Andalusien- Filmbyen Tabernas og Tabernas ørken

Usa har Hollywood
Indien har Bollywood og
Marocco har Quallywood.

Men hvad har Spanien så???
Det bedste jeg kan komme på er Tallywood, hvor TA står for Tabernas.
Eller måske Desiwood, hvor Desi står for Desert, altså ørken. 🙂

Den lille by Tabernas i Tabernas ørkenen nord for Almeria, er den centrale by for en af verdens mest benyttede film distrikter.
Det var især den Italienske filminstruktør Sergio Leone der gjorde stedet verdenskendt da han indspillede store dele af de berømte spaghettiwesterns her i tresserne, med bl.a. Clint Eastwood og Lee van Cleef.

Tabernas ørken er den eneste ørken i Europa.
De har så åbenbart ikke været på Anholt, hvor vi også har en ørken. 🙂

Her er indspillet rigtig mange film og vi var lige derude og kikke i dag.
Vi tog bussen fra Almeria kl. 8.30 og 45 minutter senere stod vi af i byen Tabernas.
Den første vi mødte da vi stod af bussen, var simpelthen Clint Eastwood.
Eller rettere sagt Blondie fra filmen “den gode, den onde og den grusomme”.

Jeg havde dagene i forvejen siddet med googlemaps og undersøgt hvad vi ville kunne se på en dag i nærheden af byen.
Og sat nogle mærker på googlemaps.
Så efter at have sagt hej til Blondie og taget nogle billeder sammen med ham.

Så begyndte vi vores tur ud i ørkenen.
Vi er glade for at vi er kommet så tidligt afsted.
De har lovet op til 27 grader i eftermiddag.
Men her om formiddagen er det fint at gå på denne lidt længere tur.
På Googlemaps har jeg regnet ud at vores tur i alt vil være ca. 8 km.
Men så finder man lige noget mere man vil se eller går lidt forkert og bare går lidt mere rundt.
Så kommer man hurtigt op på 12-15 km og det er nok nærmere det vi gik.

Vores første stop var la Tortuga.
Det er kæmpe store klippe blokke som er gledet ned fra bakken.
Men jeg tror at det er det kæmpe klippeblok som hænger ud over kanten som har givet stedet navnet.
Bl.a er dette sted blevet brugt i Indiana Jones og det sidste korstog.

(og lige her hvor jeg står kom Indiana Jones en gang ridende for fuld galop med en tank i hælene.)

Her blev også indspillet en scene fra Game of thrones.
Der hvor Daenarys kommer ridende med sine dorthrakis, second sons og unsullied og Jorah står og venter på dem.

Fra La Tortuga gik vi videre til la rambla del buho
Her er et hus som er en gammel filmkulisse.
I følge skiltet er adskillige film filmet i området.

Vi gik videre ud i ørkenen.
Men vi misbedømte afstandene lidt så vi fandt aldrig Llanos del buho.
Vi opgav åbenbart for tidligt.

I stedet fandt vi hen til deres Hollywood skilt.
Det står inde på Fort Bravos område.
Fort Bravo er en western tema park.
Dem er der 2-3 stykker af her i området.
Vi besøgte ikke nogen af dem.
Der er bl.a:
-Fort Bravo og
-Mini Hollywood
Men som sagt vi besøgte ikke nogen af dem så jeg ved ikke om de er gode eller pengene værd.
Jeg synes i hvert fald de virker dyre.
ca. 20€/person.
Men tilbage til Hollywood skiltet.
Den ligger inde på Fort Bravos område men udenfor betalings anlægget.
Så vi kunne uden problemer finde et sted og tage billeder.
Man skal ud på noget af en klatretur om man vil helt hen til det.
Det gjorde vi ikke.
Men vi fandt et sted hvor vi havde god udsigt til det.

Tilbage i Tabernas gik vi på jagt efter flere tegn på at det er en filmby.
Vi havde jo allerede sagt hej til Blondie da vi stod af bussen.
Så vi håbede på mere.
Man skulle da tro at de ville gøre lidt mere ud af det inde i selve byen for at lokke turister til.
Men dette var hvad vi nåede at finde.
-Klassikeren “Once upon a time in the West” med bl.a. Charles Bronson blev også indspillet her. (dette er et gavlmaleri på en skole i Tabernas)
-Terence Hill der især er kendt for Trinity filmene hvor han var en ren Lucky Luke, var også film instruktør, og her er han mindet med en instruktør stol på Tabernas Walk of fame.
-Når man sidder inde på en Cafe på Tabernas torv så har de træstativer til at tøjre heste på, og i baggrunden ser man silhuetten af Blondie (Clint Eastwood) fra “den Gode, den Onde og den Grusomme”.
-Kirken ser ud som man ser dem i gamle westernfilm.
-Turistinformationen ser ud som en gammel saloon fra en western by.
Den var dog ikke åben, da vi var der.
Den er vist kun sæsonåben, altså kun om sommeren.

turist informationen. den ligger på hovedgaden på vej ind/ud af byen

Infoboks.
Alsa kører til Tabernas by.
Bussen har stoppested i byen.
Men man kan vælge at komme af ved mini Hollywood. Man skal bare sige det til chaufføren.
For at komme tilbage til Almeria skal man ind til Tabernas by for at få en bus tilbage.
Den stopper ikke automatisk ved mini Hollywood.
Man kan ringe efter en taxa for at komme mellem mini Hollywood og Tabernas.
Buslinjen har bedre afgange i hverdagene.
pris: ca 7€ retur.

Disse skilte finder du, med information hvilke film der er blevet indspillet i det område du nu befinder dig.
Dette indlæg blev udgivet i Andalusien, Rejse, Spanien og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Jeg ville blive meget glad for en kommentar :-)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.