Halland – Grænsen mellem Sverige og Danmark

I 1050 holdt den danske og den svenske konge et møde.
De diskuterede hvor grænsen mellem de 2 lande skulle gå.
Fra Danmark er det Kong Svend Estridsen og fra Väster Götland er det Emund Slemme.
De 2 konger havde begge 6 udpegede rådgivere som nok er dem der har taget hånd om alt det hårde arbejde.
De blev enige om 6 steder hvor der skulle være grænsesten.
5 af dem er her på grænsen mellem Halland og Småland og den sidste er ved Brømsebro mellem Blekinge og Småland.
Grunden til at der ikke er flere end de 6 der er nævnt er nok fordi de 6 er placeret steder hvor grænsen drejer.
Småland var også til store dele ugennemtrængelig land, så man har nok ikke ment at det var nødvendigt, med flere grænsesten bl.a. mellem grænsesten 5 og 6.

Kort over grænsestenene fra 1050

Der findes en del skrevne kilder, som beskriver begivenheden.
Den ældste, er rent faktisk også Sveriges ældste eksisterende bog, den indeholder bl.a ældre Västgötalagen.
Den håndskrevne bog er fra 1285 men västgötalagen skulle være allerede fra 1220.
Så før den tid har begivenheden nok kun fandtes i en muntlig tradition.
Begivenheden bliver kaldt for “Landamäri” på Svensk og hvis du googler det så er der masser af læsning.

Efterhånd som tiden er gået har der været behov for at revidere grænsen.
Grænsen har flyttet sig eller der har simpelthen været brug for flere mærker efterhånd som grænseområderne er blevet mere tilgænglige.

Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 har den næst ældste grænseliste.
På denne liste er de fleste mærker åer og søer, som ikke er helt lige så sjove at gå på jagt efter som sten.
Så vi har ikke besøgt så mange mærker fra denne liste.

I 1554 og 1555 blev der lavet 2 lister.
Den fra 54 er den svenske og den fra 55 er den danske.
Om man derefter satte sig ned og sammenlignede de 2 lister fortæller historien ikke noget om.
De har nok bare startet en krig…

I 1603 er det kommet endnu en svensk liste.
Dette er den sidste liste der er blevet lavet da Halland, Skåne og Blekinge stadigvæk var Dansk.

Vi har brugt internettet en del for at finde information om grænsemærker og lokationer. (hvilket dog er meget sparsomt)
Men jeg har også købt bogen: Halländska riksgränsen af Bertil Karlsjö.
Jeg savner dog i bogen at han fortæller lidt mere om hvordan man finder grænsemærkerne.
Så efterhånd som vi har fundet grænsemærkerne har jeg sat nogle kordinater.
Nogle gange har jeg dog først sat dem efter at vi kom hjem og de er nok ikke helt præcise, men holder I bare øjnene åbne skal i nok finde dem.
Jeg har derefter arbejdet med at lave et kort, jeg ved ikke helt om det kommer til at fungere, men nu prøver jeg.

Tryk på linket for at komme til kortet. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gøre for at få det som et billed her.

Her nedenunder vil jeg fortælle om de grænsemærker som vi har været ude og kigge på.
Min liste starter sydfra og går nordpå.

(Her kommer et nyt billed)

