Vinter Garnudsalg i Mariahønen

Da jeg kom hen til Mariahønen igår, var der en masse røde skilte i vinduerne.
Og der stod sørme UDSALG på dem allesammen.

Her kommer nogle af de tilbud Maria har i butikken:

Balder, 100% superwashed uld
førpris:45kr. Udsalg:25kr

Pima Bomuld, 100% bomuld
førpris: 20kr. Udsalg:10kr.

Dansk Mohair, fra Naturfiber
førpris: 72kr. Udsalg:50kr.

Bomuld/lin, fra garnstudio
førpris: 38kr. Udsalg: 10kr.

Der er mange fler tilbud inde i butikken.

Mariahønen
Viktoriagade 19 b
på Vesterbro i København
Tel 33791279

Ny sæson STRIK :-)

Jeg nåede ikke helt at starte op på den nye sæson med strik før jeg tog afsted til Spanien.
Men det vil jeg gøre noget ved nu.

Jeg havde rent faktisk taget strikketøj med på rejsen.
Hele 4 små projekter og hvor mange fik jeg færdig: Ikke en eneste!!

Men nu går jeg i gang.
I aften skal jeg mødes med nogle veninder
og imorgen er det:
Strikkecafe i Mariahønen

Ruta del Modernismo

I Barcelona, købte vi et pas, der hedder Ruta del modernismo.
Med dette pas for man rabatter på indgangen, til mange attraktioner i BCN som vedrører Antonio Gaudi og andre kunstnere i denne “modernist” genre.

Jeg havde også et sådan et pas tilbage i 1998, og dengang kunne det godt betale sig at have det. Det er i hvert fald sådan jeg husker det. Så derfor pressede jeg på, for at vi også skulle have et nu.

Men det kan det ikke længere. Rabaterne er så små, at man skal ind og se en masse ting man ellers ikke havde lyst til, for at det skal kunne betale sig.

Jeg vil helt klart anbefale, at man istedet betaler fuld pris får de ting man vil ind og se.
Hvis man kun vil ind og se de mere traditionelle ting, som dem der står nedenunder.

Jeg vil lige give jer vores eksempel.
Vores rabathæfter kostede 5€ stykket og guidebogen, som var obligatorisk kostede 7€ ialt= 17€
Vi besøgte:
Gaudi museum i “Park Güell” Ord. pris 5,5€ rabatpris 4,5€
La Pedrera ord. pris 10€ rabatpris 8€
Casa Batlló ord. pris 17.70€ rabatpris 16€
la Sagrada familia ord.pris 12€ rabatpris 11€

Havde vi bare købt ord. billetter ville vi have skullet af med 45,20€
men med billetterne har vi været nødt til at slippe 51,5€

Havde vi ikke haft rabathæfterne, ville vi ikke været kommet ind og se museet i “Park Güell” Og det var heller ikke pengene værd.
Casa Batlló er flot og fantastisk, men jeg kan ikke forstå hvorfor det skal være så dyrt.

Heldigvis så har Sayuri og Jésus ikke nået at se så meget af BCN endnu, så vi videre gav rabathæfterne til dem, så de kan få glæde af rabaterne.
En god ting er der da, og det er at billetterne er gyldige et helt år.

Et andet godt råd:
DET KAN IKKE BETALE SIG AT KØBE FLERE DAGES TOG/BUS KORT.
Køb hellere 10 turs kort.

Så er jeg kommet hjem igen

Nu skulle min blog være fuldt opdateret, fra vores tur, med et udvalg af vores billeder.
Nej ikke helt, jeg har et hængeparti og det står mig ud af halsen. Og det er vores tur til Alhambra.
Stedet levede ikke op til mine forventninger, så jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til at skrive om det.

Det er godt nok en kold fornøjelse at komme hjem igen. Men jeg har været væk i en måned så jeg skulle jo gerne have noget fornyet energi.

