Sverige – Trolden ved Gröstrup

I følge et meget gammelt sagn ligger der en jætte begravet ved Gröstrup.
Mere præcist ligger han begravet mellem byerne Gröstrup og Järrestad.
Han er blevet begravet under flere forskellige forntidsminder.
Disse forntidsminder er så knyttet sammmen med forskellige dele af hans krop.

Det er forntidsminder fra 3 forskellige tidsepoker og de ligger alle på den samme mark.
Stenalder, bronzealder og jernalder.
Der er lavet en sti så man kan komme rundt til alle stederne.
Der er også et skilt og en postkasse med foldere om jættestien.

Jættens hoved, bronzealderhøjen Kvejsahøj

Jættens hoved findes i bronzealder højen.
Højen hedder Kvejsahøj, den er 35 meter i diameter og 4 meter høj.
Ordet Kvejsa betyder kvissla som er et svensk ord for bums.
De lokale har nok syntes at højen har lignet en bums der stak op af landskabet.
Vi gik ikke op på højen, men der skulle være en ganske flot udsigt deroppe fra.

Jættens hjerte, En jættestue fra stenalderen

Jættens hjerte ligger i jættestuen fra stenalderen.
Jættestuen er desværre faldet sammen og indgangen er fyldt op med sand.
Men den er alligevel fascinerende med sine kæmpe store sten.

Pittjestenen fra jernalderen

Pittjestenen må I selv finde ud af, hvad den viser. 😉
Den blev rejst under jernalderen.
Da vi var på Bornholm læste vi om sådane rejste sten der stod alene.
Man mener at det er til minde om en afdød, men vedkommende døde langt hjemmefra.

Jættens Hjerte og hoved

Det eneste som vi ikke var henne og kigge på var, hvor jættens fødder ligger.
De ligger nemlig på den anden side af vejen i et vådmarksområde.
Den markerede jættesti fører ikke derhen, så jeg tænker det måske er lidt for vådt og utilgængeligt.
Men vi kunne se derhen og det var nok for os.

Jættens diller, hjerte og hoved

Infoboks:
Det ligger på gamle Järrestadvägen.
Der er planer om at lave en parkeringsplads ude ved vejen.
Men det var ikke blevet til noget når vi var der.
Vi kørte ind på markvejen og parkederede der.
Altså midt på vejen, det er nemlig ikke en gennemgående vej.
Skiltet og folderne finder du hvis du går hen af markvejen hen til klyngen med træer.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Hælleristninger på Österlen


En af de virkelig spændende ting at se på Österlen er hælleristninger.
Og her på vores tur har vi været rundt og kigget på 4 forskellige steder.
Hælleristingerne blev lavet under bronzealderen, altså for ca. 3500 år siden.
Jeg har ikke selv gjort det, men jeg læser ofte at hælleristinger ses bedst når det er blevet mørkt i lyset fra en lommelygte.
Hælleristningerne er ikke malet op som man f.eks ser det på Madsebakkerne på Bornholm.

Yxhæll
Dette sted er den nemmest tilgængelige hælleristingshæll.
Den ligger helt ud til vejen syd for Simrishamn mod Brantevik.
Der er parkering lige på den anden side af vejen fra hælleristningerne.
Klippen er ganske stor og der er virkelig mange billeder.
Der er i alt 250 forskellige billeder.
Det dominerende er økserne og det er også efter dem at stedet har fået sit navn.
Fordi Yxa på svensk er en økse på dansk.
Der er 50 billeder af økser, men der er også rigtig mange skibe, soltegn og skåltegn.
Der er også en hest og en slange.
Desværre er der også nogle der har vandaliseret denne hæll, der er nogle der har ristet bagstaver og tal ind i hællen. ØV!!!!!

En “begejstret” mand med en stor ceremoniøkse.
En Hest på hovedet.

Stenkilhællen
Dette sted ligger ikke langt væk fra yxhællen, man kan sagtens gå fra den ene til den anden, der er en afmærket sti.
Det er pinde med små flag på.
Der er en folder, ved yxhællen som man kan tage, med et kort som kan være til hjælp.
I denne folder ud over information om begge steder og kort mellem de 2 hælle så har de også tegnet stenkilhællens ristninger op.
Fordi disse ristninge kan være svære at se.
Der er over 100 skåltegn og 65 forskellige billeder af bl.a. skibe, soltegn og mænd med økser.
De bedste ristninge her er et meget tydeligt skib med hestehoveder i hver ende.
Der er også en ristning med 3 mænd der bærer på store ceremoniøkser.

Jættestuen ved Gladsax/Stenstuan i Gladsax
Jættestuen står virkelig flot ude på en mark og den kan ses på lang afstand.
Man kan også med det samme se at den ikke ser ud som jættestuer gør flest.
Den kæmpe store dæksten øverst oppe ser da lidt spøjs ud, der hvor den ligger øverst oppe.
Af sikkerheds mæssige årsager har man desværre været nødt til at fylde gravkammeret op med sand, så man kan ikke komme ind i den.
Selve jættestuen er fra stenalderen.
Men kigger man ovenpå den store dæksten så er den fyldt med hælleristninger.
Og hælleristingerne har en meget nyere dato.
De blev nemlig lavet i bronzealderen.
Gad vide om man kan kalde det bronzealder grafitti på en gravsten fra stenalderen. 🙂
Der er flere skibe og økser, der er også mange skåltegn.
For at finde derhen skal du inde i Gladsax køre mod Baskemölla.
Du skal dreje til venstre mod gården Rosdala.
Der er skilt ude ved vejen.
Forenden af gården kan du parkere og hvis du går lang med stien ved den sidste af bygningerne så kommer du til et skilt om gravhøjen og så ved du at du er på rette vej.
Du kan også se gravhøjen herfra.

