i vente position.

Vi havde været en tur på Visingsø og var på vej hjem langs med E4.
Lige pludselig døde bilen.
Og vi kunne ikke starte den igen.
Så der stod vi midt ude på motorvejen, eller næsten vi nåede at få den ind til siden i nødsporet.

Nu er det jo så at man borde være tjekket og have alle telefonnumre indkodet i sin telefon.
Så at vi med det samme vidste hvem vi skulle ringe til.
Men nej, det havde vi ikke, fordi vi regnede da ikke med at sådan noget kunne ske for os.

Vi vidste dog hvem vi har vejhjælp af hjemme i DK, så vi tænkte at vi prøver at ringe til dem.
Vi fandt Falcks telefonnummer for akut vejhjælp på deres hjemmeside.
Og så prøvede vi at ringe på det.
Det tog ca. 30 minutter at komme igennem og så viste det sig at de ikke kunne hjælpe os.
Vi havde ringet til de forkerte, men hun kunne dog hjælpe os med at få det rigtige nummer.

Havde vi været hjemme i DK så havde det været det rigtige nummer.
Men da vi er i Sverige så er det ikke Falck vi skal have fat i.
De gav os nummeret til SOS international, som vi så ringede til.
Her kom vi igennem lige med det samme.
Det smarte med SOS international er at man ringer til et dansk nummer, man kan tale dansk med personen i telefonen.
Hvilket jo er rigtig fint fordi stressnivuaet er jo højt nok i forvejen, så havde man også været nødt til at tale engelsk så kunne det nemt blive for meget.
Det danske sos international tager så kontakt med sine partners i det pågældende land og så bliver man efter et rum tid hentet.

Vi stod på motorvejen og det blev mørkere og mørkere.
Det er ikke særlig rart at sidde fast på motorvejen kan jeg hilse og sige, især ikke efter mørkrets frembrud.
Vi nåede at sidde ude på motorvejen i 2 timer, så ringede telefonen.
Det var den mand som skulle komme og bjærge os.
Han spurgte lidt ind til hvor vi stod og da vi stod på motorvejen ville han have en følgebil med som kunne stoppe trafikken medens vi blev læsset op på hans bil.
Så gik der yderligere en halv til en hel time før han endelig kom.

Måske er det p.g.a. corona, men vi skulle blive siddende omme i vores egen bil.
Det troede jeg egentlig ikke at man måtte.
Vi blev kørt hele vejen hjem til vores campingplads og bilen blev kørt på verksted.
Vi behøvede ikke selv tage stilling til hvor bilen skulle hen, det vidste bjærgeren allerede, så jeg går ud fra han har fået det at vide af Sos international.
Eller så er det fordi at de skal køre til et autoriseret verksted og Tyota kun har et i Jönköping.
Derefter ringede vi til Sos International igen og fortalte at vi var blevet hentet.
Men at verkstedet ikke åbnede før på mandag, nu var det fredag aften.
Så troede jeg egentlig at vores kontakt med SOS ville ophøre, fordi vi havde jo fået den hjælp de kunne give os.
Men de fulgte vores sag helt til dørs og sidste gang vi snakkede sammen var den dag hvor vi endelig havde hentet vores bil.

Moralen ved dette indlæg må være at man alltid skal have styr på hvor man skal henvende sig hvis uheldet er ude.
Selvom det aldrig sker for en selv!!!!!

Verkstedet kunne ikke rigtig finde en fejl, men det kostede os lige 4112 kroner.
Derefter kom vi lige precis 270 km og så gik bilen i stå igen, med akkurat den samme fejl.
Det var så 4112 kroner lige ud af vinduet til ingen verdens nytte.
Nu står vores bil hjemme hos far og han har lovet at kigge på den.

En lille afslutende bemærkning til historien. Mig og far fandt ud af hvad den fejlede…

…Og nu kører den igen!!!!!!

Udgivet i Rejse | Tagget , , , , | 2 kommentarer