For at sammenfatte vores tur.
Så har den været fantastisk. Vi har set og oplevet så mange ting, som jeg kun har drømt om, eller som jeg slet ikke viste fandtes, før vi stod hernede i Spanien.
Men en af de bedste oplevelser var alligevel at møde min spanske familie igen.

Costa del sol

De sidste dage dassede vi nede på Costa del sol.
Vi gik lange ture langs strandene på deres strandpromenader.

Vi boede i Torremolinos, men tog en dag også på tur til Fuengirola. Hvilket var en meget hyggeligere by end Torremolinos. Så vi var lidt ærgelige over at vi ikke boede der.

Vi besøgte mange cafeer i dagens løb. Og jeg fik udforsket nogle frugt juicer, med frugter, jeg aldrig har hørt om tidligere.

Alt i alt en god slutning på ferien. Nu skal vi hjem til det kolde danmark igen.
Jeg håbede altså at det skulle være overstået, til da jeg kom hjem igen.

Ronda

Vi er på vej mod Ronda. Jeg glæder mig til at se den by, når vi har læst om den på nettet, lyder den rigtig god.
Vi kørte lidt rundt og prøvede at finde en gratis parkering. Men heldet var ikke med os. Så vi måtte bide i det sure æble og køre ned i en parkeringskælder. Puha!! det er dyrt. 14€ for 12 timer. Men der ligger i nærheden af hotellet.
Vi checkede ind og det er et rigtig hyggelig hotel og vi fandt ud af at, de havde en aftale med et andet parkeringshus så vi kunne få parkeret Gry til halvdelen for 24 timer. Vi gik lige ind på vores værelse og så gik John og flyttede Gry.
Da han kom tilbage, gik vi ud i byen for at opleve den.
Vi fik en kort i receptionen og receptionisten fortalt os om byen og viste på kortet hvor vi kunne finde de forskellige ting.

Vi fik en Pizza på et pizzeria først, men derefter skulle vi ud og kigge. Vi gik igennem en park og forenden af parken skulle der være nogle rigtig flotte udsigter over bjergene. Men ingen havde fortalt os at, det ikke kun var udsigter over bjergene, men at vi befandt os på en klippe der gik lodret ned ca. 4-500 meter lige under os.
Vi fik lille chok. Men det var flot. Vi er heldige med vejret. De havde lovet heldags regn og det så heller ikke for lovende ud da vi kørte fra San Roque, da stod det nemlig ned i stænger. Men det holdt stort set op da vi ramte de små bjergveje og vi har ikke set regn siden.
Men som sagt, vejret er klart så vi har en rigtig god udsigt.
Turen fortsatte hen mod broen som er Rondas ”varemærke”. Den hedder Puente Nuevo = den ny bro. Den er godt nok stor.
Der er en rigtig dyb kløft der deler Ronda i 2 dele og broen starter helt nede i bunden af kløften.
Man får lidt en fornemmelse af at have havnet i filmen ”Ringenes Herre”, der hvor de sejler mellem de kæmpe store statuer.
Vi læste også nogle historier om broen på internettet.
-En af dem er at i gamle dage, hvor fanger blev straffet med døden, blev de sat i det lille rum ovenover den store bue og da tiden kom, blev de skubbet ud over kanten, fra sit fængsel.

Da vi stod oppe på broen og kiggede ud, var der nogle englændere der stod lige ved siden af os der lige pludselig fik øje på en smal sti, i en af siderne på bjergvægen. De jokede om at det ud var der nok aldrig nogen der kom. Og jeg gav dem ret, det så godt nok lidt farligt ud. Men ikke desto mindre så var det jo en sti, som nogen har lavet.

Vi gik videre, hvis man går over broen kommer man ind i Rondas historiske centrum. Så det er små smalle gyder, sådan som araberne byggede dem og hvide huse. Vi kom til en plaza, hvor der gik en trappe ned. Den går ned til bunden af kløften. Vi viste ikke rigtig om vi havde mod på at gå hele vejen ned, da man jo bagefter skal hele vejen op igen. Men da vi så den, syntes vi ikke at det så, så slemt ud. Så vi begyndte at gå nedad. Et stykke nedad går der en lille sti ind til højre, forbi nogle ruiner. Og derfra fik vi nogle rigtig gode billeder af broen.