Danserens hæll/Järrestadsristningen.
Lige syd for byen Gladsax på vejen mod Järrestad ligger denne hælleristings klippe.
Den kan måske være svær at finde da der ikke er nogle skilte ude ved vejen.
Det eneste der røber at der kunne være noget er et skilt hvor der står at du er “velkommen til fods”.
Der er en græsplet hvor det er nemt at parkere.
Selve klippen ligger et stykke ind, der er en lille vej der fører derhen.
Også denne har mange forskellige billeder.
Faktisk den i Skåne med allerflest der skulle være over 550 forskellige figurer.
Den har sit navn efter en helt speciel ristning.
Den ligner en mand som danser.
Udover danseren er her rigtig mange fodsåler, skibe, spiraler, soltegn og økser.

Hælleristningen af danseren kan være svær at se da den er “lavere”. Den er også desværre blevet vandaliseret. Nogen ville lave en afstøbning og har haft hældt silicone på.
Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Lidt blandet fra Österlen

Her kommer lige et lille udvalg af steder vi besøgte på Österlen.

Havsängsdyssen
Havsängsdyssen ligger rigtig flot helt ude ved havet.
Det er en dysse fra stenalderen og Sveriges største.
Frem til starten af 1800-tallet har dyssen været dækket af sand.
Men efter en kraftig storm dukkede den atter op.
Området indbyder til gode gåture og skåneleden kommer her forbi langs med verkeåen som har sin mundning her.

Verkeåens mundning.
Området rundt om Havsängsdyssen er rigtig flot.

Stenbrudet i Gislöv Hammar
Den lille bitte by Gislöv Hammar ligger et stykke syd for Simrishamn.
Byen ligger ud til havet og i starten af 1800-talet begyndte man at hugge sten her.
Stenbrudet ligger helt ude ved havet ude på den yderste spids.
Dengang blev der hugget bl.a møllesten herude.
De blev hugget direkte i kalkstenen.
Kalkstenslaget er ca. 10 meter tykt, så der var nok at tage af.
Men stenbrudet blev aldrig en succes, nok fordi at byen ikke havde en god havn og vejene derud var elendige.
Stenbrudet blev opgivet igen i 1870erne.
Det er en sjov oplevelse at gå rundt herude man ser rigtig mange af disse runde huller.

Skåneleden
I Skåne findes der 6 forskellige vandreruter som bliver kaldt for skåneleden.
Den rute som vi kender bedst er Ås til Åsleden, SL3, som går over Söderåsen.
Her på Østerlen er der endnu en skåneled og det er den der hedder Østerlenleden eller SL4.
Den er 188 km lang fordelt på 14 etapper.
Den går langs verkeåen helt ud til åens mundning ved Havsängsdyssen, her kommer den bl.a forbi Hallamölla vandfald.
Leden fortsætter langs med hele kysten indtil du når Ystad.
Her går leden ind i landet igen bl.a forbi Snogeholm for at slutte oppe ved Verkeåen igen.
Den ser ud til at være rigtig god.

Runestenene ved Simris kirke.
Den lille by Simris ligger nogle km ind i landet fra Simrishamn.
Ved kirken står der 2 rigtig flotte runesten.
De står hved siden af hinanden lige udenfor lågen.
Vi gik også en runde rundt om kirken.
Fordi den ser altså også lidt spøjs ud.
Den har nemlig et meget bredt tårn, det synes jeg ikke at jeg har set før.
Kirken var desværre låst så vi kunne ikke komme ind og kigge.

Hallamölla vandfald.
Skånes måske højeste vandfald ligger ved Hallamøllen.
Det skal være Skånes højeste sammenhængende vandfald.
Vandfaldet er 23 meter og løber over 5 afsatser.

Hallamølla ligger ved Verkeån.
Der har været en mølle her lige siden 1200-tallet.
Man regner med at den mølle der står der nu er fra midten af 1300-tallet.
Selve huset er dog noget nyere, den er fra 1850.

Nåja…
Grunden til at jeg skriver måske største vandfald er jo at vi også har besøgt vandfaldene ved Forsakar længere nordpå på Linderødsåsen.
Det kan du læse om her.
Og jeg synes i hvert fald at vandfaldene ved Forsakar virker større.

Når man kører til Hallamölla vandfald så er der skilte som man følger.
Men når man har parkeret sin bil ved parkeringspladsen så er der ikke fler skilte.
Det kan godt forvirre.
Vi mødte nogle der havde været lidt omkring og andre som os der stod med deres mobiler og prøvede at få GPSen til at virke.
Men det er meget nemt.
Vi havde jo kørt forbi møllen, så den vidste vi hvor var og det er der vandfaldet er.

