La Palma – At vandre på La Palma

At kalde La Palma for et paradis for vandrere er vist meget tæt på sandheden.
Øen har over 800 km med vandrestier.
Men der er ikke rigtig nogle vandreture der er nemme, ikke engang relativt flade.
-La Palma er verdens stejleste ø.
Dette betyder at du tit og ofte på bare nogle få km skal stige mellem 500-1000 meter i et nap.
(feks. GR131 Puerto de Tazacorte til Roque de los muchachos 0-2426 meter på kun 17 km)

-Det er meget vigtig at holde sig opdateret, hvis man vil ud og vandre på La Palma.
Da det ikke er helt ufarligt.
denne side kan du få nogle gode råd og nogle does and don’ts.
Her finder du også en liste på alle ruterne og du kan følge med i om de af en eller anden grund er blevet lukkede.
Denne side bliver dog ikke opdateret minutiøst, så det er en god ide at lige smutte forbi turistkontoret og forhøre dig om den rute du vil gå.
Turistkontorerne bliver opdateret dagligt om forholdene på vandreruterne.
(Det sagde i hvert fald den dame jeg snakkede med)
I dårligt vejr bliver vandreruterne lukkede.


De er opdelt i 3 forskellige kategorier, som desværre ikke er efter sværhedsgrad.
-Der er de lokale ruter som er grønne, ude på ruten er de markeret med grønne streger og så har de et nummer.
-Der er de korte ruter, som sagtens kan være 20 km lange. De er gule og er markeret med gule streger og de har også et nummer.
-Der er de lange ruter, Grand routes. De er røde og er markeret med røde streger og de har også et nummer.
Af de grønne og de gule ruter findes der et hav af valg muligheder, som går mange spændende steder hen.
Der er 2 røde ruter. Den ene GR130 går hele vejen rundt øen og GR131 går oppe på bjergrygge hele vejen. GR131 er helt klart den mest spektakulære af alle vandreruterne.

P1020338

Cubo de la Galga, mirador Somada alta

Her kommer en oversigt over de vandreruter jeg har gået.
Hvis du klikker på navnet kan du læse mere om mine oplevelser på ruten.

-GR 131, Mirador de Time – Puerto de Tazacorte
Dette er den ene ende af GR131. Vi valgte at tage bussen til miradoren og gå ned.

-GR 131, Refugio del Pilar- Fuencaliente/Los Canarios, Vulkanruten
Vulkanruten er en del af GR131 og en af La Palmas mest kendte vandreruter
Vi har gået denne tur 2 gange:
Første gang kunne vi ikke helt finde ud af hvordan vi gjorde det bedst.
Fordi til starten i den ene ende går der ikke nogen busser.
Det er et sted der hedder Refugio del Pilar, som også er et picnic område.
Har man en bil kan man køre derhen, men så kan man ikke rigtig gå hele ruten.
Da den tager ca. 7 timer at gå den ene vej og man skal jo også tilbage igen.
Vi kiggede på vandre kortet vi har og så at der gik nogle vandreruter som vi lige kunne kombinere og så ville vi komme derop, kun lige 2,7 km fra startpunktet og vi ville ikke misse nogle vulkaner.
Vores hjemmestrikkede tur var meget smuk men rigtig hård, så vil man rigtig nyde vulkanruten og alle dets omveje, vil jeg ikke anbefale at man gør det samme.
Tag istedet en taxa til El Refugio del Pilar, gå ruten og tag bussen tilbage hjem til hotellet fra Fuencaliente.
Det var så det vi gjorde anden gang. 🙂

P1010831

Vulkanruten

-GR 131 Fuencaliente/Los Canarios – faro de Fuencaliente (fyrtårn)
Denne del er også en del af vulkanruten men jeg vil anbefale at man deler vulkanruten op i 2 etaper, så er der også tid til at besøge besøgscentret ved San Antonio Krateret.
På denne tur går du forbi Teneguia, den vulkan der var i udbrud i 1971.
Denne tur gik vi kun i 2015.
Denne gang gik vi kun til besøgscentret og til Roque de Teneguia.

-PR LP 6 Besøgscentret Los Tilos – Mirador Espigon Atravezada
Du går gennem Laurisilva skov, som at gå i en urskov.
Og belønnes med den flotteste udsigt.

P1020333

Cubo de la Galga

-PR LP 5.1 + selvguided tur. Cubo de la Galga
Fra besøgscentret La Galga til Cubo de la Galga er det en selvguidet tur.
Med et kort fra besøgscentret går du fra punkt til punkt og kan læse i en folder undervejs.
Når man kommer til enden af den selvguidede tur følger man det lille skilt og finder PR LP 5.1 og fortsætter til mirador Somada Alta, derfra fortsætter turen indtil du kommer til hovedvej LP1.
Du kommer ud lige ved et busstoppested.

