La Palma – At vandre på La Palma

At kalde La Palma for et paradis for vandrere er vist meget tæt på sandheden.
Øen har over 800 km med vandrestier.
Men der er ikke rigtig nogle vandreture der er nemme, ikke engang relativt flade.
-La Palma er verdens stejleste ø.
Dette betyder at du tit og ofte på bare nogle få km skal stige mellem 500-1000 meter i et nap.
(feks. GR131 Puerto de Tazacorte til Roque de los muchachos 0-2426 meter på kun 17 km)

-Det er meget vigtig at holde sig opdateret, hvis man vil ud og vandre på La Palma.
Da det ikke er helt ufarligt.
denne side kan du få nogle gode råd og nogle does and don’ts.
Her finder du også en liste på alle ruterne og du kan følge med i om de af en eller anden grund er blevet lukkede.
Denne side bliver dog ikke opdateret minutiøst, så det er en god ide at lige smutte forbi turistkontoret og forhøre dig om den rute du vil gå.
Turistkontorerne bliver opdateret dagligt om forholdene på vandreruterne.
(Det sagde i hvert fald den dame jeg snakkede med)
I dårligt vejr bliver vandreruterne lukkede.


De er opdelt i 3 forskellige kategorier, som desværre ikke er efter sværhedsgrad.
-Der er de lokale ruter som er grønne, ude på ruten er de markeret med grønne streger og så har de et nummer.
-Der er de korte ruter, som sagtens kan være 20 km lange. De er gule og er markeret med gule streger og de har også et nummer.
-Der er de lange ruter, Grand routes. De er røde og er markeret med røde streger og de har også et nummer.
Af de grønne og de gule ruter findes der et hav af valg muligheder, som går mange spændende steder hen.
Der er 2 røde ruter. Den ene GR130 går hele vejen rundt øen og GR131 går oppe på bjergrygge hele vejen. GR131 er helt klart den mest spektakulære af alle vandreruterne.

P1020338

Cubo de la Galga, mirador Somada alta

Her kommer en oversigt over de vandreruter jeg har gået.
Hvis du klikker på navnet kan du læse mere om mine oplevelser på ruten.

-GR 131, Mirador de Time – Puerto de Tazacorte
Dette er den ene ende af GR131. Vi valgte at tage bussen til miradoren og gå ned.

-GR 131, Refugio del Pilar- Fuencaliente/Los Canarios, Vulkanruten
Vulkanruten er en del af GR131 og en af La Palmas mest kendte vandreruter
Vi har gået denne tur 2 gange:
Første gang kunne vi ikke helt finde ud af hvordan vi gjorde det bedst.
Fordi til starten i den ene ende går der ikke nogen busser.
Det er et sted der hedder Refugio del Pilar, som også er et picnic område.
Har man en bil kan man køre derhen, men så kan man ikke rigtig gå hele ruten.
Da den tager ca. 7 timer at gå den ene vej og man skal jo også tilbage igen.
Vi kiggede på vandre kortet vi har og så at der gik nogle vandreruter som vi lige kunne kombinere og så ville vi komme derop, kun lige 2,7 km fra startpunktet og vi ville ikke misse nogle vulkaner.
Vores hjemmestrikkede tur var meget smuk men rigtig hård, så vil man rigtig nyde vulkanruten og alle dets omveje, vil jeg ikke anbefale at man gør det samme.
Tag istedet en taxa til El Refugio del Pilar, gå ruten og tag bussen tilbage hjem til hotellet fra Fuencaliente.
Det var så det vi gjorde anden gang. 🙂

P1010831

Vulkanruten

-GR 131 Fuencaliente/Los Canarios – faro de Fuencaliente (fyrtårn)
Denne del er også en del af vulkanruten men jeg vil anbefale at man deler vulkanruten op i 2 etaper, så er der også tid til at besøge besøgscentret ved San Antonio Krateret.
På denne tur går du forbi Teneguia, den vulkan der var i udbrud i 1971.
Denne tur gik vi kun i 2015.
Denne gang gik vi kun til besøgscentret og til Roque de Teneguia.

-PR LP 6 Besøgscentret Los Tilos – Mirador Espigon Atravezada
Du går gennem Laurisilva skov, som at gå i en urskov.
Og belønnes med den flotteste udsigt.

P1020333

Cubo de la Galga

-PR LP 5.1 + selvguided tur. Cubo de la Galga
Fra besøgscentret La Galga til Cubo de la Galga er det en selvguidet tur.
Med et kort fra besøgscentret går du fra punkt til punkt og kan læse i en folder undervejs.
Når man kommer til enden af den selvguidede tur følger man det lille skilt og finder PR LP 5.1 og fortsætter til mirador Somada Alta, derfra fortsætter turen indtil du kommer til hovedvej LP1.
Du kommer ud lige ved et busstoppested.

P1020274

Infoskilte for vandrere, på tysk, engelsk og spansk. Dette er ved pico de la cruz oppe på caldera de taburiente.

Dette indlæg blev udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til La Palma – At vandre på La Palma

  1. Pingback: La Palma – Lidt om La Palmas geografi | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.