Italien-Etna rundt

Man kan køre hele vejen rundt om Etna med tog og det var hvad vi gjorde i dag.
Stort set hele vejen har man en formidabel udsigt over det lille fromme bjerg. 😉

Vi var i god tid ved stationen, John havde nemlig planlagt at han skulle have en kop kaffe ved stationen.
Men da vi nåede derhen opdagede vi at vi kunne komme med et tidligere tog.
John besluttede sig for at han godt kunne vente med morgen kaffen og så hoppede vi ind i toget.
Vi opdager dog før toget kører at dette tog ikke kører helt til Randazzo, det kører ikke længere end til Adrano.
Pyt, Så for vi bare en bjergby mere tænkte vi, i sær når Adrano havde en station der hed Centro, så ville det jo ikke være så langt at gå.
Vi havde kun 20 minutter i byen, fordi vi var næsten 15 minutter forsinket.
På et kort så vi at det historiske centrum lå langt væk og der var ingen cafeer i miles omkreds fra stationen, hvad vi så.
Heldigvis var der en lille bar på stationen og der fik John lige en espresso.
Havde han ikke syntes det var lidt pinligt så havde han også slikket koppen.
De kan altså lave kaffe de italienere. 🙂

Jo længere vi kører jo tættere kommer vi på Etna.
Det er en helt skyfri dag, så det er meget tydeligt at røgen vælder op af hende.
Det er jo kun et par uger siden hun har haft et af sine lidt større udbrud og der var der også nogle jordskælv i Catania området.
Men heldigvis er det stillet af, nu hvor vi er ankommet.
Sådan nogle vulkaner er altså lidt fascinerende.

Vi hang ud af togvinduet og ville ikke gå glip af noget.
Det er jo Etna som er hovedpersonen på denne tur, men nogen steder kan landskabet på den anden side også være med.
Både på den ene side af Etna, hvor der er mindre bjerge og dale som pryder landskabet og på den anden side hvor Middelhavet og Messinastrædet bredder sig ud.

Randazzo, den by hvor vi skal skifte tog ligger meget tæt på Etna og vi havde da også god udsigt til hende.
Her i denne by har vi 2 timer før vi skal med næste tog.
Vi fandt en cafe hvor vi fik noget at spise og så gik vi på opdagelse.
Vi havde kigget på internettet aftenen før for at se hvad byen har at byde på.
Som altid er det mest kirkerne der bliver nævnt, så dem var vi rundt og se.

Deres store basilika er bygget i sorte lavasten.
Det gør at den ser meget anderledes ud end hvad kirker normalt gør.
Den var også meget fin indvendig med flotte malerier både på væggene og i loftet.
For at komme ind i kirken skulle man op af en høj trappe.
Det ser lidt spøjst ud med indgangen som ligesom svæver oppe i 1 sals højde.
Den er sikkert gjort klar til at der kommer en masse lava og begraver byen så kan befolkningen nemlig stadigvæk komme i kirke.
Dette er dog ikke hovedindgangen, men den var lukket, man skulle om og gå i trapper og få sin daglige motion, hvis man ville ind og se kirken.

Vi nåede også ind i st. Nicolas kirken.
Den har et klokketårn fra 1700-tallet, men klokkerne har aldrig bimlet.
Jowjow sådan kan det gå.
Denne kirke skulle være Randazzos største, men den var samtidig meget spartansk, så der var ikke så meget at kigge på.
Den så ærlig talt lidt slidt ud.

Mellem st. Nicolas kirken og rådhuset er der en lille bitte gade som hedder Via degli archi, buegaden.
Det er en af Randazzos ældste gader.
Den er ganske nusser og lidt sjov at gå i.

En anden gade som jeg synes var lidt fin var Via dei Lanza, den var ikke lige så fotogen som en af de andalusiske hvide bjergbyer.
Men beboerne på denne gade har virkelig prøvet at få den til at se hyggelig ud.

Medens vi ventede på toget som skulle køre fra Randazzo og tage os videre på vores tur rundt om Etna, fandt vi en plads i solen ved stationen.
Vi har været topheldige med vejret.
Der har ikke været en sky på himmelen hele dagen.
Kun de røgskyer som vælder op af vulkanen.

Vi har hele vejen rundt været med små bumletoge.
Det har også sin charme.
Men efter hånden begynder det at suse for ørerne og det er ikke så bekvemt når togene ryster sådan.
Da vi stod af i Giarre, så var det som at komme af en båd, man fortsatte med at svaje en smule lang tid efter.
Vi stod af i Giarre og kørte altså ikke med hele vejen til Riposto som var næste stop.
Her i Giarre har lokalbanen nemlig forbindelse med det store tognet, så vi kunne komme tilbage til Catania.
Det var skønt at sidde inde i et af de toge istedet for.
Meget mere stille.
Vi fik de sidste kig på Etna inden for mange bygninger kom i vejen så man kun kunne se toppen af bjerget.
Etna kan også ses fra Catania men der kan man bare lige se toppen.

Infoboks:
Lokaltoget rundt om Etna starter på Borgo stationen i Catania og slutter i Riposto.
Man skal skifte tog i Randazzo.
Linien hedder Ferrovia Circumetnea.
Biletterne er gyldig hele dagen så i teorien kan du gøre lige så mange stop du vil og besøge de forskellige bjerg byer i en retning.
Men køreplanen passer bare ikke så godt sammen.

Togene koster:
Ferrovia Circumetnea 7,80€ for hele vejen (lokalbanen)
På Borgo stationen er der en billet luge, hvor du køber billetten.
Der er også en maskine, men så skal du vide hvor mange km du vil køre med.
Hele vejen til Riposto er det 110 km.
Giarre – Catania 3,10€
Lokal stationen og “den store” togstation ligger ved siden af hinanden.
Du skal følge perronen i togets køreretning, krydse over skinnerne, skråt til højre er der et hul/låge i hegnet og der på den anden side finder du togstationen.
Vi fandt nogen at følge efter.
Vi købte billetterne til Catania i billetlugen, man skal huske at validere billetterne før man stiger på toget og de maskiner er inde i stationsbygningen og ikke på perronen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Italien, Rejse og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Italien-Etna rundt

  1. Pingback: Ankomst til Siracusa | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.