Snefnugg

Det er længe siden jeg har vist nogle af mine projekter frem.
Det er jo så fordi at, jeg ikke lige sådan for nylig er blevet færdig med nogen.
Og rent faktisk, det er jeg heller ikke nu. Men nu tænkte jeg at, jeg ville skrive om min bluse alligevel.

Denne gang har jeg kastet mig over noget helt nyt. -Jeg skal strikke mønster!!😉
Det har jeg aldrig prøvet før, men det er ikke sidste gang jeg gør det.
Det tager noget længere tid, man bliver nødt til at koncentrere sig mere og man kan desværre ikke tage det med f.eks. på arbejde eller i strikkeklub/cafe. Jeg skal helst sidde helt alene og kun have mit mønster at tænke på.

Blusen kommer til at blive færdig lige tilpas til at vinteren er overstået og jeg ikke har brug for den mere. Men sådan går det når man er langsom strikker og 1000 andre ting skal klares ind imellem. Og når man tænker på hvor meget vinter vi har haft i år, så skulle man da tro at jeg har haft tid nok.

Egentligen er tykke bluser ikke det jeg har mest brug for. Jeg har nogle stykker som jeg er rigtig glad for. Men jeg fandt ud af at, jeg ikke kunne have nogen af dem under min nye vinterjakke. Jeg kom til at ligne lidt af en Michelingmand og jeg kunne slet ikke bevæge mine arme fordi jeg var bange for at, jakken så ville revne.
Tja😉 også er der ju ikke andet for end at gå ned til Maria og klage sin nød.🙂
Vi kiggede så i nogle af hæfterne fra Sandnes og der fandt jeg denne bluse.
Den syntes jeg altså var super sød og den ville jeg gerne lave.

En af de ting jeg aller bedst kan lide ved den er at den skifter farve inde i mønstret, så den ikke har så bratte skift mellem farverne.
Og så at hvis man kigger godt efter, så er det 2 mønstre.
Snefnugget er inde i et hjerte.

Men hvad skulle jeg dog gjort uden Maria. Jeg kunne slet ikke have fået denne bluse, hvis det ikke var for hende. Selve kroppen skal strikkes op i et langt rør helt op til skuldrene.
Den ideele spændetrøje, hvis man alltså ikke lige klipper hul til ærmerne. Det er vist noget man ofte gør i norske opskrifter. Og bare tanken om at klippe i mit strikketøj, giver mig alltså røde knupper.
😉 Det kan man bare ikke!!!!😉
Men det skal man alltså her.😦
Det vil Maria gerne hjælpe mig med. Man skal nemlig først sy en søm på maskinen og så kan man klippe huller til ærmegabet uden at hele blusen trævler op.
Jeg har så strikket ærmerne på en speciel måde så der er så de kan sys på i det hul som Maria har hjulpet mig med at lave.

Blusen er strikket i smart, (0g ja, det er garnet der hedder sådan🙂 )
fra Sandnes.
Og opskrift og garn kan fås i Mariahønen.

Mariahønen
Viktoriagade 19
På Vesterbro i KBH V

Dette indlæg blev udgivet i Håndarbejde, Strik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s