WOW!!! hvilket landskab.

På vej tilbage, så vi at hvis vi gik igennem ruinerne i stedet for rundt om kom vi ud på en lille sti som førte os tættere på broen. Det prøvede vi, for at se om vi kunne få nogle bedre billeder. Og lige pludselig opdagede vi, at vi rent faktisk gik på den sti, vi set før oppe fra broen. Vi mødte en bedstefar der var ude og gå med sin lille pige og han sagde at hvis bare man er forsigtig kan man gå helt hen til broen og igennem den på den sti.

Vi gik en tur i den gamle bydel og fulgte den gamle bymur tilbage mod det ny centrum igen. Den endte ude ved den arabiske bro, som jeg læste ikke har noget som helst med araberne at gøre, det er den alt for ny til. Men det er den gamle vej over kløften. Langs med den anden kløfte kant, er der nogle haver der hedder ”Jardines de Cuenca” Cuenca er en by udenfor Madrid med ”hængende” huse, ud fra bjergvægen, så jeg var meget nysgerrig efter om der var noget fælles. Jeg har dog aldrig været i Cuenca, men disse haver, ligger i forskellige niveauer helt ud til klippekanten. Derfra fik man nogle gode billeder af ”den ny bro” fra den anden side.

Vi gik også en tur langs deres gågade og stoppede ved en cafe og var lidt usunde!!!

Cueva de Pileta

Vi stod tidligt op i dag. Vi ville gerne være afsted før 9.30 i dag. Fordi vi har kun en dag i Ronda og den lyder til at være en rigtig spændende by. Cueva de Pileta lukker også kl.13.00, så hvis vi ville have god tid der så skulle vi da også være der til tiden. Efter at have drejet fra den store kystvej, ændrede landskabet sig dramatisk, Nogle gange gik det rigtig meget op i serpentiner og så gik det ned igen. Det var mere bjergkørsel end hvad vi havde forventet. Vi fandt derhen og på vej op til hulen mødte vi nogle fra Canada, som også ville med ind og se hulen.

Vi fandt ud af at det ikke var en hule hvor man selv gik rundt, men det var en guidet rundtur.
Vi skulle lige vente i ca 10 minutter, fordi den næste tur startede 11.30 og ham der skulle vise os rundt ventede en gruppe af studerende der også skulle med.
Heldigvis kom de studerende aldrig. De havde ellers booket tiden. Men det var heldigt for os. Det havde ikke været sjovt at skulle på rundtur sammen med en masse larmende spanske studerende.

Inde i Cueva de Piletas har der boet mennesker siden tidernes morgen. Cro magnon, og Neanderthalere er nogle af dem der har boet der. Og de har efterladt sig nogle meget tydelige spor.

Såsom hulemalerier, inde i denne hule er der malerier fra 3 forskellige tidsperioder. De har haft folk fra Paris til at lave analyser af det og man har fundet frem til at der er 3 forskellige aldere, hvor de har brugt forskellige materialer for at lave farven.
Så de ældste er malet med en gul farve og er omkring 27.000-30.000 år gamle,
de røde er ca. 25.000 år gamle,
og de sorte er de nyeste hvoraf nogle er 20.000 år gamle, men andre er ”kun” 4-8000 år gamle.
De fleste forestillede byttedyr, som hjorte, geder, fisk, men der var også kalendere og malerier af fælder.

Et anden spor de har efterladt sig er at drypstenformationerne er sorte. Det er spor efter sod fra deres ildsteder. Nogle steder kunne man se op til flere lag af forskellig sod.
Vores guide fortalte os at det var i kolde perioder at hulen blev beboet og i varmere flyttede de væk igen. Derfor er det nemt at se, at det er forskellige lag, det var lidt som at tælle årringe i et træ.

