København – Lyngby sø

Vejret har godt nok været omskiftelig her i marts måned.
Vi har haft dage som her været rigtig kolde med haglbyger og det hele.
Men vi har absolut også haft det modsatte, dage som næsten var helt sommervarme.

Sådan en dag havde vi i søndags.
Der var ikke andet for, mig og John måtte ud og gå en tur i det dejlige vejr.
Valget faldt på Lyngbysø.

Vi tog toget til Lyngby station og så gik vi op til Lyngbysø derfra.
Vi skulle bare lige spørge nogle forskellige om vej først, vi havde nemlig glemt at få et kort med 🙂
Men held i uheldet så blev der delt gratis is ud. 🙂
Så det gjorde ikke noget at vi skulle bruge lidt tid udenfor kiosken.


Vi nød virkelig turen rundt søen.
Det er stadigvæk meget tidligt forår.
Træerne har ikke engang begyndt at få knopper endnu.
Anemonerne er heller ikke på vej endnu.
Men vi så en del vintergækker.

Langs med hele turen er der en masse bænke som man kan få sig et hvil ved.
Den ene har en bedre placering og udsigt end den næste.
Vi var simpelthen nød til at sidde lidt på rigtig mange bænke og rigtig mærke solen i ansigtet og naturen omkring os.


Langs med hele den nordlige side går man på en opdæmmet sti i en mose.
Det er et meget spændende sted at gå.
Der er en god gangsti rundt om hele søen og turen er på ca. 4,5 km.
Med gåturen fra Lyngby station er den jo lidt længere.
Sorgenfri S-tog station ligger faktisk nærmere søen, men så skal man betale for en ekstra zone.

***********************************
It’s nice weather so we decided to go for a walk around the Lyngbysø, Lyngbylake.
We toke the train to Lyngby station and from there we walked to the lake. We were lucky that they outside the kiosk at the station handed out free icecream. 😀
We really enjoyed the walk around the lake, it’s so beautiful there.

Udgivet i København, Ture i Danmark | Tagget , , , | 2 kommentarer

Flettet taske af Yogi te

I 2013 blev jeg færdig med denne taske.
Det var en taske til mig selv, den som jeg lige indtil i dag selv brugte.
Den har meget længe haft brug for at gå på pension.
Men jeg blev jo aldrig færdig med afløseren, så den måtte hænge i.
Faktisk lige indtil den havde mere tape end papir.

😮 Det er ikke helt rigtig, men håndtagene ser sådan ud, men det kunne jeg have skiftet.
Og det var faktisk også det der var min mening, altså lige indtil at lynlåsen også røg sig en tur.
Lige pludselig så stod jeg med den lille dims man trækker i på lynlåsen i den ene hånd og tasken i den anden.

Det med lynlåsen det skete i dag da vi var ude og gå en tur.
Faktisk skulle jeg hjem og lige sy det sidste på min nye taske.

Det gjorde jeg så, senere på aftenen gik vi ud og gik en tur så jeg lige fik den afprøvet. 🙂

Jeg har været i gang med denne taske i lang tid.
Jeg tror at jeg startede på den sidste år i marts måned, så sådan cirka 1 år.

Jeg ville prøve noget nyt.
På facebook havde jeg set billeder af nogle tasker som jeg syntes var rigtig flotte, så selvfølgelig skulle det være en sådan en.
Selvom den måske ser meget avanceret ud så er den faktisk ganske nem at flette.

Det du skal bruge er 1 stort fladt stykke, og 2 mindre.
Det store stykke folder du så den er både for og bagside og bund.
Og de mindre stykker er siderne.
Du syr dem sammen vrang mod vrang med spids mod spids.

*******************************
The bag I have used until now I made in 2013, but for a long time it needed to retire, but as I hadn’t finished my new one it had to keep on working and in the end it was more tape that paper.
But now I have finished my new bag and I’m very happy. I wanted to try a new design and this is what it looks like.

Udgivet i Flettede tasker, Teposefoldning | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hvad vi ellers så på Formentera

Formentera har 32 grønne ruter, som er afmærkede for gående og cyklister.
Det indebærer dog ikke at ruterne er bilfri, men der kommer ikke så mange da det næsten kun er jordveje. 🙂
Spørg efter et kort på turist informationen i San Francesc eller endnu bedre i havnen når du ankommer.

San Francesc er en rigtig hyggelig by.
Den er ikke så stor.
Centrum er et lille net af gågader som er rigtig hyggelige.

Vi ramte altid byen midt i siestan.


Med butikker og cafeer.
Det lykkedes os dog altid at ramme siestan, så mange butikker og cafeer var lukket da vi var der.
Jeg ville gerne besøge deres etnografiske museum som også ligger i San Francesc på en af gågaderne og det lykkedes 3. gang vi prøvede.
Det er ikke så stort og det er gratis at komme ind.

Vi tog bussen ud til Byen Pilar de la Mola.
Det er en meget lille by, som faktisk kun består af hovedgaden.

