Competa

Det er en lille smule besværligt at komme til Competa.
Competa er den by, som John havde fået anbefalet at vi skulle besøge.

Det er en af de hvide bjergbyer i Sierra Nevada, som jo alle sammen er utroligt flotte, men de er også meget ens. Men det der var anderledes med denne var at der skulle være mange danskere.
Men vi har jo før været heldige med de steder vi har fået anbefalet, så vi gik i krig med at finde ud af hvordan man kom dertil.
Fra Nerja kører der ingen busser dertil, så vi spurgte i turist informationen og der fik vi at vide at vi skulle med bussen til Torre del Mar og derfra skulle vi videre med en anden bus og så fik vi en køreplan.
😦 Hvilken køreplan altså!!😦 Den første bus kørte derop kl. 12.30 og turen tager ca. 1 time og den sidste bus kørte tilbage 15.45. Så kan I jo selv regne ud hvor meget tid vi havde til at se byen.

Vi tog ind til Torre del Mar allerede kl.10 fordi så havde vi lidt tid til at se den by også. Og det var vist nok meget godt fordi bussen stoppede ikke der hvor vi troede den ville stoppe, så vi skulle jo starte forfra med at finde rundt i byen og finde stoppestedet hvor, vores næste bus kørte fra.
(Vi havde nærstuderet google maps aftenen før for at kunne finde rundt)

Med lidt hjælp fra folk på gaden fandt vi derhen.
Bussen til Competa kører fra en gade der hedder: Calle Doctor Fleming 1 og busselskabet hedder ”Loymer”.
Vi nåede at se en del af Torre del Mar medens vi ventede og vi nåede også at gå på cafe og få Churros med chokolade. Mums!!!!!
Jeg blev selvfølgelig køresyg på vej derop, og det selvom jeg havde spist køresyge piller.
Men jeg skulle bare hvile lidt og drikke en cola på en cafe, så fik jeg det bedre igen.
Competa er jo en bjergby så gaderne går meget op og ned, så man skal vælge hvor man vil gå med omhu.😉

Når man kommer med bussen bliver man sat af nedenunder byen, lige ved turist informationen. Hvilket jo er meget godt, så kan man hurtigt få sig et kort over byen.
For at komme ind i centrum bliver man nødt til at gå opad.

I hjertet af byen finder man en rigtig hyggelig plads, hvor der er cafeer, butikker og deres faktisk meget smukke kirke. Den har nogle flotte malerier udenpå, men vi var aldrig inde i den. Og så har den et rødt kirketårn, som stikker ud mod alt det hvide.

Vi gik lidt rundt i gaderne, medens vi ledte os hen til et udsigtspunkt som lidt minder om noget Gaudi kunne have bygget. Men det er dog ikke ham.


Udsigten over byen var rigtig god derfra.
Men vi havde ikke så meget tid vi skulle ned igen og med bussen.
Da vi kom ned til busstopstedet igen, sad vi og ventede og ventede og kunne ikke forstå hvorfor bussen ikke kom. Indtil jeg kiggede på min mobil og fandt ud af at det var en time til den kørte. Vi orkede ikke gå hele vejen op i centrum igen, men fandt en cafe på halvvejen.

Tilbage i Torre del Mar gik vi en tur nede ved stranden før vi skulle prøve at finde den busstation hvor bussen kørte fra🙂

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s