Da vi først kom ind i hulen, blev vi udstyret med petroleumslamper. Vi fik kun 2, så John havde den ene og guiden den anden, vi andre gik rundt i mørke. Det gjorde det lidt mere spændende, man følte sig faktisk lidt Indiana Jones agtig.
Vores guide fortalte at hans far og hans bedstefar havde været med til at udforske hulen og finde nye rum i den.
Der var nogle rigtig flotte formationer dernede og rigtig mange af dem havde vores guide givet navne. Og da han fortalte, hvad de lignede så kunne man sagtens se det.
Vi så f.eks. drypsten der lignede en hel familie, mor, far og baby og lige ved siden af 2 større børn.
Det var først da vi kom lidt længere ind i hulen at hule malerierne begyndte at dukke frem. I starten var der kun de meget gamle, det fik vi fortalt at det var fordi at vandstanden på det tidspunkt havde været meget højere, så der var mange huler der låg under vand. Efterhånden som hulerne er tørret ud har menneskerne også flyttet længere ind/ned. Så i det inderste er der kun nyere malerier.
Det sjove er at de ældste malerier er meget pænere end de nyere.

Vi gik ca 0,5 km ind i hulen, aller længst inde var der en kæmpe stor sal og da vi trampede rigtig hårdt i gulvet kunne vi høre at det lød hult. Under os var der også en kæmpe stor sal. Men de har kun været der nede en gang, fordi det er svært at komme derned, 70 meters klatring ned af et reb og så skal man jo også de 70 meter op igen.

Det var en super spændende tur, det er jo ikke så mange steder man kan se hulemalerier mere.
Hvis jeg ikke tager fejl kan man ikke rigtig komme ind i de franske huler mere, fordi malerierne der er ved at forsvinde, takke være alle de mennesker der ånder dernede.
Man må heller ikke tage billeder inde i hulen, så de billeder I ser her er hentet fra nettet.

Baelo Claudia

Vi fandt ud af hvor den romerske by lå. Vi googlede den simpelthen og fandt den derefter på Google maps derefter fandt vi ud af, at den faktisk også var vist på det vejkort vi bruger, når vi kører rundt. Hihi!
Vi havde læst om denne romerske by på museet i Cadiz. Det er den by der blev bygget af romerne og blev opgivet igen da de tog afsted.
Så steder har kun været beboet nogle 100 år. Men de havde både nået at bygge det ene og det andet.
Et romersk teater, en markedsplads, forum, basilika og 4 templer, 1til Jupiter, 1 til Minerva, 1 til ?? og 1 til den egyptiske gudinde Isis.
Alt er selvfølgelig kun ruiner i dag, men det er alligevel vældig velholdt.

Vi kørte forbi Tarifa og drejede ned af en lille vej der førte mod en by der hedder Bolonia. (på googlemaps står det at byen hedder ”el Lentiscal”, men ude på vejen er det altså Bolonia man skal dreje imod)
Det er gratis at komme ind, men man skal vise ID af en eller anden form. Først er der et rigtig godt lille museum, hvor rigtig meget er oversat til engelsk også.
Vi stod og kiggede på nogle skærme over romernes handelsruter og jeg blev meget overrasket over at finde, at en af de kendte ruter til ”el camino de Santiago”. Den der hedder ”via de la plata” er en romersk handelsrute. Og den hed t.o.m. det samme dengang.

Da vi set færdig inde i museet gik vi udenfor for at se på byen. Det var altså rigtig spændende.
Vi gik forbi resterne af deres akvædukt og gik så langs bymuren. Vi gik ind i byen gennem resterne af deres byport og gik lidt på ”hovedvejen” gennem byen. Hvor vi gik forbi basilikaen, som består af nogle flotte søjler og mellem søjlerne er der en statue af deres herskere. Ham der var den romerske hersker for det område. Selvfølgelig er det kun en kopi der står her, den ægte står på bymuseet i Cadiz.