Om sommeren har de hippiemarked i byen, vi gik forbi markedspladsen.
Herfra fulgte vi rute 29 ud til fyrtårnet, Faro de la Mola.
Fyrtårnet står helt ude på klippekanten og skuer ud over havet.
Et ganske dramatisk syn.

Vi nåede også at se på forntidsmindet, Ca Na Costa.
Lige nord for den store sø ligger der et enkelt gravsted som ligner et mellemting mellem en Jættestue, som har mistet taget, og et kæmpe solur.
Graven er fra ca. 2000 f.kr.

Vi havde taget bussen ud til feriestedet Se Roquetas.
Vi ville se om strandene og vandet var så fint som vi har læst.
Det er dog ikke lige her de har de flotte strande.
Men jo vandet er klart, meget klart.

Selvom der er en hel del skyer kan man godt se det turkis farvede klare vand.
Lidt længere hen i Puyols en større ferieby der var der sand strand.
Men alligevel ikke som jeg havde forventet mig.
Det er jo dog stadigvæk vinter så strandene er ikke gjort sommerklar 😉
De helt flotte strande må findes på andre steder. 🙂

Vores sidste tur gik ud til Can Marroig.
Jeg troede det skulle være en strand.
Men det var det ikke, det var klipper, meget dramatiske klippekanter. 😮
Det var en god tur herud og at gå langs klipperne var rigtig spændende.
Vi fandt denne kæmpe hule.
Jeg gik frivilligt op på hulens tag, tænker at den nok godt kunne holde til mine kg ekstra 🙂

Vi var på Formentera i 3 dage i slutningen af Januar og starten af februar.
Der er mange ting som vi stadigvæk gerne kunne tænke os at se der og 3 dage er ikke nær nok.
Vi gik på jagt efter den mølle som spiller en rolle i filmen More fra 1969, det kan du læse mere om her.

*******************************************
Formenterera has 32 marked bike/walking routes. They are mostly on dirtroad and not entirely carfree. San Francesc is a nice little town, where the center is a small web of pedestrianstreets, with cafees and shops. And a small museum, Etnografia. But we always came during the siesta, 3. time we managed. There is free entrance.
We toke the bus to the village Pilar de la mola is small with just one road. during summer there is a Hippie marked. From here we followed route 29 to La mola lighthouse. It stands right on the cliff edge, very dramatic.
We also saw the 4000 old grave Ca Na Costa, which seems to be a mix between a sunwatch and a grave. We had taken the bus to Se Roquetas, we wanted to see if the beaches and the water is as beautiful and clear as we had heared. It’s not rigth here the beautiful sandy beaches are but the water is very clear. The famous beaches most be other places. but what we saw was nice as well.
Our last hike was to Can Marroig, I thought it was a beach. But it wasn’t it was cliffs very dramatic cliffs.

Udgivet i Balearerne, Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , , | 1 kommentar

Spanien – Portbou

Vi er færdige med Dali og vi har en dag mere her i Figueres.
Området har mange interessante steder at byde på.
Der er både vulkaner, gamle skove, forhistoriske minder, fine strande, flotte bjerge og en landegrænse.
Til de fleste af stederne skal man med bus, som oftest kører som vinden blæser og går bølgerne rigtig højt så er der 3 afgange om dagen.
En mega tidligt om morgenen, en midt på dagen ved ca. 14 tiden og en om aftenen.
Det kan man jo ikke rigtig bruge når man er magelig som os, vi vil gerne have en bus der kører ved +/- 10-tiden og kører tilbage ved 16-tiden.

Med toget er det dog lidt bedre.
Så vi endte med at vælge de flotte bjerge og landegrænsen. 🙂

Man kan se den kæmpe togstation lige ved siden af kirken i en øvre del af byen.

Portbou er sidste by i Spanien, ude ved kysten, før man kører over grænsen til Frankrig.
Vi ankom til Portbou lidt over 10 på en kæmpe stor station, som er højt hævet over hele byen.
Man skal gå nedad for at komme ind til centrum og stranden.

Selvom byen ikke er en decideret turistby har de en turist information og selvom det må siges at være offseason så var der åbent.
Damen var da også oversvømmende glad for at få lov til at fortælle os noget om hendes by.

Vi besluttede os for at gå mod den franske grænse.
Men så skal vi op i bjergene.
Medens vi går opad så udbryder John lige pludselig.
– Hvorfor har de også lagt Frankrig heroppe??
Det lød så sjovt, så jeg simpelthen hulkede af grin de næste 5 minutter.

Cerbere i Frankrig

Vi kom op på toppen og kunne kigge ned på Cerbere som er den franske grænseby og vi var heller ikke langt fra den franske grænseovergang, som faktisk var bemandet.
De franske vagter vinkede og råbte -Hej til os.
Og vi svarede og råbte tilbage at vi var ude og gå.
-Selvom det havde de nok selv regnet ud 😀

Oppe på toppen er der også et memorial over de mennesker som flygtede fra Franco under den spanske krig fra 1936-1939. Der er også mulighed for at læse mere om det deroppe.

