Lidt blandet info om det Egyptiske museum og om at købe togbilletter

Vores første dag her i Cairo, brugte vi på at købe togbillet til Aswan og at besøge det egyptiske museum.

Grunden til at jeg i overskriften skriver “lidt” er fordi at jeg ikke har nogle billeder fra det egyptiske museum.
I både min Lonely planet og “Politiken går til” står der nemlig at man ikke må tage billeder inde på Museet.
Man skal aflevere sit kamera før man går ind.
Så gad jeg overhoved ikke slæbe kamerat med tænkte jeg.
Og har jeg ikke nogle billeder gider jeg heller ikke rigtig skrive et langt indlæg.

Lidt om traffikken
Vi bor lige ved siden af museet, så vi skulle faktisk bare lige smutte over vejen så stod vi der.
Det er så en meget stor vej, med massiv trafik, så faktisk er det ikke bare sådan lige.
Men finder man lige en egypter at følges med så glider trafikken lige så fint rundt om en.

Info om Egyptisk museum
Først gik vi igennem 1 security tjek helt ude ved vejen.
På vej ind til selve haven forran museet skulle vi igennem endnu et security tjek.
Så kom vi ind i en stor have.
Her har vi læst at man til tider godt kan blive nærmest overfaldet af personer som tilbyder sig som guider. De skulle efter sigende ikke være særlig dygtige.
Vi blev dog ikke overfaldet af en eneste.
I haven er der et lille hus med billet luger her køber man billeten.
Og her opdagede vi så at man kan købe en FOTOTILLADELSE.
ARRRRRRGGGGGG!!!!!!
I de fleste af afdelingerne må man nu godt tage billeder, bare uden blits.
Det koster 75 egyptiske pund at komme ind.

Vi skulle igennem endnu et security tjek før vi endelig kunne slå os løs i det gamle Egypten.
Museet er stort og vildt imponerende.
Der er mange skilte hvor det også står på engelsk.
På den nederste etage så vi mange vildt smukke hieroglyffer og statuer af faraoer.
Der var dele fra templer og grave med hieroglyffer osv.

På den øverste etage var bl.a. Tutankamons samling.
Det er jo indtil videre den eneste grav man har fundet som ikke er blevet plyndret.
Han døde allerede som 19 årig, så han er bare en lille parentes i faraohistorien.
Men fordi hans grav ikke har været udsat for gravrøveri så er han alligevel blevet en af de mest kendte.
Vi så mange af de vildt smukke ting som var blevet fundet i hans grav.
Bl.a. hans gravmaske…
Woaw… den er imponerende.
(Herinde måtte man dog ikke tage billeder selv med fototilladelse)
Gravmasken står i et rum for sig selv, sammen med hans sarkofag og smykker.
Vi skulle lige spørge om vej før vi fandt rummet.
Dørren er nemlig “gemt” bagved store forgyldte kasser.

Oppe på denne etage kan man også komme ind og se mumier.
Bl.a. Ramses2 og Hatshepsut(kvindelig farao) og nogle flere.
Denne afdeling koster dog ekstra, 100 egyptiske pund.
Som man betaler lige før man går ind i denne afdeling.
Jeg ved ikke helt om jeg synes det var pengene værd.

Vi brugte faktisk Museumshaven som park, den koster det nemlig ikke noget at komme ind i.
Man skal bare igennem 2 gange security. 🙂

Info om togbilletter til nattoget
Tirsdag aften skal vi med nattoget mod Aswan.
Det er lidt af en jungle at købe togbilletter.
Det er nemlig ikke alle toge som turister kan købe billetter til.
Men så kan man alligevel kringgå de regler ved at købe i en automat eller bare hoppe om bord på toget og mod et lille gebyr købe billetten af konduktøren. (det har jeg læst mig til, men har ikke prøvet)

Nattoget vil de derimod gerne sælge billetter til.
Det er med et firma som hedder Watania.
Det koster 80 US$/person og er en tur på 14 timer.
De tager kun i mod US$ (eller €??).
Vi ville gerne betale med egyptiske pund, fordi vi havde ikke nok $.
Men det kunne vi ikke, de ville hverken eje eller have dem.
Så stod vi med håret i postkassen.
Fordi hvor skulle vi lige få fat i 160 US$.
Der er et hav af hæveautomater men man kan ikke hæve US$, der var også en rigtig bank men der kunne vi heller ikke veksle.
I banken sagde de at vi var nødt til at veksle inde i midtbyen i et vekslings bureau.
P1200430.JPG
På vej rundt for at finde banken havde vi gået forbi et andet af watanias kontorer, som var større end den billetluge hvor vi forhørt os om billetter først.
Vi prøvede lige at gå derind og spørge om vi ikke kunne betale med egyptiske pund, men nej.
Derimod kunne vi godt betale med visakort.
Det kostede dog et mindre gebyr, men det er jo et gebyr vi alligevel ville have kommet til at betale ved et vekslingskontor.

Så efter meget bøvl fik vi endelig vores billetter.
Når vi har købt togbilletter tilbage til Cairo skal jeg nok fortælle om hvordan det gik.
Der vil vi nemlig rigtig gerne køre med dagtog, som der i følge mange internetsider og guidebøger vi har læst ikke er mulig at købe billet til på stationerne som turist.

************************
I will not write my small summaries anymore.
On the right side you find a Google translate button, there you can choose which language you want.
I know that these translating programs not always is very good. 🙂 But neigther is my english. 😉
And now you can read the whole text and not only what I choose you to read.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Egypten og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s