Den første sten vi prøvede at finde var “hvide sten“.
Som i den aller første grænse dragning er sten nummer 5 og den er en af de oprindelige 6.
Den står på det punkt hvor Skåne, Halland og Småland mødtes.
Skåne, Halland og Blekinge er Danmark, så grænsen kommer ovre fra Blekinge og der hvor de 3 landsdele mødes er der behov for en grænsesten fordi her drejer grænsen nordpå op langs Hallands grænse.
I dag ligger stenen inde på Skånsk jord ved den meget lille by Healt.
Er det overhoved en by når der kun er 2 huse???
Vi havde fundet en artikel fra 1969 om Hvide stenen og den har vi nærstuderet.
Det er J. Svennung som har skrevet en artikel i Fornvännen.
Men selv med kort og beskrivelse var det virkelig svært at finde den.
Det er en vandreblok, vi leder efter, men en mindre en af slagsen.
Den er ikke afmærket, hvilket er rigtig synd.
Alle der er interesseret af historie ville da synes dette var et spændende sted at besøge.
Navnet har den måske fordi der vokser en slags hvid moss/lav/svamp på den.
Hvide kan dog også betyde vidne, at denne sten vidner om grænsen.
Vi har været der 3 gange og lede efter stenen.
Tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang.
På landmäteriet fandt jeg et kort hvor den var afmærket og på google maps fandt jeg efterfølgende at den også var til at finde.
Jeg har bare søgt på google/maps så mange gange og ikke fundet den, men lige pludselig dukkede den op.
Den er faktisk rimelig nem at komme frem til.
Fordi den ligger ved en ældgammel vej, som nu er en hulvej og den følger man indtil man står ved stenen.
Hulvejen er dog ikke så stor eller dyb, så man skal have øjnene med sig.
Men den er absolut til at se ude fra grusvejen som du kommer gående af.
kordinater: 56.405428 13.474455

(Kommer nyt billed her)

Vi har selvfølgelig også været og kigget på Storesjö som er den sø der i dag viser hvor grænsen er.
Den blev grænsemærke i 1554 og står kun med på den svenske grænseliste.

Herefter går grænsen nordpå.
Ikke langt fra det lille sted Fälleberga, der ligger Ryggehall.
Ryggehall er en kæmpe stor vandre blok.
Stenen er revnet helt igennem og blevet delt i 2.
Det var den åbenbart også tilbage på det tidspunkt den blev til en grænsesten fordi grænsen gik lige igennem stenen.
Ryggehall blev et grænsemærke i 1555.
Vi havde lidt besvær med at finde stenen og kiggede på mange andre sten også.
Men da vi fik øje på den på afstand var vi ikke i tvivl, dette var stenen.
Grunden til at den var svær at finde var at vi havde fundet 2 forskellige kort på nettet som viste hvor stenen skulle være.
De viste det samme sted, som var det forkerte sted.
Så her er mine kordinater og så tror jeg det bliver noget nemmere at finde frem til stenen.
56.447405, 13.467305

Ryggehall

Vi fortsætter en lille smule nordpå.
Den næste sten vi har været og kigget på er faktisk 3 fantastisk smukke sten i flotte omgivelser.
Disse sten står kun med på den svenske grænseliste fra 1554.
Men da vi havde set et rigtig flot billed af dem ville vi også se dem på rigtig.
Stedet var dog noget svært at finde.
Vi havde plottet den ind forkert på googlemaps, ikke så meget, men vi havnede i en grantræsskov og der var kun grantræer så lang øjet kunne række.
Vi vidste nemlig at vores sten skulle ligge i en lille bøgeskov.
Og gran og bøg kan vi kende forskel på… 😀
Da vi kæmpede os frem gennem granskoven så vi lige pludselig at der begyndte at komme flere og flere bøgeblade på jorden.
-Så må der da komme nogle bøgetræer på et tidspunkt tænkte vi og ganske rigtig.
Efter et stykke tid kom vi ud i en bøgetræs skov og der var en masse store sten.
Og inden længe så fandt vi disse basser som bliver kaldt Kyssehalla.
Kordinaterne er: 56.488408, 13.454005

Kyssehalla

Det næste grænsemærke er Lagan.
Ikke Lagan som helhed, fordi den løber i den forkerte retning. 🙂
Grænsen krydsede Lagan ved Majenfors.
Ved Majenfors, som i dag ligger i Småland, var der i gamle dage et 11 meter højt vandfald.
Dette vandfald er blevet ødelagt af statkraft som har bygget et vandkraftværk her.
Måske hed det ikke lige statkraft dengang, men det er dem der er der nu.
Men fra 1554 og frem til 1645 var vandfaldet et naturligt grænsemærke mellem Danmark og Sverige.