Sandhammaren
Dette er skånes sydøstligste rundning.
Her finder du også en af Skånes smukkeste strande, med helt hvidt sand.
Fra parkeringspladsen går du først igennem store sand duner.
Det ser vildt flot og dramatisk ud.
Det regner og blæser i dag hvor vi var på besøg.
Måske derfor det hele ser så dramatisk ud, men det er stadigvæk meget smukt.
Jeg kan godt forestille mig at dette er et meget populært sted om sommeren.
I gamle dage var dette et frygtet sted for sømænd.
Ude i vandet her, har der havereret en masse skibe fordi sandbankerne er i konstant bevægelse.

Byen Fågeltofta.
Fågeltofta er en by der er forsvundet, der står kun kirken tilbage.
I det Herrens år 1868 kom foråret tidligt og man begyndte at så på markerne allerede i Februar.
Men i maj, den 13 maj kom vinteren igen og det var der jo ikke nogen der havde regnet med.
Alle afgrøder blev slået i hjel og lige pludselig havde befolkningen i byen hverken penge til at betale sine lejer til herremanden på Kronovalls slot eller mad at spise.
Herremanden på Kronovall som ellers ansås at være en god mand, ville ikke give befolkningen udsættelse på sine lejer.
Hvilket betød at mange tvingedes flytte ind på Kronovalls ejendom og blive torpere.
Dvs at de gik fra at være selvejende bønder til at bo på lejet jord de ikke havde nogle rettigheder til.
Der var også mange der valgte at udvandre til Amerika.
Kronovall er i dag Hotel og restaurant.
Og der er kommet nye huse i Fågeltofta, de er dog bygget et godt stykke fra kirken.

Fågeltofta kyrke og ikke et hus i nærheden.
Kronovall slot er i dag hotel og restaurant
Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Kyststrækningen mellem Simrishamn og Kivik

Wow siger jeg bare!!!
Mellem Simrishamn og Kivik er der faktisk kun 20 km langs med vej 9.
Men på disse 20 km gemmer der sig en hel masse skønne og spændende seværdigheder.


Vores første stop var lige nord for Simrishamn, ved Tobisvik.
Den har sit navn efter den lille bitte fisk tobis, som man fangede her.
Tobisvik har nogle meget flotte strande, der er også en meget stor campingplads.
Men det der havde fanget vores opmærksomhed var de super flotte stenbroer over Tommarpsåen.
De ligger i forlængelse af hinanden og bliver kun brugt af cykler og gående.
Jeg har desværre ikke kunnet finde noget som helst om disse 2 broer.
Så jeg ved ikke om det er nye broer eller om de er gamle og har en historie.
Men var det det sidste ville jeg nok have fundet noget om dem på nettet.
Men flotte det er de og vi skulle da også kigge på den fra både den ene side og så den anden side.
(Dette skal helst siges på fynsk 🙂 )

Vi kørte lidt længere nordpå af vej 9 og der ligger Vårhalla.
Der er en parkeringsplads helt ud til vejen, men derfra kan man også køre lidt længere mod havet.
Vårhalla er virkelig et fascinerende sted.
Når du kommer ud til vandet har du til venstre en smuk strand med det mest gyldene sand og til højre et flot klippe landsskab.
Klipperne er af lys standsten og de ligner lidt legoklodser.
De ser altså ud som om de er bygget ovenpå hinanden ligesom lego.
Vi nød at gå rundt på klipperne og udforske hver en revne, næsten i hvert fald.
På vej til klipperne går du forbi et lille hvidt hus, det er Perlefiskerens hus.
Hytten ligger rigtig flot og lyser op i landskabet.
Men huset står tomt og har gjort det længe ser det ud til.
Men historien er spændende.
I 1896 fødtes Bernhard Hansson i byen nord for Vårhalla, som hedder Baskemölla.
Som 16 årig rejste han til Amerika.
Her levede han et hårdt liv.
Han arbejdede på gårde, byggede broer og Jernbaner, han prøvede også at grave guld.
Men til sidst endte han som perlefisker og tjente gode penge indtil priserne på perlerne gik ned.
Der besluttede han sig for at vende tilbage til Sverige.
Han blev gift og meden han på et tidspunkt var tilbage i USA så købte hans kone retten til at fiske ål ved Vårhalla.
De fik bygget det lille hus, til al deres fiskerigrej.
Og ja huset står der helt idullerisk endnu.

Næste stop er Tjörnedala strövområde.
For at finde herhen skal du dreje væk fra vej 9 og ind på vejen mod Baskemølla.
Der er også skilte mod Tjörnedalagård.
Tjørnedalagård er en smuk gammel gård med offentlig adgang.
Her er kunst udstillinger og også en cafe.
Der var dog lukket da vi var forbi, så måske er det sæsonsbetonet.
I strøvområdet er der 2 afmærkede stier.
Den blå rute som er 3,5 km lang og den røde som er 1,7 km lang.
Du kan også følge Skåneleden her langs med havet.
Vi startede ud med den blå rute og på 3,5 km kommer du virkelig igennem noget varieret natur.
Vi vandrede i tæt skov med forhindringer og over åbne enge, igennem det rene guldalder maleri, vi passerede gamle krogede træer og nød udsigten udover havet.

Da vi stødte ind i den røde rute i slutningen af den blå så hoppede vi over på den røde for at få den med også.
Vi skulle i starten næsten tilbage i samme spor som vi var kommet.
Men på blå rute have vi gået helt ud til vandet, nu skulle vi gå tilbage et stykke længere inde på engen, lige ved skovkanten.
Efter et stykke tid skulle vi ind i skoven og op på højderyggen som lå og gemte sig inde i skoven. 🙂
Nu gik vi samme vej tilbage igen, men nu oppe på højderyggen.