Det flotteste er nok teateret, det er rigtig stort og velholdt, og man kan jo ikke gå i teateret uden at der er en forestilling, så jeg dansede lidt ballet for John. Heldigvis var der ikke andre der, på det tidspunkt, hvor jeg hoppede runder.

Baelo Claudia ligger rigtig smukt ud til Gibraltar strædet og det har også været en havneby i romertiden. På tegninger har vi set hvordan de mener at det så ud så vi ville også ud og se ude ved stranden og vi syntes at vi kunne se hvor molerne har ligget.
Der ude mødte vi også den sødeste hund, den var fårehyrde. Den passede faktisk en flok får helt alene, den var villig til at snakke. Men den ville også rigtig gerne have os med ind i sin flok. Vi tror næsten at den troede vi var får og prøvede på at få os til at makke ret. Den gik sådan lidt og skubbede til os med snuden.

På vej derfra stoppede vi nogle gange for at nyde udsigterne. Lidt udenfor Tarifa langs med landevejen ligger der en cafe. Selve cafeen er ikke særlig hyggelig, men det er omgivelserne til gengæld. Man ser over til Afrika og man befinder sig midt i Gibraltar strædet, så det man ser til den ene side er Middelhavet og det til den anden side er Atlanterhavet.

Gibraltar

I dag skal vi lige en lille smut til England. Så vi skulle huske at få vores pas med.
Vi kørte stort set bare igennem paskontrollen. På den engelske side, åbnede han ikke engang vores pas. Han så bare at der stod Danmark og så sagde han bare: Ahh Denmark, no problem. Så det var jo så nemt.

Vi kørte lidt rundt i byen og for vild oppe i bjergene. Det var lidt skræmmende syntes jeg, men John syntes det var hylende morsomt, især fordi jeg så ud som om jeg så en gyserfilm. Vi fandt endelig vej ned igen og opgav at finde en gratis parkering. Så vi kørte bare ind på en parkering nede ved havnen.
Vi gik lidt rundt i lystbådshavnen og kiggede på de forskellige både.

Og så gik vi op mod centrum. Der er nogle ganske hyggelige gågader. Vi havde købt en lille guide bog om Gibraltar og i den var der også et kort. Så nu kunne vi også finde vej rundt. Vi gik lidt op og ned ad gågaden og på et tidspunkt blev vi stoppede af en taxa chauffør der ville tage os med på tur op på bjerget. Han fortalte om turen, hvad vi ville komme til og se og sagde at turen tog omkring 1.5 time og det ville koste 25 € per snude. Lidt dyrt syntes vi, men nok en stor oplevelse. Oppe på bjerget ligger der en super flot drypstenshule, der bor også europas eneste fritlevende aber, og så er der en arabisk borg og en ”forsvarstunnel” en siegestunnel. Menneskeskabt. Og så er der selvfølgelig også en fantastisk udsigt.

Vi ville lige have noget at spise og så skulle vi hæve penge. Vi fandt en Jyske bank. Men der kunne vi desværre ikke hæve penge, jeg ved ikke rigtig hvad de lavede derinde. Men der var en bank, hvor vi kunne hæve lige ved siden af. Men vi kunne ikke hæve euro, kun engelske pund. Og da vi kom tilbage til turguiderne ville de have det samme beløb i pund som euro, og det ville vi ikke give. Så vi gik og vekslede til euro. Fordi vi tænkte at så var det bedre at veklingsbureauet fik differencen og ikke dem i taxaen. Men nu hvor vi følte os snydt, så ville vi prøve nogle andre et andet sted. Taxachaufførerne holder til på en 3-4 steder langs med gågaden, de har nogle standere hvor de har kort over turen og hvor priserne står.
Men lige pludselig var prisen en anden, fordi at vi kun var 2 så kunne vi kun komme afsted for 60€, men hvis vi ventede på 2 mere kunne vi få det til 50. Altså, lige pludselig var det ikke 25 per person men 30.
Hold da op jeg vil altså gerne have lov til at være turist uden at blive røvrendt.
ØV!!! jeg var skuffet.
Fordi nu fik vi virkelige antifornemmelser og så kunne det også være lige meget med den tur. Men de eneste det går ud over er jo os selv.
Vi gik videre langs gågaden og på et torv fik vi øje på både en subway og turistinformationen. Så viste vi hvor vi skulle spise aftensmad. Men aller først: TURISTINFORMATIONEN.
Vi fik et bedre kort og så fortalte hun om turen op på bjerget. Man kan uden problemer selv køre op på bjerget, hun fortalte at det var en envejs tur man kører, så man kan ikke komme tilbage til det man har passeret. Hele bjerget er et naturreservat som det koster penge at komme ind i.
Det koster 10£ /person + 2£ for bilen.
Nu snakker vi en helt anden pris.
Og så er entreen til alle tingene inkluderet.

