Danmark- Et besøg på Askø

Askø er en lille bitte ø som ligger lige nord for Lolland i smålandshavet, sammen med Fejø og Femø.
Vi har allerede for en del år siden været på både Fejø og Femø.
Vores tur til Femø kan du læse om her.
Så denne gang skulle turen gå til Askø.
Det er en lille mini færge der sejler til Askø, den er rigtig hyggelig.

På færgen fik jeg et Ø-pas og selvfølgelig mit første stempel. 🙂
Jeg har læst en del om dette Ø-pas og syntes det kunne være lidt sjovt at have et selv.
Jeg kunne så se i passet at rigtig mange af øerne har jeg allerede været på.
Men nu har vi en god grund til at få besøgt alle øerne igen. 😉


Men tilbage til Askø.
Askø er som sagt en meget lille ø og der hvor man kommer af færgen er der ikke særlig meget.
Jeg nåede dog lige at se at der bl.a. var noget cykeludlejning.
Øen er ikke større end at man kan gå rundt på den og det var også det vi havde besluttet os for at gøre.

Fra havnen er der kun 1 vej man kan følge så det var det vi gjorde.
Der er ca. 2 km ind til den lille by, hvor der er en lille købmand og en lille kirke.
Købmanden kører på frivillig basis.
Så kommer I til øen vil jeg da virkelig anbefale at bruge den.
Inde ved købmanden købte vi noget at drikke, lidt kiks og is.
Isen spiste vi med det samme, men resten skulle vi have til vores pause lidt senere.

Vi fortsatte vores tur.
Faktisk er Askø 2 øer som er bundet sammen med en dæmning.
Askø er den store del og Lillø er som navnet siger mindre.
Det er lidt sjovt at gå der ude på dæmningen over til lilløen.

Lilløen har 2 veje og et T-kryds. 🙂
Vi gik ud for enden af begge veje i T-krydset og blev lidt skuffede.
Vi havde jo lidt håbet at vejene ville stoppe ude ved havet, så at man i det mindste kunne vende rundt, en flot udsigt rigere.
Men faktisk stopper vejene bare…
Der er en vendeplads og så er der marker.
Den flotteste vej er vejen til højre, hvis man skal vælge en.
Der kommer man tættere på havet og har en flot udsigt og så er der flotte blomster i grøfte kanten, en eksplosion af farver.
Går du derimod ligeud i T-krydset kommer du ned til stranden.
Det ser mere ud som en privat indkørsel, men det er vejen ned til stranden.
(Der er skilt, hvis du skulle være i tvivl)

Stranden er dog ikke noget at råbe hurra for og vi grinede da også lidt da vi så den.
Men vi besluttede os for at det var her vi ville holde en pause og spise og drikke lidt.
Så skulle vi tilbage til Askø.
Vi holdt en lille pause ved købmanden igen.
De sælger kaffe, man skal bare bede om det, så laver de kaffe.
Vi var også en tur forbi kirken.
Det er den sødeste lille kirke.

Lidt forbi Askøby ligger der et sommerhus område.
Der var vi også ude og kigge.
Her har de også en lille bitte strand.
Men den er ikke større end at den er proppet efter at der er kommet en 4-6 stykker. 🙂

Jeg kunne godt have brugt mere tid på Askø og nydt øens hjørner og hyggekroge lidt mere.
Men et regnvejr er på vej, så vi beslutter os for at komme med færgen før det begynder at styrte ned.
Vi har haft en virkelig hyggelig dag på Askø.

Infoboks.
Bus: Fra Maribo tager man bus 725 mod Kragenæs.
Bussen kører helt ned til havnen i Bandholm.
Dog ikke alle afgange, så det er en god ide at tjekke rejseplanen før du tager afsted.
(Vi har rejsepas så jeg kender ikke normalprisen)
Færgen sejler fra Bandholm havn.
(Her i juli er der gratis færger så jeg kender ikke normalprisen)
Turen med færgen tager ca. 30 minutter.
Mellem 9.25 og 18.30 sejler færgen frem og tilbage 6 gange i hver retning.

Dette indlæg blev udgivet i Lolland Falster og Øer, Ture i Danmark og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Danmark- Et besøg på Askø

  1. OnTripDK siger:

    Det lyder og ser ud til at have været en dejlig dag. Jeg kendte ikke denne ø, så fedt du skriver om den, Linda 🙂

    • Linda siger:

      Nej, den er ikke lige så kendt som sine større naboer Fejø og Femø.
      Men absolut et besøg værd.
      Det er en meget dejlig ø.

  2. Jens Vand- & Vejmand siger:

    Fortsat God Tur.
    Onkel Leif

  3. Albani siger:

    Tusind tak for tipset! Det lyder som det perfekte sted når man skal have lidt afstand fra det hele og ro på sindet. Ideen med ø-passet syntes jeg også meget fin 🙂

    • Linda siger:

      Hej og tak for din kommentar!!
      Ja, Askø er det perfekte sted til at få ro. 🙂
      og nu er der kommet to stempler mere i mit ø-pas 🙂 Lolland og Venø 🙂

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.