Vi fortsatte vores vandretur ud på spidsen af pynten.
Faktisk så tror jeg at vi sådan rent fysisk gik inde i Frankrig, da vandrestien jo ligger hvor den ligger.
Helt ude på spidsen ligger der en ruin af et hus og går man ind i huset så er man i Frankrig men står man udenfor hoveddørren så er man i Spanien.

Det er en smuk plads og herfra kan man også se kyststrækningen både på den spanske side og den franske side.
Det er i det hele taget en meget smuk vandretur, som kan gøres længere, man kan gå over bjergene hele vejen rundt om Portbou.

Her står jeg på grænsestenen, til venstre er Spanien og til højre Frankrig.


Det havde vi dog ikke tid til da det er en tur man skal bruge mange timer på.
Da vi kom ned fandt vi en cafe ved stranden, på et tidspunkt kom vi til at kigge op og hele bjergkæden var overskyet.
Hold da op vi havde været heldige.
Vejret har på intet tidspunkt været lige så godt som de foregående dage, det har hele tiden været noget diset, men vi så da solen og lidt blå himmel.
Men da vi kom ned fra bjerget gik det ganske hurtigt også var det hele helt overskyet.

Vi gik lidt rundt i byen, fik noget at spise og så fandt vi op til togstationen igen og tog toget tilbage til Figueres.
Jeg tror aldrig jeg har set en så stor togstation.
Det er meget tydeligt at den en gang har været en vigtig grænsestation.
Nu er ikke engang billetsalget åbent.
Det var lidt noget lort da vi ikke havde købt retur billetter.
Men heldigvis kan man købe dem ombord på toget og det var ikke engang dyrere.

*****************
The last day in Figueres we were looking for some different options.
There are vulcanos nearby and ancient forrests, beautiful beaches and mountains and a border.
But you need a car o go by bus and during winter there are not many busses. If we were lucky there was 3 busses a day to the places that we wanted to visit. And it didn’t suit our needs. It was a bit better with train.
So we decided to go by train to Portbou. Portbou is the last town in Spain before reaching France. Portbou is not a touristtown but it do has a tourist information and it was open. We got some information for a hike up in the mountain to the french border. We went for a nice walk, said hello to the french guards working at the borderstation and continued our walk out to the end of the mountain. there is a ruin of a small hut and if you are standing inside you are in France and if you are standing outside the door you are in Spain.
it’s abeautiful place from where you can see the coastline in both spain and France.
Up in the mountain there is also a memorial over the persons that tried to flee from Franco during the war 1936-1939.
Back down we found a cafe by the beach and after that we walked around and found a place to eat before going back to Figueres.
Eventhough the station is the biggest I have ever seen you can’t buy a ticket there, luckily you could do that on the train. And it didn’t cost extra.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Cadaques – Dali’s hjem

I 1930 købte Dali og Gala en lille bitte fiskerhytte i Port Lligat som ligger lige udenfor Cadaques.
Det er også i Cadaques som han er født og opvokset.

Efterhånden så købte de flere fiskerhytter som de byggede sammen til et stort hus og byggede også selv mere på efter det.
De byggede til og om næsten under hele deres tid der.
Huset var i evig forvandling.

Vi kom ind i Dali’s atelier.
Derinde var stadigvæk 2 af hans sidste malerier som han aldrig blev færdig med.
Da Gala døde flyttede han derfra, efterlod det hele og kom aldrig tilbage.
Han havde lavet en sjov anordning så han kunne side ned og male uanset hvor stort hans maleri var. 🙂

Inde i deres soveværelse havde Dali sat et spejl op i den ene ende af værelset som var vinklet så at han kunne se solopgangen.
På den måde mente han at han var den første spanier i Spanien der så solen stå op hver dag.

De havde et påklæderum.
Alle skabsdørrene havde Gala dekoreret med billeder.
Hun havde lavet store fotocollager af Dali sammen med en masse kendte mennesker.

En af skabsdørrene gemte dog på en hemmelighed.
Indenfor var der et ovalt rum.
Det hedder det ovale rum, men jeg husker det nu som rundt. 🙂
Det var et meget spændende rum, som det ville have været fint at lige få lov til at sidde ned og nyde og måske t.o.m meditere en smule.
Men alle områder i hele huset er afspærrede der er alarmer over det hele og de er meget sensitive.
Selv når man passede på gik de af i et væk. Det bippede rundt om os hele tiden.
Når man tænker på at vi blev lukket ind i små grupper af 8 og havde en rundviser med, så havde alarmerne måske ikke behøvet gå af bare fordi at vi kom til at strække kamerat ind over snoren for at få et bedre billed.
Der var trods alt kun luft de nærmeste 10 meter rundt om.
Men på trods af det evindelige bippende var det en meget spændende tur. 🙂

De fik mange sjove gaver af de gæster de inviterede.
Det er som om at deres gæster prøvede at overgå hinanden i skøre gaver.
Og det lader til at de brugte alle deres gaver til et eller andet i huset.

