Cypern – Nå det er her du er Erik!!!!! :-)

Erik Ejegod var Danmarks konge fra 1095-1103.
Han drog ud på pilgrimsfærd til Jerusalem sammen med sin dronning, Bodil.
Men han nåede aldrig frem til sit mål.
Han blev syg og døde her på Cypern i byen Pafos.
Bodil fortsatte sin rejse, men også hun døde, hun nåede dog målet først.

Erik Ejegod ligger begravet her på Cypern, men man er ikke helt sikker på hvor.
Vi har læst 2-3 teorier om hvor han kan være begravet.
Men sandsynligheden er vist størst at han blev begravet lige der hvor vi fandt ham.

Den nuværende kirke og nogle af ruinerne fra den første basilika.

Men der var noget der ikke passede.
Kirken der ligger der nu, Agia Kyriaki, den blev først bygget i 1600-tallet.
Men så fandt vi ud af at den blev bygget ovenpå en meget stor og meget tidlig kristen basilika.
Dengang Cyperns største domkirke.
Den blev bygget allerede i 300-tallet.
Nå tænkte vi, det forklarer det, så var det ved denne kirke som han blev begravet.
Men nej, heller ikke… denne basilika stod ikke mere end ca. 300 år.
I 600-tallet blev den ødelagt under et arabisk plundringstogt.
Der har også ligget andre kirker her, bland andet en gotisk kirke lige i nærheden af hvor Eriks mindesten er.
Området har hele tiden været et betydesesfuldt kristent område.
Så de fleste tror på teorien at det er her han ligger begravet et eller andet sted.

Ruinerne fra den gotiske kirke

Vi fandt uden besvær den mindesten som er blevet sat op for Erik Ejegod.
Den står lidt i udkanten af ruinområdet.
Det var sgu sjovt at finde den.

Han har også en vej opkaldt efter sig.
Det er en lille vej som løber langs med kirke området.
Når du står ved mindestenen så er det vejen lige på den anden side af hegnet.
Vejen hedder Eric the Good.
King of Denmark 1095-1103

Der er mere at se indenfor området.
Lige i nærheden af Eriks minde sten står Pauluses marterpæl.
Paulus var en af Jesus apostle og han kom her til Cypern for at udbrede kristendommen.
De gad dog ikke høre på ham i starten, så han blev bundet til denne pæl og pisket.
Han skulle dog have nået at omvende guvernøren til kristendom, så han til sidst slap fri.

Der er også mange flotte mosaiker ude blandt ruinerne fra den ældste, store domkirke.
De er flotte at gå rundt og kigge på.
Der er bygget træbroer så man kan se det hele sådan lidt oppefra.

Et besøg inde i den eksisterende kirke er også interessant.
Det er en lille sten kirke som er rigtig flot og lidt grotte agtig.

Infoboks
-Paphos staves en gang imellem Pafos
-Der kører intercity busser mellem de store byer på Cypern.
Intercity bussen mellem Limassol og Pafos kører flere gange om dagen
Turen tager ca. 75 minutter.
Enkel billet 4€
1 Dags billet koster 7€
Man køber billetten ombord på bussen.
Man kan få en køreplan i busserne med alle linierne.
Intercity bussen kører ikke ned i turistcentrum i Pafos. (Havnen mm.)
Man kan tage en bybus fra busstationen ned til havnen, eller man kan gå de ca. 3 km.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Cypern, Rejse og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Cypern – Nå det er her du er Erik!!!!! :-)

  1. Pingback: Cypern-Vi fandt Lazarus i Larnaca | Lindas-netsted

  2. Pingback: Cypern – Paphos | Lindas-netsted

  3. Pingback: Rejseplan – Cypern | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.