P1020274

Infoskilte for vandrere, på tysk, engelsk og spansk. Dette er ved pico de la cruz oppe på caldera de taburiente.

Reklamer
Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , , | 1 kommentar

La Palma – San Antonio vulkanen og Teneguia klippen

En af de få gode dage vi havde i den første uge, tog vi ned sydpå.
Vi ville gense San Antonio vulkanen og besøgscentret og så ville vi gå ned til Roque Teneguia.

Besøgscenter og vulkanen San Antonio i baggrunden.


Der er ikke meget som har forandret sig i besøgscentret.
Men det var fint nok at gense og genopfriske hukommelsen.
Det er nemlig et meget godt besøgscenter, som fortæller ikke kun historien om vulkanerne i lokalområdet, men også om La Palmas fødsel.
Vi så en lille film om området og der var også nogle klip fra dengang Teneguia var i udbrud.

Efter at vi havde set udstillingen gik vi ud til San Antonio krateret.
San Antonio var i udbrud i 1677.
Den har efterladt sig et fint rundt krater, hvor man kan gå oppe på kraterkanten.

Sidste gang vi var har kunne vi ikke gå ud på krateret fordi det blæste for meget.
Men i dag er det helt vindstille så i dag var der ingen problemer.
Det var en fin lille tur, man kan dog ikke gå hele vejen rundt som jeg havde håbet.
Man kommer ud til et udsigtspunkt og så må man ikke gå længere.
Men det er fint nok, man har et godt kig både ind i krateret og ud over skrænten hen til Teneguia og længere ned fyrtårnet og havet… og ude i havet så vi El Hierro.

På vej hen til krateret går man forbi en jordskælvs maskine, så at man kan prøve hvordan et jordskælv føles.
Den skulle vi selvfølgelig lige ud og prøve.
Der står dog ikke nogen steder hvor kraftigt jordskælvet er som bliver simuleret her.
Jeg har dog følt min beskårede del af jordskælv, synes jeg altså selv. 😉
Jeg har både oplevet jordskælv her hjemme og i Peru.

Vi står på jordskælvs maskinen, det ryster noget.

Vi begyndte nedstigningen til Teneguia klippen.
Vi gik langs med GR131, sidste etape af vulkanruten.
Teneguia klippen skal ikke forveksles med vulkanen Teneguia som var i udbrud 1971.
Vulkanen har dog fået sit navn efter klippen.
Teneguia klippen er den ældste klippe formation hernede sydpå.
Det er en rest fra urbjerget, den har en anden farve og de regner med at den er 56000 år gammel.

Man tror at denne klippe kan have været hellig for de oprindelige beboere her på La Palma, las Benahoritas.
Man har fundet nogle rigtig fine helle ristninger.
De er der stadigvæk og vi så dem.
Faktisk så er det næsten det allerførste man ser, når man kommer gående på stien og går helt hen til rebet.
Man må ikke kravle op på klippen, så den er afspærret.

Infoboks:
-Bus 200 kører til Fuencaliente fra Los Llanos.
Fra Santa cruz kan man tage både 200 og 201.
Bussen stopper lige ved turistinformationen om man har spørgsmål eller bare vil have et kort over området.
-Besøgscentret koster 5€
-Åbningstid: 9-18 lidt længere om sommeren.
-Man kan gå langs GR 131, fra byen, til besøgscentret, Teneguia klippen og Teneguia vulkanen og fortsætte ned til fyrtårnet, hvor der går en bus tilbage til byen.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , | 1 kommentar

La Palma – Vulkanruten

Vulkanruten er en del af den meget større og hårdere GR131.
Men de fleste vælger at kun gå dele af GR131 og vi er nogle af de fleste. 🙂

Så i dag da vi vågnede og himmelen var blå, besluttede vi os for at det var i dag vi skulle vandre vulkanruten.
Nu har vi jo også kun ventet i over en uge på at vejret skulle blive bedre.
Vi fik pakket i en fart og så gik vi ned og fandt en taxa som kørte os til Refugio del Pilar som er startpunktet for vulkanruten.

Vi har jo gået ruten en gang før, den gang tog vi bussen til en by der hedder Jedey og derfra gik vi af forskellige vandreleder indtil vi nåede vulkanruten.
Der begyndte vi med en stigning på mere end 1000 meter i et rap og det trak tænder.
Du kan læse om vores tur for 3 år siden her.
Denne gang ville vi nyde mere af selve vulkanruten så vi snuppede en taxa og på den måde kom vi også hen til den traditionelle start.

