Barcelona

Barcelona 10 januar til

Rejsen til Barcelona gik rigtig fint. Vi fald i snak med en rigtig fin fyr, der skulle til Barcelona via sit arbejde. Men han havde også rejst meget og John og ham fik snakket en hel masse.
Tiden den fløj simpelhen afsted og lige pludselig så startede vi indflyvningen til barcelona.

I lufthavnen kom Sayuri og Jesus og hentede os. Og så kørte vi, hjem til dem.
Vi fik en Pizza til aftensmad og så sad vi ellers og snakkede og fik set højde punkterne fra den spanke fodbold liga.🙂
De bor oppe på 20. etage og i et område jeg ikke kender. Hvilket gør det endnu mere spændende for mig. At de bor oppe på 20. betyder at de har en super god udsigt. Kigger vi mod venstre ser vi middelhavet, de bor næsten klods op ad en strand, kigger vi lige ud ser vi ud over Barcelona, ind mod centrum med bjerget Monjuic i baggrunden og kigger vi mod højre så ser vi bjerget Tibidabo, med sit lille slot.
Især her om aftenen er det super flot at sidde og kigge ud over byen.

Jeg havde fortalt sayuri og Jesus at John normalt stod op ved 7.30, men at han så bare ville finde på noget at lave selv, men idag skulle så selvfølgelig være en af de få gange hvor han faktisk sov længe. så da vi stod op var de allerede taget afsted på arbejde.

Vi fik ædt dem ud af huset, men lovede os selv at få købt noget nyt ind til dem.

Vi sad her til morgen og kiggede på et kort for at se hvad vi skal gøre idag. Men vi blev hurtig enige om at vi mest bare ville gå rundt idag og snuse en lille smule. Vi ville ikke kaste os over museerne fra første dag.

Selvom det ikke er særlig tæt på besluttede vi at gå ind til centrum. Sayuri bor ikke så langt væk fra stranden og vi kunne følge de forskellige strande hele vejen ind til centrum.
Hele området omkring strandene har forandret sig rigtig meget siden jeg var her sidst. Det er blevet rigtig flot og der er rigtig hyggelig at gå der.
Vi fik en rigtig god gåtur ind mod centrum. Og jo længere vi gik jo varmere blev det. Vi snakkede meget om hvor dejligt det var at gå her og sikke heldige vi var at vi ikke var hjemme i kolde Danmark. Selvfølgelig skulle der tages billeder af strandpromenaden og på det første billed har jeg jakke og halstørklæde, næste billed har jeg åbnet jakken og taget halstørklædet af og det næste igen har jeg helt taget jakken af. Det var lidt koldt at gå helt uden jakke men alt får at få en sjov fotoserie.

Vi fulgte stranden og lige pludselig fandt vi ud af at måske havde vi gået for langt. Vi havde bare gået forbi Barceloneta (en bydel) Det måtte vi så få rettet op, men først skulle vi på cafe og have noget at drikke. Vi fandt et bord i solen, hvor vi nød vores drikkevarer. Vi gik videre, ad den rigtige vej nu og snart så vi columbus statuen, som ligger lige der hvor ramblaen starter.

Der ligger også Moll de la fusta. En mole der er rigtig hyggelig og hvor der er en hel masse restauranter og cafeer, ja faktisk et helt indkøbscenter. Vi begyndte at blive sultne så vi ledte os tilbage mod ramblaen. Vi ville have noget der var lidt nemmere, fastfood lignende. Og det fandt vi i Pans og co. Pan betyder brød. Så det er en sandwish kæde. Jeg spiste meget på den da jeg boedde i Barcelona, og her har John også nogle forskellige han kan vælge imellem.

For at komme rundt i Barcelona har vi fundet ud af at 10 turs kortene er det der passer vores behov bedst. De havde også 5 dages billetter. De koster 24.20€, hvilket jo er en betydlig sum. Og vi regnede ud at for at det skulle kunne betale sig skulle vi i løbet af de 5 dage køre 35 ture hver. Og det kommer vi slet ikke i nærheden af. Det er nok nærmere 15 ture. Så det var godt vi lige fik regnet efter, så vi ikke bare hjernedødt købte 5-dages billeten. Et 10-turs kort koster ca. 8€.

Vi slentrede videre ned af Ramblaen, gik en tur ind på markedet der ligger ca midt på ramblaen, heldigvis var der flest frugt boder åbne, så John ikke skulle gå og kigge på allt kødet der også bliver solgt der.😉 I et bageri købte vi en af de kager der var min yndlings da jeg boedde her.
Skal måske lige fortælle at jeg boedde her som aupair-pige i 94/95, så det er en hel del år siden.😉

Jeg var tilbage i Barcelona i 98, hvor jeg besøgte Sylvia og Arnau som boede her på det tidspunkt og da havde vi købt et kort der hedder ”Ruta del Modernismo” et sådan et kort havde jeg forestilledt mig at John og mig også skulle have. Det kan man købe på turist informationen. Det viste sig at det er blevet lidt lavet om og fungerer ikke helt på sammen måde. Jeg syntes det var mere simpelt før. Men tja det må de jo selv om. Nu skal man købe en guide som der følger et kuponhæfte med rabatter med og ud over det kan man købe kuponhæfterne for sig selv. Guiden + hæfte koster 12€ og derudover koster hæfterne 5€. Jeg havde en guide tilbage fra 98, så jeg var egentlig ikke særlig interesseret i en guide mere. Men de skal jo tjene nogle penge så man kunne ikke kun købe hæfterne.
Barcelona er meget præget af modernismen. De havde Antonio Gaudi, især, men også andre kunstnere. Og det er bl.a. hans huse og kirke, man kan komme rundt og se og få rabat på at komme ind. De fleste rabatter ligger på en 20-50 % rabat. Så jeg håber vi får noget ud af det. Men det hele er gyldigt i et år, så det vi ikke selv når at bruge det kan Sayuri og Jesus bruge.

Bagefter at have spenderet penge på det, så begav vi os ind i det gotiske kvarter. Men jeg kan ikke helt huske, hvordan man kommer rundt og vi gad ikke tage et kort frem. Vi vil bare gå rundt lidt idag og så vil vi undersøge det nærmere en af de kommende dage. Hvor vi også skal på et historisk museum.
Vi begyndte at få trætte fødder, så vi besøgte en sidste bar før vi fandt metroen hjem. Men før vi kom helt hjem så handlede vi lige ind. Lige i nærheden af hvor de bor er der et stort indkøbscenter.
Nu sidder vi her hjemme. John har lavet en fejl i en suduko, så det gider han ikke mere. Og jeg er ved at være færdig her. Så nu venter vi bare på at Sayuri og Jesus skal komme hjem.

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s