DIY – Snemand af dåseclips

Jeg har lige lavet en lille snemand af dåseclips som jeg synes blev rigtig sød.
Den vil jeg rigtig gerne dele med jer.
Sidste år lavede jeg jo både:
-En DIY til at lave en lille nisse
og
-En DIY til at lave et juletræ

Og det nyeste skud på stammen er så denne snemand.

Jeg skal også huske at skrive at jeg er venstrehåndet.
Så jeg hækler “spejlvendt”, så I skal bare starte og slutte i den side der passer jer bedst.
p1170071
Det du skal bruge til en snemand er:
-2 dåseclips
-Hvidt og sort garn (Jeg bruger merciseret bomuld 8/4 fra Järbo)
-Hæklenål (jeg bruger 1,5)
p1170073
-Jeg starter med at fylde det som skal være hovedet godt ud.
Den tynde ende på en af clipsene.
Når jeg skal til at hækle i næste hul lægger jeg næste clips på og hækler dem sammen.
Dette hul er faktisk den eneste hvor jeg tæller, hvor mange masker jeg har.
Fordi skal maven blive ordentlig skal der nogle masker til.
(På begge sider naturligvis)
Så her skal du få plads til mindst 5 masker.
Bunden, den tykke ende på clipset, skal også fyldes godt ud.
Du slutter det hele af med en kædemaske i første maske.
p1170074
-I næste runde laver jeg først 2 luftmasker og fortsætter derefter med stangmasker.
I hvert hjørne laver jeg 2 stangmasker i samme maske.
(Se pilene på billedet)
p1170075
Når jeg har lavet stangmasker rundt hovedet skal der laves forskel på hoved og krop.
Det gør du ved at lave en kædemaske i næste maske, så laver du en fastmaske i næste maske, 2 luftmasker og så fortsætter du med stangmasker indtil det er tid med at dele kroppen med “benene”.
Her laver du en kædemaske i næste maske og derefter en fastmaske, 2 luftmasker og fortsætter med stangmasker.
På den anden side gør du lige sådan.
p1170076
p1170077
Bryd garnet.

Så er det tid til hatten.
Skrift til det sorte garn.
p1170078
-Start lidt ned af hovedet med 1 fastmaske, 1 luftmaske, fortsæt til slut med fastmasker.
(Grunden til at jeg laver en luftmaske er at hatteskyggen skal få lidt højde lige som i den anden side hvor jeg har mulighed for at hækle frem og tilbage.)
I den anden side hækler jeg også lidt ned af siden.
Jeg vender arbejdet med en luftmaske og hækler tilbage fra 1. fastmaske.
Nu hækler jeg frem og tilbage nogle gange.
p1170079
På sidste omgang hækler jeg ind til midten laver en luftmaske kæde, så lang som jeg synes, hæfter den med en kædemaske i samme maske og fortsætter med fastmasker til slut.
p1170080
Bryd garnet.
Hæft ender!!!

GOD FORNØJELSE!!!!!!
p1170081

Dette indlæg blev udgivet i Genbrug, Hækling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til DIY – Snemand af dåseclips

  1. Wow en nuttet snemand du har lavet, den må jeg altså også prøve at lave. Du er så dygtig og opfindsom ikke mindst🙂 Tak for fin geniale ide.

    • Linda siger:

      Hej Henriette.
      Tak for din kommentar og tak for ros.
      Du skriver lige om der er noget der skal rettes om opskriften ikke er til at forstå.

      • Jeg har lige prøvet din snemands-opskrift. Hvor blir den dog sød også i virkeligheden. Genialt fundet på.

        Der var kun et sted jeg studsede over noget, og det er kun en bagatel. Når du begynder på runde 2 med stangmasker skriver du “I næste runde laver jeg stangmasker”, der mangler der 2 luftmasker for at komme op i højden, måske det betyder noget for en nybegynder, men for et garvet hækler, så ved man jo godt at man ikke kan gå direkte fra en fastmaske til en stangmaske i en ny omgang.

        Håber det gir mening. Nå ja, så skriver du “på den anden side gør du ligedant”, det hedder “lige sådan”, men det kan være dit svenske der spiller dig et puds. haha.

        Håber i ellers hygger jer, og nyder tilværelsen i sommerhuset🙂

        • Linda siger:

          Hej Henriette.
          Tak for din kommentar. Jeg suser ind og retter det med det samme.
          Og jo, mit danske er altså blevet dårligere i den tid vi har været i Sverige.
          Ikke så meget det talte men mit skriftsprog er blevet meget mere sjusket.
          Ellers har vi det rigtig godt her. Vi nyder det virkelig og her fra den 1 oktober har vi også fået et bedre internet så kan jeg bedre få opdateret på bloggen.

  2. Pingback: Oktober måneds kreating | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s