Refugio del Pilar er et stort picnic område.
Der er masser af borde og bænke og steder man kan grille, der er også toiletter.
Turen startede ud med at gå opad bakke gennem fyreskov.
De første 5-6 km gik vi stødt opad.
Derefter går det lidt både op og ned for at til sidst kun gå nedad…

Vi havde en forrygende udsigt ud over Caldera de Taburiente.
Det var første gang vi så den fra denne vinkel og den er absolut ikke dårligere herfra. 🙂

Det var faktisk lidt gensynsglæde da vi nåede op til det sted hvor vi kom op til vulkanruten sidste gang. 😉
Og så var der enda en stor ravn til at tage imod os.

Vi har gået opad et godt stykke tid nu og når vi så en skøn plet tænkte vi at dette var lige stedet at holde en tiltrængt pause.
Vi havde den smukkeste udsigt ned over bjergkæden og faktisk helt over til Tenerife og Teide.
Men efterhånden forbavser det vel ikke nogen, Teide er simpelthen vores trofaste følgesvend her på La Palma.
Lava småstenene var dejligt varme at sidde på, men om det er fordi bjergkæden stadigvæk er aktiv eller om det var solen der varmet dem op, det ved jeg ikke rigtig. 😮

I 1949 var der vulkanudbrud heroppe på La Cumbre vieja.
3 vulkaner var i udbrud samtidig og 2 af dem går vi forbi her på Vulkanruten.
Den første vulkan vi kom frem til er Hoyo negro.
Som er en af de vulkaner der var i udbrud i 1949.

Noget andet der skete den gang der var udbrud var at den vestre bjergside begyndte at glide nedad.
Heldigvis nåede det at stoppe igen, men man skal nogle steder kunne se at bjergsiden har gledet mellem 2-4 meter ned.
Vi havde læst at det var mellem Hoyo negro og den næste vulkan Duraznero som man kunne finde denne revne.
Vi prøvede at kigge efter den.
Men området er så vanvittigt stort, så man skal have en stedkendt med for at finde de gode steder.
Duraznero var den anden vulkan som var i udbrud i 1949.
Vi plejer at kalde den for den helt kulsorte vulkan.
Hoyo Negro kalder vi forresten for det vilde hul.
Vi fandt et godt udsigtspunkt lidt væk fra stien, hvor vi kunne sidde og holde en lille pause medens vi kiggede på vulkanen.

Herfra går turen kun nedad.
Vi nyder udsigterne.
Vi går jo næsten hele tiden oppe på bjergkædens kant, hvilket betyder at vi kan kigge ned på begge sider, både til øst og vest.
Det er en lidt vild oplevelse.


En af de sidste vulkaner på ruten er også en vulkan som har haft et udbrud i nyere tid, i 1646.
Vulkanen hedder Martin, men mig og John kalder den for den røde djævel.
Ikke hele vulkanen er rød, men nogle dele af vulkanen er.
Her så vi en lille D-tour ud til et krater som vi lige ville kigge nærmere på.

Det sidste stykke ned til byen Fuencaliente og vores slut destination går igennem fyreskov.
Men nu går vi ned i steder for op.
Og der kommer flere og flere skyer.
Det er en mærkelig følelse at gå fra varme og strålende solskin og ned til skyerne, nogle steder er skyerne så tunge at der kommer tunge dråber ned på os og lige pludselig er det rimelig koldt.

Hele Fuencaliente ligger indhyllet i tåge.
Men heldigvis skal vi ikke være der så længe.
Vi finder et konditori, køber en masse at drikke og en chokoladekage hver og bare 10 minutter senere sidder vi i en varm bus, på vej hjem.

Infoboks:
-Der går ikke nogle busser til starten i Refugio del Pilar.
Derfor tog vi en taxa derhen.
En ca. pris ligger på 24-25€
Vi valgte at aftale en fast pris med chaufføren.
-Det meste af vulkanruten er over skyerne og der er næsten ingen skygge.
Husk masser af vand, madpakke, solhat, solbriller, solcreme.
-Tjek på turistkontoret om ruten er åben.
I ekstremt vejr lukker de vandreruterne på øen.
-Der går busser fra Fuencaliente, som også hedder Los Canarios, til både Los Llanos og Santa Cruz.
-Vi gik de ca. 17 km på 6,5 timer.
-For at få det optimale ud af turen og have tid til pauser og D-Tours, så er det en god ide at starte fra El Pilar ved 9-9.30 tiden.
(Vi startede 11 og havde ikke tid til alle de D-tours vi ville)
Det er en hård tur med nogensteder et besværligt terræn, men også en meget smuk tur som indbyder til mange pauser.
-Efter Fuencaliente fortsætter GR131/Vulkanruten helt ned til fyrtårnet på denne tur går man forbi 2 vulkaner mere: Vi gik den for 3 år siden.
– San Antonio som var i udbrud i 1677 og har et interessant besøgscenter
-Teneguia som er den nyeste vulkan på La Palma, den kom frem i 1971.
Teneguia fik sit navn efter Teneguia klippen som også er et besøg værd.
Den kan du læse om her. (kommer senere)

