Sverige – Skanör, Falsterbo og Måkläppen


Vi stod lidt tidligere op i dag fordi vi håbede på at vi ville komme til at kigge på sæler ude på Måkläppen.
Måkläppen er den sydligste del af den halvø hvor byerne Skanör og Falsterbo ligger.
Det er stort set kun en lang, en meget lang, sand revle.

Vi parkerede oppe ved golfbanen.
Og så gik vi over golfbanen mod havet.
De er skøre de golfere…
Selvom det er minus grader og rimfrost i græsset så er de ude og spille.
Men så kan man måske sige det samme om os…
Selvom det er minus grader, t.o.m sandet på stranden er frossen og det blæser en hel pelikan så skal vi ud og håbe på at se nogle sæler.

Ude ved fyrtårnet stødte vi på skåneleden og den fulgte vi indtil vi kom til det sted hvor man går ud på selve Måkläppen.

Det er en meget smuk tur, men det er også meget koldt.
Heldigvis har vi rigeligt med tøj på, jeg synes selv jeg ligner lidt en michelinmand.

Vi havde en skøn tur derud og der er flot.
Men vi så ikke nogle sæler.
Som en anden sagde da vi var der ude:
-Der er ingen sæler, men det er smukt alligevel.
Jeg ville selvfølgelig gerne have set sæler, men jeg synes ikke jeg er skuffet over vores tur derud af den grund.

På vej tilbage fik vi dog øje på nogle sæler ude i vandet.
Lige i øjeblikket har jeg dog kun min telefon.
Så jeg har ikke nogle gode billeder.
Vil I se billeder må I gerne kigge ind på min blogger kollega Sarahs blog.
Der kan I få lov til at se en masse sæler.
Hun var nemlig meget mere heldig end os.
Nogle andre bloggerkollegaer, Rasmus og Annemarie, de var også meget heldigere end os og har også nogle søde sæler på sin blog.
De har på begge blogs desuden nogle tips til en god sæltur.
En af de vigtigste vil jeg dog hurtigt nævne her.
-Der er kun adgang til at komme ud på Måkläppen fra 1 november-31 januar.
Resten af året er der adgang forbudt!!!!

Næste stop på vores tur til Skanör Falsterbo var ved Falsterbohus borgruin.
Der er ikke så meget at se af selve ruinen.
Men historien er interessant.
Vi starter dog med navnet Falsterbo.
Falsterbo har fået sit navn efter de fiskere fra Falster som kom og satte sine boder op på sillemarkedet.
I gamle dage, den gang Skåne var dansk, fandt Danmarks største sillemarked sted her.
Falsterbohus blev bygget for at overse sillemarkedet og selvfølgelig for at inddrive skatter.
Dronning Margrete 1. boede på denne borg i perioder.
Og det var også her at hendes søn Oluf døde.
(Hans indvolde er i Lunds domkirke og han selv blev fragtet tilbage til Danmark og blev begravet i Sorø.)

Ruinen ligger lige ved stranden, så man kan nemt kombinere besøget med en tur langs med vandet.

Lige ved ruinen ligger der et stort hvidt hus.
Det har været et hotel, men jeg ved ikke om det stadigvæk er det.
Det hedder også Falserbohus ligesom borgruinen.
Dengang det var et hotel holdt den indiske guru Maharishi Mahesh et seminarie her.
Året er 1967 og den værste Beatles feber raser.
Alligevel er 2 af deltagerne på seminariet Poul McCartney og George Harrison.
Det syntes vi var en lidt sjov historie så vi måtte lige forbi det hus også.

Vi var også rundt og kiggede i Skanør.
Vi startede ud nede ved havnen.
Det var super hyggeligt, med restauranter, strand og fiskehytter.
Der er også gode muligheder for at komme ud og gå nogle ture.
Vi fulgte skåneleden i nordlig retning og gik forbi de fine små hytter som ligger på rad og række langs med stranden.

Ude ved sømærket går skåneleden indad og kommer forbi Skanørs borgruin.
Har Falsterbo en så må Skanør også have en.
Også denne borg er fra 1200 tallet.
Men her er der ikke særlig meget tilbage.
Voldgraven er dog intakt hele vejen rundt.
Her stoppede vi med at følge skåneleden og så gik vi ind i Skanør i stedet for.

På Google maps havde vi set noget spøjst.
Midt inde i byen er der et sted der hedder den gamle havn.
Det måtte vi ind og kigge på.
Det viste sig at i dag er det et stort grønt område.
Men i gamle dage har denne å været så stor at der kunne sejle pramme her.
Så havnen, som vi forstår det, har ikke som sådan tilknytning til havet, men til denne å.
Og på denne å blev der sejlet gods ind til Höllviken.

Vi gik forbi Skanørs gamle rådhus som er fra 1777.
Det er en super smuk bygning og hele rådhus torvet er omgivet af smukke huse.

På vej tilbage til stranden og vores bil gik vi forbi Skanørs mølle.
Også den er super flot.
Lige som alt andet er i det pittoreske Skanör Falsterbo.

Udenfor Gjæstgiveriet i Skanör findes der en andeovergang 🙂
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Sverige og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Sverige – Skanör, Falsterbo og Måkläppen

  1. Pingback: Skåne – Skånes yderpunkter og Skåne bravaden | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.