Geocenter og Møns klint

Vi har kørt den lange vej for at besøge Geocentret ved Møns klint.
Det var rigtig godt, selv om det ikke startede lige så godt.
Da vi kom dertil var der 1000 og milliarder af biler der og vi opgav på forhånd at komme ind.
Vi gad simpelhen ikke slås om pladsen med en masse larmende børnefamilier, og vi var en lille smule trætte i ansigtet af at vi ikke havde tænkt på at det var lørdag før vi tog afsted.
Så vi ville bare køre igen. Men det kunne vi ikke sådan bare lige gøre.
Det koster penge også selvom man fortryder. Man skal have en eller anden parkerings pollet for at komme ud derfra. Og den koster altså 25 kroner.😦

Ok… Nu hvor vi er her skal vi så ikke gå ned til klinten herfra. Så det besluttede vi os for og så kunne vi jo også lige så godt gå ind og se hvor mange mennesker der var.
Vi så at køen kun var få minutter lang, så tænkte vi at så kan det da ikke være så galt alligevel.
Vi endte med at købe billeter og vi kom ind og se det hele.
Det koster 115 kroner for en voksen billet og parkeringspolleten er ikke inkluderet i prisen.

Det var rigtig spændende!!
Oftest når man tænker på dyrene fra den tid er det Dinusaurerne, dem der levede på land, som er mest i fokus. Men der var store dyr nede i havet også, Havreptilerne. Mindst lige så frygtindgydende.
Og geocentret handler meget om netop Havreptilerne.

Der er udstillingen, og en 3D biograf hvor, de viser en film om Havreptilerne, og så er der forskellige ture som bliver arrangeret af centrets Naturvejledere.

Vi fulgte med på en ned til stranden, det var en rigtig god tur.
Trappen ned til stranden har 497 trappetrin og på turen ned holdt vi nogle pauser hvor naturvejlederen fortalt om naturen omkring klinten og om de forskellige ting vi så.

Langs skrænterne vokser der “små” forkrøblede bøgetræer. Men man skal ikke lade sig snyde af deres udseende. Fordi nogle af dem kan godt være 500 år gamle, selvom de ser ud til at kun være 40-50 år.

Nede ved stranden skulle vi gå på jagt efter fossiler.
Man kan finde mange slags fossiler, men de fleste finder man kun brudstykker af. Og det er jo fordi at alle de 1000 og milliarder mennesker der ikke var inde på centret var hernede for at finde fossiler…

… Nej, så slemt var det faktisk ikke.
Men jeg fandt ikke en gang et søpindsvin. Jeg fandt så til gengæld noget andet.
Jeg fandt nogle kuglerunde sten, der indeni indeholdt en kiselsvamp også fra den tid. I nogle af disse sten skulle svampen løsnet sig, så at stenen rasler.😀
Men man skal være heldig for at finde en der rasler. 1 ud af 100 sagde vores guide.
Efter at turen var slut gik vi videre langs stranden og gik op af Grårygsfald trappen.
Den havde ikke nær så mange trappetrin havde vi fundet ud af. Fordi fra Centret og ned til stranden er der 128 meter og til Grårygsfald kun 106 meter.
Men besparelsen var ikke så stor😉 482 trappetrin blev det til.

På vej hjem blev det lige til en lille smuttur ud til Øen Nyord.
Den ligger Nord for Møn og der er en bro ud på øen.
Der er en lille by med samme navn og den er super sød.
Hvis nu en by kan være sød, så går denne by ind under kategorien.
Man må ikke køre ind i byen, der er en stor parkeringsplads udenfor, hvor man skal parkere. (kun turisterne)
Den har en sød lille kirke.

En lille bitte havn.
En lille butik, den var desværre lukket da vi var der. Men den så meget spændende ud, den ville jeg gerne have været inde i.
Følg skiltene mod “Lille bod”
Udenfor er der en Metrologisk sten:

På vej ud af byen, tilbage mod parkeringspladsen gik vi forbi en lille lokal udstilling, den var meget interessant.

Og lidt længere hen af vejen lå der en lille bitte selvbetjenings butik, som solgte hjemmelavede cremer, shampooer osv.

Dette indlæg blev udgivet i Lolland Falster og Øer, Ture i Danmark og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s