Værsgo’ lidt billed spam…
🙂 det har været meget svært at vælge billeder til dette indlæg 😀




Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , , , , | 4 kommentarer

La Palma- køretur til La Palmas højeste punkt og på Caldera Taburientes kant

En af de mest spektakulære ting at gøre på La Palma er at tage en køretur på LP-4.
Det er den vej som kører op forbi La Palmas højeste punkt og alle stjerneobservatorierne og så kører man jo lige på kanten af Caldera de Taburiente med den ene storslåede udsigt efter den anden.
Det er en vild køretur.

Vi kom kørende vestfra så vores første stop var Roque de los muchachos.
En klippeformation som hedder gutterne.
Jeg fik mig lige en lille snak med gutterne, jeg syntes det var en meget opløftende samtale men gutterne sagde så heller ikke så meget. 😉
Roque de los muchachos er La Palmas højeste punkt på 2426 meter.

Her er nogle forkellige udsigts platforme, med den ene storslåede udsigt efter den anden.
Vi var heldige med vejret, man kan nemlig ikke være helt sikker fordi meget kan nå at ændre sig i løbet af de km man kravler opad.
Vi var også heldige med vejret sidste gang vi var her.
Den gang var Calderan helt skyfri.
I dag var den fyldt med skyer.
Det gjorde ikke oplevelsen dårligere, kun anderledes, spektakulær på en helt anden måde fra sidste gang vi var her.

Det er også her ved Roque de los Muchachos at stjerneobservatorierne er.
Dette sted skulle være et af de bedste steder på jorden at observere rummet fra.
Observatorierne står simpelthen på rad og række.
Danmark har sørme også en, sammen med nogle af de andre nordiske lande.


Vi fortsatte vores tur østpå.
Næste gang vi stoppede var ved Mirador de los Andenes.
Herfra er der en smuk udsigt både ind i calderan, men også ud mod havet på nordsiden af øen.

Men det bedste stop er alligevel Pico de la Cruz. (næst efter Roque de los Muchachos selvfølgelig) 🙂
Her står man lige for enden af Calderan og man kan i skyfrit vejr se hele vejen ned gennem den dråbeformede caldera til Puerto de Tazacorte og havet.
Dette sted kan være lidt svært at finde da der ikke rigtig er nogle skilte.
Men der er så man lige kan køre ind til siden og parkere sin bil og man finder stedet ved at kigge efter et informationsskilt for vandre ruter.
Det er de gule vandreruter 7 og 8 som begge stopper her og GR 131 kommer også her forbi.
Når vi havde parkeret bilen fulgte vi den gule vandrerute et lille stykke og så kom vi hen til udsigts punktet.
Det er simpelthen så smukt og fascinerende, det var virkelig svært at løsrive sig igen og komme videre.


Vi har hele dagen været pressede på tid, så vi fik ikke spist frokost før efter 16.
Men så fandt vi til gengæld et rigtig godt sted at sidde og nyde udsigten.
Solen havde hele dagen varmet stenene op, så de var dejligt varme at sidde på.
Vi er på vej ned af calderan så udsigten er ud over havet med Tenerife og Teide i baggrunden.

Infoboks:
-På LP-4 kører der ingen busser, så har man ikke egen bil skal man enten gå derop (Bl.a. GR 131) eller man kan også tage en taxa eller tage på en organiseret tur.
-Lige pt. (marts 2018) bliver der lavet vejarbejde, vejen er kun åben i arbejdernes “Siesta” mellem 13-16.
Så vi nåede ikke at se og være der så meget som vi gerne ville have gjort.
-Man skal være klar på at der er mange hårnålesving der skal forceres.
I sær på den vestligeside er det både stejlt og virkelig mange sving.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

La Palma- Vandretur Los Tilos

Selvom jeg synes at man kan komme rigtig langt med offentlig transport på La Palma, så er der nogle steder hvor det bare er nemmere med egen bil.
Los Tilos er et af de steder.
Los Tilos er et virkelig smukt naturområde i det nordøstlige hjørne af øen.
I 1983 fik det status som UNESCO-biosfærereservat.
Faktisk blev biosfærereservatet udvidet til at gælde hele øen i 2002.
At gå i Los Tilos skoven er en stor oplevelse.
Skovområdet er bl.a. fyldt med Laurisilva, en slags Laurbærtræer som kun findes her på de kanariske øer.
Skoven føles dyb og kæmpe stor, de virkelig høje bjergvægge gør også sit til dramatikken.

