Vi slapper af i Essaouira

Så er vi kommet til Essaouira.
Her er ikke så meget at gøre, men det er en lise for sjælen efter det meget hektiske Marrakech.
Vi slapper af!!!🙂
Essaouira er en slentre by😉
Gaderne inde i Medinan er meget bredere og renere end det var i Marrakech og den friske havluft frisker også op i byen.

Lige nedenfor vores hotel, som befinder sig i hjertet af Medinan, har vi byens hyggeligste cafe.
P1030662
(Det er cafeen bagved mig og vinduet lige over reklameskiltet er vores værelse)
Der var vi nede hver aften og fik en aftensnack. En pandekage med sukker og så fik vi kaffe og myntete til. 🙂 Og så sad vi der og nød livet omkring os.
P1030670
Ikke så langt fra os, men dog udenfor bymuren ligger der er torv. Et stort bart torv. Der er intet grønt, ingen bænke bare en stor åben plads. Men her er nogle cafeer, som vi også frekventerede en del.
P1030721
Her kommer der en del skopudsere, andre sælgere, akrobater og gnava musikanter. Hvis man ikke ligefrem sætter sig i den forreste bordrække, så sidder man i rimelig sikker afstand fra dem.
P1030543
Noget vi også brugte en del tid på, på denne plads, var at kigge ud over atlanten. På vej mod havnen gik vi forbi en mur og her stod der altid en hel masse mennesker, både turister og marokanere og skuede ud.
P1030536
Men det var ikke kun havet de kiggede på, for nedenfor murene på klipperne, blev der arbejdet for fuldt.
En masse mænd sad og bankede på et eller andet. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men vi regner da med at det er en slags seafood. Men det der så undrer mig, hvis det er seafood, hvor er så alle fuglene som vil prøve på at få en del af byttet???
P1030719
Ude i fiskerihavnen kan man gå og kigge på fisk som bliver solgt. Men man kan også gå længere ud, på molen.
P1030675
Her kan man gå ud og sidde på de store sten og kigge på livet i havnen, på de små fiskekutter der sejler ud og ind.
P1030677
Man kan også komme op og gå på selve værnet, deroppe fra er der udsigt over havet. Der er en trappe op inde i havnen.

De har en temmelig pæn strand. Men essaouira er også kendt som vindenes by. Så hvor mange der egentlig bader, ud over vindsurferne, ved jeg ikke. Men skal også passe på understrømme.
Men som sagt stranden er rigtig pæn og hyggelig at gå aftentur langs.
P1030621
Mange unge knægte får sig også et spil fodbold og hver gang de skyder bolden for langt væk, får de en turist til at jagte bolden og skyde den tilbage til dem🙂 Inkl. John… Han var dog så heldig at bolden rullede lige hen foran hans fødder.
Vi fandt os en god bænk, hvor vi sad et stykke tid. Men desværre kunne man ikke sidde i fred, for lige her er sælgerne så nærgående at de faktisk ikke går sin vej, selvom man har sagt nej tak 10 gange og så bliver man selv nødt til at gå.
P1030561
En af de rigtig flotte steder her er nord bastionen.
En bastion der er rigtig godt bevaret og vedligeholdt med en masse kanoner som peger ud mod havet. Kanonerne er lavet i Sevilla og Barcelona i slutningen af 1700 tallet. Det var nemlig indgraveret i alle kanonerne.
P1030694
Nedenunder bastionen lå der en masse små butikker med træskære arbejder, tørklæder og malerier osv. Dvs. de helt almindelige turist ting.
Men her havde jeg besluttet mig for at lave nogle indkøb.
Det var rørende billigt… selv om det vi købte skulle være med små skavanker kan jeg ikke forstå at det kan sælges så billigt. Jeg synes så ikke at det vi købte har nogle skavanker🙂
Vi stod på hovedet i en 10 dirhams og en 20 dirhams kurv og fiskede de smukkeste små æsker op. (7 og 14 kroner)
P1030580
På busstationen fik vi et bykort, men det var ikke rigtig et bykort vi kunne bruge fra busstationen og ind til centrum. Der var nemlig kun centrum med. Så da vi fandt vores hotel spurgte vi dem om et bykort, men her fik vi det samme kort. Eller rettere vi fik den samme turistbrochure med kort i. De mener åbenbart ikke at det der er udenfor bymurene er værd at se for en turist.😉 Og måske har de ret. Vi havde nemlig ikke rigtig tid til at undersøge det.

Vi er også stødt på en dansker her i Essaouira. Andre danske turister har vi selvfølgelig hørt, men det var ikke en sådan dansker jeg mener lige nu.
P1030593
Frederik Damgaard blev født i Svendborg, rejste til Paris og læste om Islamisk kunst på Universitetet der.
Derefter flyttede han til Essaouira og åbnede et kunstgalleri her.
Vi var inde og kigge i hans galleri.
P1030594
Det er ikke ham der ejer det mere, han har trukket sig tilbage og bor i Agadir. Men galleriet hedder stadigvæk galleri Damgaard.
Han udstiller værker af lokale kunstnere og har også skrevet nogle bøger om kunst.

Vi har fundet ud af, at hvis det bliver aktuelt med Marocco som vinterrejse så skal vi have Essaouira som base.
P1030642

Dette indlæg blev udgivet i Marokko, Rejse og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s