Begge ruter er skønne og flotte, vi kunne godt have gået lidt mere, hvis vi ikke havde haft så meget mere på programmet.

Sidste stop på dagens tur er et besøg ved præstens badekar.
Præstens badekar er resterne af en gammel sand vulkan.
Og hold da op hvor er det spændende.
Du skal dreje fra vej 9 ind i den lille by Vig.
Ude fra vejen skal du dreje ned mod havnen og Galleri Vik.
Men når du er kommet ind i byen er der skilte hele vejen hen til parkeringspladsen.
Men så er der ikke flere.
Vi begyndte at gå af Skåneleden fordi vi troede at den ville gå lige forbi.
Men det gjorde den ikke.
Det gjorde dog ikke noget fordi området er meget smukt.
Så vi nød vores gåtur og kiggede ud til havet steder hvor der var nogle stier derud.
Vi kom både ud og kiggede på flotte klipper og flot sandstrand.
Da vi fandt ud af at vi var gået for langt så vente vi dog rundt.
Vi fandt ud af at vulkanen faktisk ikke lå så langt væk fra parkeringspladsen. 🙂
Fra parkeringspladsen går der en lille sti ud til havet.
Når du kommer ud til vandet skal du dreje til højre og ca 200 meter længere henne, helt ud til havet finder du sand vulkanen.
Denne vulkan har været aktiv for ca 500 milioner år siden.
Den har fået sin badekars lignende form da vulkankæglen er sunket sammen.
Jeg synes så den ligner mere en rose end et badekar, hvad synes I??
Der skulle faktisk findes omkring 100 af disse badekar på Österlen, men det er kun denne ene som kan ses.
Vi gik rundt og kiggede, fordi vi tænkte nemlig at har der funnes 1 så er der sikkert flere.
Vi så noget på vej tilbage til parkeringspladsen som måske kunne være resterne af en anden sandvulkan.
Sandvulkanen er super flot og virkelig spændende.

En sidste ting vi gjorde var at køre lidt rundt i Viks smalle gader.
Det er virkelig en hyggelig by.
Vejene er ikke ensrettede men der er kun plads til en bil i bredden og kun lige til.
Nogle gange havde jeg lyst til at fælde sidespejlene ind.
Byen er virkelig hyggelig at udforske.
Men det er nok bedst til fods.

Dette var sidste stop på vores tur men der er mere at se før du kommer ind til Kivik.
Lidt nord for Vik ligger Stenshuvud nationalpark med gode vandrestier.
Oppe fra toppen af bjerget er der en forygende udsigt.
Vi var der før jeg begyndte at skrive blog og stedet kalder på et genbesøg, bare ikke denne gang da der er så mange andre ting der er nye.

Og inden du kommer helt ind til Kivik så kommer du også forbi Ängakåsen og Kivik graven.
Ängakåsen er et gravfelt fra bronzealderen, med bl.a flere store skibssætninger.
Kiviksgraven er også en grav fra bronzealderen.
Unik af sin slags i norden.
Denne er dog et museum, så der er specielle åbningstider og det koster 30 kroner at komme ind.
Kiviksgraven har en hjemmeside hvor du kan læse mere om stedet.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige- Det er det rene Gylle – Et besøg i Gylle og i Gyllebo

På vej til Vellinge kørte vi forbi et skilt mod en by der hedder GYLLE.
Det syntes vi var rigtig sjovt.
Vi var nødt til at stoppe for at tage et billed af skiltet.

Bare nogle dage senere var vi tilbage igen og denne gang kørte vi igennem Gylle.
Vi kan informere om at det ikke lugter af gylle i Gylle.
Men vi var nødt til at stoppe ved byskiltet og posere.

Grunden til at vi er i Gylle er at her kan man finde 4 store bronzealder høje, Gyllhögarna.
Normalt synes vi at bronzealder høje er lidt kedelige.
De er “bare” brandgrave og man kan ikke komme ind i dem.
Men disse her ligger i Gylle…
Og det må jo være grund nok. 🙂
At der knytter sig nogle sjove historier til disse er så en lille ekstra bonus.
Man mener at der har boet trolde inde i i hvertfald en af højene.
En af de andre høje var troldenes festsal og når de hold fest blev højen hævet op på 3 gyldne fødder.
Oppe på den største, den er også den flotteste med en ring af træer oppe på toppen, der er der en stor sten med en hælleristing.
Det er ristningen af en fodsål.

Længere mod øst, ikke så langt fra Simrishamn, ligger Gyllebo.
Gyllebosø er Österlens største sø.
Her kan man både bade og vandre.
Der er indrettet en badeplads med omklædningsrum og badebro.
Rundt om søen er der nogle vandrestier.
Søstien går på den nordlige bred helt ud til vandet og her er virkelig smukt.

Man kan lave en lille afstikker ud af munkestien.
Det er en lille tange ud i vanden og det er faktisk starten på en sti.
I gamle dage har det været muligt at komme tørskoet over til den anden side.
Der er en rullestensås nede under vandet, som bliver kaldt for munkeryggen.
Den har munkene åbenbart brugt når de skulle over søen.
Man kan stadigvæk se toppen af åsen hvis man er ude i en båd på søen.
Der ligger ruinerne fra en borg eller måske er det klosteret på den anden side.
Ruinerne fra klosteret eller borgen ligger på Gyllebo slots grund, så det er privat grund og man kan besøge ruinen hver søndag fra 10-12.

