DIY – Dåseclips kurv med blomsterkant

Jeg er i gang med endnu en dåseclips skål.
Jeg synes faktisk at det er rigtig sjovt at hækle med dåseclips.
Og de ting man kan lave er rigtig flotte.
Denne skål her er faktisk min 4. skål eller kurv, hvad man nu vælger at kalde den.
Jeg kommer ofte til at bruge begge ord, så I skal ikke blive forvirrede over at I i samme indlæg både læser kurv og skål.😉

Jeg tænkte på at jeg ville lave en lille vejledning til disse skåle.
P1120941
-Hækl 6 luftmasker, som sættes sammen til en ring med en kæde maske.
Her efter hækler du 6 fastmasker (fm) i ringen.
Nu skal du bare hækle rundt med fm. I hver anden maske skal du hækle 2 fm.
Det skal du gøre indtil du har 36 masker i din rundkreds.
(Jeg har ikke taget hensyn til omgange, jeg hækler bare det hele ud i et)

-Til den første ring skal du sætte 18 clips på.
De skal hækles sammen med 2 fm.
Clipsene skal vende bagsiden ud mod dig selv og den pæne side mod hækletøjet.
P1120933
Jeg klipper aldrig tråden mellem de forskellige omgange.
I stedet binder jeg dem sammen med nogle luft masker.
Hækl 3-4 luftmasker til du kommer over på den anden side af clipsen og fortsæt der.
P1120935
-Hækl 4 fm i hvert hul hele vejen rundt.

-I næste omgang skal du sætte 36 dåseclips på.
Disse skal også hækles sammen med 2 fm.
Hækl 3-4 luftmasker
Hækl 4 fm i hver hul hele vejen rundt.

-I næste omgang skal du sætte 48 dåseclips på.
De skal hækles sammen med 3 fm.
Hækl 3-4 luftmasker

Du kan nu vælge om det skal være en mindre skål:
-Så skal du hækle 3 fm i hvert hul hele vejen rundt.

Eller du kan lave bunden større:
-Så har du hæklet 4 fm i hvert hul hele vejen rundt som du nu sætter 64 clips i med 3 fm.
Hækl 3-4 luft masker
Hækl 3 fm i hver hul hele vejen rundt

Bunden skal du lave 2 af og bagefter hækle sammen, med den pæne side udad på begge sider.

Og nu til blomsterne:
Du finder en vejledning her.
Til blomsterne skal du i denne opskrift bruge 7 clips.
Du skal nemlig bruge – en clips til at hækle sammen med den forrige blomst i den ene side (Sort) – en clips som fører dig ned til bunden(blå) – en clips der skal hækles fast i bunden(rød) – en clips som fører dig op(blå) – en clips som skal hækles sammen med den næste blomst(sort).
(og det bliver ikke pænt hvis du kun har 6 clips i din blomst)
P1120962
Blomsterne har jeg hæklet sammen med 3 fm i hvert hul.
Clipsene som fører op og ned har jeg kun givet 2 fm. Men de kan sagtens også få 3 fm.
Bunden er også hæklet med 3 fm.
Jeg springer 6 masker over hver gang en ny bund clips skal hækles på.
P1120964
Så jeg hækler 2 blomster sammen, hækler en clips ned, hækler en clips fast i bunden, hækler en clips op, sætter en ny blomst på og hækler dem sammen.
Her vender jeg og hækler nogle kædemasker tilbage, på denne måde behøver jeg ikke klippe tråden og starte forfra. Ikke så mange ender at hæfte. 
P1120967
Jeg afslutter det hele med at hækle en kant øverst oppe hele vejen rundt.
GOD FORNØJELSE!!!!
P1120970
**********************
This is a DIY to do this Basket.
I haven’t translated it to english.
But you can just ask and I will.

Dette indlæg blev udgivet i Genbrug, Hækling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til DIY – Dåseclips kurv med blomsterkant

  1. Mitzie Mee siger:

    Bliver altid imponeret over hvor kreativ du er. Der bliver drukket en del dåsecolaer hjemme hos os, og hver gang jeg smider clipsene ud, så tænker jeg på dig:)

    • Linda siger:

      1000 tak,
      Det er næsten ærgerligt vi ikke kender hinanden irl og selvfølgelig bor så langt fra hinanden.
      Du kunne have været en af mine meget stabile leverandører kan jeg fornemme på det hele.😀

      • Brit Hilgärtner siger:

        Hej Linda.

        Jeg er meget imponeret over dine kreationer🙂

        Du skriver i ovennævnte kommentar at du evt. kunne have brug for stabile leverandører!
        I Helsingør Pigegarde, http://www.pigegarden.dk har vi startet en indsamling af dåser uden pant og dåseclips. Dåserne sælger vi til metalgenbrug og clipsene til meget fordelagtige priser, til personer som dig, der laver de mest fantastiske kreationer af disse.
        Derfor ville jeg høre om du kunne have interesse i at indgå et samarbejde med os?
        Pengene vi tjener herpå, går ubeskåret til pigegarden så de kan få nye uniformer, nye instrumenter, nedbringe pigernes egenbetaling til div. ture til udlandet osv.

        Jeg håber at dette kunne have din interesse🙂

        For god ordens skyld, skal jeg lige notere at vi selvfølgelig vasker og farvesortere clipsene. Renses for skarpe kanter kan vi dog desværre ikke nå, med de mængder vi får ind🙂

        Jeg håber at høre fra dig og ønsker dig en herlig dag og god fornøjelse med hæklingen🙂

        Mange hilsner
        Brit

        • Linda siger:

          Hej Brit.
          Tak for omtanken og hvor er det en god ide at tjene lidt ekstra til pigerne.
          Men jeg har allerede mange faste leverandører og har ikke brug for flere.
          Men jeg synes det er en god ide, jeg har også set at du har lagt noget op i dåseclips gruppen. Jeg håber du får bid der.
          Kommentaren ovenover var en lille smule for sjov da hun bor i Dubai.

  2. Annemarie siger:

    Hej Jeg vil gerne vide hvad for noget garn du bruger til skålen med blomster. jeg får Æselører på vrangsiden af blomsterne når det er færdig.

    • Linda siger:

      Hej Annemarie.
      Øv, med æselørerne. Men jeg forstår ikke helt hvor du får æselører henne??
      Er det når du vender og laver kædemasker tilbage, så prøv at springe en maske over, så bliver kædemasken jo mere strakt. Giver det mening???
      Men ellers jo det buller en lille smule det kan man nok ikke komme udenom.
      Det gør min også.
      Garnet er et af 100% nylon og det er et garn jeg har købt fra USA.
      Det hedder “La Espiga” nummer 9.
      Jeg har ikke været heldig at finde det her i Danmark.

      • Annemarie siger:

        æselørerne får jeg ved den clips som kommer efter jeg har hæklet blomsterne sammen og er på vej ned til bunden jeg har min vrangside ud hvor du har din ind i skålen.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s