Vi startede ud med at besøge naturcentret.
Vores plan var faktisk at kun lige besøge centret, da vi har et temmelig hårdt program.
Og så bare nyde naturen i kløften som vi kørte igennem den.
Men inde på naturcentret, så vi en lille film om naturreservatet og besluttede os for at vi også ville gå en tur og opleve området på rigtig.
Vi gik hen til damen der arbejdede der og fik et lille kort med en rute, som det ville tage mellem 1,5-2 timer at gå.
Det er en selvguided, ud og hjem i samme spor tur.
Selvguided på den måde at vi fik en brochure med informationer og så var der tal ude på ruten og så kunne man læse om det man nu kiggede på.

Turen starter dog ikke særlig interessant og jeg var faktisk klar til at vende rundt hvis John ikke mente vi ville kunne nå vores videre program, hvis vi brugte tid på at gå her.
Men jo højere op vi kom jo smukkere blev det.
Ja, du læser rigtig, vi går opad og kun opad og det blev smukkere og smukkere.

Vi gik igennem en tunnel, vi havde ikke nogen lygte med og mobilen lå i bilen, så vi var nødt til at famle os igennem, men heldigvis er jorden meget jævn så det gjorde ikke noget at man ikke kunne se noget.
Det er heller ikke så langt.
På den anden side af tunnelen bliver naturen lidt vildere.

Det sidste stykke går vi opad i hårnålesving.
Og så når vi til det sted hvor vi skal væk fra vejen og gå ud til udsigtpunktet Espigon Atravesado.


Wow!!! Det var hele turen værd.
Udsigten over kløften og skoven var simpelthen henrivende.
Det er bare ærgerligt at man skal dele det med så mange.
Eller rettere, ude på selve udsigtspunktet er der kun plads til 2-3 mennesker ad gangen.
Så når man bliver tvunget til at stå i kø og man derefter ikke kan blive så længe man har lyst til, så føles det som om man skal dele det med for mange.
I virkeligheden var der nok kun ca 5- 10 mennesker samtidig med os.

Og nu hvor vi gået opad hele vejen herhen, så går det nedad hele vejen tilbage.
🙂
Det var en super skøn tur og jeg vil gerne tilbage og gå nogle andre af ruterne der er her og besøge naturcentret lidt mere indgående.
Da vi besluttede os for at gå turen var vi nødt til at droppe at besøge centret efter at vi havde set filmen. 🙂

Infoboks:
-Los Tilos ligger lige syd for byen Los Sauses.
Det er nemmest med egen bil, men der går også bus.
-Bus 100 kører ude på landevejen og der er et stop ved afkørslen.
Men så skal man gå de sidste ca. 3 km på asfaltvej. Den første km er et spor af vejen blevet spærret for biler.
Men det sidste lange stykke er på delt vej og den er smal.
-Der er forskellige vandreruter at vælge i mellem.
1.Den selvguidede tur som vi valgte starter ca. 300 meter før man kommer til naturcentret.
2.Den selvguidede tur er også starten på den tur som går til vandfaldene Nascientes de Marcos og Cordero. Denne tur er dog lukket lige i øjeblikket og har været det i nogle måneder.
Vandrestien er simpelthen afspærret efter Mirador Espigon Atravesado.
3.Oppe fra selve besøgscentret går der også nogle afmærkede vandrestier.
-Besøgscentret er åbent dagligt fra 9-17.
Der bliver vist en god film på engelsk, hvis man beder om det.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien, Vandretur | Tagget , , | 3 kommentarer

La Palma- Vandretur fra Mirador del Time til Puerto de Tazacorte

Vi tog bussen op til Mirador del Time.
Udover at være et udsigtspunkt, så er her også en cafe, hvor man kan sidde og nyde udsigten.
Det ville vi inden vi begav os nedad.

Jepper det er nemlig det vi skal, nedad.
Mirador del Time ligger på 594 meters højde.
Og Puerto de Tazacorte ligger på 0 meter, vandreturen stopper nede ved stranden.