Denne isbjørn har de fået i gave.
Den bliver som I kan se brugt til stokke.
Den står i øvrigt i det som var deres allerførste fiskerhytte.
Og som i dag er det første rum vi kommer ind i.

Denne lange orm er 1 ud af tre, eller er de der alle 3. Det kan jeg ikke huske.
Den fik de af en kendt skuespillerinde, som da jeg hørte navnet godt vidste hvem var, men nu har jeg glemt det 🙂

Disse Pirelli skilte var vist også nogle de fik i gave på et tidspunkt.
Og munden måtte vi jo prøve at sidde på.
Både ormen og munden med Pirelli skiltene finder man ved svømmepølen, som hvis man kigger på den oppefra ligner en penis. 😮
Jeg lagde ikke mærke til det da vi var der, men så kiggede vi efterfølgende på en dokumentar om Dali og der blev det nævnt.

Der er en stor olivenplantage som også tilhørte Dali og der kan man også gå rundt og kigge.

Det koster 11€
Reservation er nødvendig da der kun bliver 8 personer lukket ind ad gangen, hvert 10. minut.
Man kan gøre det på nettet hvor man også kan betale med det samme.
Man kan også ringe til dem, det var hvad vi gjorde.
Vi fik en tid til kl. 10.50. Og man skal hente billetterne 30 minutter før.
Men det gør ikke noget fordi omgivelserne er rigtig fine.
En tur rundt i området er en virkelig smuk oplevelse.

*********************************************
In 1930 Dali and Gala bought their first fishinghut in Portlligat just outside Cadaques. After that they bought more huts that they buildt into a nice house. They were building on the house almost all the time.
We entered in Dalis working rooms. There are still 2 of his unfinished works. When Gala died he left the house and never returned. He had made a fun arrangement so that he could sit down and draw regardless how big his paintings was. In their bedroom he had put up a mirror that was angeled so that he could see the sunrise. He said he was the first man in spain to see the sun rise every morning. In their dressingroom Gala had made big fotocollages and behind one of the doors there was a secret room. the oval room. That was a very nice and interesting room. I would have loved to spend more time there. Just sit down for a while. But we couldn’t there are alarms all over and they are so sencitive. They went of all the time. It was a bit annoying.
They got many wierd presents from there guests. It’s like their guest tried to outdo each other with the most wierd present. this polarbear they got from one guest and the snakes by the pool from another. I think that the Pirelli signs also was a gift. And the Dalis used all their presents in their docorations of their home.
We also went for a walk in the olivegrove.
It costs 11€ to get in and you have to make a reservation beforehand. Eighter by phone or internet.
On the internet you can also pay immediately.
You get a time when your tour starts and you have to pick up your tickets 30 minuttes before.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Figueres – Dali museum

Vi er taget til Figueres pga. Dali.
Så nemt kan det siges. 🙂
Men det er mange andre også.

Da vi kom hen til museet kl. 10.30 hvor det lige var åbnet så var køen simpelthen milelang.
Vi stillede os op i køen og stod der et stykke tid.
Men så kiggede vi på hinanden og besluttede os for at vente.
Lur mig om der ikke er bedre plads i eftermiddag.
Og da vi også havde nogle andre ting vi skulle og jo har hele dagen så var det en nem beslutning.

Dali museet i Figueres


Vi kom tilbage ved 13-tiden og kunne gå direkte ind, så det var en god beslutning at vente.
Dali museet ligger i en tidligere teaterbygning.
Og det er hele bygningen som er Dali… Både indvendigt og udvendigt.
Det er ikke et museum som kun viser hans værker, det er et museum han selv har lavet til sine værker.

Museet er stort med mange store og fascinerende sale.
Vi stod længe i denne sal og beundrede i sær loftet.

loftsmaleri

Også denne sal var fascinerende, men den var meget stor og solen lyste ind af kæmpestore vinduer.
Så det var svært at tage gode billeder.
De gode billeder er inde i mit hoved og I må nøjes med dette. 🙂

Dali er jo meget kendt for sine smeltede ure og her skulle vi ikke snydes.
Originalen hænger dog i USA et sted.
Her var det tryk på et vægtæppe.

Det er lidt dyrt at komme ind.
Jeg ved ikke helt om jeg synes det er det værd, men er man der så betaler man det.
Og det er jo også en oplevelse, men alligevel jeg synes det var dyrt.
Det koster 14€.
Og man må tage alle de billeder man har lyst til, bare det er uden blits.
Men så gælder billetten for både selve teateret og smykke museet.
Også smykkemuseet var en oplevelse.
Han har godt nok lavet mange fantastisk flotte og fuldstændigt ubrugbare smykker. 😀
Her kommer dog 2 af de mere anvendelige 🙂


************************
We are in Figueres because of Dali. But so are many others as well. The Museum opens at 11.30 and when we arrived there was a huge queue. We where standing there for a while but decided to wait until afternoon. That was a good decicion. We returned at 13 and then there was no queue.
The Museum is in an old teater and it’s not just inside it is Dali also on the outside.
I thought it to be expensive, maybe to expencive. but when you are there you pay it.
And it was a great experience.
It costs 14€ and both the Dali museum and the jewelry museum was included.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Ankomst til Figueres

Vi var i BCN over weekenden og mandag formiddag tog vi toget op til Figueres.
Figueres ligger helt oppe ved grænsen til Frankrig.