Ude for enden af søen kan man hoppe på ås-stien.
Den går op på en lille ås og så går man deroppe.
Det er en ufattelig smuk tur i ganske kuperet terræn.
Men det er jo hvad man kan forvente når der er en ås i nærheden.

Der er helt sikkert mere Gylle i nærheden men det var hvad jeg havde til jer i denne omgang 🙂

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Skanör, Falsterbo og Måkläppen


Vi stod lidt tidligere op i dag fordi vi håbede på at vi ville komme til at kigge på sæler ude på Måkläppen.
Måkläppen er den sydligste del af den halvø hvor byerne Skanör og Falsterbo ligger.
Det er stort set kun en lang, en meget lang, sand revle.

Vi parkerede oppe ved golfbanen.
Og så gik vi over golfbanen mod havet.
De er skøre de golfere…
Selvom det er minus grader og rimfrost i græsset så er de ude og spille.
Men så kan man måske sige det samme om os…
Selvom det er minus grader, t.o.m sandet på stranden er frossen og det blæser en hel pelikan så skal vi ud og håbe på at se nogle sæler.

Ude ved fyrtårnet stødte vi på skåneleden og den fulgte vi indtil vi kom til det sted hvor man går ud på selve Måkläppen.

Det er en meget smuk tur, men det er også meget koldt.
Heldigvis har vi rigeligt med tøj på, jeg synes selv jeg ligner lidt en michelinmand.

Vi havde en skøn tur derud og der er flot.
Men vi så ikke nogle sæler.
Som en anden sagde da vi var der ude:
-Der er ingen sæler, men det er smukt alligevel.
Jeg ville selvfølgelig gerne have set sæler, men jeg synes ikke jeg er skuffet over vores tur derud af den grund.

På vej tilbage fik vi dog øje på nogle sæler ude i vandet.
Lige i øjeblikket har jeg dog kun min telefon.
Så jeg har ikke nogle gode billeder.
Vil I se billeder må I gerne kigge ind på min blogger kollega Sarahs blog.
Der kan I få lov til at se en masse sæler.
Hun var nemlig meget mere heldig end os.
Nogle andre bloggerkollegaer, Rasmus og Annemarie, de var også meget heldigere end os og har også nogle søde sæler på sin blog.
De har på begge blogs desuden nogle tips til en god sæltur.
En af de vigtigste vil jeg dog hurtigt nævne her.
-Der er kun adgang til at komme ud på Måkläppen fra 1 november-31 januar.
Resten af året er der adgang forbudt!!!!

Næste stop på vores tur til Skanör Falsterbo var ved Falsterbohus borgruin.
Der er ikke så meget at se af selve ruinen.
Men historien er interessant.
Vi starter dog med navnet Falsterbo.
Falsterbo har fået sit navn efter de fiskere fra Falster som kom og satte sine boder op på sillemarkedet.
I gamle dage, den gang Skåne var dansk, fandt Danmarks største sillemarked sted her.
Falsterbohus blev bygget for at overse sillemarkedet og selvfølgelig for at inddrive skatter.
Dronning Margrete 1. boede på denne borg i perioder.
Og det var også her at hendes søn Oluf døde.
(Hans indvolde er i Lunds domkirke og han selv blev fragtet tilbage til Danmark og blev begravet i Sorø.)

Ruinen ligger lige ved stranden, så man kan nemt kombinere besøget med en tur langs med vandet.

Lige ved ruinen ligger der et stort hvidt hus.
Det har været et hotel, men jeg ved ikke om det stadigvæk er det.
Det hedder også Falserbohus ligesom borgruinen.
Dengang det var et hotel holdt den indiske guru Maharishi Mahesh et seminarie her.
Året er 1967 og den værste Beatles feber raser.
Alligevel er 2 af deltagerne på seminariet Poul McCartney og George Harrison.
Det syntes vi var en lidt sjov historie så vi måtte lige forbi det hus også.

Vi var også rundt og kiggede i Skanør.
Vi startede ud nede ved havnen.
Det var super hyggeligt, med restauranter, strand og fiskehytter.
Der er også gode muligheder for at komme ud og gå nogle ture.
Vi fulgte skåneleden i nordlig retning og gik forbi de fine små hytter som ligger på rad og række langs med stranden.

Ude ved sømærket går skåneleden indad og kommer forbi Skanørs borgruin.
Har Falsterbo en så må Skanør også have en.
Også denne borg er fra 1200 tallet.
Men her er der ikke særlig meget tilbage.
Voldgraven er dog intakt hele vejen rundt.
Her stoppede vi med at følge skåneleden og så gik vi ind i Skanør i stedet for.

På Google maps havde vi set noget spøjst.
Midt inde i byen er der et sted der hedder den gamle havn.
Det måtte vi ind og kigge på.
Det viste sig at i dag er det et stort grønt område.
Men i gamle dage har denne å været så stor at der kunne sejle pramme her.
Så havnen, som vi forstår det, har ikke som sådan tilknytning til havet, men til denne å.
Og på denne å blev der sejlet gods ind til Höllviken.