Oppe fra udsigtspunktet har man en rigtig flot udsigt.
Ud over den by som vi bor i, Los Llanos og hele bjergsiden som går sydpå, La cumbre vieja.
Vi blev lidt overraskede over at se at hele bjergkæde toppen lå indhyllet i skyer.
Vulkanruten løber jo deroppe og normalt så kigger man ned på skyerne, men åbenbart ikke i dag.
Vi kunne ikke se ind i selve calderan, “Caldera de Taburiente”.
Det ligger udsigtspunktet i en forkert vinkel til, men da vi begyndte på selve vandreturen kom vi til et sted hvor vi havde et perfekt indsyn i calderan.
Wow!!! Det syn var hele turen værd.


Vores tur i dag er kun på 3,1 km, men vi skal gå nedad næsten 600 m i hårnålesving.
Så det skal nok blive hårdt alligevel og tage sin tid, om ikke andet fordi at vi stopper hele tiden og nyder udsigten 😉

Den første del af ruten var asfalteret.
Der boede også nogle nedad vejen så der kommer også nogle biler i ny og næ.

Efter asfalten kom grusvejene og bananplantagerne.
Bananpalmer kan godt være fine at kigge på, men det bliver hurtigt lidt uinteressant når palmerne så står inde i plastikdrivhus.
Vi gik en skide kedelig vandrerute sidst vi var her, for 3 år siden, som vi kalder bananplantage ruten, den kan vi ikke lade være med at gøre grin med.
Så da vi kom til dette stykke på vores rute i dag mindedes vi jo med glæde vores bananplantage tur og se hvor lykkelig John er over det minde. 🙂

Heldigvis kunne vi hurtigt forlade bananplantagen bagved os.
Også var det nemlig tid til pause.
Vi ville holde pause lige så hurtigt vi fandt et sted med god udsigt.
Og det fandt vi.
Her sad vi og dinglede med fødderne ud over kanten og nød af udsigten, medens vi spiste lidt frugt, kiks og drak lidt vand.

Turen fortsatte nedad, nu har underlaget ændret sig igen, vi går på stenbelagte stier.
Det er svært at gå på og det gælder om at holde balancen.
Vi går også nedad af selve bjergsiden nu i en masse, masse hårnålesving.

Vi kommer forbi nogle huler, det er gamle Benahoritas huler.
De oprindelige beboere her på La Palma.
De boede både i huler og hytter som de byggede.
Men lige her boede de i bjerghuler og der er mange huler lige i dette område.
Hulerne er spærret af så man ikke kan komme ind i dem.
Men det kunne faktisk godt se ud til at nogle af dem har været beboet for måske ikke så længe siden.
Vi gik faktisk forbi en hule som godt kunne se ud til at den stadigvæk var i brug.


Lidt efter hulerne var vi nede i Puerto de Tazacorte.
Det er en rigtig hyggelig lille by, med mange cafeer og restauranter og en meget smuk sort lavasand strand.

Infoboks:
Bus 100 kører fra Los Llanos til Mirador del Time.
Turen er en del af den store GR 131, som starter i Puerto de Tazacorte og ender ved fyrtårnet i Fuencaliente.
Fra Puerto de Tazacorte kører også bus 100, men herfra kan du også tage 207 til Los Llanos.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien, Vandretur | Tagget , , , | 3 kommentarer

Ankomst til La Palma

Vi er nu på La Palma.
Vi har faktisk været her i en hel uge nu, men vejret har mildest talt ikke været med os.
(Men sådan jeg har forstået det så er det galt i hele Europa, sne i Rom og Barcelona osv.)
Det har simpelthen høvlet ned i flere dage.
Men dog med en enkelt god dag ind imellem.
Fra El Hierro fløj vi tilbage til Tenerife, hvor vi boede i Puerto de la Cruz i 4 dage.
Der startede det dårlige vejr og vi fik ikke rigtig oplevet det vi havde planlagt der.
Så vi glædede os til at komme til den smukke ø La Palma.

Vi har været på La Palma før, den gang boede vi i hovedbyen Santa Cruz de la Palma.
Den gang havde vi ikke så godt vejr i santa Cruz, men hver gang vi tog bussen over til den anden hovedby, Los Llanos de Aridane, som ligger på den anden side af øen så blev det mirakuløst sommer.
Så vi havde besluttet allerede den gang at næste gang vi kom til La Palma ville vi bo i Los Llanos.
Men øv, et lavtryk vestfra er over os og hele øen er ved at bukke under for de lårtykke stråler der kommer ned ovenfra.

Igen fløj vi fra Tenerifes nordre lufthavn.
Vi flyver med Binter, som er et rigtig hyggeligt flyselskab.
Turene er ikke mere en 30-40 minutter lange men alligevel bliver der delt ud aviser, chokolade, bolsjer og vand.
Det er nemt at komme fra Puerto de la cruz til den nordlige lufthavn.
Både bus 343 og 102 kører.
343 kører dog kun nogle gange om dagen, men 102 kører hver ½ time.

