Aldershvile slot og rundt om bagsværdsø

John har lige læst denne bog for mig:
Grevinden af Bagsværd, af Karen Aabye
Ja, du læste rigtig.
Vi kører med højtlæsning her hjemme. I starten var det meningen at vi skulle skiftes til at læse og en gang i mellem er det da også mig der læser.
Men det blev aldrig rigtig kørt i system, så nu er rollerne fordelt at John læser og jeg nørkler.
Jeg sidder og folder til den næste taske eller strikker.
Det er rigtig hyggeligt!!!!!!!🙂
Jeg elsker det!!!!!!❤
Gennem årene har vi læst en hel del spændende bøger og denne gang var det altså denne her.

Grevinden af Bagsværd er en biografi og bygger altså på en rigtig person.
Hun levede et sjældent kontrastfyldt liv som gik fra fattigdom, til ufattelig rigdom for at til sidste ende i dybeste armod og druk.

Hun købte et slot, et lille slot ved Bagsværd sø.
Aldershvile slot.
Det brændte på et tidspunkt, og det var starten på slutningen af Grevindens rigdom.

Aldershvile er i dag kun en ruin. Og den ville vi ud og kigge på.
Vi kombinerede det med en tur rundt om Bagsværd sø, så blev det en rigtig god dagstur.
Vi tog toget til Skovbrynet station og gik derfra ned til Bagsværd sø.

Snart kom vi til Aldershvile slotspark.
Det er meget mærkeligt, for der står ikke et eneste skilt derude der fortæller det mindste om sagen.
Men parken den er flot og meget stor.
Nedenfor slottet finder man nogle flotte stenbroer.

Og ud til vandet finder man en restaurant. Den var dog lukket i dag. Jeg ved ikke om den var lukket for i år. Eller om vi bare var uheldige at komme på en dum dag.
Den lå helt ud til søbredden og havde den flotteste udsigt over søen.

Turen fortsatte rundt om søen, det er i det hele en tur på ca 7 km rundt om søen. Og det er kun et ganske kort stykke man bliver nødt til at gå ude på en vej.
Det er lige før man kommer til Sophienholm, et ganske dyrt men hyggeligt sted at tage sig en lille pause.
Især om sommeren hvor man kan sidde i deres rigtig fine park og kigge ud over søen.

Men nu om efteråret er her også fint. Alle de farver som følger med efteråret. Når træernes blade skifter fra grøn til gul, rød, gylden. Det ser flot ud!!!
Men efteråret har også den ulempe at det regner temmelig ofte😦
Men det gjorde det ikke i dag!!😉

Vi nød vores tur rundt om søen og med turen frem og tilbage til Skovbrynet station så var vores tur ca. 11 km.

Dette indlæg blev udgivet i København, Sjælland, Ture i Danmark, Vandretur og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Aldershvile slot og rundt om bagsværdsø

  1. marion siger:

    lyder som en helt igennem skøn oplevelse og dag.. Dig og din mand får da oplevet en masse dejlige ting sammen.. Måske jeg skulle til at lade mig inspirere lidt til at finde på nogle ture jeg kunne tage ud og opleve med ungerne….. Modtager gerne gode ideer til at spændende steder at besøge her på sjælland, hvor det enten er gratis eller meget billigt at besøge…. Vil så gerne give mine unger nogle fede oplevelser som ikke har noget med et tivoli eller ligende at gøre…

    • lindasnetsted siger:

      Det var en skøn tur. Og Bagsværd sø er et rigtig fint sted at tage hen med børn også.
      Der er klatretræer, bakker at løbe i, og hvis man går halvt (mindre end halvt) om søen kan man afslutte turen med et cafebesøg på Sophienholm. (Det er hyggeligt men desværre rigtig dyrt) man kan også bare spise sin medbragte mad i deres flotte have/park.
      Jeg kan også lide spændende steder der enten er gratis eller billige.🙂
      Og der er så dejligt når man kan give sine børn nogle oplevelser, som de kan lide som ikke behøver at koste en bondegård.

  2. Hellemai siger:

    Hej Linda,

    Den bog du har læst skulle vel ikke tilfældigvis være en du er i besiddelse af og gerne vil sælge.?!
    Den vil betyde rigtig meget for min Far, da det var hans Far der ejede den restaurant du referere til, Aldershvile..:-)

    Mvh, Hellemai

    • Linda siger:

      Hej Hellemai.
      Det var da lidt af et historisk vingesus.
      Bogen er en vi lånte på biblioteket.
      Jeg har prøvet at søge på den på nettet, men alle steder jeg kigger står det at den er udsolgt fra forlaget.😦

      • Hellemai siger:

        Ja jeg har selv søgt på nettet, og ligeledes igennem en søgesiden med kun antikvariat. Men desværre ligger ingen inde med den. Karen Aaby der skrev bogen boede selv i Bagsværd og derfor skrev hun bogen, men den blev desværre ikke udgivet i så mange oplag.
        Men tak fordi du svarede. 😚

  3. Hellemai siger:

    Glemte at sætte kryds i at jeg gerne vil have besked hvis der bliver svaret på mit indlæg.:-)

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s