La Sagrada Familia

Vejret var altså ikke meget bedre i dag end i går. Men nu kan vi ikke udskyde det længere. Vil vi se kirken så skal det være i dag. Sayuri havde fortalt os at hvis vi kom gående op mod kirken på Av. de Marina så ville vi få et rigtig flot billed af den. Så det blev vi jo nødt til at gøre.
Vi tog en tram til Glories og derfra gik vi hen til tyrefægtnings arenaen. Og så gik vi op ad Marina, da vi gået lidt fik vi øje på kirken. Udsigten var ikke helt så god, men jeg tror det mest var på grund af vejret. Havde himmelen været blå så tror jeg oplevelsen havde været noget andet. Og så var der jo selvfølgelig en masse byggekraner.
La Sagrada Familia er jo et evigheds projekt. Jeg troede faktisk ikke at kirken nogensinde ville blive færdig, fordi der har været så mange stridigheder om den.
Dengang jeg boede her var den stadigvæk hul indeni og hver gang der var nogen der begyndte at bygge på den, var der nogle andre der forhindrede det. Også startede det forfra, med hvordan man skulle tolke Gaudis tegninger. Men nu 15 år efter ser det da ud til at arbejdet skrider frem. Kirken er ikke hul længere, der er rent faktisk en kirkesal man kan gå ind i.

Inde i kirken var der en rigtig god udstilling om Antonio Gaudi, hans liv, hvor han fik sine ideer fra, hans værker. Og jeg fandt ud af at mange af de historier jeg hørte dengang nok ikke er særlig sande.
f.eks. så har jeg fået fortalt,
– at han de sidste 10 år af sit liv boede ved kirken som en tiggere og tiggede penge for at samle penge sammen til byggeriet.
Han boede der godt nok, men kun et par måneder og det var ikke under åben himmel. Han boede i sit atelier som også det var bygget efter hans fantasi.

– at han døde fattig og venneløs
Han døde godt nok for tidlig, han blev kørt ned af en sporvogn i 1926. Men ud fra billederne fra han begravelse så var hele Barcelona med i begravelsestoget. Og han er blevet begravet inde i selve ”La Sagrada Familia”.

Udover udstillingen er der også et museum, der kan man se fotos af byggeriet næsten fra starten af. Det første billed er taget i ca 1893 og så kan man følge udviklingen frem til nu. Dengang de begyndte at bygge den var det et stykke uden for Barcelona, det var ude på en pløjmark man havde begyndt at bygge kirken. Man kan også se nogle modeller, til hvordan det vil komme til at se ud, når kirken er helt færdig.

Det var faktisk ikke Gaudis egen ide at bygge kirken. Den var allerede påbegyndt da Gaudi fik overdraget ansvaret. Men derefter fik han lov til at udfolde sig. Men desværre nåede han jo ikke selv at se så meget af den blive færdig.
Han så et af tårnene blive rejst og det var han meget imponeret over.
Han skal have sagt:
Se denne top!! Er det ikke sandt at den ser ud til at forbinde himmel og jord? Denne eksplosion af mosaikker vil være det første søfolk ser når de kommer mod Barcelona. Det vil være en stålende velkomst!!!

En af grundene til at der har været så meget stridigheder om tolkningen af hans tegninger er fordi der ikke er så mange tegninger og skitser tilbage. Under den spanske borgerkrig i 1936, så var der trængt ind en gruppe på kirkeområdet og de satte ild til Gaudis atelier og dermed forsvandt rigtig mange af skitserne og modellerne.

Kirken er en kæmpe oplevelse, den er så anderledes fra andet man har set. Så den er et must når man er her i BCN. Jeg har altid nøjet mig med at se den udefra, men det er også en oplevelse i sig. Den er ikke ens på nogen af siderne, den ene er mere vanvittig en den anden. Vi fandt også ud af at de 2 indgange der er lavet nu, kun er side indgange, der skal laves yderligere en der skal være hovedindgangen som simpelthen kommer til at overgå de andre 2.
Men desværre ved jeg ikke om den kan nå at blive færdig i min levetid. Sådant byggeri tager jo tid. Men den kunne da være sjov at se.
Indvendig så ligner den mest en stor byggeplads. Men nogle ting er færdige i den og det bliver stort.
Den dag vi var der var tårnene desværre lukkede. Der er nogle tårne hvor man kan komme op i toppen af dem og se ud over BCN. Der er elevatorer op i tårnene.

Det koster 12€ at komme ind, ca 3€ for audioguides, og yderligere hvis man vil have en guidet rundtur. Når man kommer ind i kirken og vil op i en af tårnene så koster det 2,5€ som man betaler til elevator føreren.
Med vores rabathæfter fik vi 1€ rabat.
Før I hopper på den med Ruta del Modernismo passet, læs lige her:
Ruta del Modernismo

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s