Det var nemt at tage toget, meget nemmere end det bus pjat.
Nu tænker jeg på de problemer vi havde senest, normalt synes jeg at bus er en genial måde at komme rundt på.

Som vi plejer ville vi gerne købe billetterne i forvejen, så vi smuttede ned til den togstation som vi skulle bruge…
BCN har rigtig mange togstationer, så på internettet havde vi fundet ud af hvilken station vi skulle bruge.

Og hvor heldig kan man være.
Tog/metro station “Passeig de Gracia”, hvor toget mod Figueres kører fra, ligger også lige på vores metrolinje.

…Men vi kunne ikke købe vores billetter i forvejen.
Og vi kunne heller ikke købe retur billetter.
Jo retur billetter kan man godt købe, men de er kun gyldige i 24 timer.
Og vi skal jo være i byen i 5 dage.

Billetterne kan kun købes samme dag som man skal afsted og man bestiller ikke plads.
Det er faktisk lidt som et lidt forvokset S-tog.

Der findes 2 slags tog:
-Det billigere alternativ som tager ca. 2 timer, 12€/person enkel rejse.
-Det dyrere alternativ som er lidt hurtigere og lidt dyrere.


I Figueres bor vi på hotel Ronda.
Også her er morgenmaden inkluderet.
Det ligger i udkanten af byen som ikke er særligt stor.
Vi har ca. 1 km at gå ind til centrum og Dali museet.

Og Ja…:-) Det er jo pga Dali vi er her i Figueres. 🙂
Heroppe snakker de om Dali trekanten.
Figueres-Cadaques-Pubol.
Vi har 3 dage heroppe og kunne godt have brugt 3 dage på Dali.
Men desværre er slottet i Pubol vinterlukket og åbner ikke igen før til midten af marts.
Så vi nåede:
-Teatre-Museo Dali ligger i Figueres, lige i udkanten af centrum. (14€, færre mennesker om eftermiddagen)
-Dali’s hus ved Cadaques i Port Lligat, gåafstand fra Cadaques. (11€, tidsbestilling via telefon eller internet nødvendig)

*********************************
We where in BCN over the weekend and monday morning we took the train up north to Figueres, which is very close to the french boarder. As usual we wanted to buy our tickets in advance, but we couldn’t, neighter could we buy return tickets. A return is only valid for 24h and we are there for 5 days. You have to buy the ticket the same day. BCN has many trainstations and the train for Figueres leaves from “Passeig de Gracia”. the cheap alternative takes 2 hours and costs 12€.
In Figueres we are staying at hotel Ronda with the breakfast included. we have about 1 km to the citycenter and The Dali museum.
And yes it is because of Dali we are in Figueres. They have the Dali triangle. Figueres-Cadaques-Pubol. Unfortunatly the castle in Pubol was closed for winter so we couldn’t visit it, it opens in midmarch again.
-Teatre.Mueso Dali in the center of Figueres. (14€, less people in the afternoons)
-Dali’s house in Port Lligat next to Cadaques, walking distance from Cadaques. (11€, booking requiered)

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Barcelona – Montjuic og Plaza España

Mig og John tog op på Montjuic i dag.
Deroppe finder man de olympiske stadions og en hel masse parker og nogle museer.
Lige ved foden ligger der et meget stort og flot slot, måske det gamle kongeslot, som i dag er kunstmuseum.
Nedenfor slottet er Plaza España og der finder man en af Barcelonas tyrfægter arenaer.
Den bliver dog ikke brugt til tyrefægtning mere og blev det heller ikke dengang jeg boede her.
Nu ventede der mig en overraskelse da vi gik ind. 🙂


En af de sjoveste måder at komme op på Montjuic må være med Funicularen. (En slags tog)
Vi tog metroen til Parallel, Parallel ligger på den grønne linie og er også en af stationerne du kan tage til hvis du vil besøge Poblesec.
På Parallel følger du skiltene mod Funicular.
Funicularen indgår i den offentlige transport, så vi gik bare fra metroen og hen til den på samme billet.