Vi gik forbi Skanørs gamle rådhus som er fra 1777.
Det er en super smuk bygning og hele rådhus torvet er omgivet af smukke huse.

På vej tilbage til stranden og vores bil gik vi forbi Skanørs mølle.
Også den er super flot.
Lige som alt andet er i det pittoreske Skanör Falsterbo.

Udenfor Gjæstgiveriet i Skanör findes der en andeovergang 🙂
Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Humleslingan rundt Ivösøen

Humleslingan er en kultur og naturrute som løber hele vejen rundt om Ivøsøen.
Ivösøen er Skånes største sø.
Den er markeret ligesom marguriteruten er i Danmark.
Den er omkring 50 km lang.
Men den har også en hel masse afstikkere rundt om i landskabet som gør ruten en hel del længere.
Der er ca. 40 interessante stop på ruten med afstikkere.
Man kan få et kort med ruten, afstikkere og en kort beskrivelse af seværdighederne.
(Vi er afsted af flere omgange 😉 )

Vores første stop på turen er en vandretur i Kjugekull.
Et lidt sjovt navn på et meget smukt område, med de største sten jeg nogensinde har set. 😮
Dette strøvområde har 3 afmærkede ruter og vi gik 2 af dem som du kan læse om her:
Strövområde Kjugekull.

Den flækkede sten i Kjugekull

Dernæst tog vi en lille afstikker fra ruten og kørte hen til den mindesten der er rejst for L.O. Smith. Lars Ohlsson Smith.
Mindestenen står på den plads hvor hans barndomshjem har ligget.
L.O. Smith var afholdsmand og han var med til at danne den svenske afholdsforening.
Så er det da lidt sjovt at han også er den mand som fandt ud af at rene brændevinen fra det forhadte fussel.
Han skabte Absolut Rent Brännvin som selvfølgelig blev en salgssucces.
I dag pryder han stadigvæk Absolut Vodka flaskerne.
I Åhus ligger stadigvæk Absolut Vodkas fabriker.

Absolut Vodka i Åhus

Vi kørte derefter forbi Bäckaskogs slot.
Der er bl.a restaurant og hotel og har en flot have.

Lidt nord for Bäckaskogslot ligger byen Barum og herfra sejler der en færge over til Ivö.
Vi kørte en tur ned til havnen.
Det er Sveriges eneste landevejsfærge.
Den er gratis at komme med og overfarten tager ca. 7 minutter.
Da vi kom derned var færgen desværre ovre på den anden side.
Men vi skulle alligevel ikke med over.
Vi har nemlig været på Ivø før.
Jeg har desværre ikke noget på bloggen om vores besøg.
Men Ivö er en meget spændende ø at besøge.

I det nord vestlige hjørne af Ivøsøen ligger byen Vånga.
Lige før du kører ind i Vånga, skal du lige holde øje med vejskiltene.
De har nemlig elefanter her!! 🙂
Lige ind til venstre derefter kommer man til et mindre skisportssted, som vi lige kørte hen og kiggede på.
Det er Vånga bjergets højeste sted på 161 meter.

Så skulle vi ud på en afstikker igen.
Vi kørte til byen Arkelstorp.
Lige nord for byen ligger strövområdet Lejrevallen.
Vi gik den røde rute på 2,5 km rundt om søen.
Vi gik kun denne ene rute da sneen ligger dyb på de andre ruter.
Det er et smukt område.
Og absolut her om vinteren hvor der ligger meget sne.

En anden ting man kan gøre i Arkelstorp er at gå på jagt efter store sten, lidt ligesom i Kjugekull.
Det kan du læse om her.
Vi fandt gamle Arkelstorp og så fulgte vi skiltene mod kvarnfallet.
Vi var så heldige at vi mødte hende der boede ved kvarnfallet og måtte komme ind og se det lille vandfald og resterne fra en brændeovn som har stået inde i møllen.
Derefter gik vi langs med vejen, forbi kvarnfallet og fandt hen til nogle store sten.

Næste stop på vores tur var et sted hvor de tørrede humle i gamle dage.
I gamle dage har der været mange humleplantager rundt om i Skåne.
Men efter anden verdenskrig øgede importen af udenlansk humle og den svenske humle tabte konkurencen.
De sidste humleplantager var her rundt om byen Näsum.
Den “humletorka” vi var og kiggede på blev bygget i 1926 og var i brug frem til 1959.
I dag er den stadigvæk i brug, men som vandrerhjem, med cafe.

Ikke så langt derfra er der endnu en lille afstikker fra ruten.
Det er gudahagen, på dansk gudefolden.
Det er et meget smukt sted som var et helligt sted i Jernalderen/vikingetiden.

Det sidste stop på vores tur rundt var ved den nedlagde jernbane tunnel ved Barnakälla.
Det var en togbane mellem Olofstöm og Sölvesborg.
Dette er Skånes eneste jernbanetunnel og det siges at den var Sveriges dyreste den gang den blev anlagt tilbage i 1900.
Den er ikke i brug mere og den gamle jernbane er blevet asfalteret og bruges som cykel/gang sti.
Den gamle Barnakälla station står der stadigvæk og her er også parkeringspladser.
Stationen er meget velhold, den har også indtil fornylig været Vandrerhjem.
På google står det at den er permanent lukket og der er ingen skilte om vandrerhjemmet.
Men deres hjemmeside findes stadigvæk og der står der ikke noget om at det er lukket.
Det var dog lukket da vi var forbi.
Men jeg håber lidt at det bare er sæsonslukket, fordi det ser bare rigtig hyggeligt ud.
Vi stillede bilen ved den gamle stationsbygning og så gik vi langs med den gamle bane indtil vi kom hen til tunnelen.
Det er en nem, men meget flot tur på ca. 800 meter.

