Cypern- Nicosia

Cyperns hovedstad er Nicosia.
Den ligger inde midt i landet lige på grænsen mellem syd og nord Cypern.
Hvor syd er det græske Cypern og nord det tyrkiske Cypern.
Nicosia er delt op lige som Berlin var det under den kolde krig.
Og i 29 år var grænsen hermetisk lukket.
Det er først i 2003 som grænsen er blevet åbnet og man kan rejse mellem de 2 bydele.
I starten var det kun 1 sted, ved Ledra Palace, ikke før i 2008 åbnede checkpointet på gågaden.
Nicosia er en hyggelig og interessant by, både på den græske og den tyrkiske side.

Den Græske del

Laiki Geitonia
P1040274
Vi startede med at finde turist informationen inde i den græske del.
Bykortet som vi fik inde på turist informationen er lidt sjovt fordi der var kun den græske del med.
Der hvor den tyrkiske del starter er der bare hvidt på kortet.
Så er det godt at vi også har et kort for den tyrkiske del.
Turist informationen ligger i en bydel som hedder Laiki Geitonia.
Et rigtig hyggeligt kvarter med smalle gader og mange farver.
De mange farver kommer fra de ting som souvenirbutikkerne udstiller og her er mange souvenirbutikker blandet med restauranter og cafeer.
Alle husene er holdt i gammel stil da man vil give et billed af hvordan byen så ud for 100 år siden.
Det er hyggeligt at gå rundt her.
P1040294

Gågaderne
De 2 største gågader er Onasagorou og Lidra.
De er begge to fyldt med kæde restauranter, cafeer og butikker.
Det er på disse gader du finder bl.a H&M, Zara, Mango, Starbucks, Burgerking, Subway.
Men der er ikke kun kædebutikker, der er også andet, så bare rolig de er et besøg værd at slentre op og ned af.
Det er også på Lidra at du finder det mest benyttede check point for at komme over til den tyrkiske del.
P1040098

Bufferzonen
P1040279
Vi gik op til FN check pointet på Lidra gaden.
Vores plan er at prøve på at følge hele grænsen hen til bymuren ved flatrobastionen.
Det lykkedes rigtig godt.
Man skal tage billeder med omhu og vi tog da også kun de billeder som vi ikke mente kunne skade.
Men vi ville gerne have billeder af tønderne i FN farver og vi ville have billeder af en afspærret vej og overgivne huse.
Det er ikke bare lige til at følge grænsen, da afspærringerne ikke bare følger en vej.
Husene står som de altid har stået men så kommer der en afspærring for enden af en vej.
Det er jo ikke den rigtige ende, vejen kan sagtens fortsætte på den anden side af bufferzonen.
Det var spændende at gå på opdagelse langs med bufferzonen.
P1040277
P1040287

Ærkebispens plads
Her er nogle flotte bygninger og mange museer har til huse her.
Vi nøjede os dog med at besøge kirken, som åbenbart også er Nicosias katedral.
Den er lille og den ser slet ikke ud som en katedral.
Men hold da op hvor er den flot indvendig.
Desværre måtte man ikke tage billeder, så det lod vi være med.
Der er malet over det hele, hele loftet er dækket med malerier.
Det var næsten som at gå inde i det sixtinske kapel, bare en smule mørkere.
Og så er det jo ikke Miguel Angelo der har malet her, det var ikke i samme klasse.
Men det var flot alligevel.
P1040293

Udenfor på gårdspladsen stod der nogle biler til udstilling.
Nogle flotte gamle biler.
Bl.a en Mercedes 600. En sådan har jeg aldrig set før og jeg ved heller ikke hvorfor jeg ikke fik taget et billed af den.

Den tyrkiske del
Vi har været i den tyrkiske del af Nicosia 2 gange.
Første gang gik vi igennem ved gågaden og lige der ligger deres turistinformation så at man lige kan erhverve sig et bykort.
Som også deres kun viser deres egen bydel.

Den blå rute
P1040299
Vi kom in i den tyrkiske del fra den mindre besøgte Ledra palace overgang, derfra fandt vi hen til bymuren og ind i den gamle bydel.
Vi så på vores kort at der var en afmærket rute, den passede sammen med den rute som også blev vist på nogle skilte vi så lidt her og der i bybilledet.
Da vi kiggede ned i asfalten så vi en tyk blå streg, vi blev hurtig klar over at det var den afmærkede rute og besluttede os for at følge den.
Det var en hyggelig tur, hvor vi kom ud til bymuren, gik i gennem boligkvarterer som vi ikke ville have set hvis vi bare havde gået selv inde i centrum, selvfølgelig gik den også igennem centrum.
De steder hvor vejen har fået ny asfalt eller fliser har de desværre ikke fornyet den blå streg, så man skal lige have et kort med også.
P1040304

Centrum
Den tyrkiske side har et centrum der sprudler af liv og hele centrum er et stort farveglat marked, der er også mange cafeer og restauranter.
P1040106

Markedet
Det var en lidt spøjs oplevelse at gå rundt i deres indendørs marked.
Efter at have gået rundt i centrum som var et stort marked og efter at have oplevet spanske indendørs markeder var dette en meget tam oplevelse.
Den kæmpe store bygning fra 1932 var halvtom.
Der var nogle boder med frugt og grønt og nogle andre boder også og faktisk en turist information lige ved indgangen.
P1040108

Büyük Han
P1040110
Denne smukke bygning er en tidligere kro.
Britterne har brugt stedet som fængsel.
Nu hvor vi trådte ind var det som en lille markedsplads med kunsthåndværk.
Vi gik en trappe op og kiggede på de smukke ting som blev lavet og gik en runde rundt og kiggede ud over den smukke gårdsplads.
P1040105

Infoboks:
-HUSK PAS
-Intercity busserne stopper lige udenfor den gamle bydel, kun lige et par minutters gang fra Lidragaden.
-Der er kun 2 check points mellem den ene og den anden del inde i selve Nicosia.
Den mest benyttede ligger for enden af shoppinggaden Lidras så det er nemt at finde.
Man viser pas for at gå ud af den græske del og lidt efter viser man igen for at gå ind i den tyrkiske del.
Der er et bælte gennem hele byen som er et ingenmandsland, bufferzone.
-I græsk Nicosia bruger de Euro
-I tyrkisk Nicosia bruger de Try (ny tyrkisk lira), men vi så altid prisskilte med både Euro og TRY så de accepterer også euro.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Cypern, Rejse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Cypern- Nicosia

  1. Pingback: Rejseplan – Cypern | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.