Vel oppe begyndte vi at gå mod de olympiske stadions.
Jeg tror faktisk det var her jeg var til Bon Jovi koncert tilbage i 94/95. 🙂
Man kan komme ind og kigge på det store stadium, som jeg rent faktisk synes er overraskende lille.
Cafeen var åben så vi valgte at spise vores frokost der.
Vi gik en runde rundt om området, det er stort.
Hele tiden så vi dette store hvide tårn.
Den skulle jo fotograferes i mange forskellige vinkler.
I sær da vi fandt ud af at det var Calatrava der var arkitekten bag.
Det er jo også ham med de sjove huse i Valencia. (Kommer snart)

Lige i nærheden ligger BCNs botaniske have.
Det var faktisk den der var vores mål.
Det koster 3,5€ at komme ind.
Jeg må desværre tilstå at da vi endelig kom derind var vi ikke i humør til at gå rundt og nyde haven.
Jeg syntes den var jævnt kedelig, som ikke var pengene værd.
Derfor har jeg heller ikke nogle billeder derfra.

Derimod var den historiske botaniske have rigtig fin at gå rundt i.
Den var sjov, fordi den var ikke så poleret.
Den er ikke så stor, men har mange små stier og store træer og en lodret bjergside der gør det hele en smule dramatisk.
Jo, denne have nød vi at gå rundt i.
Desuden er den gratis.
Den Historiske botaniske have ligger lige bagved “kongeslottet”.

historisk botanisk have


Kunstmuseums slottet bagfra


Vi gik mod slottet og om på forsiden.
Derfra havde vi en flot udsigt over BCN og en flot udsigt over den store åbne plads som er mellem Plaza España og slottet.
Der går rulle trapper i begge retninger hele vejen op/ned.

Nu hvor vi var her ville vi lige stikke snuderne indenfor slottet/museet.
Det er jo et rigtig flot slot så måske kunne vi se lidt mere inde i foyeren.
Vi var ikke interesseret i selve museet.
Jeg skal blankt indrømme kunst siger mig ikke rigtig noget og det keder mig.
Da vi nærmede os indgangen læste jeg på et informations skilt at lørdage efter 15.00 var der gratis entre.
Jeg spurgte John om hvor meget klokken var og den var lige præcis 15.
Så besluttede vi os for at gå ind.
Fordi vi var da lidt nysgerrige, slottet er jo kæmpe, mega stort.
Er der virkelig kunst over det hele????
Foyeren er rigtig smuk og lidt længere ind er der en stor rigtig flot sal.
Den skulle dog bruges til noget så dele var afspærret.
Nu hvor vi var kommet ind så gik vi da også en tur på nogle af udstillingerne.
Men vi var ganske hurtigt ude igen.


Sidste stop på dagens tur var tyrefægter arenaen.
Vi sad lige et øjeblik og nød livet på Plaza España og overvejede vores næste skridt.
Vi sad med tyrefægterarenaen lige på den anden side af vejen og kunne jo ikke lade være med at få øje på den udvendige elevator.
Vores øjne fulgte elevatoren op og kunne se en platform, med masser af mennesker, som strakte sig hele vejen rundt arenaen.
Det måtte vi jo undersøge og gik hen mod indgangen…
Vi gik ind…
Jeg var lige ved at falde bagover.
Tyrefægtnings arenaen er blevet bygget om til et kæmpemæssigt shoppingcenter i flere etager.
Man kan komme gratis op på den øverste platform med rulletrapperne inde i centeret.
Eller man kan betale 1€ for at tage den udvendige elevator.
Vi tog rulletrapperne op på platformen og gik en runde rundt, deroppe var der rigtig mange cafeer og restauranter.

***************************
We visited Montjuic today. It’s the hill just south of BCN. here you find several parks, museums and the olympicstadiums. One of the more fun ways to get there is by the Funicular, a kind of train. You take the funicular from the metro station Parallel and if you came by metro you use the same clip in your 10 travel-ticket. 🙂
We visited the olympic stadium, here the cafe was open and we got something to eat. we walked around the area and all the time we saw this tower. It turns out its the same architect as in valencia(jet to come) Calatrava.
Just behind the stadium is the botanical garden. It’s 3,5€ to enter and I must admit that when we entered we had lost all interest of walking around and enjoy the garden. So we thought it to be quite boring and not worth the money. But on the way down we found the historical botanical garden, this garden was interesting. With big trees and narrow paths and steep cliffs. And this park was for free.
It’s just behind the castle, where there today is a very big art museum. We were lucky there is free entrance after 15 on saturdays. And when we got there it just turned 15. We entered, the castle looks beautiful from the outside we wanted to see if it was the same from the inside. Art itself don’t interest me very much and I very quickly get bored. Last stop was Plaza españa where the bullfightinring also is. It has not been in use for many, many years. but the building is beautiful and we was suprised to see it has turned into a shoppingmall.
You can get up to the top. For free with mecanical stairs inside the mall or for 1€ with the outside elevator.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Barcelona – Vi spiser Calcot

Alle lande og også landedele har tit og ofte deres egne egnsretter.
Vi har prøvet noget der er meget typisk catalansk.
Og lige nu er også årstiden for denne spise.

