I Wanna be adored

Vi tog båden ind til Cadiz kl. 10.00.
Vi havde ikke nået at få morgenmad på hotellet så det første vi skulle var, at spise morgenmad. Vi gik ind i byen og da vi gået lidt kom vi hen til Katedralen, hvor der var nogle ganske hyggelige cafeer.
Den vi valgte havde nogle forskellige morgenmads tilbud. Hvor vi valgte den klassiske med brød, juice og kaffe. John ville dog gerne have en kage til, men fik til hans overraskelse at vide, at det ikke var muligt. 😉 hihi!!
John stod som falden fra skyerne og fattede ikke en brik. Men hvis manden sagde det så, så måtte det jo være sådan. Det syntes vi var lidt grineren!! og har haft meget sjovt over det.
Vi kiggede på vores bykort og opdagede at vi uden at have opdaget det, allerede var gået tværs gennem hele byen. Lige på den anden side af katedralen skulle meget gerne atlanten ligge. Og det gjorde den sørme også.
Vi gik langs med havet. De har en ganske hyggelig promenade langs med hele atlanterkanten. Og hist og her en borg, som skal forsvare byen. En af dem er åben for publikum, der var et lille kapel og borg bygningerne var forskellige udstillinger. Vi gik ind i det lille kapel, og der fik vi en overraskelse.

På gulvet stod der I WANNA BE ADORED med fyrfads lys. Ind i de små nicher på væggene var der små budskaber med det sammen og så røgelse. Tankerne gik vilkårligt hen mod noget sekt noget i stedet for et katolsk kapel. Oppe på anden sal var der en lille film, hvor hitler forsvandt i flammer.
Det var et meget mærkelig sted og et mærkelig budskab.

Vi fortsatte vores rundtur rundt og efter denne borg skulle vi igennem 2 parker.
Den første park vi kom til var super hyggelig. Der var en sø med et vandfald i og John bemærkede, at her i Spanien må de da være ganske vilde med vandfald fordi at, i alle de parker vi har været i indtil videre har der været den ene eller anden form for vandfald. Denne kunne man også gå op på og neden under.

Vi fandt en god bænk i solen og der blev vi siddende. Den var godt nok svær at løsrive sig fra.

Da vi kommet hele vejen rundt fandt vi en cafe på deres rådhusplads, hvor vi fik en sandwich og så gik vi videre. Vi ville prøve en ny vej og havnede oppe ved en byport, med et lille stykke mur. -ÅHHH, den er med på vores kort vi fandt kortet frem og ja, det måtte være den.
Vi ville hen til det romerske teater og vi begyndte at gå, men kun lidt fordi ind til venstre så jeg noget der så spændende ud ,vi gik ind og kiggede og UPS: der lå det romerske teater og det skulle det altså slet ikke.

Men vi tænkte ikke mere over det og gik om til teateret, desværre var det lukket men ville åbne 17.00 igen. Vi overvejede at gå ind i katedralen, men vi har efterhånden set så mange spanske kirker at vi ikke rigtig ville betale for det. Det kostede 5 € at komme in og så var også et kirke museum inkluderet. Men vi syntes alligevel ikke det lød særlig ophidsende, men vi kom i tanke om at der var et by museum.
Til vores overraskelse var det gratis at komme ind, som sædvanlig ville de bare lige have at vide hvor vi kom fra.

Vi har fundet ud af at Cadiz faktisk er Vest Europas ældste by. Og det skulle ikke engang være løgn!!! der er få byer der har så meget historie som Cadiz. Fønikerne boede her 1100 år før vores tide regning, den gang kaldte de byen for Gardir, romerne overtog den og omdøbte den til Gades.
Så det er en europæisk by, der stadig findes, som er ca 3100 år gammel. Og længe før det så er området både blevet beboet af homo erektus og neanderthalere.

Der er ikke så meget tilbage fra den føniske era, fordi romerne var meget gode til at rive det ned og bygge sit eget. Så man ved mest om dem, udfra hvad man har fundet i grave. Og dem har man til gengæld fundet nogle spændende nogle af, så at de alligevel kunne fortælle en del om da fønikerne var her.

Inde på museet så vi også billeder fra og læste om en by der hedder Baelo Claudia. Det er en ren romersk by, den blev bygget af romerne og opgivet da romerne blev jagtet ud af området. Men vi kunne ikke helt finde ud af hvor det lå, det lød ellers rigtig spændende.
Jeg fangede navnet Gibraltar og mente så at det måtte ligge i nærheden af vores næste destination.

Efter vores lille museums besøg, gik vi lige forbi burger king og fik aftensmad.
Og så ville vi prøve igen om det romerske teater var åbent. Og det var det sørme. Det lignede meget det der var i Malaga.

Men her kunne man også kommer ned og gå i den tunnel der er under sidde pladserne. Og skilte fortalte at der havde været 3 tunneler ovenpå hinanden, som folk gik i for at finde hen til sine pladser.
Det vi så, syntes vi var rigtig stort, men den har oprindelig været endnu større. Der hvor de har bygget scenen, kunne man se i en lille udgravning, var faktisk stadigvæk siddepladser. Den originale scene begyndte først under de huse der er blevet bygget op nu.

På vores kort skulle der også være rester af en akvædukt på en plads i nærheden, og på vej derhen fik vi øje på en kæmpe stor by mur. -HOLD DA OP, tænkte vi, hvorfor er den ikke med på kortet.
Men jo den var med på kortet dette var byporten, den lille bitte som vi set tidligere og troede var byporten, var ikke noget særlig. Nede i voldgraven havde man bygget boldbaner og der futtede Cadiz unge rundt og spillede bold.

Vi tog båden hjem kl.20.10 og vi var godt kvæstede.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s