Cypern – Larnaca

Vi bor i 2. række ud til Finikoudes stranden.
Det er vi meget godt tilfredse med.
Vi har havkig fra vores balkon og det tager kun 2 minutter og så står vi nede på stranden.
Larnaca har en fin strandpromenade som vi godt kan lide at slentre af.
Det er fint på begge sider af vejen.
Ud mod havet er der en flot strand og en bred promenade og på den anden side af vejen ligger cafeerne og restauranterne.

Det er også her fra standen at vi kan tage bussen rundt i landet og nogle af lokalbusserne.
Lokalbusserne og Intercity busserne har stoppested samme sted.
Lokalbusserne kører også fra busstationen, lidt længere mod havnen.
-Intercity busserne koster fra 4€ for en enkeltbillet og fra 7€ for en dagsbillet.
Priserne står ved busstopstedet og på køreplanen som du kan tage i bussen.
-Lokalbusserne koster 1,5€ og det er åbenbart det samme om du skal 1 stop eller mange stop.

Forenden af strandpromenaden ligger der et lille fort.
Foruden fortets mure som du kan gå oppe på og nyde udsigten over stranden både mod syd og mod nord er her også et lille museum.
Det koster 2,5€ at komme ind.

Lazarus kirken lidt længere op i byen er et besøg værd pga sin historie.
Den får dog sit eget indlæg.

Der er specielt en hyggelig gade, fordi den er så anderledes.
Her mødes en masse gamle håndværk med cafeer og restauranter.
Vi gik bl.a forbi et snedker værksted, en møbelpolstrer, en smed og samtidig er der fine cafeer og spisesteder lige ved siden af.
Gaden er en del af bydelen Laiki Geitonia, som er fyldt med barer og restauranter.

Det er ikke særlig cypriotisk, men nogen gange finder man bare nogle favoriter og selvom det er en kædecafe som vi har stødt på i mange lande så er og forbliver “Costa cafe” en af vores favoritter.
På Costa cafe er der altid nogle gode sofaer at sidde i og så laver de en god Chai latte.
Når man som mig ikke kan tåle kaffe og te er for kedeligt at drikke eller man bare ikke gider flere colaer, så er det dejligt at have et alternativ.
John siger også at de laver en fremragende Flat white.
Costa cafe ligger dog ikke ud til strandpromenaden men længere op i byen ud til en af indfaldsvejene til Finikoudesstranden.

Ved standpromenaden har vi fundet en anden cafe vi godt kan lide.
Det er dog også en kædecafe, men måske en cypriotisk sådan, i hvert fald har jeg ikke set den i andre lande, men her har jeg set mange af dem i alle de byer vi har besøgt.
Det er den cafe der hedder “Coffee Island”.
De laver dog ikke noget sjovt alternativ til ikke kaffedrikkerne, så her hvis det er lidt dårligt vejr vælger jeg at få en varm chokolade og de smager godt.
Deres Flat white smager også fremragende synes John.
Coffee Island er en del billigere end de andre cafeerne her omkring langs med strandpromenaden, men har alligevel en bedre kvalitet kaffe end dem John indtil videre har nået at afprøve.
(Fordi selvfølgelig har vi været andre steder også)

På den anden side af fortet fortsætter strandpromenaden.
Denne del er dog ikke så hyggelig, her er ikke mange cafeer og restauranter, måske 3-4 stykker, og der er ingen stand.
Men fortorvet er bredt og man kan gå oppe ved vejen eller nede ved havet.

Forenden af denne lidt kedelige del af promenaden kommer man til en lille havn.
Selvom denne promenade er lidt kedeligere end promenaden ved Finikoudes så er det rigtig rart at de har gjort denne strækning for at binde byen sammen.
På den anden side af havnen begynder cafeerne og restauranterne igen, dog ikke ud til havet på det første stykke.

Men ikke langt derfra ligger Mackenzie stranden.
Vi fik os en overraskelse da vi kom derhen.

Den fine sandstrand er tilbage og det er cafeerne og restauranterne også og her skal man ikke slås med bilerne.
Vi satte os ved en af cafeerne, som havde borde helt ud til standen og bare nød at sidde der.
Jeg kan forestille mig at her er sort af mennesker i højsæsonen og kunne ikke tænke mig at være her når det er.
Men nu er her dejligt.
Vi gik så langt vi kunne komme langs med standen.
Standen stopper nemlig og så starter lufthavnen.
Ganske fascinerende at se flyverne komme ind og lande bare på den anden side af et hegn.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Cypern, Rejse og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Cypern – Larnaca

  1. Pingback: Rejseplan – Cypern | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.