La Palma har 2 “store” byer, som begge 2 bliver talt som hoved byer.
Santa cruz er dog Hovedbyen, men Los LLanos er det “ekonomiske magtcentrum”.
Så vi havde i vores vildeste fantasi ikke forestillet os at der ikke var nogle busser fra lufthavnen til Los Llanos.
Men det er der ikke.
Bus 500 kører hver ½ time fra lufthavnen ind til Santa Cruz og derfra skal man tage 300 eller 200 som kører til Los LLanos.
300 kører hver ½ time igennem bjerget i en tunnel, den mere direkte vej og 200 kører hele vejen ned sydom.

I Los Llanos havde vi her den første uge lejet en stor lejlighed, som ligger næsten helt inde i centrum.
Og nu hvor vejret er som det er, er vi rigtig glade for den store lejlighed, vi bruger jo lidt mere tid i den end hvad vi havde planer om.

Vores tid her på La Palma er godt nok ikke startet særlig godt men heldigvis har vi næsten 2 uger endnu.
Og på et tidspunkt må det gode vejr da komme igen.

Idag har vi sagt farvel til Hans Henrik han skal flyve hjem i morgen fra Tenerife og er her i dag taget derovre.
Så mig og John er alene nu og er flyttet hen i en lidt mindre lejlighed, noget længere fra centrum men med havudsigt.

Et flot hus inde i Los Llanos centrum.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , | 4 kommentarer

El Hierro – Pozo de las Calcosas

Nogle gange finder man eventyret i en lille bitte ting.
Det er ikke den store seværdighed, men alligevel bare så anderledes.

Helt oppe i det nord østligste hjørne ligger Pozo de las Calcosas.
Vi ville derhen fordi vi havde læst noget om den i vores guidebog.
Der skulle vist være en flot udsigt og en grøn Neptun statue.
Da vi kom derhen blev vi mødt af et lille bitte bysamfund som lå med en super flot udsigt.
Vejen stopper med en lille rundkørsel og så er der en parkeringsplads.
Bagved parkeringspladsen finder man udsigtsplatforme, hvor man kan stå og nyde udsigten.
P1010150
Men vi fik også syn på noget andet.
Nede i bugten under os, lå der en hel by med forladte huse.
Det så godt nok noget trøstesløst og spøjst ud.
Vi lavede sjov med at det var blevet brugt som straffekoloni.
P1010160
Statuen vi havde læst om kunne vi dog ikke finde.
Vi måtte tilbage til guidebogen og læse igen.
Vi skulle ned i den forladte by for at finde statuen.
Vejen derned er hullet og ujævn og kun pletvis er det deciderede trappetrin.
Men vi blev enige om at det var turen værd.
P1010157
Det var spændende at gå rundt bland de forladte huse, som var hele og fine, 100% velholdte.
Vi gik ud på den lille mole, forbi et badebassin og kiggede på havet og kiggede ind mod byen.
P1010168
Vi havde læst i vores guidebog at det ikke var en gammel straffekoloni, men derimod sommerhuse.
Det fik vi også senere bekræftet da vi kom op igen.
Jeg spurgte lige en dame der sad og nød solen om hun vidste noget om de huse.
Det var folk oppe fra landsbyen som havde sommerhuse der og i juli, august og september var der masser af liv i bugten.
P1010172
P1010164

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , | Skriv en kommentar

El Hierro – Orchilla Fyrtårnet og 0 meridianen

På vores kort over øen står der at vejen ned til fyrtårnet kun er beregnet til 4hjulstrækkere.
Så vi parkerede vores bil der hvor asfaltvejen stopper og så begyndte vi at gå nedad.
Vi startede ud i godt humør og snakkede og grinede.
Store dele af vejen ned fulgte vi grusvejen, men faktisk er der også en vandrerute man kan følge, GR 131.
Hvis vi kunne se at vi kunne skære en ordentlig luns af en af hårnålesvingene fra så valgte vi vandreruten, men ellers var den får stejl og det var mere behageligt at bare følge grusvejen.

Udsigten ud over landskabet et ganske forrygende.
Dette er malpais, badlands, dårligt land (om I vil) som vi går i.
Det betyder at der ikke er så frodigt, kun et fåtal slags planter kan overleve her.
Vi ser også en masse små vulkaner stikke op lidt hist og pist.