Majenfors

Den næste sten var lidt svær at finde.
Man skulle tro at det ville være rimelig nemt da dette mærke er ganske karakteristisk.
Det er nemlig 2 store stenblokke der ligger ovenpå hinanden.
Og mærket ligger i en højspændningsrydningsbane, på googlemaps så det ud til at der ikke var mange høje træer, men det var forkert.
Vi havde et billed af hvad vi ledte efter og der så det ud til at stenen skulle så rimelig frit, dog med nogle kendemærker. (en cypress og noget vådmark)
Som I kan se på billederne er stenene ikke så frie mere.
Dette er en sten der hed Wlffæbæcs rør på Valdemar sejrs tid og dette grænsemærke er da også en der står med på hans grænseliste i hans jordebog fra 1231.
jeg har prøvet at sætte nogle kordinater 56.563612, 13.446458.

Ulfsbäcksrør
Ulfsbäcksrør

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen og stod og kiggede på inf

Vi fortsætter nordpå.
Vi ville gå en tur i Rönnö naturreservat og da vi havde parkeret bilen ved Rönnös sydlige parkeringsplads og stod og kiggede på informations skiltet, så så vi et billed af en sten og nedenunder stod det at det var en tidligere grænsesten.
Lige pludselig blev dette sted en hel del mere spændende.
Det er ikke mærket på informations skiltet hvor man finder grænsestenen, men vi håbede at vi ville finde den alligevel.
Vi fulgte hvid rute og lige pludselig kom der et skilt som viste vejen mod grænsestenen.
Stenen hedder Kullestenen.
Det er en stor vandreblok som hviler oppe på en meget mindre sten.
Det ser faktisk ganske fantastisk ud.
Det er nemt at finde derhen da det er godt skiltet.
Kullestenen blev et grænsemærke i 1554.

kullestenen
Kullestenen

I samme område ligger der en sø, Båssjön.
Denne lille sø er også et grænsemærke.
Den står med helt tilbage i Valdemar Sejrs jordebog og har været med på alle grænselister lige siden.
Vi kom forbi denne sø mod slutningen af vores tur rundt på den hvide rute.
Men man kan også køre derhen.
Søen ligger nemlig helt ud til vejen, som du kommer kørende af når du vil parkere på den sydlige parkeringsplads.

Næste grænsesten vi har kigget på er Klyvahall.
Det er en meget stor sten som er blevet frostsprængt i 2 stykker.
Kløften er så stor at man nemt burde kunne gå i mellem de to stenblokke.
Man kan ikke fordi bondemanden har valgt at sætte pigtråd op lige netop der.
Jo vi gjorde det alligevel, men det resulterede også i 2 huller på mine bukser.
Dette grænsemærke ligger rigtig nemt tilgængeligt, helt ud til vejen.
Grænsen mellem Halland og Småland går faktisk stadigvæk her, så her har den ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev til et grænsemærke.

Klyvahall
Klyvahall og pigtråd

Hårabjär er det næste grænsemærke vi har besøgt.
Det er første gang vi har gået efter at finde en bakke.
Men det er der jo en grund til og det er at der er en sten oppe på toppen af bakken.
Ja, der er en sten oppe på toppen og en kæmpe en af slagsen.
Men det er ikke den vi ledte efter.
Pukestenen skal stå heroppe på bakken også.
Da vi kom op på bakken, gik vi forbi den store sten og gik en smule ned igen.
Ind til vi kom hen til 3 andre store sten, ikke lige så store som den oppe på toppen, men også store.
Den ene af disse sten er Pukestenen.
Puke betyder ond ånd eller spøgelse.
Navnet har den fået efter det ansigt som man kan finde på stenen.
Kan du finde ansigtet???

Hårabjär
Pukestenen

Den næste sten vi har besøgt blev først et grænsemærke i 1603.
Det var et mærke de besluttede at sætte efter lokale stridigheder mellem bønderne i danske Bassalt og svenske Singeshult.
Denne sten er ikke særlig stor og det kors der skulle være ridset ind i kunne vi ikke se.
På den anden side af vejen er der også sat en sten det er en velbevaret lænsgrænse sten fra 1772.
Lige ved grænsestenen starter der en natursti ud i Porsbjärs naturreservat.
Som er en dejlig og smuk gåtur.

