Dolmen de Menga

Vi skal ud og hente vores bil kl.14.00 så før det, ville vi lige op og kigge på Gibralfaro. Som ligger aller øverst oppe på bjerget bagved vores hotel.

For at komme derhen kan man tage bus 35, men man kan også gå. Malaga ligger lige op ad et bjerg som Gibralfaro ligger oppe på.
Hele bjerget er på Malaga siden lavet om til en ”park”. Med et sirligt vejnet af gangstier i forskellige niveauer, og så er der selvfølgelig træer og blomster og andre planter til at fuldende det hele. Denne vej kan man også gå op til fortet. Den vej kommer man også ind til centrum men da går man bare på et andet niveau.
Vi begyndte at gå op ad, det var en hård tur op, men også meget smuk. Man fik en meget god udsigt over Malaga og man kunne se ned i tyrefægter arenaen.
Vel oppe fandt vi indgangen og her kostede det også 2.10€.
Og rent faktisk havde vi købt en dobbeltbillet der gjaldt både for Gibralfaro og Alcazaba så havde vi fået det billigere. Det kostede 3,75€ og begge steder er et besøg værd.
Inde i fortet var der en udstilling, mest med militært udstyr. Jeg syntes ikke den var så interessant, jeg syntes det var sjovere at gå rundt oppe på murene.

Man tror at dette fort er meget gammelt, man mener at det var Fønikerne der byggede det. Araberne har også brugt det og det er også deres navn der bliver brugt i dag.
Da araberne brugte fortet havde de lavet en gang ned til Alcazaba. Som jo også er et arabisk fort.
Der var dog ikke rigtig noget sted hvor man kunne gå ind og se huse indvendig her, mere end i udstillingen. Men jeg syntes heller ikke rigtig at jeg så nogle huse, så måske har dette fort blevet brugt anderledes.
Desværre ved jeg ikke så meget om fortet, som jeg gerne ville have gjort.
Vi gik ned igen og endte på Paseo del Parque og derfra tog vi bussen ud i lufthavnen hvor vi skulle hente vores bil.

På vej derud, så vi skilte mod Antequera.
-Fedest!!!! tænkte vi begge 2, fordi hvad ligger i Antequera. -Jo det gør Dolmen de Menga.😀
Vi ville gerne dertil, men vi havde ikke besluttet os for om det skulle være i starten eller i slutningen af vores tur. Men da afkørslen dertil alligevel var lige på vejen tilbage til Malaga, og vejret var så skønt og vi havde hele eftermiddagen, så kunne vi jo lige så godt tage på tur.
Så da vi hentet vores dyt. Som vi har givet navnet Gry, så kørte vi mod Antequera. Vi kørte bare af hovedvejene og lige pludselig inde i byen så vi et skilt med Arkæologisk sted.
Der stod godt nok ikke at det var dolmen de Menga, kun at det var et arkæologisk sted. Så vi var ikke helt sikre på at vi var kommet rigtig. Jeg gik ind og spurgte. Og det var det rigtige sted.
Jeg gik tilbage til John og vi fik vendt bilen på en tankstation og parkeret inde på deres område. Det var gratis at komme ind, men man skulle lige registreres, mest p.g.a. Turist statistiker.
Vi begyndte med at, se en film om hvordan, man mener at jættestuerne er blevet bygget.
Lige her ved dette center ligger der 2 jættestuer, dolmen de Viera og dolmen de Menga.

Den første vi kom til var Viera. Den er meget større end nogen vi har hjemme. Men kan gå oprejst inde i den, også John😉
Og den går en ca 10 meter ind i højen. Længst inde var der et ganske lille kammer. Og hvilke sten der er blevet brugt!!!
Den er helt oplyst, så man ser udmærket i Danmark er det jo en god ide at selv have lommelygte med.

Lige ved siden af ligger Dolmen de Menga. Som er en af de mest kendte jættestuer i verden. Den er super stor, og flot og utrolig fascinerende. Og der er brugt nogle ufatteligt store dæksten. John siger, at han har læst, at de skulle være de største dæksten i verden der er blevet brugt til en jættestue.

Salen er så stor at der i midten står 3 piller som hjælper med at holde dækstenene oppe.
Da vi kom ind i bunden af graven, ventede der os en overraskelse. Der var et stort hul, selvfølgelig dækket af så man ikke faldt ned i det, men det var rigtig dybt. Det havde ingen af os hørt om og i den folder vi havde fået, stod det bare at man fornylig havde fundet den og gravet den ud, men ikke mere.

En af de vigtigste årsager til at gravene er blevet placeret her, ligger lige udenfor Mengas indgang. Der ligger der et bjerg, der har form af et menneske ansigt der kigger op i luften. Man mener at, de mennesker der byggede Menga, har troet at, det var moder jord selv. Ansigtet/bjerget hedder La Peña.

Det var svært at løsrive sig fra stedet, men da vi alligevel fik det gjort havde vi en masse spørgsmål. Så vi besluttede os for at gå tilbage til besøgscentret og spørge. Desværre var det ikke den samme mand som var der før, han var nemlig bedre til engelsk end hvad den pige der var der nu var. Så nu måtte John nøjes med mine oversættelser.
Og det var interessant. Bl.a. ved de ikke med hullet inde i graven. De har ikke kunnet fastsætte en tidsperiode, men det er ikke lige så gammel som selve graven.
Der er nogle forskellige teorier:
– at det skulle være gravet i bronzealderen. Folk har boet inde i hulen og haft brug for vand.
– at det har været araberne.
Nogle af de sjove detaljer er at hullet er akkurat lige så dybt som graven er lang, 19.5 meter. Men man ved ikke om det er beregnet eller bare skete.

Man ved også at mange folk har brugt hulerne siden den er blevet bygget. Og mange har brugt den som begravelses plads i tidsperioder da de har ejet området.
Men har fundet jøder begravet inde i den, man har også fundet arabere vendt mod Mekka begravet her men også mange andre.

Vi spurgte om de vidste hvor de havde fået stenene fra og det vidste de godt. Det var oppe ved den tankstation, hvor vi havde vent bilen. I dag kan man jo ikke se noget fra stenbruddet, fordi man har bygget huse og tankstationen hen over stedet. Men det er da et godt stykke vej de har slæbt stenene. Der er ca 0,5 km. Det må have taget dem super lang tid at bygge disse værker. Og de har jo ikke haft en kran til at hjælpe sig.😉

Menga er den ældste af jættestuerne, den er 5790 år, hvilket også gør den til en af de ældste i verden, Viera er 4500 år gammel.
Det er lidt sjovt at man med så mange års mellemrum har bygget 2 så store ”bygningsværker” lige ved siden af hinanden.

Der ligger faktisk en 3. jættestue ikke så langt væk fra de 2 første. Den hedder Romeral. Og den er helt anderledes. Den er ikke bygget op af store blokke som de andre men af små sten, og dens gravkamre er runde og ikke bare cirkelrunde nede ved jorden men også kupelformede op mod loftet. Hvilket er utroligt for den tid. Den er super flot.

Den har et stort rundt kammer og et lille. Men det lille kan man ikke komme ind i.
Denne er 3800 år. Så her er igen et spring på over 1000 år. Fra denne så ser man La Peña rigtig tydeligt. Men desværre har de bygget et industriområde op rundt om graven så man kan ikke få et billed af bjerget uden at få en masse grimme bygninger med.

Menga er dog den eneste grav, hvor indgangen bevidst er blevet bygget mod hende, altså bjerget.

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s