Tilbage ved bilen, besluttede vi os for at vi ikke helt havde fået nok af området.
I dette område er der også afmærkede vandreruter.
Vi valgte at gå den grønne rute som også er den korteste.
Men med denne tur kom vi ned til søen.
Det begyndte at regne lidt kraftigere da vi var ude at gå på denne tur, så vi var glade for at vi havde valgt den korteste.

Lige ved vandrehjemmet/stationsbygningen er der også et træhus oppe i et træ.
Det måtte vi jo hen og kigge på.

Som en afstikker til Humleslingan er også Trollastenen.
Skånes største sten.
Den har vi også besøgt og den kan du læse om her:
Trollastenen.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Strövområde Kjugekull

Du finder Kjugekull lige syd for Ivösøen.
På vej mod Bäckaskog slot drejer du af mod byen Kjuge og der er også skilte mod kjugekull.
Det er et meget populært sted at besøge og det kan jeg godt forstå.


Fra parkeringspladsen fulgte vi grusvejen og kom frem til en stor åben plads.
Der er nogle bygninger og jeg tror at der er en cafe.
Måske er den kun åben om sommeren, den var i hvert fald lukket nu.
Men jeg ved ikke om den var sæsonslukket eller permanent lukket.
På denne åbne plads er der også toiletter og en hytte med information om området.

Vi startede ud med at gå den blå rute.
Den er ikke lige så godt afmærket hele tiden, så nogle gange bliver man nødt til at gætte sig til hvor man skal gå.
Den blå rute er den længste og er 3,3 km.
Det første vi skulle var op over nogle klipper og der fandt vi også et godt udsigtspunkt, med en god udsigt.


Det er en afvekslende tur hvor vi gik over klipper, igennem skov og over åbne marker.
Her kommer man også helt ud til vandet.
Men for at gå langs med vandet skal du ned af skrænten og det så noget mudret ud på den nedre sti, så vi valgte at blive ovenfor skrænten.
Det kan man heldigvis også.
Der er en bred sti langs med kanten og der er heldigvis markeringer, så du ved når du skal hoppe på den blå rute igen.


Ude på de åbne marker kommer du forbi nogle dommerringe.
Der skulle være 2 men vi så kun den ene.
En dommerring er en gravtype fra tidlige jernalder.
Det er oftest brandgrave og der er oftest 7 eller 9 sten i ringen.
Stenene er store klumper, så for mit utrænede øje kunne jeg lige så godt have gået forbi uden at vide at dette var en forntidgrav.
Heldigvis havde vi set på et kort at den skulle være der, så vi holdt øje.
Dommerringen vi så, lå rigtig flot og lige da vi kom brød solen en lille smule frem, så himmelen blev ganske flot.

På den blå rute kommer du også forbi den kløvede sten.
Den er intet mindre end imponerende.
Først troede vi at det var en eneste stor sten og den er virkelig kæmpe koloenormt stor.
Den er så stor at den nok er dobbelt så stor som skånes officielt største sten.
Men da vi var kommet lidt tættere på og så den fra en anden vinkel kunne vi se at den var kløvet midt over.
Det gør det så endnu mere imponerende.
Men den er ikke større en Skånes største sten. 😉

Vi kom også forbi et lille “frilandsmuseum”.
Med nogle gamle huse fra omegnen som er flyttet hertil.
Der er et gammelt krukkemageri og et mindre hus som har tilhørt en af de større gårde i nærheden.

Vi besluttede os for at gå den røde rute også.
Og det var en oplevelse.
Denne rute er ca 1,4 km, så den er ikke så lang.
Men den er absolut den mest spektakulære.
WOW!!!!
Du går rundt i det vildeste klippelandskab.
Jætterne har virkelig haft travlt med at kaste klippeblokke her. 😀
Jeg glemte helt at tage billeder.
Men jeg tror nok at vi kommer tilbage igen, fordi her bagefter har vi opdaget at vi mangler at besøge en klippehule.
Vi så godt nok skiltet som pegede hen mod hulen men der havde vi besluttet os for at tage videre.
Men nu har vi en grund til at komme tilbage.

Der er yderligere en lille kort rute.
Den har gule markeringer og er 750 meter.
Denne rute har vi også tilgode.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , | 1 kommentar

Sverige – Området rundt Västersjön og Rössjön


“Västersjön och Rössjön ligger som et par øjne under Hallandsåsens barske øgenbryn”.
Når jeg kigger efter på mit kort kan jeg sagtens se det.
Og jeg synes det er en meget passende beskrivelse af de 2 søer.

Søerne er blevet dannet av dødishuller.
Det er kæmpe store stykker is der er brækket af indlandsisen under den seneste istid.
Disse stykker har så boret sig ned i jorden og der har de ligget og smæltet.

Rundt om disse 2 søer er der en masse ting at opleve.
Man kan vandre, bade, opdage Snaphanernes hemmelige opholdsted, besøge borg ruiner og meget mere.