Pantadala

Videre nord på ligger Korshall i Byaöö.
Også denne ligger stadigvæk på grænsen, så her har grænsen heller ikke flyttet sig siden 1554, hvor denne sten blev et grænsemærke.
Stenen er ikke så stor som nogle af de andre sten, men den er fin alligevel.
De har ridset et stort dybt kors i toppen af stenen.
Denne sten kan være lidt svær at finde, da der ikke er noget skilt til den og den ikke kan ses fra vejen.
Men når du har fundet den er du ikke i tvivl fordi der er et skilt ved selve stenen.
Mine kordinater er kun vejledende, men jeg vil mene de er meget tæt på.
Du finder stenen oppe på en lille bakke inde i skoven.
56.793832 13.314419

Korshall i Byaöö

Det næste sted er med på listen fra 1050, det er sten nummer 4, Vraksnäs.
Vraksnäs skulle være en lille næsten ubefindtlig odde ude i søen store Frillen.
Men der er ikke nogen stor eller mærkelig sten.
Så det er nok mest troligt at det er den store Bronzealder røse som ligger lige ved søen.
Der er et skilt ved røsen at man mener at det var denne, der var tænkt på som grænse.

Vraksnäs
Vraksnäs med strora Frillen i baggrunden

Blackehall var næste sten vi tænkte vi ville se.
I følge kortet og beskrivelsen i bogen om grænsemærkerne ville den være nem at finde, den skulle nemlig ligge lige ved siden af vejen.
Og den skulle være ca 0,5*2*4 meter stor.
Alltså ikke sådan til at overse.
Vi fandt den dog ikke i første forsøg.
Vi vendte lige bilen og kiggede igen.
Inde i et lille skovsparti fik John lige pludseligt øje på den stolpe, hvor grænsemærke skiltet er på.
Stenen ligger i et våd område er helt overgroet med mos og ligner faktisk ikke en sten, men en KNÅÅÅL.
(Det er fynsk og skal helst udtales på den måde og betyder en knold. Fynsk er det eneste der hjælper mod den skuffelse der ramte os) 🙂
Kordinaterne er: 56.944055 13.188672

Blackahall

Næste sted vi har kigget på er ikke en sten men vand.
Jeg ved at jeg højere op skrev at vand ikke er lige så spændende som sten, men dette grænsepunkt har de været enige om lige siden Valdemar Sejrs tid.
Så dette punkt står med på både de danske og svenske grænselister.
(Valdemars jordebog, 1554, 1555 og 1603)
Vi var i Rydöbruk for at kigge på Knystahall i vintertøj og jernbruget, så opdagede vi at vi jo var meget tæt på det sted hvor Klubbån løber ud i Nissan og lige netop dette punkt er grænsemærket.
Hvis du tænker de 2 åer som et Y, så kom vi oppe fra og gik lige ind i Yet og så de 2 åer flyde sammen.
Der er bygget en lille “mole” derude.
56.952847 13.132992

Sendæ os

Næste sten vi har besøgt er Knystahall.
Den er med på grænselisten fra 1554.
Det er den største sten jeg nogensinde har set.
Den ligger midt i byen Rydöbruk ud til byens hovedvej.
Så den er nem at finde.
Nissan løber igennem denne by og Knystahall viser hvor grænsen har krydset åen.

Knystahall

Nord for byen Rydöbruk ligger byen Kinnared og lidt nord fra den by ligger næste sten, som er en af de oprindelige 6.
Det er Kinnesten.
Den var svær at finde og måske fandt vi ikke den rigtige.
Den sten vi fandt var meget svært tilgængelig og den er ikke afmærket.
Men det var den eneste store sten som vi fandt der i nærheden.
Men måske vil vi gøre et nyt forsøg på et tidspunkt og så vil jeg opdatere her.

