Frigiliana

De uheldige helte i Frigiliana

Vi havde næsten besluttet os for at vi ikke ville tage til Frigiliana, som er endnu en af de hvide bjergbyer i Sierra Nevada.
Vi har allerede været i 2 og en 3.de ville nok ikke være noget særligt.
Men da vi ikke havde andre planer at erstatte den med, så tog vi afsted alligevel.
Frigiliana ligger jo lige kun 7 km nord for Nerja, og bussen gik flere gange om dagen.
Og så er der nogle fine vandrestier rundt om Frigiliana, er der nogen der har fortalt os, eller så var det noget vi havde læst.
-Og vi er jo nogle hunde efter en god vandretur!!!🙂
(Hrmmm… Det der udtryk med, ”at være en hund efter noget”, lyder altså ikke så godt i flertal!!

Da vi kom derop fandt vi ud af at stort set alt i byen var lukket fordi de holdt en eller anden byfest.
Vi ville jo gerne have været på turistkontoret for at få et kort over området og et kort med vandreruter.
Men ja… Det var lukket, men åbnede dog klokken 16 igen. Men HALLLÅÅÅÅÅ!!!! Hvor mange turister tror i selv der er efter 4, som ikke har lært byen at kende på egen hånd.

Så måtte vi jo klare os uden kort. Vi gik lidt rundt på må og få, her er jo ganske kønt og byen er jo ikke så stor så det gjorde ikke noget at vi ikke havde noget kort.
Men lige pludselig fik vi øje på nogle skilte, med en mand der vandrede på.

Og dem besluttede vi os får at finde ud af om det var en af dem vi skulle følge.
Det var jo bare at vælge en af dem, vi vidste jo ikke hvor nogen af dem endte eller hvor lange de var. Vi måtte bare vende om når vi ikke gad mere.
Vi ville lige have en flaske vand med. Men selvfølgelig havde vi ikke gået forbi nogle indkøbssteder på vejen.
Nå men så måtte vi da bare begrænse os endnu mere.
Vi begyndte at gå.

Og det gik opad, vi skulle huske at stoppe op en gang i mellem for at kigge ud over landskabet. Med Frigiliana som en hvid prik under os og endnu længere væk Nerja og Middelhavet.
Da vi nåede op til toppen af den første forhindrende bakke, så vi et skilt mod et cafe.
-JUBBBIIIII!!! Lad os gå derhen og få noget at drikke.
Den skulle have åbent, den åbnede hverdag klokken 11.30. Og klokken var nu over 12. Så vi var fulde af fortrøstning da vi begyndte at lede os hen imod cafeen.
Da vi endelig kom derhen var det lukket😦 de holdt ferielukket, indtil den 20 januar. I dag er det den 20 januar… Hvor uheldig kan man få lov til at være.

Nå men, her ville vi så vende om, men vi så, at lidt længere fremme var der en anden vej, som så ud til at løbe i den retning som vi gerne ville.
Så i stedet for at gå den samme vej tilbage ville vi prøve denne nye.
Og rigtig nok, den første os ned til byen igen. Med en super flot udsigt over hele horisonten.
Vel nede i byen igen, fandt vi en Restaurant hvor, vi fik lidt at spise og en masse at drikke.
Vi skulle både have Vand, pepsi og John toppede det hele med en Cortado Grande.

Derefter var vi klar igen til at se lidt mere af byen.
Det var heldigt at vi tog herop, Byen er virkelig et besøg værd.

Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s