Vi er på vej mod Djurholmens strøvområde.
Dette område finder du nord for Västersjön.
Området har kun en indkørsel og den finder du hvis du kommer kørende af Djurholmavägen, der ser du et lille skilt ude ved vejen.
Det er et meget populært område.
Her i december måned var her rigtig mange mennesker.
Men de fleste var kommet for at grille og spise frokost.
Vi så ikke så mange ude på ruterne, men derimod var alle borde i det store picnicområde optaget.
Djurholmen har 3 afmærkede vandreruter.
-Rød rute
-Gul rute
-Blå rute

Vi gik både den røde og den gule rute.

Vi fulgte Åshultsåen en del af turen og åen har t.o.m 2 små vandfald.
Man ser dem dog kun oppefra, hvor man står på en klippe med meget god udsigt.
Ikke god udsigt over de små vandfald men over hele kløften hvor åen løber.

En del af ruten gik igennem en mosse.
Hvor vi gik på træbroer og nød landskabet.
Der er et udsigtstårn man kan komme ret højt op i.

Den blå rute gik vi ikke så meget på.
Men vi ville lige ud til Kallkällan som ligger på ruten.
Kallkälla betyder kold kilde.
Man kunne tydligt se hvor vandet piblede op af jorden, det var lidt sjovt.

Derefter kørte vi videre mod Snaphane stallarna.
Vi kørte ned til Västersjön og så fulgte vi den i hele dens længde på den nordlige side.
Det er en meget smuk strækning, hvor der er en smuk udsigt over søen.
Flere steder er der intermistiske parkeringspladser, så man kan komme ned til søen og kigge eller holde en pause.
Man må gerne bade i Västersøen, jeg ved dog ikke om man kan bade ved alle de steder vi så parkeringspladser.
Men ved Ugglehult badplats som ligger i den vestlige ende af Västersøen, der kan man i hvert fald godt bade.
I maj–september lægger man badebrygger ud og der findes en automat hvor man kan købe leje af robåde eller købe fiskekort.
Ikke langt derfra er der også et sted at få kaffe og noget at spise.
Det er et sted der hedder “Fika på torpet”.
Det er kun åbent om sommeren.

Efter västersøen kørte vi langs med Rössjön.
Her på Rössøens nordre side ligger snapphane stallarna.
Snapphane stallarnas parkeringsplads er med på googlemaps, men derefter er det ikke afmærket.
Ved Trollehallar ligger snapphane stallarna og det er Trollehallar som står med på googlemaps.
Forvirret?? Det var vi i hvert fald.
Heldigvis kom der lige nogen i det samme som skulle samme vej, som vi kunne spørge.

På den anden side af vejen går der en sti langs med åen og det er den man skal følge.
Det er en spændende rute på den vilde måde.
Jeg læste et sted at det er en ganske ung skov her, men den for lov at stå som den selv vil.
Og hvis et træ vælter så forbliver det liggende til insekter og andre dyrs fornøjelse.
Terrænet er meget ujævnt med store klipper og meget mudrede områder.

For at komme op til Trollehallar og Snapphane stallarna skulle vi over åen.
Der er bygget en meget intermistisk bro.
Det er nogle stammer der er lagt fra den ene bred til den anden og så har de spændt et snor op som man kan holde fast i.

Man mener at snapphanerne har holdt til her ved denne klippe og her har de gemt forråd, men også fanger.
Oppe fra kanten er der udsigt over åen.
Vi gik frem og tilbage samme vej.

Snaphane stallarna

På Rössjöns sydlige side er der en holme, der lå Rössjöholms hovedbygning frem til det skånske krig 1676-79.
Rössjöholm blev indtaget af snapphanar, den blev generobret af svenskerne og derefter ødelagt.
Ruinen ligger stadigvæk på holmen og den kan besøges søndage kl 9-17 mellem den 15 juni og den 15 august.

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Sverige – Et kort besøg i Varberg og i Glommen

Vi har valgt at kombinere vores dage med en god gåtur om formiddagen og en køre tur om eftermiddagen.
Så efter vores daglige gåtur tog vi om eftermiddagen bilen til Varberg.
Varberg er også en meget hyggelig by.
Vi syntes dog at borgen var det mest spændende.
Det er en meget velholdt fæstning, som i dag huser museum, cafeer, restaurant og vandrerhjem.
Det kunne da være lidt sjovt at bo der. 🙂
Det er gratis at gå rundt og kigge på borgen.
Når du kommer gående gennem portene er der lydeffekter, det er faktisk ganske godt lavet. 🙂

På vej hjem fra Varberg kørte vi lige forbi Glommen.
Det er en lille hyggelig by helt ud til vandet.
Helt ude for enden af byen var der en parkeringsplads med udsigt.
Havde vi haft godt vejr og sol kunne vi have set solnedgangen perfekt her.
Men vi har gråt vejr og fuldstændigt overskyet så ingen solnedgang til os.
Vi kørte hen til fyrtårnet som står lige udenfor byen.
Morup tanges fyrtårn.
Denne gik vi en runde rundt om og nøj hvor så vi mange harer eller kaniner.
De var over det hele.
De er dog meget sky, så vi så dem kun på hold.
Men søde det er de!!!!

Udgivet i Rejse, Sverige | Tagget , , , | Skriv en kommentar