Længere nordpå finder du søen Fegen.
Den har markeret grænsen siden Valdemar Sejrs tid.
Grænsen gik tværs over søen ca. midt på søen.

Søen Fegen

Næste sted på vores grænse tur er også en af de 6.
Danabäcksstenen er nummer 2 sten af de oprindelige 6 og den sidste vi havde tilbage at finde.
Nummer 1 sten findes ikke mere, eller den har ikke kunnet blive lokaliseret.
Denne sten er til gengæld virkelig nem at finde.
Man ser den fra vejen, men den er også godt skiltet.
Danabäcksstenen er en stor flytteblok.

Danebäcks stenen
Danebäcks stenen

Ikke langt fra Danabäcksstenen findes der flere grænsemærker som vi også var og kiggede på.
Der er faktisk en afmærket vandringssti du kan gå som, med afstikkere, går forbi flere grænsemærker.
Vandrestien hedder grænseleden.
Vi besluttede os for at gå noget af den.

Vel afmærkede afstikkere på Grænseleden

På den måde kom vi forbi svarttjärn som blev et grænsemærke i 1554.
Svarttjärn er en lille sø ude i skoven.
Ude fra vejen er der et skilt mod søen, men vejen derhen er virkelig dårlig og ikke en vej hele tiden.
Vi brugte gpsen på telefonen for at gå i den rigtige retning.
Men udover at den engang har ageret grænsemærke så er denne lille sø blevet dannet af et meteornedslag.
Hvilket gjorde den noget mere spændende for os.

Svart tjärn

Næste sten på grænseleden er Danastenen.
Mange forveksler denne sten med Danabäcksstenen som jeg skrevet om højere op.
Danastenen blev et grænsemærke i 1554.
Denne sten er en meget stor sten næsten helt rektangulær.
Stenen er blevet undersøgt og man mener at denne sten er blevet flyttet herhend af mennesker, nok mest troligt under stenalderen.
Man kan se at den er blevet “bygget op” undertil.
Jeg mangler et dansk ord for det svenske “Pallat upp”.
Men hvilken funktion den har skullet opfylde, det ved man ikke.

Danastenen

Vi fortsatte lidt langs med grænseleden og kom hen til Danasø.
Denne sø er også et grænsemærke.
Danasøen har været et grænsemærke lige siden 1231 og er nævnt i Valdemar Sejs jordebog.

Danasjö

Grænseleden fortsatte videre forbi flere gamle grænsemærker.
Men vi valgte at vende om ved Danasøen.
Dette er også så langt nordpå vi er nået i vores jagt på grænse mærker.
Jeg ved ikke helt hvornår der kommer flere steder på listen.
Men jeg vil opdatere siden når det sker.

Men en ting har slået mig, medens jeg har skrevet dette indlæg.
At nogle steder har grænsemærkerne været virkelig svære at finde og der er næsten ikke nogen information om dem og de er ikke mærket på nogen som helst måde.
Og så er der andre mærker som har næsten deres egen hjemmeside og de er virkelig godt afmærkede.
-Hvide sten og Kinnesten er 2 sten som har været virkelig svære at finde og måske er det stadigvæk ikke de rigtige sten vi har fundet.
-Danebäckstenen er virkelig nem at finde med egen hjemmeside og er meget tydeligt afmærket.
Gränsleden går også lige her forbi og så kan du komme til at se endnu flere mærker.

Dette indlæg blev udgivet i Halland, Rejse, Sverige og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Halland – Grænsen mellem Sverige og Danmark

  1. Kristian siger:

    Dejlig tur, godt fortalt, det kunne være fantastisk at have turen på et kort? a la https://minkarta.lantmateriet.se/

    • Linda siger:

      Hej Kristian og tak for din kommentar.
      Jeg er faktisk i gang med at arbejde med et kort også.
      Dog i googlemaps. Men jeg har lige kigget på dit link og måske er det nemmere der.
      Jeg vil prøve mig lidt frem.

  2. Pingback: Gratis bog – Danmarks glemte grænse | Lindas-netsted

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.