Øen i verdens midte…

…Det er Drejø.
Med 1 mil til Tåsinge, 1 mil til Fyn og 1 mil til Ærø… så kan det ikke være andet end verdens midte.😀

Vi har længe snakket om at vi vil ned og besøge nogle af de små øer i det sydfynske øhav.
Og idag besluttede vi os for at tage til Drejø.
Færgen sejler fra Svendborg og det tager 1 time og 15 minutter, med et lille stop på Skarø.
En t/r koster 90 kroner når man er gående.

Havnen ligger et lille stykke fra selve byen, men det er en hyggelig gåtur ind. Der er også kun en vej, så man kan ikke gå forkert.🙂
Nede ved siden af “havnekontoret” ligger der også en lille primitiv teltplads, den var vi lige henne og kiggede på.
Jeg synes det er sjovt at se hvordan de har indrettet dem, da jeg er en ganske stor fan af dem.
Landsbyen er ikke så stor og har ikke særlig mange veje, så vi fandt hurtigt kroen og den lille købmand, hvor vi provianterede en lille smule.

Vi gik ned mod vandet og udenfor byen gik vi forbi kirken.
Kirker ligger jo normalt inde i byerne, men ikke her på Drejø og det er der en grund til.
Og det var, at når man ville bygge kirken, der tilbage for flere 100 år siden, ville man jo bygge den inde i Drejø by. Men hver eneste morgen var alle bygge materialerne flyttet ud til det sted, hvor kirken ligger idag. Tilsidst havde man set det som et tegn på at “Gud” gerne ville have at kirken skulle ligge der.

Inde i kirken mødte vi kirketjeneren, som vi snakkede lidt med.
Hun var lige kommet tilbage efter at have gået El Camino, så hun og jeg fik os en god snak.
Oppe på prædikestolen så vi nogle timeglas, det så lidt morsomt ud og kirketjeneren kunne så fortælle os at i gamle dage var der timeglas i alle kirker.

Fordi at præsterne kunne blive ved med at tale, og tale i timer. Efter klager til kongen, Frederik 5 (1746-1766), fik han indført disse timeglas og så måtte præsten ikke tale længere.
Her på Drejø skulle dog være det eneste sted, hvor man havde 4, en for hvert kvarter.
kirketjeneren fortalte os ydermere at historierne siger at øens præst uden blusel, bare vendte timeglassene da de var løbet igennem og med ordene: I er da gode for lidt mere, fortsatte med at tale.

Vi fortsatte vores tur rundt på øen. Den er ikke større end at man kan gå rundt.😉
Men desværre havde vi kun lidt over 3 timer på øen og de gik rigtig hurtigt.
Vi kommer helt sikkert tilbage en anden gang!!

Dette indlæg blev udgivet i Fyn og Øer, Ture i Danmark og tagget , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s