Med kortet i hånden skyndte vi os mod vores bil, nu skulle vi ud og køre. Aller først kørte vi ud til et punkt der hedder Europapoint. Der har man en rigtig god udsigt til Afrika. Dette punkt ligger ikke inde i reservatet, det kan man sagtens komme til ”gratis”. Men herefter begyndte klatringen opad. Vi købte billeter lidt op i bjerget, Jews gate hedder stedet hvor man køber dem.
Første stop er Michaels cave.

Som er en super flot drypstenshule. Men før vi nåede at parkere bilen løb vi ind i nogle aber. Dem stoppede vi lige og kiggede på og fik også nogle billeder.
Grotten er superflot men noget våd. Der er nogle eventyrlige formationer.
I tidernes morgen har denne hule også været beboet af neanderthalere. Måske også de sidste af dem.
Ved udgangen har de bygget en stor scene, måske bliver der holdt konserter eller noget lignende der nede.
Vi brugte lang tid nede i hulen, der var rigtig meget at se.

Vi kørte videre for at kigge på aber. Og vi fandt et sted hvor der var rigtig mange. Men det er sjovt hvor uinteresseret de var i os. Det var som om at vi bare var et nødvendigt onde, så de ignorerede os totalt. Hvis vi stod i vejen der hvor de ville gå så gik de bare, vi skulle nok flytte os.
John stod og filmede 2 aber, da den ene rejste sig op og skulle gå, men gå i den retning som John stod og filmede. Det resulterede så i at aben gik lige ind i kameraet.
Der hvor vi stoppede kunne man også gå op i bjerget ad en trappe, ad denne trappe kan man komme hele vejen op til toppen og se ned ad Gibraltar ad begge sider. Men det gjorde vi ikke. Vi gik lidt op ad trappen, men der var ikke nogle aber og vi tænkte ikke lige på at det var det udsigtspunkt guiderne også havde snakket om. Så vi vente rundt igen. Kiggede lidt mere på aber og kørte så videre.

Næste stop var ”forsvars tunnelen” Det er en ca 1 km lang tunnel de har borret langs med bjergvæggen. Og hist og her var der et større rum, hvor de havde kanonerne.
Der var også en masse information om hvordan de brugte tunnelerne men vi læste dem ikke rigtig.

Udenfor tunnelen var der en god udsigt ud over byen og fly landingsbanen. Fordi for at komme ind i selve byen Gibraltar, skal man rent faktisk køre over landingsbanen. Men desværre så vi ikke et fly, hverken lande eller lette.

Sidste stop på vores tur var det arabiske torn/borg. Som en engang blev brugt som fængsel.
Oppe fra toppen havde vi en god udsigt.

Uden for tårnet var der også aber. Der var 2 små der legede og virkelig hoppede rundt som gale. Dem stod vi og betragtede i meget lang tid, fordi de var så sjove. De legede på en stor kanon og nogle gange gled de ind i kanonmundningen, det så altså rigtig sjovt ud, da de sådan hængte ind i kanonen. Der kom en 3. abe og så blev farten sat yderligere i vejret.
På et tidspunkt kom jeg nok lidt for tæt på, de ville gerne hoppe fra et gitter over på en mur, hvor jeg stod. Jeg troede de ville hoppe lige på mig. Den ene hoppede lige bagved mig og den anden ventede til jeg var væk.

