På rundtur

Hvor dejligt med en hel dag hvor man ikke har nogle planer.
Hrmmm… grunden til at vi ikke har nogle planer er jo fordi at vi ikke ved noget om Granada.
På kortet vi har, kan vi se at der er en flod som løber igennem byen, den kunne vi jo altid gå ned til. Det plejer altid at være hyggelig, bare ikke rigtig her.
Vi fulgte floden et stykke og så drejede vi ind mod byen igen. Vi var næsten helt hjemme ved vores hotel igen, da vi fik øje på et skilt mod turist informationen.
Det skulle vi måske prøve. Så vi gik og gik, til sidst var vi lige ved at give op. Den kan da ikke være længere væk fra centrum tænkte vi. Hvordan skal turisterne finde herud. Men jojo, den kunne ligge længere ud.
Vi er jo ikke sådanne at vi sådan lige giver op og heller ikke nu, så vi fortsatte lidt længere. Og der… minsandten var den.

John fik et godt kort over hele Andalucien og vi fik en hel masse information. Pigen i skranken tegnede og fortalte om Granada. Viste os hvor vi kunne finde de forskellige kvarterer og fortalte lidt om dem. Foreslog en gå tur til os, som vi syntes lød rigtig god og den besluttede vi os for at følge.
Granada består av en gammel del og en lidt nyere del, hvor den gamle del hel klart er den mest interessante.
Bydelen Realejo er en gammel jødisk bydel, som også er vejen op til Alhambra.
Bydelen Albaicin er en gammel arabisk bydel.
Bydelen Sacromonte er en bydel hvor man bor i huler.
Gå turen i dag vil føre os igennem Albaicin og Sacromonte.
Men allerførst skulle vi have kaffe. John har fundet ud af at de er rigtig gode til at lave kaffe inde i den kaffebar, den findes i hele Spanien, som hedder ”thé & café”. Den er nem at genkende da skiltene ligner de gamle Københavnske sporvogne. Den som enten blev kaldt undulaten eller papegøjen.

Vi gik langs med Alhambra men på den anden side af en flod. På en meget smal vej, som alle gående tror er en gågade, lige indtil de er lige ved at blive kørt ned af en scooter eller en bil eller minibus. Så det er et kæmpe kaos. Det er et meget spændende sted at gå, fordi man hele tiden har udsigt til Alhambra og floden og der er en helt speciel atmosfære. Vejen drejer til venstre og efter et stykke tid kommer man til Camino del sacromonte, som man så skal gå op ad. Og ja… man skal gå opad i bogstavlig forstand.

Husene ligner huse fra forsiden men er bygget ind i bjerget, så det indvendige af husene er huler.
Vi var inde i en af dem fordi der var en mand/dame, John og mig er en lille smule uenige😉, som lokkede os ind i sit hus. Men vi forsvandt hurtigt ud igen da han begyndte at åbne øl til os, før vi nåede at svare på om vi ville have. Men vi nåede at se hulen og det var sjovt. Jeg kunne da godt tænke mig at bo i en sådan hule. Den var simpelthen super hyggelig. Jeg går ud fra at alle huler er forskellige men denne her havde hvid kalkede væge og var lang og smal.

Aller øverst på bjerget er der et museum. Det kunne have været sjovt at besøge men det havde siesta lukket da vi var der forbi. Så det må vi have tilgode.
Hvis man har lyst til det kan man også komme til at overnatte i en af dem, man kan vel ikke kalde det et hotel men nok mere en lodge. Jeg tog information om det hvis nogen kunne tænke sig en adresse.
Vi vandrede rundt i de smalle gyder og kiggede på hulehuse. Det var simpelthen vildt fascinerende.

Og selvfølgelig for vi vild, det skal man jo, ellers ser man ikke noget nyt. Det er bare godt at fare vild en gang imellem. Så det gjorde vi og fik vi set noget nyt… tja måske… måske ikke… Vi fandt den udsigtsplads vi ledte efter, måske fordi vi for vild. Havde vi fulgt den indtegnede rute fra kortet er det ikke helt sikkert at vi havde fået øje på den.

Det var Mirador san Nicolas. En meget smuk og hyggelig plads hvor der sad en masse hippier og handlede med armbånd smykker og lignede, jonglerede spillede guitar, og som baggrund havde de den smukkeste udsigt til Alhambra og bjergtinder med sne på toppen i baggrunden. Der hvilede en idyl over det hele og det var så smukt som taget ud fra en film. Men så skete der noget mærkeligt. Mens jeg tilfældigt kikkede på fire kvinder der stod og hygge snakkede løb de og resten af menneskerne pludselig rundt på pladsen som skudt ud af en kanon, og samlede alle deres små boder sammen i lyntempo, og på bare fem sekunder var hele handelspladsen forsvundet som dug for solen, det virkede helt absurd og John og jeg var ved at tabe kæben ned på jorden af befippelse, men yderligere fem sekunder senere kom forklaringen for da kørte en politibil ind på pladsen. Og da lignede alle de handlende hippier bare almindelige turister ligesom alle os andre. Alt hvad der lignede en markedsplads var pist væk!
Det var åbenbart ikke lovligt at handle der, selvom det virkede meget uskyldigt. Da politibilen var væk igen gik der ikke længe inden alle boderne kom op igen og alt så ud som før.

Lige pludselig var kl. 17.30 og vi havde ikke fået vådt eller tørt siden morgenmaden. Sådan kan det gå når man har det sjovt. Vi fandt noget at spise, noget så kedeligt som burger king. Men det skulle være nemt, vi var sultne og trætte i vores fusser og BK ligger lige ved siden af vores hotel.

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s