Dag 2 Hornillos del Camino – Castrojeriz

Kun 1 enkelt ud af 5 listede ud af sovesalen kl. 6.30.
Alle vi andre sov til 7.20. Der gjorde jeg noget som nok aldrig er sket før i Johns og min historie sammen og det var at det var mig der vækkede ham. Og det blev ikke sidste gang i heller på denne tur🙂
Han blev noget overrasket.
Men nu syntes jeg altså at vi skulle se at komme afsted.
Det kom vi 8.45
Jeg har desværre stadigvæk ondt i mine akillessener. Men det var måske også for meget at håbe på, at det bare lige sådan skulle gå væk i løbet af natten.🙂
Selvom jeg faktisk har oplevet hvad en nats søvn kan gøre ved ens krop.🙂

Vi har jo læst en masse om, hvor træls mange synes at stykket mellem Burgos og Leon er.
Vi har dog også læst at der også er nogle der synes det modsatte og dem er vi enige med.

Vi fandt denne etape meget smuk. Og en del af charmen er at man kan se rigtig langt.
P1070476
Ja, man kan se rigtig langt og der er højt til loftet.
John tog et dybt åndredrag og så meget tilfreds ud og lige pludselig udbryder han.
-Hvis der findes et sted med Prana så er det her.
Og så tog han et dybt åndedrag igen.
Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham og spurgte:
-Hvad for en fisk????
Prana er fra indisk mystik og er livsenergi.
Livsenergi som du indånder ved hvert åndedrag.
Jeg kunne kun give ham ret.
P1070479
Vi holdt et lille hvil i den hyggelige by Hontanas.
Mange af byerne ligger nede i små dale.
Det er lidt spøjst at komme gående. Man kan godt se på kortet og uret at snart borde der komme en by, men man kan ikke få øje på den.
Men så kommer man op over bakkekammen og så lige pludselig ligger byen der.
Det skete flere gange ude på Mesetaen.
Når man tænker på at jeg havde fået det indtryk at Mesetaen var flad, så går det utroligt meget op og ned.
P1070483
Vores mål for dagen var Castrojeriz.
En meget lang og smal by. Jeg troede næsten aldrig den ville ende.
Vi ankom ca. 14 og da vi gik forbi det municipale herberg på plaza Mayor, kunne vi se at det allerede var fuldt. Heldigvis er der mange flere herberger i denne by og det var slet ikke dette herberg vi havde i sinde at afprøve.
Vores herberg åbner så godt nok ikke før 15, men så havde vi tid til at spise først.
Der var kun os 2 og en italiener.
På slaget 15 kom der 2 mænd ind og spurgte om det var en af os der var hospitaleron.
-Nej, men vi regnede med at de snart ville dukke op.
-Det var fordi de ville høre om vi vidste hvor stort dette refugium var? fordi han stod med en hel busful af pilgrimme som skulle have et sted at overnatte.
Italienerens reaktion overraskede os allesammen.
-NEEEEEEEEEEJJ!!!!! skreg han meget vredt og så begyndte han pakke sine ting sammen.
Meget hurtigt fik manden, italieneren beroliget og så tog han sine nøgler frem.
Det var ham der var hospitaleroen.
Og havde vi haft tid til at læse de opslag der var på væggene havde vi vidst at dette var et mere strikt herberg.
Mobiler og internet var forbudt.
Da mig og John jo er gift så fik vi en brudesuite😉
Og havde vi ikke været gift på rigtig, så ville han da gerne gøre det for os.😀

Lige før vi ankom til Castrojeriz, så gik vi jo lige igennem den imponerende ruin, efter San Anton klostret.
P1070485
***************
To day we all exept one slept late. I woke John up at 7.20 and at 8.45 we went for a walk.
I’m still a bite sore, one night sleep was not quite enough.
we have read a lot about people that think that the part between Burgos and Leon is the worst part. But also people that think the opposite.
We are among the later ones. It was a beautiful walk.
John he took a deep breath and exclaimed.
-If there are a place with Prana it’s here.
And I
-What????
Prana is indian (from India) mysticism and is lifeenergi. Lifeenergi that you breathe in with every breath you take.
I have always thougth that the meseta was flat, but it goes a lot up end down and many of the small villages hiddes in the small valleys.
Our destination for to day is Castrojeriz, a very long village. I thougth that we walked and we walked.
The albergue we wanted did not open until 15. We where sitting there and waiting together with a italian man. And suddenly there came to men and asked if we where the hospitaleros and if we knew how big the albergue was, because he had a full bus of pilgrims searching for an albergue.
The italians reaction was quite suprising with an angry
-NNNNNNNOOOOOOOOOOOOO!!!! he rose and started packing his things.
It turned out that they was the hospitaleros and quickly they got him calmed down and opened the doors for us.

Dette indlæg blev udgivet i Pilgrims ruter, Rejse, Spanien, Vandretur og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s