Selsø slot

Vi lånte nogle cykler af Mar og så susede vi afsted.
Fra Svanholm til Selsø slot er der ca. 7 km.
Det gik ikke så hurtigt, da det ikke var cykler vi var vant til og vi ville jo også nyde turen. Så det var absolut ikke noget med at ræse afsted.
Mars mountainbike var også en lille smule for høj at cykle på, så i det lange løb var den en lille smule tung😉
Så vi skiftedes til at cykle på cyklerne.

Selsø slot ligger lidt udenfor alfavej. Det kan godt være lidt svært at finde. Især når man kommer med cykel og følger de skilte man ser. Man kommer ind til kirken, men kirken er jo ikke slottet. Og slottet kan ikke ses derfra.

Men, men slottet er ikke så langt væk enda, det har nemlig gemt sig inde i skoven som man ser fra kirken. Og går man ned for enden af kirkens parkeringsplads ser man da også at der går en sti til skoven og ind i den og det er den man skal følge.
Inde i skoven finder man en bred allé som fører ned til slottet.

Selve slottet er en oplevelse. I dag er det et museum.
Det har åbent Lørdage og søndage fra 13-16 i sommerhalvåret, men i børnenes skolesommerferie er det mere åbent.
Det koster 40 kroner for voksne at komme ind.

Da slottets sidste beboer, Agathe Von Qualen Plessen dør og de sidste flammer i kaminerne også dør ud, så sænkes der et nådesløst mørke over stedet.
Slottet ligger hengemt i ca 150 år hvor, det tager skade af vejr, vind, dyr og almindelige mennesker eller tyveknægte.

Vi startede rundturen oppe på 1. sal. Værelserne er indrettet så tidsmæssigt rigtig som muligt. Med slottets egne møbler og møbler der er blevet lånt.

Vi kommer ind i den hvide dames værelse, som siges at spøge der endnu. Sagnet siger at hun slog sin mand ihjel og smed hans lig i voldgraven og så hoppede hun selv efter og druknede. Hendes mand havde vist været hende utro 1 gang for meget.
Heroppe på 1. sal er der ikke så meget på væggene, men vi tænker ikke videre over det, fordi det jo er et gammelt slot, så der vil vel af gode grunde ikke være så mange tapeter eller vægmalerier tilbage.

Men da vi kommer ned nedenunder, bliver det gjort til skamme. I spisesalen lægger jeg dog mest mærke til denne kjole:

Efter den franske revolution ændrede moden sig og bl.a. korsettet blev kasseret. (Det må da have været en lettelse🙂 )
Nu gik man efter det naturlige og man beundrede den græske og romerske kultur. Det blev moderne at klæde sig i lette stoffer og kjoletaljen rykkede helt op under brysterne.
Kjolerne var med korte ærmer
”Så i Danmark klædte man sig på fransk, men frøs på dansk.”

Men i værelset efter fik jeg øje på de flotte tapeter. Jeg læste at, dette var nogle af de ældste papir tapeter vi har her i Danmark.

Vi gik ind i riddersalen og der stod vi med åben mund og polypper. Det var simpelhen et storslået rum og en eksplosion af farver.

Vi afsluttede vores tur nede i kælderen hvor, slottets grovkøkken er.
Her har jeg engang lavet mad og serveret for en gruppe mennesker der kom og skulle spise mad, som var lidt vikinge inspireret.
Jeg kan huske at jeg stod og kiggede ud af et vinduet, medens jeg stod og lavede noget og lige pludselig kunne jeg bare så tydeligt forestille mig, en hel horde med Vikinger komme ræsende op i mod slottet.

Så var besøget ovre. Det var virkelig en oplevelse.
Og som museums folkene sagde – Det er en unik oplevelse fordi der er ikke mange slotte som er så original som dette. Det har stået tomt i ca. 150 år hvor, ingen har bygget om på det. Alle andre slotte bliver løbende bygget om for at følge med i moden.

Det har Selsø slot også. Det blev bygget i 1576 af familien Ulfeldt i renæssance stil og i 1734 bygges det om i Barok stil af de nye ejere, familien Von Plessen.

Dette indlæg blev udgivet i Sjælland, Ture i Danmark og tagget , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s