Vi kørte udenfor byen, lige syd for BCN og lufthavnen ligger der en lille by der hedder Gava.
Her bor Jesús bror og hans kæreste og de ville da også gerne med.
Her i byen ligger der store restauranter som simpelthen har specialiseret sig i denne spise, når det er årstid for dem.
p1200147
Vi skal spise Calcot. (Nummer 2 c skal have en lille dims under sig og udtales som et s)
Calcot er en mellemting mellem et forårsløg og en Porre.
Men den smager slet ikke som løg, den er meget mild i smagen.
Jeg kan nemlig ikke lide løg, jeg kan ikke lide dem rå og synes konsistensen af dem stegt eller kogt er mærkelig.
Men Calcot kunne jeg godt lide.

Calcoten er blevet grillet og så skal den skrælles på en særlig måde og så skal den dyppes i en speciel sovs, Romesco sovs.
Som også er catalansk, det er en slags mandelsovs.
Man får udleveret forklæde og plastikhandsker til når man skal spise colsoten.
Og det er en meget god ide at bruge det. 🙂
Nu skal I få en hurtig indføring i hvordan det skal gøres. 😀
Jeg var ekspert allerede efter min første, men fandt sidenhen ud af at det var begynderheld. 😮
Men jeg fik da spist nogle stykker.

Man tager fat i de midterste blade i toppen og nede i bunden, så trækker man den ud nedefra.

Man tager fat i de midterste blade i toppen og nede i bunden, så trækker man den ud nedefra.


Stor koncentration skal der til når man fortsætter med at trække.

Stor koncentration skal der til når man fortsætter med at trække.


Så skal den dyppes i Romesco sovsen

Så skal den dyppes i Romesco sovsen


Og så skal den spises.

Og så skal den spises.

Selvfølgelig bliver man ikke mæt af at kun spise Calsot, så vi fik en hel masse andet.
Bl.a dette, det var forretten sammen med Calcoten.

Forret: forskellige tapas sammen med Calcot.

Forret: forskellige tapas sammen med Calcot.


Vi kørte hen til et sted som hedder Europa Restaurant y Barbacua, det ligger i byen Gava på Avenida Europa.
De havde en speciel Calcot menu.
p1200161

p1200154

***************************
Al countrys and regions have there own dishes and today we are trying a Catalan one.
We drove outside Barcelona to Gava, where Jesús brother also live and they wanted to join as well.
In Gava there is a lot of very big restaurants which is specialiced in this dish. We are going to eat Calcot. It’s a kind of an omion but very mild in it’s tast. The calcot is grilled and then you have to peel it and when you eat it you dip it into a special souce, Romesco souce. You get an apron and gloves for eating the calcot and it’s a good idea to wear it. Now I will show you how it’s done 🙂
You can’t live on calcot alone so we had ordered a hole menu, the calcot menu with a lot of other things as well.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Barcelona -Nogle andre kvarterer

Barcelona er en meget dejlig by.
Men efterhånden er den alt for overrent af turister.

Jeg er glad for at det er mere end 20 år siden jeg boede i byen.
Dengang fik jeg oplevet et BCN som ikke var ved at drukne i sin egen succes og turister.
Jeg fik set Park Güell før det begyndte at koste penge.
Fra 0€ til 8€ og tidsbestilling.
Men noget skulle der gøres for at parken ikke skal blive ødelagt.
Mange mennesker vil jo uvilkårlig slide på sine omgivelser.
(I Madrid har de Jardin El Capricho, der har man også taget sine forholdsregler.
Den er dog gratis men der bliver også kun et begrænset antal lukket ind.)

Dengang jeg boede her var det jo selvfølgelig heller ikke kun lutter lagkage.
POBLENOU som har blevet et rigtig fint kvarter, var dengang et skummelt kvarter.
Jeg havde en nabo som jeg nogengange gik i byen med, der tog vi oftest på tur rundt på barerne i Poblenou. Vi havde vores egen dødsrute. 🙂
Den ene bar var mere mørk og skummel end den anden.
Men det var ikke et kvarter hvor jeg ellers kom.

Nu derimod er det et af BCN hyggeligste kvarterer.
Ikke alt for mange turister har fundet herud endnu.
(Mange har men ikke alt for mange) 😉
Rambla de Poblenou er rigtig hyggelig at promenere opad og så er den bilfri næsten over det hele!!
Der er cykelbaner i stedet for.
Den starter helt nede ved strandområdet og ender oppe ved Diagonal.

p1190676
Vi mødtes med Sayuri og hendes fætter Satochi udenfor Horchaterian “El Tio Che”.
Det skulle være den ældste Horchateria i Barcelona og Horchatan smagte fint.
Jeg fik en uden sukker, jeg prøvesmagte den med sukker også.
Den uden sukker smager altså meget bedre!! 🙂

Derefter mødtes vi med Jesús som havde fået et bord til os inde på tapasbaren “El 58”.
En noget anderledes tapasbar.
Man kan ikke bestille bord, så det er først til mølle, er der fuldt må man vente udenfor indtil der er plads eller finde et andet sted.
De har ikke menukort men de kommer med et kæmpe blackboard som menuen står på.
Vi var 5 voksne, hvoraf 1 vegetar og 2 børn.
Men der var masser at vælge imellem og maden er rigtig god.
Vi bestilte en masse retter som vi så delte.

