Slovenien – Postojna grotten

Postojna grotterne er noget vi virkelig har set meget frem imod at se.
Vi har været nede i mange huler.
I drypstenshuler, lavatubes og miner.
Nu er turen så kommet til at vi skal besøge en af Europas største huler.

Slovenien har mange spændende huler man kan besøge, men vi har valgt Postojnahulerne, fordi de ligger så dejlig tæt på Ljubljana.
Store dele af Sloveniens undergrund består af limesten og i gennem millioner af år har vand fra regn og floder trængt ned igennem jorden og disse drypstenshuler er blevet dannet.
Der er mange kæmpe store huler rundt om i hele Slovenien.
Man fandt Postojna grotterne for 200 år siden og lige fra starten har de været populære turist attraktioner.

At gå nede i en hule er som at komme ind i en helt anden verden.
Det er vildt, dramatisk og smukt på en helt anden måde end hvad det er over landjorden.
Med sine stalagmitter og stalagtitter i mange mulige og umulige former og vanddråber der stille drypper ned fra loftet og lander med et lille plask for at med tiden danne en ny stalagmit.

Postojnagrotten er ca. 24 km stor, men som turist ser vi kun ca. 5 km.
Og 2 af dem er på et tog.
Det er en lidt spøjs oplevelse at køre med tog inde i hulen.
Togbanen blev bygget allerede i 1872.
Så den er over 140 år gammel.
Man kører igennem den ene fantastiske sal efter den anden længere og længere ind i hulen.
Derefter er det på gåben sammen med en guide.
Selv her i lav sæsonen er gruppen meget stor, jeg tror vi er mellem 50-100 i gruppen, men faktisk synes jeg ikke det gør så meget.
Vi fik en alletiders oplevelse alligevel.
Heldigvis er der mikrofoner udplaceret forskellige steder på ruten som guiden brugte.
Så vi allesammen kunne høre hvad hun fortalte uden at hun blev helt blå i hovedet.

Vi gik igennem mange fantastiske rum og sale.
Det var stort, det var en stor oplevelse.
En del af grotten kaldte de for de smukke grotter/rum.
De var også specielt smukke.
Det ene rum havde nogle meget særprægede stalagtitter som lignede lange spagettier som hang ned fra loftet, spagettirummet.

Det næste rum var helt hvidt.
Jeg kan ikke huske hvilket mineral det er som farver “titterne” og “mitterne” hvide.
Men det er helt frit fra andre mineraler i dette rum.

Og det sidste af de smukke grotter var rødt, så her er det et helt andet mineral som er fremherskende.
Rummene ligger lige trip trap træsko, så det er lidt sjovt at de er så forskellige.

Vi gik også forbi disse 2 fætre og dem synes jeg også er sjovt at de er så forskellige.
Hvordan kan 2 “mitter” som står lige ved siden af hinanden være så forskellige?
I farven altså.

Tilbage på den anden side af landjorden havde vi inkluderet et besøg i vivariumet i vores billet.
Vi ville jo ind og se baby dragerne.
Det er det største dyr man indtil videre har fundet i et grottemiljø.
I gamle dage troede man at det var baby drager, nu har de dog fået sit eget navn.
På engelsk hedder de Olms, gad vide om de ikke bare gør det på dansk også???
Nej, de hedder en hulepadde på dansk. 🙂
Inde i vivariumet så vi også andre dyr som har tilpasset sig livet i hulerne.
Jeg kan faktisk ikke huske om man måtte tage fotos uden blits eller man slet ikke måtte.
Jeg tog i hvert fald ikke nogle, da jeg synes det ville være det bedste for dyrene.
Men her på dette link kan I billeder se hulepadderne.

En sidste ting som var inkluderet i billetten er en sommerfugle udstilling.
Det er nogle rum med rigtig mange sommerfugle og de er også rigtig flotte.
Men jeg ved ikke helt hvad de har med hule temaet at gøre.
Vi gik en trappe op og der havde de en lille udstilling om menneskets historie.

Derefter passede det med at der ville komme en bus og så tog vi tilbage til Ljubljana.

Infoboks:
-Vi havde valgt at købe indgangs billetterne til grotten sammen med vores busbilletter.
Det er samme pris, som hvis man venter til man er ude i grotten.
Men vi havde håbet på at man på den måde kunne komme forran i køen.
Det kan man ikke.
De vouchers vi havde skulle vi stå i samme kø og få ombyttet til de rigtige billetter.

-Da vi købte bus billetterne, købte vi en T/R. Udturen havde et fast tidspunkt men hjemturen var en åben billet.
Vi fik billetterne i en lille folder og deri var der også information om hvilken perron vi skulle med fra og hvilke tider bussen kørte tilbage.
Bussen kostede lidt under 11€ for T/R.

-Bussen fra Ljubljana kører helt hen til hulerne og når du skal tilbage er det fra samme sted.

-Der er forskellige ting man skal vælge til og fra på sin billet.
Men de forskellige kombinationer havde de meget tydeligt sat op på nogle informations foldere sammen med priserne.

-Det er DYRT!!!!! Men vi havde valgt at prioritere denne tur og så måtte vi give afkald på noget andet.
Vi valgte en kombination som hed: hule+vivarium+sommerfuglehus og jeg mener at den kostede omkring 31€.
Men nu kan jeg ikke finde den kombination på deres hjemmeside da jeg ville kigge efter.
Så det lader til at når man er i Ljubljana eller ved hulen har man mange flere kombinationer at vælge mellem end dem der bliver vist på deres hjemmeside.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Rejse, Slovenien og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Slovenien – Postojna grotten

  1. Rundt Ekvator siger:

    Så spennende med grottene. Takk for gode tips 🙂 jeg drømmer om å reise til Slovenia.

    • Linda siger:

      Vi var faktisk kun i Slovenien i 4 dage og der er meget mere at se.
      Jeg vil også tilbage og se flere ting og måske besøge flere huler.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.