Capri

“Det var på Capri jeg så hende komme” den sang har jeg sunget en del gange i dag, så er det lidt ærgeligt at det er den eneste strofe jeg kan!! 🙂
Jeg har godt nok sunget “Det var på Capri jeg så hende danse” Så det eneste jeg kunne på sangen var faktisk forkert.

Vi tog båden over til Capri om formiddagen, der er nogle forskellige firmaer man kan tage med.
Der hen tog vi med Caremare, som er det billigste firma, det koster lidt under 10€ for en enkelt. Men da vi ikke vidste hvem vi ville sejle hjem med og hvornår købte vi bare en enkelt.

Capri er en klippeø. Så fra havnen og op til selve byen er der en markant højde forskel. Men 2 ivrige vandrere som os lader sig ikke sådan lige forskrække af det. 😉
Vi fulgte bare efter alle de andre, men så, så vi at skiltene med gående til centrum pegede væk fra dem og så drejede vi også. Også startede den hårde tur oppad.
Men vejene var hyggelige at gå på, det var smalle trappestier der løb hele vejen op til centrum.
Jeg ved godt at vi er i Italien, men stemningen og atmosfæren er faktisk sådan lidt græsk. Det er bare hygge!!!

Når man har gået hele vejen derop, er man en lille smule træt og fuldstændigt ukritisk smider man sig bare ind på en bar, for at få noget at drikke. Udsigten var jo flot og det var pladsen også!!

Det resulterer så i at for 2 kager, en cappuccino og en appelsinjouise kommer man af med 18€, hvilket er 135 kr.
Kæft hvor er det dyrt!!!! Man skulle tro de havde været i Danmark 😦

Så vi befinder os på en græsk ø, i Italien, med danske priser.

Vi gik ud til Casa Jovis. Det blev bygget af Kejser Tiberius og Capri var hans favorit opholdsted. Han regerede romerriget derfra nogle år.
Man kan gå derud fra Capriby, man kan faktisk kun gå derud.

Fra hovedtorvet “piazza Umberto I” skal man finde denne vej, vi overså den nemlig, vi troedde slet ikke det var en vej, “Via Botteghe Fuorlovado” og så bare følge skiltene derhen.

Det er en hyggelig tur derhen, vores blev godt nok noget længere end nødvendigt da vi ikke fandt den rigtige vej fra start af.
Turen derop bød på mange smukkke udsigter, smalle gader og næsten ikke noget trafik. En gang i mellem kom der en af deres meget smalle elbiler med lad futtende.

Det kostede 2€ at komme ind og se Villa Jovis.
Idag er det kun en ruin, den blev nemlig også ødelagt af Vesuvs udbrud i 79. Tænk at det nåede helt herover.
Men det har været stort og meget flot engang. Det kan man virkelig fornemme når man går rundt der og hvilken udsigt de har haft, dem der har boet der.

På bagsiden af villaen er der et sted der hedder “Tiberius fald” Og der skal han i følge historierne skilt sig af med sine uvenner. Efter tortur blev de smidt ud over kanten og der er 300 meter ned, til et klippefuldt hav nedenunder.
Men der gik også rygter om at han var homosexuel og at det var hans unge tilbedere der røg over kanten, når han blev træt af dem… Men ifølge nogle kilder jeg synes er lidt mere seriøse, så var det onde rygter om ham som der ikke var sande.
Han flyttede nemlig hele regeringsmagten til Capri og det var de ikke så tilfredse med i Rom.

Da vi kom tilbage til Capri by så fandt vi hurtigt en bus og kørte til øens anden by der hedder Anacapri.
Vi gik en tur i gågaden og fik noget at spise.
Og så gik vi på jagt efter den Føniske trappe. Hvis det virkelig er Fønikerne der har bygget den betyder det at den er over 3000 år gammel.
I hvert fald så hedder den “Den føniske trappe”
For at finde hen til den, skal man gå forbi “Villa san Michele”. Det er den svenske forfatter og læge Axel Munthes hus, han var også P.S Krøyers hus læge og ven.
Han har efterladt sig en kunstsamling i huset og det er i dag et museum. Det koster 6€ at komme ind.
Men vi var ikke derinde. Har man ikke en overnatning på øen er det umuligt at nå allt det man gerne vil.

Vi fandt den føniske trappe uden problem og så begyndte nedstigningen. I gamle dage var denne trappe den eneste forbindelse Anacapri havde med havnen. Den er på ca 800 trappetrin, men det føltes som om det var meget mere. 🙂
Trappen var nogen steder også rigtig stejl, så den er ikke for sarte sjæle. Men tager man alligevel turen så bliver man rigti belønnet med nogle pragtfulde udsigter.

Vi ved desværre ikke hvor den munder ud nede ved havnen, da vi drejede fra før, vi ville nemlig op til Capriby igen.
Der var en udsigt jeg rigtig gerne ville se, hvor man kunne se hen til de 2 klipper der er Capris vartegn.
…Men… Vi gik forkert, i de snørklede gader er det ikke nemt at holde styr på hvor man går og hvor man har går og hvor man skal dreje. 😉
Så vi opgav… Vejene går jo også rigtig meget op og ned og man bliver alltså lidt træt i det lange løb hvis man bliver ved med at gå forkert!!

Vi havde en god tur på Capri!!!
Men der er stadigvæk rigtig mange ting jeg gerne vil se der, som f.eks. Den blå grotte, udsigtspunktet fra før, en naturlig triumfbue, svævebanen op på et af bjergene o.s.v.