Tapasbaren på Rambla de Poblenou

Tapasbaren på Rambla de Poblenou “el 58”

GRACIA
Vi skulle mødes med Sayuri på Avenida Diagonal 383 på den japanske restaurant Yoiyoi gion.
Det var en rigtig god oplevelse og maden smagte fremragende.
Også Sayuri som japaner synes at det smager rigtig godt der.

Japansk restaurant på Avenida diagonal 383

Japansk restaurant på Avenida diagonal 383

Derefter gik vi længere ind i Graciakvarteret.
Her kom jeg altså heller ikke så meget da jeg boede her. Det var nok bare for langt væk.
Måske var der heller ikke så meget at komme efter dengang.
Nu derimod er det et slags bohemekvarter.
Man finder en del økologi og vegetarisk og kunsthåndværk her.
Plaza de la vila de Gracia, Puha det var et langt navn, var et rigtig hyggeligt torv.
Med masser af cafeer og folk som hang ud.
Vi nåede også en tur op og ned af carrer de Verdi og en tur ind på deres marked.
Verdi har masser af små hyggelige butikker og en biograf som viser lidt anderledes film.
(Tror dog stadigvæk at de er synkroniserede)

Plaza de la vila de Gracia

Plaza de la vila de Gracia

Carrer de Verdi

Carrer de Verdi

POBLESEC var et fattigt kvarter og var nabokvarteret fra hvor jeg boede.
Her kom jeg heller ikke.
Men ellers ved jeg ikke så meget om dette kvarter, eller så er det bare sådan at jeg ikke helt kan huske. 🙂
Vi spurgte Sayuri om hun havde flere gode tips til os.
Hun havde dog aldrig selv været der, men kollegaer havde anbefalet Poblesec.
Vi måtte jo lade det komme an på en prøve.
Og jo her er meget hyggeligt og her er ingen turister.
Jeg tror at vi var de eneste der havde forvildet os derhen.
Det er heller ikke så poleret og rent som i turistdelene.
Gaderne er smalle så solen når ikke rigtig ned til udeserveringerne.

Carrer de Blai, Poblesec.

Carrer de Blai, Poblesec.

Carrer de Blai er en gågade med masser af cafeer med udeserveringer.
Jeg har ikke noget indgroet shoppinggen så jeg skal faktisk ikke kunne sige om der var butikker også.
Måske en enkelt kiosk eller 2 men butikker kan jeg ikke huske at jeg så.
Det ville vel ellers været mest logisk om det var her i disse gader man fandt lokale små finurlige butikker.
Vi besøgte også Plaza del Sortidor som har en masse cafeer.
Fra Poble sec kan man komme op på Montjuic.
Som jo er det lille bjerg med parker, museer, olympisk stadium osv.

Plaza del Dortidor, Poblesec.

Plaza del Dortidor, Poblesec.

Det var lige et lille hurtigt overblik over 3 kvarterer som vi lige nåede at snuse til medens vi var i BCN.
De har jo allesammens rigtig meget mere at byde på.

******************************
Barcelona is a very nice city, but it’s drowning in it owns succes and tourists.
I’m glad it was 20 years ago I lived here, so I have experiensed BCN before it got to crowded.
I saw Park Güell before
you had to pay entrance from 0€ to 8€ and you have to reserve time.
Not everything was better then ofcourse.
Poble Nou, which today is a nice area, was then a dodgy one. I had a neigbour that I sometimes went out with offen to Poble Nou, we had our own deathroute. But otherwise I was not there.
Now it’s one of BCN most cosy areas. It’s nice to walk along Ramble de Poblenou which is almost carfree.
We was going to meet with Sayuri and her cousin Satochi outside the Horchateria “El Tio Che” it’s suposed to be the oldest Hortchateria in BCN.
After that we met with Jesús who had arranged a table at the tapasbar “El 58”.
A very nice and popular tapasbar, You can’t make a reservation you go there and wait for a table.
we had a lot of different diches that we shared.
GRACIA we should meet sayuri at the japanes restaurant Yoiyoi gion, that was nice. It’s in Avenida Diagonal 383.
After that we went into the Gracia area. We visited Plaza de la vila Gracia and walked up and down carrer de verdi.
I didn’t come there then, but today is a very bohemian area.
POBLESEC was a poor area and it was a area quite close to where I lived.
Sayuri had been told this also has become a nice area. Here is no tourists, we were almost the only ones. It’s not as clean and polished as the touristparts of town. The streets are narrow and the sun doesn’t really reach the outdoor cafees. Carrer de Blai is a pedestrian street, with a lot of cafees. and Plaza del Sortidor is also nice with cafees. from Poblesec you can also reach Montjuic.

Udgivet i Rejse, Spanien | Tagget , , , , , , , , , , , | 1 kommentar