Cypern – En tur rundt saltsøen ved Larnaca

En moske hvor Muhammeds tante ligger begravet og lyserøde flamingoer i saltsøen, lige et eventyr der passer os, tænkte vi i går aftes da vi planlagde denne tur.
Det er egentlig pussigt hvor mange spændende ting der egentlig dukker op her på Cypern.
P1040205
Vi blev sat af bussen lige hvor vejen op til moskeen starter.
Det var ikke et officielt stoppested, vi sagde bare til chaufføren at vi gerne ville af her.
Og heldigvis kunne det lade sig gøre.
Da vi kommet over vejen opdagede vi at der er en gangsti langs med søen.
Selvom der ikke er meget trafik var det fint at kunne gå ved søen i stedet for ude på vejen.
Denne gangsti er ikke med på vores kort så det var en meget positiv overraskelse.
Jeg havde forventet mig at søen skulle være mere hvid p.g.a salt.
Derimod var den helt blank så den gav nogle helt fantastiske genspejlninger.
P1040204
Da vi kom tættere på moskeen fik vi nogle flotte billeder af den.
P1040206
Efter besøget fortsatte vi vores tur, nu går turen på markveje.
Vi går og snakker og hygger os i det gode vejr.
Og lige pludselig for jeg øje på det svenske flag. 🙂
P1040209
Ikke alle veje er med på vores kort.
Det er meningen at vi skal følge en vej indtil vi kommer til et sted hvor vi skal ind på en afmærket vandresti/promenade sti.
På kortet ser det nemt ud, der er kun den ene vej, virkeligheden ser dog noget anderledes ud.
Her er mange stier og da vi ser nogle andre turister komme gående fra en af stierne tænker vi at det må være vandrestien vi leder efter.
Det er det dog ikke, denne sti fører ud på en odde ud i søen.
Det kunne nemt have blevet til en D-tour på flere km.
Men det var ikke så skidt at det ikke var godt for noget. 🙂
P1040216
Herude var vi nemlig heldige at der lige kom et fly ind som spejlede sig perfekt i saltsøen og så så vi flamingoer.
Vi havde ellers ikke set nogle og jeg tror ikke vi ville have fået øje på dem, hvis vi ikke var gået herud.
P1040244
Men vi skulle jo hele vejen tilbage, troede vi.
Heldigvis fandt vi en tværgående vej, hvor vi kunne skyde genvej.
Den var dog kun en vej de første 3-400 meter og så blev det til hjulspor ude i en mark.
Vi fortsatte med at gå, der kom da også en enkelt bil, måske var det ejeren af marken, men han stoppede os ikke.
P1040220

Da vi endelig kom derhen hvor vores kort viste at her skulle vandrestien starte, var der absolut ingenting.
Vi gik lidt frem og tilbage og ledte efter en sti, men der var ikke noget der antydede at der nogensinde havde været en sti.

Så besluttede vi os for at så ville vi hen og se den Osmannske akvædukt i stedet for.
Den ligger nemlig ikke så langt væk herfra.
Måske ½ km eller noget lignende.
P1040225
Her tror jeg at vi fandt den vandresti vi ledte efter.
Men hverken på det ene eller det andet kort vi har er akvædukten starten på vandrestien.
Vi besluttede os for at afprøve denne sti dagen efter, lige nu havde vi fået nok og tænkte at vi ville tage en bus hjem.
Det endte dog med at vi gik hele vejen. 🙂

Infoboks:
-Vi tog bus 429 mod lufthavnen fra busstationen
Bussen stopper også ved Finikoudes stranden.
Det var ikke lykkedes John at finde en bus der kørte tættere på.
(Bushjemmesiden er ikke særlig brugervenlig. )
Da vi stod der og havde drejet ind på vejen mod moskeen kunne vi se at der var busstopsteder.
Hvilken bus det er, er jeg dog ikke sikker på.
Bussen koster 1,5€
-Tag telefon med gps med, kortene som vi havde var i hvert fald ikke gode.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Cypern, Rejse og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Cypern – En tur rundt saltsøen ved Larnaca

  1. Mette sønderkær siger:

    Det er dejligt at læse om jeres ture og sikke nogle flotte foto i har taget af miljøer i har set. Rigtig godt nytår fra Mette.

  2. Pingback: Rejseplan – Cypern | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.