Malta – Dwejra og the Blue hole

I dag ville vi ud og se det blå hul.

Vi ville da egentlig også have set det azurblå vindue.
Men den styrtede sammen her i foråret.
Igen ganske uheldigt.
Tænk denne klippe har sikkert stået der i tusinder af år og så er det lige et halvt år før vi kommer som den braser sammen.

I dag tog vi bussen.
Inde fra busstationen i Victoria tog vi bus 311 ud til Dwejra bay.
Der hvor bussen stopper er der lidt restauranter, souvenir butikker, kiosker og toiletter.

Vores første mission var at finde cart ruts, forhistoriske hjulspor.
Men det kan du læse mere om her.
Vi kom ud på en lidt længere tur end hvad vi havde regnet med, fordi vi lige pludselig fandt nogle røde afmærkninger.
Og faktisk så fulgte vi dem så langt som vi kunne.
Jeg tror det blev en tur på ca. 4 km frem og tilbage.
Vi gik langs med klippekanten, så turen var tæmmelig smuk.

Første del af turen var langs en vej som var anlagt af Johanitterne.
Klippegrunden er hugget ud så at den bliver jævn at gå på og 2 steder er der t.o.m lavet trapper.

Tilbage igen skulle vi jo have et kig på “the Blue hole”.
Vi begav os ud på klipperne.
Det er et meget smukt og barskt landskab og meget krævende at gå på.
Og meget spidst at sidde på 😉
Man skal have et par gode sko på, for at få det optimale ud af turen.

Vi gik ud til klippekanten og fandt et sted at sidde og nyde udsigten.
Vi sad og kiggede på det sted som “the Azur window” engang har været.
Sådan her ser det ud i dag…

…John han var heldig at finde et billed på nettet, hvor fotografen har været stort set det samme sted som os, så man rigtig godt kan få et før og efter billed.

Desværre ikke mit eget piv piv.

I kan godt forstå hvorfor det ærgrer os at den er braset sammen?

Vi gik rundt blandt klipperne og ville se hvor vi kunne finde den bedste udsigt til det blå hul.
Det blå hul er et dyb, lige inde ved klippekanten som er et meget yndet sted at dykke.
Vi så adskillige dykkere, flere ganske store grupper.
De hvide plamager i vandet er luftbobler fra dykkere.

Næste stop var “the inland sea”.
Det er en lille sø som er forbundet med havet gennem en tunnel.
Søen blev dannet i tidernes morgen da en enorm underjordisk hule faldt sammen.

I dag kan man tage på en bådtur herfra, så sejler man ud igennem tunnelen og ind i nogle andre grotter som ligger på ydersiden.
Nede ved søen er der også en strand, en meget stenet strand.
Her sad vi i lang tid og kiggede på bådene som tøffede ind og ud af tunnelen.


Vores sidste stop før vi tog bussen tilbage igen var vagttårnet som Malteserridderne lod bygge.
Når Malteserriddernes flag vejrer oppe på toppen så er der åbent.
Det er gratis at komme in, men man kan give en donation.
Malteserriddernes/Johanitternes flag ligner det danske flag til en forveksling.
Det er bare 4 kvadrater i stedet for 2 kvadrater og 2 rektangler.
Men det er faktisk ikke så mærkeligt at de ligner hinanden da det i sidste ende vist nok var et af deres flag der dimpede ned i favnen på Valdemar sejr, den gang for længe siden i Estland. 🙂 (15 juni 1219)

I tårnet kunne man både gå op på taget og nyde udsigten over området og gå ned i kælderen og se en film om området.

Dette indlæg blev udgivet i Malta, Rejse og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.