Spanien – Portbou

Vi er færdige med Dali og vi har en dag mere her i Figueres.
Området har mange interessante steder at byde på.
Der er både vulkaner, gamle skove, forhistoriske minder, fine strande, flotte bjerge og en landegrænse.
Til de fleste af stederne skal man med bus, som oftest kører som vinden blæser og går bølgerne rigtig højt så er der 3 afgange om dagen.
En mega tidligt om morgenen, en midt på dagen ved ca. 14 tiden og en om aftenen.
Det kan man jo ikke rigtig bruge når man er magelig som os, vi vil gerne have en bus der kører ved +/- 10-tiden og kører tilbage ved 16-tiden.

Med toget er det dog lidt bedre.
Så vi endte med at vælge de flotte bjerge og landegrænsen. 🙂

Man kan se den kæmpe togstation lige ved siden af kirken i en øvre del af byen.

Portbou er sidste by i Spanien, ude ved kysten, før man kører over grænsen til Frankrig.
Vi ankom til Portbou lidt over 10 på en kæmpe stor station, som er højt hævet over hele byen.
Man skal gå nedad for at komme ind til centrum og stranden.

Selvom byen ikke er en decideret turistby har de en turist information og selvom det må siges at være offseason så var der åbent.
Damen var da også oversvømmende glad for at få lov til at fortælle os noget om hendes by.

Vi besluttede os for at gå mod den franske grænse.
Men så skal vi op i bjergene.
Medens vi går opad så udbryder John lige pludselig.
– Hvorfor har de også lagt Frankrig heroppe??
Det lød så sjovt, så jeg simpelthen hulkede af grin de næste 5 minutter.

Cerbere i Frankrig

Vi kom op på toppen og kunne kigge ned på Cerbere som er den franske grænseby og vi var heller ikke langt fra den franske grænseovergang, som faktisk var bemandet.
De franske vagter vinkede og råbte -Hej til os.
Og vi svarede og råbte tilbage at vi var ude og gå.
-Selvom det havde de nok selv regnet ud 😀

Oppe på toppen er der også et memorial over de mennesker som flygtede fra Franco under den spanske krig fra 1936-1939. Der er også mulighed for at læse mere om det deroppe.

Vi fortsatte vores vandretur ud på spidsen af pynten.
Faktisk så tror jeg at vi sådan rent fysisk gik inde i Frankrig, da vandrestien jo ligger hvor den ligger.
Helt ude på spidsen ligger der en ruin af et hus og går man ind i huset så er man i Frankrig men står man udenfor hoveddørren så er man i Spanien.

Det er en smuk plads og herfra kan man også se kyststrækningen både på den spanske side og den franske side.
Det er i det hele taget en meget smuk vandretur, som kan gøres længere, man kan gå over bjergene hele vejen rundt om Portbou.

Her står jeg på grænsestenen, til venstre er Spanien og til højre Frankrig.


Det havde vi dog ikke tid til da det er en tur man skal bruge mange timer på.
Da vi kom ned fandt vi en cafe ved stranden, på et tidspunkt kom vi til at kigge op og hele bjergkæden var overskyet.
Hold da op vi havde været heldige.
Vejret har på intet tidspunkt været lige så godt som de foregående dage, det har hele tiden været noget diset, men vi så da solen og lidt blå himmel.
Men da vi kom ned fra bjerget gik det ganske hurtigt også var det hele helt overskyet.

Vi gik lidt rundt i byen, fik noget at spise og så fandt vi op til togstationen igen og tog toget tilbage til Figueres.
Jeg tror aldrig jeg har set en så stor togstation.
Det er meget tydeligt at den en gang har været en vigtig grænsestation.
Nu er ikke engang billetsalget åbent.
Det var lidt noget lort da vi ikke havde købt retur billetter.
Men heldigvis kan man købe dem ombord på toget og det var ikke engang dyrere.

*****************
The last day in Figueres we were looking for some different options.
There are vulcanos nearby and ancient forrests, beautiful beaches and mountains and a border.
But you need a car o go by bus and during winter there are not many busses. If we were lucky there was 3 busses a day to the places that we wanted to visit. And it didn’t suit our needs. It was a bit better with train.
So we decided to go by train to Portbou. Portbou is the last town in Spain before reaching France. Portbou is not a touristtown but it do has a tourist information and it was open. We got some information for a hike up in the mountain to the french border. We went for a nice walk, said hello to the french guards working at the borderstation and continued our walk out to the end of the mountain. there is a ruin of a small hut and if you are standing inside you are in France and if you are standing outside the door you are in Spain.
it’s abeautiful place from where you can see the coastline in both spain and France.
Up in the mountain there is also a memorial over the persons that tried to flee from Franco during the war 1936-1939.
Back down we found a cafe by the beach and after that we walked around and found a place to eat before going back to Figueres.
Eventhough the station is the biggest I have ever seen you can’t buy a ticket there, luckily you could do that on the train. And it didn’t cost extra.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Spanien og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s