Der går en myte om aberne:
Englænderne er kun på Gibraltar på lånt tid. Den dag aberne forsvinder, mister englænderne Gibraltar. Så de passer og plejer dem. Man må heller i fodre dem. De bliver allerede fodret regelmæssigt.

Så var der ikke mere at se deroppe og vi kørte ned. Vi havde brugt mer end 3 timer deroppe og taxaguiderne sagde det var en tur der tog ca 1,5 time. Jeg syntes at vi skyndte os da vi brugte 3 timer. Hvordan ville det så ikke have føltes at kun have 1,5.

Nu kørte vi om på den anden side af bjerget, hvor de har nogle gode og flotte strande. Men først havde vi været på subway og købt nogle Sandwich. Dem sad vi og spiste i bilen og kiggede ud over middelhavet.

Vi kørte tilbage mod Spanien. Og vores hostal, vi har haft en rigtig god dag og nu er vi helt fyldt op.

Hvis man ikke har bil og ikke vil med taxaguiderne, så går der også en svævebane op og så kan man gå rundt i bjergene lige så tosset man vil.
Der er nogle rigtig flotte stier, hvor kun gående kan komme.
The Cablecar/svævebanen koster 8 pund £ og så indgangen til reservatet på 10£. i alt:18£.
Taxafolkene siger godt nok at med svævebanen koster det ca 27£, men det er altså ikke rigtig. Find hellere turist informationen og spørg der.

San Roque

Vi kørte fra pto. de santa Maria og kørte mod Jerez, fordi derfra skulle vi komme ud på vejen mod San Roque, A-381. Og vi kørte og vi kørte. Vi troede aldrig vi ville komme ud af byen.
Jerez de la frontera ser ud til at være en dødsyg by. Og den blev jo kun endnu mere dødsyg da vi ikke kunne finde ud af den.
Det var knap at vi kunne finde ud af pto. Santa Maria heller. Men da vi fandt vej ud, så kom vi ud i en rundkørsel med en masse Osbourne tyre. Det var en sjov rundkørsel.

Nå men tilbage til Jerez, da vi endelig kom ud derfra så kørte vi mod San Roque, og stoppede først lidt uden for en by der hedder Los Barrios. Fordi at der ville John fotograferes. Fordi at han her har en ”modpols” oplevelse. Hvis man graver en tunnel i lige linie gennem hele jorden, ville man komme ud et sted i det nordlige New Zealand, hvor John også har været, som hedder Whangarei.

Og en sjov detalje er, at vi kørte ind i den lille by Los Barrios og John syntes faktisk at den lignede, Whangarei der var samme sted bare nede i New Zealand.

Vi kørte forbi Algeciras havn, for at forhøre os om priser til Ceuta. Som er en af de spanske byer, som ligger på Afrikas nordkyst.
Men hold da helt op, det var dyrt.
Når man tænker på at turen kun tager 35 min. og at vi er gående, så syntes vi at 24€ var rigtig mange penge.
Selvfølgelig vil jeg gerne til Afrika, men jeg vil altså hellere se på dyr end beskidte byer når jeg er der.

Vi kørte også mod Gibraltar, fordi derhen skal vi i morgen. Så John ville gerne have et billed af hvordan der ser ud.
Derefter kørte vi mod vores hostal i San Roque. Som er en by på et bjerg, så alle gader går enten meget op eller ned. Vi parkerede og så gik vi rundt og ledte efter vores vej. Vi spurgte nogle forskellige om vej. Og de alle sammen sagde -Jeg genkender navnet, men lige nu kan jeg ikke fortælle hvor den ligger!!!
Men vi fandt det til sidst. Og de blev meget overraskede at vi kom, fordi vores booking var ikke kommet frem til dem. Så måske var vi meget heldige at de var hjemme overhoved, fordi vi er de eneste gæster lige nu.

Vi gik en tur i byen, det er virkelig en soveby.