På et tidspunkt kommer der et skilt mod afstikkeren til 0 meridianen, den drejede vi ned ad.
Den var den internationale 0 meridian fra 1634 til 1884 hvorefter den blev flyttet til Greenwich, hvor den også befinder sig i dag.
0 meridianen er det punkt man tegner verdens kort ud fra og som man navigerer efter.
Det var lidt sjovt at besøge dette sted, det er markeret med et monoment som vi jo selvfølgelig lige skulle fotograferes sammen med.

Vi skulle samme vej tilbage og oppe ved skiltet fortsatte vi ud mod fyrtårnet.
Ude ved fyrtårnet fik vi en velfortjent pause.
Vi sad og nød udsigten.
Går man om bagved fyrtårnet er der så man kan sidde op af fyrtårnet og skue ud over havet.
Og fantasere en smule om da Columbus kom sejlende med sine 3 skibe.

Infoboks:
På kortet stod der at vejen ned til fyrtårnet kun var egnet til 4hjulstrukne køretøjer.
Men vi så mange (læs 3, det er mange for El Hierro) alm. hyrbiler på vejen derned og snakkede også om at hvis man bare kørte forsigtig kunne man sagtens køre hele vejen til fyrtårnet.
Afstikkeren ud til 0 meridianen er derimod kun for 4X4.
De fleste biludlejnings firmaer har dog ikke dækning for skader der sker på undervognen.

Laver man en gåtur udaf det som vi gjorde så husk rigeligt med vand og evt en snack.
Er det godt vejr er der ingen skygge at finde ude på ruten.

Det tog os ca. 2 timer at gå hele turen, fra bilen ned til 0 meridianen og til fyrtårnet og tilbage op til bilen igen.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien, Vandretur | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ankomst til El Hierro

Vi er ankommet til El Hierro.
Det er 2. gang vi er på denne lille perle af en ø.

El Hierro er den mindste af de officielle øer.
Mig og John plejer at tælle Graciosa med, nord for Lanzarote fordi der bor der også nogle mennesker, faktisk omkring 600.
Men den tilhører vist nok Lanzarote og så bliver det El Hierro som er den mindste ø.
Det er også den yngste af de Kanariske øer.
Den er kun 1,12 millioner år gammel.
Det er også her det nyeste vulkanudbrud har været.
Dog ikke på selve øen, men nogle km ud i vandet.
Lige ud for La Restinga, den sydligste by, var der et undersøisk vulkanudbrud i 2011.
Man troede at den ville komme til at kigge op over vandoverfladen.
Men det gjorde den ikke, den nåede at stoppe før.
Da udbruddet startede var vulkanen 350 meter under vandet og da det stoppede var det kun ca. 80 meter under vandet.

Vi fløj denne gang med Canary fly.
Det er kun en flyvetur på 30-40 minutter så man kan godt leve med at der ikke er så meget plads.
Det er små propelflyver man flyver med, det er faktisk ganske hyggeligt. 🙂
Når man flyver mellem øerne fra Tenerife så er det den nordlige lufthavn man flyver fra.

Bor man i Los Gigantes som vi har man en rigtig drøj tur foran sig.
Vi valgte at tage først en bus 325 til Puerto de la Cruz og der skiftede vi til 102 til lufthavnen.
325 kører kun nogle få gange om dagen, men 102 kører stort set hver halve time.
Vi tog nogle timers ophold i Puerto Cruz, hvor vi spiste, før vi tog bussen videre mod lufthavnen.

Fra flyet havde vi den smukkeste udsigt over Teide.

Vi har lejet bil i lufthavnen, så medens vi ventede på vores bagage så ordnede vi papirarbejdet med udlejningen og så kunne vi gå direkte ud til vores dyt og køre hen til vores lejlighed.

Sidste gang vi var her boede vi i Caleta som faktisk ligger i gå afstand fra lufthavnen.
Det var fint den gang fordi vi i starten ikke havde planer om at leje bil, men busserne kører virkelig dårligt her på øen, så i sidste ende endte det med at vi lejede bil hos en lokal og det var det vi også havde planer om denne gang.
Men nu har vi lejet bil som både skal hentes og afleveres i lufthavnen.
Fordi vi fandt ud af at det firma som vi havde lejet hos på La Gomera også var her og de er super billige.

Vi bor dog stadigvæk i La Caleta, da vi rigtig godt kan lide denne lille udørk.
Byen har 2 steder hvor man kan leje lejligheder.
-Villa Marina, hvor vi boede sidste gang
-Vista Mar hvor vi bor denne gang.
Byen har en enkelt restaurant/bar, som er stedet hvor man hænger ud.
En lille strandpromenade og et flot friluftsbad.

Udgivet i Kanariske øer, Rejse, Spanien | Tagget , , | Skriv en kommentar